Spm. nr. S 1193

25) Til socialministeren af:
Rasmus Prehn (S):
»Hvorfor er DSB's wildcardordning aldersbetinget i stedet for at være rettet mod studerende?«

Skriftlig begrundelse

Er du mellem 16 og 26 år, kan du købe et DSB-wildcard, der giver indehaveren 25 til 50 pct. rabat på rejser i Danmark. Gennemsnitsalderen for færdiggørelse af studiet for henholdsvis en professionsbachelor og en universitetskandidat er ca. 30 år. Wildcardordningen gælder derfor ikke for en meget stor del af de studerende. Mange af de studerende på de lange og mellemlange uddannelser kommer fra udkantsområderne. Disse studerende har meget brug for wildcardordningen, når de vil besøge familie og venner fra deres hjemegn. SU'en for en studerende på 27 er ikke højere end for en på 25, derfor virker DSB's opdeling ikke rimelig. Heller ikke når man tager
i betragtning, at mange 25-årige er færdiguddannede og tjener en god løn. Denne gruppe har ikke har brug for rabatten. Det vil være mere rimeligt at gøre wildcardordningen til en studierabat i stedet for en aldersrabat.

Den 16. november forsøgte jeg her i salen at få et svar fra transportministeren på, hvorfor det er sådan, at DSB's wildcardordning netop er aldersbetinget frem for at være rettet mod studerende og uddannelsessøgende.
     Men som jeg forstod på transportministeren, er ansvaret hos socialministeren. Det er sådan, at man fra Socialministeriets side har afsat en pulje på 97,2 mio. kr. til særlige rabatordninger for særlige passagergrupper og herunder altså den her wildcardordning for unge mennesker i aldersgruppen 18-25 år. Mit spørgsmål er så: Hvordan forholder socialministeren sig til det her spørgsmål?
     Jeg har fået op til flere henvendelser fra unge mennesker og studerende, som siger: Jamen hvorfor er det ikke rettet imod, om man er studerende eller uddannelsessøgende? Det giver mere mening end det, at man har en bestemt alder.
     Der er jo et gennemsnit på omkring 30 år for færdiggørelse af bl.a. universitetsuddannelse. Hvorfor skal mange universitetsstuderende lide under, at de ikke kan få en rabatordning, når de rent faktisk har mere brug for den end unge under 25 år, som har en færdig uddannelse, og som tjener mange penge?

Socialministeriet yder hvert år et bloktilskud til DSB på knap 100 mio. kr. Til gengæld herfor yder DSB rabatter til henholdsvis folkepensionister, førtidspensionister, unge under 26 år og service til befordring af handicappede. Så der er altså en række forskellige målgrupper, der får del i det her bloktilskud.

     De nærmere vilkår for ordningerne er fastsat af DSB selv. Historisk er dette sket i et samarbejde med Transport- og Energiministeriet, som også orienteres, hvis der sker ændringer i ordningerne. Afgrænsningen af målgruppen for DSB's rabatter til unge har i - tror jeg - mindst 15 år været aldersbetinget. DSB har tidligere oplyst, at baggrunden for aldersgrænsen bl.a. er, at den er enkel og billig at administrere. Derudover tjener ordningen et trafikpolitisk hensyn: Unge mennesker vænnes til at bruge den kollektive transport. Så det er altså baggrunden for, at ordningen ser ud, som den gør.

Jeg takker for ministerens beskrivelse af, hvad baggrunden er. Jeg kan så forstå, at transportministeren alligevel har et vist ansvar for de her ting - et ansvar, som der blev givet udtryk for, han ikke havde, men som der blevet udtryk for var socialministerens. Det er jeg glad for, og nu giver det lejlighed til, at jeg kan stille yderligere et spørgsmål til transportministeren på det her område.
     Men jeg vil gerne høre socialministeren, hvordan socialministerens umiddelbare reaktion er på det her forslag, hvor vi siger, at der altså er forskel på, hvor mange penge man tjener, hvorvidt man er studerende og uddannelsessøgende eller ej, og at det giver mere mening, at vi man retter det mod folk, der er på SU, eller folk, der er uddannelsessøgende, på samme måde, som man gør i diverse boghandler og på museer osv. Der siger man, at det, at en kunde har et studiekort, gør, at vedkommende får en rabat.
     Giver det ikke mere mening at have det end sådan en helt firkantet aldersbegrænsning, hvor man så også risikerer at give rabat til nogle, der faktisk tjener en god løn, og som ikke har brug for den her rabat?

Når vi har med aldersbestemte ordninger at gøre, er det jo altid nogle grupper, som ikke opfylder alderskriterierne, og som jeg gjorde opmærksom på, så er det nok valgt, fordi det er en enkel og nem måde at administrere det på.
     For så vidt angår gruppen af studerende over 26 år, så er der andre særlige rabatordninger i SU-systemet. F.eks. kan SU-berettigede på videregående uddannelser få ca. 20 kr.s rabat på køb af periodekort. Så der er altså muligheder for at få rabat, når man er studerende og over 26 år.
     Så vil jeg også godt sige, at for så vidt angår ungerabatten, vil der ikke være et direkte socialpolitisk sigte med at give den til studerende i stedet for til unge under 26 år. Det er jo ikke som sådan en social begivenhed at være studerende; man behøver heller ikke at være specielt dårligt økonomisk stillet, fordi man er studerende. Og så ville det forringe vilkårene for personer under 26 år, som ikke er studerende, hvis man skulle lave ordningen om.

Jeg medgiver, at der ikke er et specielt socialt sigte, men det handler vel også om retfærdighed og om, hvad man kan gøre for at bryde den negative sociale arv, få folk til at deltage, at tage en uddannelse. Der forstår jeg det sådan, at der er mange unge mennesker, der finder det generende, at det er sådan, så de midt i et uddannelsesforløb pludselig skal til at betale mere for at transportere sig hjem til forældrene på weekend f.eks. eller for at komme på besøg hos venner osv.
     Det er altså en ordning, hvor man ikke bliver tilgodeset af det såkaldte periodekort eller pendlerkort, fordi det, der er tale om, er, at man læser i Århus eller i København eller
i Aalborg, og man bor så et sted i provinsen og har behov for at transportere sig ind til studiet, og man har behov for at transportere sig hjem igen til familien i forbindelse med weekender. Man har altså ikke brug for at køre frem og tilbage hver eneste dag, så periodekort og pendlerkort giver ikke så meget mening i den her sammenhæng. Vil ministeren på regeringens vegne give udtryk for, om man først og fremmest er positivt indstillet over for sådan et forslag eller først og fremmest er negativt indstillet over for et forslag som det her?

Jeg mener, der er positive og negative ting ved begge ordninger, og jeg har begrundet, hvorfor ordningen ser ud, som den gør nu. Men jeg kan oplyse til spørgeren, at der dels er nedsat et takstudvalg i Transport- og Energiministeriet, som nu skal se på taksterne for den kollektive trafik i lyset af kommunalreformen - og herunder også vilkårene for de rabatter, der ydes i wildcardordningen - dels er nedsat en arbejdsgruppe også i regi af Transport- og Energiministeriet, hvor vi i øvrigt også deltager fra Socialministeriets side, og hvor vi skal se på hele organiseringen af det bloktilskud, som bliver udbetalt fra Socialministeriets side.
     I den sammenhæng kunne det da være oplagt at se på det forslag, spørgeren kommer med, og som sagt vurdere de forskellige fordele og ulemper ved de forskellige ordninger, for jeg mener klart, at der både er fordele og ulemper ved begge ordninger.

Jeg takker for den imødekommenhed, der er fra ministerens side på det her område. Jeg takker for, at der er en villighed til at diskutere det. Jeg medgiver, at der kan være fordele og ulemper, og det må vi have kigget på. Jeg er klar over, at fordelen ved at have en aldersbegrænset ordning er, at det er meget nemmere at organisere.

     Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at man har netop den ordning en række andre steder - en ordning, der bygger på, om man er uddannelsessøgende, eller er man ikke uddannelsessøgende. På museer og i mange boghandler osv. får man en rabat, når man er studerende. Det giver en vis mening, at det har noget at gøre med, hvor mange penge man tjener som studerende, for der har man ikke det store råderum.
     Derfor giver det mening, at man får et tilskud, og det er jeg meget glad for at ministeren er villig til at diskutere. Jeg håber, at ministeren vil tage initiativ til, at det bliver en del af den diskussion, som jeg kan forstå man er parat til at skulle have på området.

Foranlediget af spørgeren vil jeg nu gerne endnu en gang understrege, at det ikke er en særlig social begivenhed, at man er studerende, og man er ikke nødvendigvis økonomisk dårligt stillet, fordi man er studerende. Det synes jeg man også skal vægte, men ellers vil jeg bare sige tak for spørgerens påskønnelse af min imødekommenhed; og som det er spørgeren bekendt, er jeg altid meget imødekommende og vil gerne drøfte de forskellige tiltag.

Hermed sluttede spørgsmålet.