§ 20-spørgsmål S 1193 Om, hvorfor DSB's wildcardordning er aldersbetinget.

Til: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Dato: 29-11-2005
Samling: 2005-06
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 29-11-2005
Endelig besvarelse 07-12-2005
Spørgsmålets ordlyd:
Hvorfor er DSB’s wildcardordning aldersbetinget i stedet for at være rettet mod studerende?
Skriftlig begrundelse:
Er du mellem 16 og 26 år, kan du købe et DSB-wildcard, der giver indehaveren 25 til 50 pct. rabat på rejser i Danmark. Gennemsnitsalderen for færdiggørelse af studiet for henholdsvis en professionsbachelor og en universitetskandidat er ca. 30 år. Wildcardordningen gælder derfor ikke for en meget stor del af de studerende. Mange af de studerende på de lange og mellemlange uddannelser kommer fra udkantsområderne. Disse studerende har meget brug for wildcardordningen, når de vil besøge familie og venner fra deres hjemegn. SU'en for en studerende på 27 er ikke højere end for en på 25, derfor virker DSB's opdeling ikke rimelig. Heller ikke når man tager i betragtning, at mange 25-årige er færdiguddannede og tjener en god løn. Denne gruppe har ikke har brug for rabatten. Det vil være mere rimeligt at gøre wildcardordningen til en studierabat i stedet for en aldersrabat.

§ 20-spørgsmål

Dokumentdato: 29-11-2005
Modtaget: 29-11-2005
Omdelt: 29-11-2005

Hvorfor er DSB’s wildcardordning aldersbetinget i stedet for at være rettet mod studerende?

Hvorfor er DSB’s wildcardordning aldersbetinget i stedet for at være rettet mod studerende? (pdf-version)
Html-version