L 97 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love. (Konkurrence, alarmopkald og krydsportering).

Fremsat den 30. november 2005 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet og lov om ændring af lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet med flere love 1)

(Konkurrence, alarmopkald og krydsportering)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Ved en taletelefonitjeneste forstås en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, hvorved brugere får adgang til direkte transport af tale mellem terminaludstyr, der er tilsluttet nettermineringspunkter i et offentligt elektronisk kommunikationsnet.«

2.§ 36, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Nummerportabilitet som nævnt i stk. 1 omfatter, at slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester inden for områderne telefoni og ISDN, samt inden for området offentlig mobilkommunikation.«

3.§ 36, stk. 3, ophæves.

4. I § 38, stk. 1, nr. 2, og § 101, stk. 1, nr. 1, litra b , ændres »§ 34, stk. 2, og § 36, stk. 3,« til: »og § 34, stk. 2«.

5. I § 51 f, stk. 5, nr.1, ændres »Modificerede historiske omkostningers metode« til: »Historiske omkostningers metode«.

6. § 51 f, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre en forholdsmæssig andel af omkostningerne på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken samt de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. § 51 f, stk. 3.«

7. I § 56, stk. 1, udgår: », jf. dog tidsfrister fastsat i medfør af § 36, stk. 3«.

8.§ 56, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6, bliver herefter stk. 2-5.

9. I § 56, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

10. I § 56, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

11. I § 56, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« 2 steder til: »stk. 3«.

12. I § 56, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

13. I § 56, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 3«.

14. I § 57, stk. 1, og § 58, stk. 4 og 5 , ændres »§ 56, stk. 3« til: »§ 56, stk. 2«.

15. I § 57, stk. 2-4, ændres »jf. § 56, stk. 1 og 2,« til: »jf. § 56, stk. 1,«.

16.§ 65 affattes således:

»§ 65. IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning, som en part omfattet af §§ 42 eller 44 vil være berettiget til at afvise. Afvisning kan alene ske med henvisning til,

1) at anmodningen er fremsat af en part, der ikke har adgang til at påberåbe sig §§ 42 eller 44,

2) at anmodningen vedrører et samtrafikprodukt eller en samtrafikadgang, som den, anmodningen rettes mod, ikke er pålagt at give adgang til, eller

3) at der, jf. regler fastsat i medfør af § 50, foreligger væsentlige hensyn, der kan begrunde en afvisning.

Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 kan IT- og Telestyrelsen fastsætte rimelige vilkår for levering af et samtrafikprodukt.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en part har indbragt sagen for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 4. Såfremt en part omfattet af §§ 42 eller 44 ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er grundlag for at afvise en anmodning som nævnt i stk. 1 med henvisning til regler fastsat i medfør af § 50, er IT- og Telestyrelsen berettiget til at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og kan udstede påbud om, at en samtrafikforpligtet part umiddelbart efterkommer en afgørelse, der er truffet i forhold til parten i henhold til stk. 1.

Stk. 6. IT- og Telestyrelsen kan i situationer, hvor der er enighed om samtrafikprodukterne og den konkrete afvikling af samtrafikken, men uenighed om tilknyttede vilkår eller priser, påbyde den samtrafikforpligtede part at give adgang til umiddelbar igangsætning af samtrafikken under anvendelse af foreløbige vilkår og priser, fastsat af IT- og Telestyrelsen.

Stk. 7. IT- og Telestyrelsen kan i stedet for at træffe en afgørelse efter stk. 1 eller i stedet for at iværksætte mægling i medfør af §§ 67 eller 69 henvise spørgsmålet om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, til behandling ved brug af andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer til bilæggelse af tvisten. IT- og Telestyrelsens henvisning af sådanne spørgsmål til løsning ved andre mekanismer forudsætter forudgående samtykke fra sagens parter. Har spørgsmålet ikke fundet en løsning 4 måneder efter henvisningen til afklaring ved andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer, træffer IT- og Telestyrelsen af egen drift eller efter anmodning fra en part afgørelse i sagen hurtigst muligt og inden 4 måneder efter tidspunktet for anmodningen.«

17. I § 72 indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:

»Stk. 3. IT- og Telestyrelsen foranlediger, at nye standardtilbud og ændringer i gældende standardtilbud sendes i høring hos interesserede parter i branchen, medmindre ændringerne følger af en myndighedsafgørelse.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

18. I § 73, stk. 1, udgår:

», eller som udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. Konkurrencerådets udtalelse efter § 79«.

19. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens påbud efter stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte rimelige vilkår for levering af de samtrafikprodukter, der er omfattet af standardtilbudene.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

20. I § 76, stk. 2, § 101, stk. 1, nr. 7, § 101, stk. 3, § 107, stk. 1 og stk. 2, § 107 b, stk. 1 og § 111, stk. 1 , ændres »§ 56, stk. 6,« til: »§ 56, stk. 5,«.

21. I § 76, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 56, stk. 1-3« til: »§ 56, stk. 1 og 2,«.

22. I § 76, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 56, stk. 4 og 5,« til: »§ 56, stk. 3 og 4,«.

23.§ 79 ophæves.

24.§ 85 affattes således:

»§ 85. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om minimumskrav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, med henblik på sikring af telekommunikation ved alarmering. Minimumskravene kan blandt andet indeholde en pligt til:

1) at foretage en indbyrdes dirigering og koordinering af afleveringen af alarmopkald (112) til den relevante alarmcentral, herunder at en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægges pligt til at varetage koordineret aflevering af alarmopkald (112) og stedbestemmelsesoplysninger fra andre udbydere,

2) i det omfang det er teknisk muligt at bidrage til stedbestemmelse af alarmopkald (112), og

3) at yde bistand ved alarmcentralernes alarmering af politi, redningsberedskab, ambulancetjeneste og andre beredskabstjenester.«

25. I § 87, stk. 4, indsættes efter »udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«: »og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,«.

26. I § 87, stk. 5, indsættes efter »udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«: »og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,«.

27. I § 101, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters«: »og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters,«.

§ 2

I lov nr. 450 af 10. juni 2003 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3 og 4 , ændres »endelig administrativ afgørelse« til: »administrativ afgørelse«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. § 2 finder alene anvendelse på afgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer efter 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet i Danmark. Der foreslås ændringer i lovgivningen, der dels udvider IT- og Telestyrelsens beføjelser og dels tilpasser lovgivningen til anvendelsen af nye teknologier og tjenester, f.eks. IP-telefoni, navnlig i forbindelse med stedbestemmelse af alarmopkald (112) fra taletelefonitjenester, hvor det er teknisk muligt.

Baggrunden for lovforslaget er bl.a. IT- og Telestyrelsens »Analyse af bredbåndspriser 2004« fra maj 2005. Analysen konkluderede, at Danmark lå blandt de dyreste af en række sammenlignede lande, når det gjaldt slutbrugerpriser på bredbåndsprodukter. På den baggrund har en række initiativer, der kunne styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet, været undersøgt og sendt i høring i juli/august måned 2005. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med en række konkrete markedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen ifølge teledirektivpakken fra 2003 er pålagt at skulle foretage, og som vil have betydning for konkurrencen. Afgørelserne træffes i løbet af efteråret og vinteren 2005/2006.

Konkurrencen på bredbåndsmarkedet foreslås styrket i lovforslaget bl.a. ved en række ændringer, der gør prisberegningsmetoderne for beregning af priser på visse samtrafikprodukter mere ensartede.

Baggrunden for lovforslaget er tillige IT- og Telestyrelsens analyse af barrierer for udbredelsen af IP-telefoni i Danmark fra marts 2005. I analysen blev der identificeret enkelte problemstillinger relateret til mulighederne for at stedbestemme alarmopkald fra IP-telefonitjenester og brugen af begrebet taletelefoni i telelovgivningen.

Endelig er formålet med lovforslaget at afskaffe kravet om krydsportabilitet, dvs. muligheden for at medtage telefonnumre på tværs af mobilnet og fastnet.

Udmøntning af kravet om krydsportabilitet er blevet udskudt flere gange ved bekendtgørelse siden det blev indført i 1999. I forbindelse med beslutningerne om udskydelse har der været enighed om, at to grundlæggende forudsætninger skulle være opfyldt, for at krydsportabilitet kunne indføres uden risiko for forringelse af tjenesteudbuddet for slutbrugerne. De to grundlæggende forudsætninger er:

- indførelsen af en international standard for udveksling af takstoplysninger

- takstforskellene for termineringen af opkald i faste og mobile net reduceres betragteligt

Ingen af disse to grundlæggende forudsætninger er opfyldt i dag, og intet tyder på, at en af de to forudsætninger vil være opfyldt inden for en treårig tidshorisont.

Ydermere er der ingen udsigt til, at andre europæiske lande vil indføre krav om krydsportabilitet, ligesom der heller ikke er tegn på, at der på EU-niveau tages initiativ til at gennemtvinge mulighed for krydsportabilitet.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den teknologiske udvikling vil føre til, at det på et tidspunkt vil være relevant at indføre et krydsportabilitets-lignende krav i den danske lovgivning. Videnskabsministeriet vil følge udviklingen på området og vil senest inden udgangen af 2008 gennemføre en analyse og vurdering af, om den teknologiske udvikling har medført, at der er mulighed og behov for at indføre krydsportabilitet i Danmark i en ny form, der tager højde for nye tjenestetyper. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt på såvel forbrugerhensyn, konkurrencehensyn og den teknologiske udvikling.

Lovforslaget ændrer desuden en række overgangsbestemmelser i lov nr. 450 af 10. juni 2003, som EU-Kommissionen finder værende i strid med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Der er tale om overgangsbestemmelser, der vedrører overgangen fra IT- og Telestyrelsens afgørelser baseret på generel regulering til mere konkrete afgørelser baseret på markedsanalyser, der blev indført med teledirektivpakken i 2003.

Ændringerne har således til formål at øge konkurrencen samt præcisere reguleringen vedrørende ikt-infrastrukturen og herved styrke vidensamfundet.

Hovedloven er omfattet af lovovervågning, hvorfor lovforslaget, der ændrer hovedloven, følgelig også er omfattet af lovovervågningen.

A. Øget konkurrence

Lovforslaget indeholder ændringer af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. LBK nr. 784 af 28. juli 2005.

1. Gældende regler

Hvis IT- og Telestyrelsen konstaterer manglende reel konkurrence på et marked, skal styrelsen udpege en udbyder med en stærk markedsposition (herefter SMP-udbyder) med henblik på at pålægge passende forholdsmæssige forpligtelser, herunder eventuelle prisforpligtelser for at sikre konkurrence på det pågældende marked, jf. § 84 d.

IT- og Telestyrelsen har i udkast til en række afgørelser på baggrund af markedsanalyserne pålagt forpligtelser om priskontrol i form af modificerede historiske omkostningers metode (MHO-metode). MHO-metoden indebærer, jf. § 51 f, stk. 7, at selskaber, der er pålagt priskontrol efter denne metode, dels får en kapitalforrentning på 4 pct. plus Nationalbankens diskonto dels en rimelig fortjeneste på 12 pct. Metoden indebærer dog også, at kun 30 pct. af driftsomkostningerne bliver dækket ved en markedsandel på over 80 pct. (80 pct. reglen).

De nye og snævrere markedsdefinitioner vil aktivere 80 pct. reglen igen, der ellers kun var relevant i årene 1997-1998 med de daværende markedsafgrænsninger. Der er derfor behov for at fjerne denne regel, ligesom der er behov for at ændre indregningen af forrentning og fortjeneste, således at disse - som i LRAIC-metoden, som er en anden metode, der kan anvendes til priskontrol - beregnes samlet efter WACC-metoden. Ved WACC-metoden opnås en forrentning af den investerede egen- og fremmedkapital, der afspejler de risici, der er forbundet hermed. Tillæggene for de nævnte risici afspejler fortjenesteelementet.

Det nuværende princip under MHO-metoden garanterer således ikke nødvendigvis, at der kan opnås en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.

2. Baggrund for forslaget

I maj 2005 færdiggjorde IT- og Telestyrelsen »Analyse af bredbåndspriser 2004«. Analysen konkluderede, at Danmark lå blandt de dyreste af en række sammenlignede lande, når det gjaldt slutbrugerpriser på bredbåndsprodukter.

På den baggrund har en række initiativer, der kunne styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet været undersøgt.

En række mulige initiativer til at styrke priskonkurrencen har været sendt i høring i juli/august måned 2005. Initiativet i dette lovforslag om ændring af prisberegningsmetode skal ses i sammenhæng med en række konkrete markedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen ifølge teledirektivpakken fra 2003 er pålagt at skulle foretage, og som vil have betydning for konkurrencen. Afgørelserne træffes i løbet af efteråret og vinteren 2005/2006. Tilsammen vil lovforslaget og IT- og Telestyrelsens afgørelser medvirke til at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet og dermed kunne forbedre prisforholdene for bredbåndskunder i Danmark.

3. Forslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at medvirke til at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet og dermed give mulighed for forbedrede prisforhold for bredbåndskunder i Danmark.

Det foreslås, at MHO-metoden ændres ved en beføjelse for IT- og Telestyrelsen til nærmere at fastlægge indholdet i MHO-metoden i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Erstatning af detaljeret regulering med konkrete afgørelser er i tråd med den systematik, der blev indført med den såkaldte teledirektivpakke med mindre detaljeret lovgivning og udvidet afgørelseskompetence.

I denne forbindelse bliver metoden generaliseret og opdateret, således at forrentning og fortjeneste fastlægges efter WACC-metoden, og således at alle relevante driftsomkostninger hos udbyderen med en stærk markedsposition kan medregnes.

B. IT- og Telestyrelsens beføjelser

1. Gældende regler

i) IT- og Telestyrelsens afgørelseskompetence

IT- og Telestyrelsen kan i henhold til § 65 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet træffe afgørelse om SMP-udbyderes pligt til at imødekomme rimelige anmodninger om samtrafik.

Teleklagenævnet har i flere afgørelser fastslået, at IT- og Telestyrelsens kompetence er begrænset til at afgøre, hvorvidt en anmodning vedrørende et samtrafikprodukt udgør en rimelig anmodning, der skal imødekommes af udbydere, der er pålagt en forpligtelse efter reglerne i § 51, stk. 3, nr. 1, jf. § 51 a.

IT- og Telestyrelsen kan således alene fastsætte vilkår om adgang til samtrafikprodukter efter bestemmelser i specifikke situationer, hvor særlige forudsætninger er opfyldt. Et eksempel herpå er bestemmelsen om ikke-diskrimination i § 51b. Denne bestemmelse indebærer bl.a., at den udbyder, der er forpligtet til at tilbyde samtrafik, og som samtidig er underlagt en forpligtelse om ikke-diskrimination, skal sælge samtrafikprodukter til andre udbydere på samme vilkår, som den forpligtede udbyder selv aftager produkterne.

IT- og Telestyrelsen kan således være afskåret fra at fastsætte vilkår i tilfælde, hvor SMP-udbyderen ikke selv anvender det pågældende samtrafikprodukt eller, hvor der er tale om et samtrafikprodukt, som det ikke giver mening, at SMP-udbyderen selv anvender, f.eks. visse samhusningsprodukter, idet der da ikke vil være vilkår for den forpligtede udbyders interne handel, som ville være normerende for samme udbyders eksterne afsætning af tilsvarende produkter.

I sådanne tilfælde er det overladt til parterne selv at forhandle sig frem til de vilkår, som samtrafikprodukterne skal leveres på, og IT- og Telestyrelsen kan ikke tage stilling til, om vilkårene er rimelige.

ii) Efterlevelse af IT- og Telestyrelsens afgørelser

Når IT- og Telestyrelsen træffer en afgørelse om, at en anmodning om samtrafik er rimelig, er SMP-udbyderen, der skal levere den pågældende samtrafik, ikke forpligtet til uden videre at imødekomme anmodningen.

Det fremgår af § 65, at IT- og Telestyrelsen kan påbyde en sådan SMP-udbyder at indlede forhandlinger om samtrafik, dvs. forhandlinger om på hvilke vilkår den pågældende samtrafik skal tilbydes. Men samtrafikken kan ikke iværksættes, før parterne er blevet enige om samtlige vilkår herfor.

Kan parterne ikke blive enige, må sagen på ny indbringes for IT- og Telestyrelsen for at få fastsat vilkår for samtrafikken - men IT- og Telestyrelsen kan da alene tage stilling til vilkårene som anført ovenfor, altså kun i situationer hvor den forpligtede udbyder er omfattet af en forpligtelse om ikke-diskrimination og samtidig selv aftager produktet.

Det skal bemærkes, at IT- og Telestyrelsen - i tilfælde, hvor der er tale om produkter, der er omfattet af et standardtilbud, eller hvor parterne er enige om produktet, men ikke om prisen - i henhold til § 65 kan påbyde igangsættelse af samtrafikken på midlertidige standardtilbudsvilkår.

iii) Standardtilbud

I forbindelse med indsendelse af standardtilbud i medfør af § 51 c til IT- og Telestyrelsen fra udbydere, der er forpligtet til at udarbejde standardtilbud, påser IT- og Telestyrelsen, at tilbudene er i overensstemmelse med telelovgivningen. Desuden påser IT- og Telestyrelsen, at vilkår i standardtilbudene er i overensstemmelse med de forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af § 51. Herudover fremsendes standardtilbudene til høring hos Konkurrencestyrelsen, der fremkommer med en bindende udtalelse om standardtilbudenes overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. Herudover offentliggør IT- og Telestyrelsen standardtilbudene på styrelsens hjemmeside.

Der er ikke tale om, at der fra IT- og Telestyrelsens side sker en godkendelse af standardtilbuddene, men alene at IT- og Telestyrelsen gennemgår/kontrollerer tilbudenes overensstemmelse med gældende regler og påtaler forhold, der strider imod reglerne eller i øvrigt er urimelige. Standardtilbuddene har virkning fra udbyderens offentliggørelse af dem - det vil sige fra før IT- og Telestyrelsens gennemgang er gennemført.

Desuden skal IT- og Telestyrelsen efter § 79 indhente bindende udtalelser fra Konkurrencerådet om standardtilbud og regnskabsmæssige forhold.

2. Baggrund for forslaget

Teleklagenævnet traf i foråret 2005 en række afgørelser, der indsnævrede grænserne for IT- og Telestyrelsens mulighed for at føre tilsyn med konkurrencen på telemarkedet. Derudover har konkrete sager i styrelsen rejst en række problemstillinger om styrelsens beføjelser i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

i) IT- og Telestyrelsens afgørelseskompetence

For så vidt angår urimelige vilkår i aftaler om salg af samtrafikprodukter, har det vist sig at være et problem, at en udbyder med en stærk markedsposition i en række tilfælde helt frit kan fastsætte leveringsvilkår for de samtrafikprodukter, som øvrige teleudbydere aftager efter reglerne om samtrafik. Denne adgang for en udbyder med stærk markedsposition til i en række situationer selv at fastsætte betingelserne for levering/servicering etc. af samtrafikprodukterne vil kunne indebære, at der fastsættes så belastende vilkår, at produkterne reelt vil være af begrænset eller helt uden værdi for aftagerne. Det kan være til skade for konkurrencen.

ii) Efterlevelse af IT- og Telestyrelsens afgørelser

I praksis har det vist sig, at en teleudbyder kan trække efterkommelsen af en afgørelse i langdrag. Baggrunden for lovforslaget er således et ønske om at gøre IT- og Telestyrelsens tilsyn mere effektivt.

iii) Standardtilbud

Efter de gældende regler kan der i princippet eksistere et standardtilbud, som efterfølgende viser sig at være i strid med eksisterende lovgivning. Initiativet er møntet på at forbedre denne situation.

Bestemmelsen i § 79 om indhentelse af bindende udtalelser om standardtilbud fra Konkurrencerådet ophæves med lovforslaget efter ønske fra og drøftelse med Konkurrencestyrelsen.

3. Forslagets indhold

i) IT- og Telestyrelsens afgørelseskompetence

Med lovforslaget udvides IT- og Telestyrelsens kompetence til at fastsætte rimelige vilkår i konkrete aftaler om samtrafik. Med »rimelige vilkår« forstås vilkår, der fastsættes under hensyntagen til dels den samtrafikberettigedes muligheder for at konkurrere på det pågældende produktmarked og dels den samtrafikforpligtedes reelle muligheder for at levere produktet på de givne vilkår. Vilkårene fastsættes med udgangspunkt i forpligtelser, som udbyderen med stærk markedsposition er pålagt efter reglerne i §§ 51-51 g. Fastsættelse af vilkår sker i forbindelse med IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1, om imødekommelse af rimelige anmodninger om samtrafik.

ii) Efterlevelse af IT- og Telestyrelsens afgørelser

Forslaget indebærer, at IT- og Telestyrelsen umiddelbart kan påbyde en udbyder, der er forpligtet til at tilbyde samtrafik, at efterleve styrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1, om udbyderens forpligtelse til at imødekomme rimelige anmodninger om samtrafik og evt. tilknyttede vilkår herfor i henhold til § 65, stk. 2. Der sikres således med forslaget bedre kontrol med og mulighed for opfølgning på, at IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende fx urimelige vilkår efterkommes af parterne i en aftale om samtrafik.

iii) Standardtilbud

Med lovforslaget udvides IT- og Telestyrelsens tilsyn til at tilsidesætte urimelige vilkår i standardtilbudene og herefter pålægge rimelige vilkår som erstatning for de tilsidesatte vilkår. Vilkårene fastsættes med udgangspunkt i de forpligtelser, som den udbyder, der udarbejder standardtilbud, er pålagt.

Det foreslås desuden, at IT- og Telestyrelsen skal sende standardtilbud i høring i branchen i forbindelse med styrelsens tilsyn hermed.

Vedrørende bindende udtalelser fra Konkurrencerådet i § 79 er formålet med at ophæve bestemmelsen at opnå en smidiggørelse af sagsgangen i forbindelse med den administrative kontrol med standardtilbud og det regnskabsmæssige tilsyn. I forvejen er udbyderne forpligtet til selv at iagttage forbudsbestemmelserne i konkurrenceloven, ligesom Konkurrencestyrelsen til enhver tid efter klage eller af egen drift kan kontrollere, om konkurrencelovgivningen er overholdt. Der vil således ikke med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 79 ske en materiel ændring af, hvad der er sektorspecifikt reguleret i telelovgivningen, og hvad der er reguleret af konkurrenceloven. Vurderingerne af vilkår i standardtilbud og om eventuel krydssubsidiering vil således fortsat kunne ske efter reglerne i konkurrenceloven.

C. IP-telefoni og alarmopkald

1. Gældende regler

I den gældende § 85 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte regler om minimumskrav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på sikring af telekommunikation ved alarmering.

Minimumskrav, der kan fastsættes efter den gældende § 85, kan blandt andet indeholde en pligt til at foretage stedbestemmelse ved opkald fra mobiltelefoner i forbindelse med alarmopkald (112). Andre tjenester end mobiltelefonitjenester er ikke omfattet af den gældende § 85 om positionsangivelse ved alarmopkald fra mobiltelefoner. Det betyder, at hjemlen i dag ikke er helt teknologineutral.

2. Baggrund for forslaget

Brug af stedbestemmelsesoplysninger indgår som en væsentlig bestanddel af alarmmyndighedernes håndtering af alarmopkald (112). Den tilrådighedsstillelse af stedbestemmelsesoplysninger eller bidrag til, at der kan ske stedbestemmelse af alarmopkald, der sker i dag, sker i praksis, uden at der er en direkte pligt til det i telelovgivningen.

IT- og Telestyrelsen færdiggjorde i marts 2005 »IP-telefonianalysen 2005«. Den fastslog bl.a., at reglerne om positionering og dirigering af alarmopkald burde revideres. En sådan revision skulle bl.a. imødekomme problemer med at stedbestemme og dirigere alarmopkald fra IP-telefonitjenester, som er flytbare og ikke anvendes fra et fast sted.

Den forventede markante stigning i udbredelsen og brugen af IP-telefoni i Danmark har aktualiseret et behov for at lovfæste teknologineutrale regler om stedbestemmelse af alarmopkald fra taletelefonitjenester.

»IP-telefonianalysen 2005« viste desuden et behov for en klar definition af begrebet taletelefoni. Behovet er aktualiseret af, at begrebet taletelefoni anvendes på tværs af telelovgivningen, og at der er behov for en tydeliggørelse af, hvad der forstås ved en taletelefonitjeneste i telelovgivningen.

På baggrund af særligt den teknologiske udvikling, herunder en større variation i udbudet af tjenester og disses funktionaliteter er det formålet med lovforslaget at tydeliggøre, hvilken type tjenester begrebet taletelefoni omfatter. Forslaget skal også ses i lyset af et ønske om at understrege telelovgivningens teknologineutrale karakter.

3. Forslagets indhold

Det foreslås at sikre hjemmel til at fastsætte en klar, ensartet og teknologineutral regulering af forpligtelser i telelovgivningen vedrørende stedbestemmelse af alarmopkald og overførsel af stedbestemmelsesdata.

Med henblik på at sikre en så vidt muligt ensartet mulighed for at stedbestemme alarmopkald fra taletelefonitjenester tilsigter dette lovforslag at indføre en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at udbydere af taletelefonitjenester skal bidrage til, at alarmopkald kan stedbestemmes, i det omfang det er teknisk muligt.

Det foreslås endvidere at indføre en definition af begrebet taletelefoni. På baggrund af særligt den teknologiske udvikling, herunder en større variation i udbudet af tjenester og disses funktionaliteter, er det formålet med lovforslaget at tydeliggøre, hvilken type tjenester begrebet taletelefoni omfatter. Forslaget skal også ses i lyset af et ønske om at understrege telelovgivningens teknologineutrale karakter.

En klar definition af taletelefoni i forhold til andre i loven definerede tjenestekategorier har væsentlig betydning for, hvilke grundlæggende brugerrettigheder og udbyderforpligtelser, der gælder ifølge telelovgivningen.

D. Krydsportering

1. Gældende regler

I medfør af lovens § 36, stk. 2, nr. 2, følger der blandt andet et krav om at kunne medtage telefonnumre på tværs af mobilnet og fastnet. I medfør af § 36, stk. 3, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling ved bekendtgørelse fastsætte frister for indførelsen af krydsportabilitet. Udmøntning af kravet om krydsportabilitet er ved bekendtgørelse blevet udskudt flere gange siden, det blev indført i 1999.

2. Baggrund for forslaget

En rapport til IT- og Telestyrelsen »Undersøgelse af krydsportabilitet« af 23. september 2005 fra Ementor A/S havde til formål at vurdere muligheden for at indføre krydsportabilitet inden for den lovgivningsmæssigt fastsatte tidshorisont på 31. december 2005 såvel som i et tidsmæssigt længere perspektiv på tre år.

Ementor anbefaler i rapporten, at det lovgivningsmæssige krav om at indføre krydsportabilitet fjernes. Den vigtigste grund for denne anbefaling er, at ingen af de grundlæggende forudsætninger for indførelse af krydsportabilitet er opfyldt i dag - og at der heller ikke er udsigt til, at dette vil være tilfældet inden for den tidshorisont, som denne undersøgelse dækker. Ulemperne for slutbrugerne ved at indføre krydsportabilitet vil derfor være for store efter Ementors vurdering.

Ementors rapport har været i høring hos Telekommunikationsindustrien, Dansk IT og Forbrugerrådet.

3. Forslagets indhold

Med lovforslaget fjernes kravet om krydsportabilitet i § 36, stk. 2 nr. 2. Muligheden for ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelse til at udskyde tidsfristen for alle former for nummerportabilitet fjernes hermed som konsekvens, idet andre former for nummerportabilitet allerede er gennemført.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensrettelser på baggrund af ovenstående ændringer.

E. Overgangsbestemmelser

1. Gældende regler

Lov nr. 450 af 10. juni 2003 om lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love indeholder i § 7, stk. 3 og 4, to overgangsbestemmelser om, hvornår de berørte markeder og parter overgår fra at være reguleret i medfør af de hidtidige regler, hvor IT- og Telestyrelsen træffer afgørelser baseret på detaljeret regulering til den nye afgørelsespraksis, hvor IT- og Telestyrelsen træffer mere konkrete afgørelser baseret på markedsanalyser. Ifølge overgangsbestemmelserne skal overgangen foregå, når der er truffet endelig administrativ afgørelse. Det betyder, at overgangen får effekt, hvis afgørelsen enten ikke påklages, eller en eventuelt påklaget afgørelse er færdigbehandlet af den relevante klageinstans - Teleklagenævnet. Reguleringen sikrer, at der, indtil de konkrete afgørelser fra IT- og Telestyrelsen er endelige, eksisterer en regulering af vilkårene på markedet til sikring af effektiv konkurrence.

2. Baggrund for forslaget

EU-kommissionen finder, at overgangsreglerne får den konsekvens, at klager over de første af IT- og Telestyrelsens afgørelser efter hver markedsanalyse i realiteten får opsættende virkning, hvilket er i strid med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

3. Forslagets indhold

Med forslaget vil de omhandlede konkrete markedsafgørelser fra IT- og Telestyrelsen kunne træde i kraft, uagtet at afgørelsen er påklaget, eller at klagefristen endnu ikke er udløbet.

F. Lovforslagets administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner.

2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vedrørende ændring af MHO-metoden vurderes at resultere i mindre ændringer af visse engrospriser. Der vil dog generelt være tale om en omfordeling af omkostninger mellem udbydere og efterspørgere af samtrafik, hvorfor ændringen samlet set ikke vurderes at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

3. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer små administrative lettelser for erhvervslivet, idet der skabes større gennemsigtighed og klarhed for teleudbyderne om aftaleforholdene.

Omstillingen i relation til alarmopkald vil betyde små omstillingsbyrder for teleselskaberne.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

G. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede udformning af § 85 indeholder en præcisering og udvidelse af den gældende implementering af art. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der driver offentlige telefonnet, i det omfang det er teknisk muligt, for samtlige opkald til det fælles europæiske alarmnummer »112« stiller en lokaliseringsfacilitet til rådighed for de instanser, der varetager nødsituationer.

EU-Kommissionen har ved brev af 10. oktober 2005 rettet henvendelse om, at overgangsreglerne i lov nr. 450 af 10. juni 2003 er i strid med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Med lovforslaget bringes loven i overensstemmelse med direktivet.

Vedrørende krydsportering berøres EU-retten ikke, idet Danmark er alene om at have regler om krydsportabilitet.

H. Høring

Lovforslaget har ved brev af 7. oktober og 21. oktober 2005 været i høring hos:

Advokatfirma DLA Nordic A/S,

Advokatfirmaet Jonas Bruun ,

Advokatrådet ,

Amtsrådsforeningen i Danmark ,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ,

Arbejdstilsynet ,

Arrownet A/S ,

Banedanmark ,

Beredskabsstyrelsen ,

Beskæftigelsesministeriet ,

Bolignetforeningen ,

Boligselskabernes Landsforening ,

Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik,

Broadcom,

Center for Teleinformation, Danmarks Tekniske Universitet,

Christian Rovsing A/S,

Consorte Danmark A/S,

CyberCity A/S,

Crossroads Copenhagen,

DanCell A/S,

Danmarks Meteorologisk Institut,

Danmarks Radio, Direktionssekretariatet KH 12. sal,

Danmarks Rederiforening ,

Dansk Arbejdsgiverforening ,

Dansk Elektronik , Co. HTS Interesseorganisationer,

Dansk EL-Forbund ,

Dansk Energi ,

Dansk Handel og Service ,

Dansk Industri ,

Dansk Internet Forum ,

DANSK IT ,

Dansk Management Råd (DMR) ,

Dansk Metal , Hovedkontor,

Dansk Standard,

Danske Telecom A/S,

Danske Uddannelsesmedier,

Datatilsynet,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Debitel,

Demokratisk Lokalstation,

Den Kristne Producentkomite,

Det Centrale Handicapråd ,

Socialministeriet,

Devoteam Fischer & Lorentz A/S ,

DSB ,

Ementor Danmark A/S ,

Equant ,

Erhvervs- og Byggestyrelsen ,

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ,

FAEM ,

FDA ,

FDIH - Foreningen for Dansk Internethandel ,

Finansministeriet ,

Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening ,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Forbrugerstyrelsen,

Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM),

Forsikring & Pension, Forsikringens Hus,

Forsvarsministeriet,

Frederiksberg Kommune, Økonomidirektoratet,

Færøernes Landsstyre,

Føroya Tele,

Global Connect ,

Grønlands Hjemmestyre , Direktoratet for Boliger og Infrastruktur,

Handelskartellet i Danmark ,

Hi3G Denmark ApS ,

HK-/Privat ,

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) ,

HTS Interesseorganisationen ,

IASTAR Danmark , c/o universitetsradioen,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,

ISPA DK (Foreningen af Internetleverandører) C/O Daisynet A/S ,

IT- og Telestyrelsen ,

IT-Brancheforeningen,

ITEK/Dansk Industri,

Kirkeministeriet,

KL, Økonomisk Sekretariat,

Komm, c/o Kanal 2,

Konkurrencestyrelsen,

Kulturministeriet,

Københavns Kommune , Udenbys afdeling,

Københavns Universitet , Det Retsvidenskabelige Institut A,

Landbrugsraadet ,

Landsforeningen EDR ,

LO - Landsorganisationen i Danmark ,

SuperTEL Danmark,

Miljø- og Energiministeriet ,

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender ,

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri , Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg,

Mobiltelebranchen ,

Motorola A/S ,

Nordic Connect,

Plesner, Svane, Grønborg,

PMR-industrien,

Pallas Informatik,

Powercom,

Radio- og tv-nævnet, Mediesekretariatet,

Realkreditrådet,

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og seerorganisationer,

Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer,

SAT gruppen , Sekretariat ved IRE Management,

Sekretariatet for Teleklagenævnet ,

Service Partner Sjælland ,

Service 900 Nævnet ,

Skatteministeriet ,

Skov- og Naturstyrelsen ,

Sky Radio ,

Socialministeriet ,

Sonofon ,

Statsministeriet ,

Stofa ,

Sundhedsstyrelsen ,

TDC,

TEKNIQ,

TELE Greenland A/S,

Tele 2 A/S,

Teleankenævnet,

Telekommunikationsindustrien,

Tele-Punkt Søborg A/S,

Telia A/S,

TELMORE A/S,

TetraNet , c/o Motorola A/S,

TetraStar A/S ,

Tiscali Danmark , Co/Tele 2,

Transcom Danmark A/S ,

Transport- og Energiministeriet ,

TV Danmark kanal 60 A/S ,

TV 2 ,

Udenrigsministeriet ,

Undervisningsministeriet ,

WorldCOM ,

Økonomi- og Erhvervsministeriet ,

Århus Universitet , Institut for Informations- og Medievidenskab,

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med § 6 a foreslås der indført en tydelig definition af taletelefoni i loven. Hidtil har taletelefoni været defineret på bekendtgørelsesniveau dels i relation til regler om alarmopkald, dels i relation til forsyningspligtreguleringen.

En klar definition af taletelefoni i forhold til andre i loven definerede tjenestekategorier har væsentlig betydning for, hvilke grundlæggende brugerrettigheder og udbyderforpligtelser, der gælder ifølge telelovgivningen.

En væsentlig forpligtelse knyttet til begrebet taletelefoni i Danmark er eksempelvis pligten til at sikre adgang til at foretage alarmopkald 112.

Også i relation til forsyningspligten er det væsentligt, at der er en klar forståelse af, hvilken basal taletelefonitjeneste, som forsyningpligtudbyderen skal stille til rådighed for slutbrugere i Danmark.

De nuværende definitioner i bekendtgørelsesreguleringen er begge hidtil blevet fortolket i lyset af den europæiske definition af en offentlig tilgængelig telefonitjeneste i forsyningspligtdirektivets artikel 2, litra c. Med den foreslåede bestemmelse tilvejebringes der en entydig definition af begrebet taletelefoni i telelovgivningen.

Indførelsen af en definition af taletelefoni i teleloven vil ikke være til hinder for, at eksempelvis forpligtelser knyttet til en basal taletelefonitjeneste omfattet af forsyningspligten eller hvilke taletelefonitjenester, der skal sikre adgang til at foretage alarmopkald til 112, nærmere afgrænses i bekendtgørelsesreguleringen.

Det vil således af bekendtgørelsesreguleringen fremgå, hvilke typer af taletelefonitjenester, der måtte blive omfattet af aktuelle rettigheder og forpligtelser i telelovgivningen.

Eksempelvis vil det ikke være relevant for alle udbydere af taletelefonitjenester, herunder eksempelvis en taletelefonitjeneste, hvor man ikke kan foretage opkald til andre taletelefonitjenester eller almindelige telefonnumre, at sikre adgang til 112. Omvendt vil det være aktuelt for taletelefonitjenester, der muliggør opkald til enhver anden taletelefonitjeneste eller lignende, også at sikre adgang til at kunne ringe 112.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, indebærer, at den nugældende bestemmelse i § 36, stk. 2, nr. 1, udgår. Siden 1. januar 2001 har slutbrugeres adgang til nummerportabilitet været den, der følger af § 36, stk. 2, nr. 2, jf. § 36, stk. 3, hvorefter slutbrugere har adgang til nummerportabilitet inden for områderne telefoni og ISDN, uanset om der samtidig sker flytning ud over det geografiske område, der hører under den central, slutbrugeren er tilknyttet før skift af adresse.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at der indføres en sondring mellem nummerportabilitet inden for området for telefoni og ISDN, samt nummerportabilitet inden for området for mobilkommunikation. Det betyder, at der ikke længere i lovgivningen er fastsat et krav om, at man som slutbruger skal kunne flytte sit telefonnummer fra en fastnettelefoni-tjeneste til en mobiltelefoni-tjeneste og omvendt.

Til nr. 3

Ophævelsen af § 36, stk. 3, indebærer, at bemyndigelsen til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere tidsfrister for, hvornår udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal indføre nummerportabilitet, udgår.

Nummerportabilitet er gennemført for så vidt angår mulighederne for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere inden for områderne telefoni og ­ISDN, samt inden for offentlig mobilkommunikation. Derfor er der ikke behov for en opretholdelse af bemyndigelsen til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere tidsfrister for indførelsen af nummerportabilitet på disse områder.

Ændringen skal sammenholdes med den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, nr. 2, som indebærer, at det vil være et krav i loven, at slutbrugere til hver en tid skal have mulighed for at tage abonnentnumre med ved skift mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester inden for områderne telefoni og ISDN, samt inden for området offentlig mobilkommunikation.

Til nr. 4

§ 38, stk. 1, nr. 2 samt § 101, stk. 1, nr. 1, litra b foreslås ændret som konsekvens af ophævelsen af § 36, stk. 3.

Til nr. 5 og 6

Formålet med ændringen af § 51 f, stk. 5, er at få opdateret og generaliseret den hidtidige »modificerede historiske omkostningers metode«.

Metoden opdateres, således at fortjeneste-elementet under denne metode fastlægges i overensstemmelse med § 51 f, stk. 3, der indgik i lovgrundlaget efter ændringen i 2003, samt således at princippet om en reduktion af driftsomkostningerne ved en given markedsandel, der hidtil har indgået i metoden, men som kun var tilsigtet i forbindelse med den tidlige liberalisering af telemarkedet, udgår. Metoden generaliseres, således at den svarer til lignende metoder i andre lande og andre sektorer, samt således at detaljer i metoden ikke indgår som lov- eller bekendtgørelsesregulering, men i stedet overlades til IT- og Telestyrelsens konkrete fastsættelse.

For at understrege, at den hidtidige metode var mere detaljeret udformet i lovgivningen, og at det dermed i højere grad end hidtil er overladt til IT- og Telestyrelsen konkret at fastsætte det nærmere indhold af metoden, er titlen på metoden ændret til »historiske omkostningers metode«.

Den gældende metode indebærer, at priser reguleret efter denne metode beregnes ud fra summen af de snævert forbundne driftsomkostninger, afskrivninger, forrentning af den investerede kapital samt et fortjenesteelement. Afskrivningsperioderne er under denne metode fastlagt i en bekendtgørelse, forrentningssatsen fastlagt som Nationalbankens diskonto plus 4 pct., og fortjenesten fastlagt som 12 pct. af summen af de øvrige poster. For så vidt angår driftsomkostningerne kan der kun indregnes snævert forbundne driftsomkostninger, og dermed ikke omkostninger til f.eks. central overhead. Der kan desuden kun indregnes 30 pct. af driftsomkostningerne ved en markedsandel på over 80 pct. for den udbyder, der har en stærk markedsposition (80 pct. reglen).

Den gældende metode blev indført i en tidlig fase af liberaliseringen af det danske telemarked i forbindelse med den lovgivning, der blev indført i 1997 (»Trin 2b«). Denne markedssituation og ønsket om at skabe konkurrence på telemarkedet hurtigst muligt var baggrunden for »80 pct. reglen«, der fandt anvendelse i årene 1997-1998, men blev herefter uaktuel med de daværende markedsafgrænsninger. En uændret videreførelse af MHO-metoden i det nye afgørelsesregime vil dog medføre, at bestemmelsen kan blive aktiveret igen, da de nye snævrere markedsdefinitioner indebærer, at markedsandelen for en udbyder med stærk markedsposition lettere kommer over 80 pct. Da hensigten med »80 pct. reglen« var at skabe konkurrence på telemarkedet hurtigst muligt på daværende tidspunkt, er der derfor behov for, at denne regel afskaffes.

Dertil kommer, at der er behov for at få ændret prisfastsættelsesmetoden, således at denne indholdsmæssigt bedre svarer til metoden i andre lande. Forrentningssatsen bør således baseres på den såkaldte WACC-metode, hvormed fortjenesteelementet dækkes af forrentningssatsen. Samtidig bør det sikres, at udbyderen med en stærk markedsposition får dækket alle relevante driftsomkostninger, herunder en andel af overhead omkostningerne.

Den nye metode indebærer, at priser reguleret efter denne metode beregnes ud fra summen af driftsomkostningerne, afskrivninger samt en rimelig forrentning af den investerede kapital. Den anvendte forrentningssats fastlægges af IT- og Telestyrelsen ud fra WACC-metoden. Det er almindelig praksis hos andre teleregulatorer i EU og hos regulatorer af forsyningsvirksomheder i Danmark at anvende WACC-metoden.

Den nye metode til opgørelse af fortjeneste og forrentning indebærer, at ændringer på kapitalmarkedet i form af ændringer i renteniveauet samt risici forbundet med at stille kapital til rådighed til selskaber i form af egenkapital eller lånekapital vil blive afspejlet i priserne. Dette ville ikke kunne sikres med den hidtidige udformning af metoden.

Da de underliggende principper for WACC-metoden (en rimelig forrentning af den relevante investerede fremmed- og egenkapital under hensyntagen til de risici, der er forbundet hermed) er afspejlet i den gældende lovs § 51 f, stk. 3, ændres § 51 f, stk. 7, således, at der refereres hertil.

Den nye metode indebærer endvidere, at alle relevante driftsomkostninger kan indregnes mod tidligere kun de »snævert forbundne« driftsomkostninger.

Ændringen indebærer tillige, at IT- og Telestyrelsen på linie med de øvrige prisfastsættelsesmetoder vil skulle udmønte metoden nærmere i relation til afskrivningsperioder, forrentning, driftsomkostninger der vedrører det relevante produkt m.v. i forbindelse med styrelsens afgørelsespraksis, mens dette hidtil var fastlagt i en bekendtgørelse.

IT- og Telestyrelsen vil således i forbindelse med sin afgørelsesvirksomhed skulle træffe afgørelse om medregning af investeringsomkostninger og nedskrivning heraf. Sigtet vil være at tage udgangspunkt i de faktisk foretagne driftsmæssige afskrivninger og de faktiske afskrivningsperioder hos udbydere med en stærk markedsposition. IT- og Telestyrelsen kan i den forbindelse inddrage de forventede rimelige indtjeningsperioder i forhold til den foretagne investering (den økonomiske afskrivningsperiode).

IT- og Telestyrelsen indhenter oplysninger til sit tilsyn med metoden i form af omkostningsregnskaber, jf. lovens § 51 g. Ifølge denne bestemmelse kan IT- og Telestyrelsen pålægge en part, der er pålagt en forpligtelse om priskontrol, at anvende et omkostningsregnskabssystem, jf. adgangsdirektivets artikel 13.

Når der bortses fra disse ændringer af principperne for fastlæggelse af forrentningssatsen, afgræsningen af de driftsomkostninger der må medgå, samt at det i højere grad overlades til IT- og Telestyrelsen konkret at fastsætte det nærmere indhold af metoden, er der tale om en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse.

Til nr. 7

§ 56, stk. 1, foreslås ændret som konsekvens af ophævelsen af § 36, stk. 3.

Til nr. 8

§ 56, stk. 2, foreslås ophævet som konsekvens af ophævelsen af § 36, stk. 3. § 56, stk. 2, retter sig alene mod udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til offentlige telefonnet på et fast sted eller markedet for udbud af tilslutning til offentlige mobilnet. Hvis disse udbydere skulle påbegynde udbud af krydsportabilitet til egne slutbrugere, inden en af videnskabsministeren fastsat tidsfrist for indførelse af krydsportabilitet, var udbyderne forpligtet til at afgive og modtage numre til og fra andre udbydere. Da de grundlæggende forudsætninger for indførelse af krydsportabilitet ikke er opfyldt, og da videnskabsministeren med ændringen af § 36, stk. 3, ikke længere kan fastsætte en tidsfrist for indførelse af krydsportabilitet, foreslås bestemmelsen ophævet.

Ændringen får ikke betydning for slutbrugernes krav på portering af deres abonnentnumre ved skift mellem udbydere inden for områderne telefoni og ­ISDN, samt inden for offentlig mobilkommunikation. Hvis en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester tilbyder egne slutbrugere krydsportering af numre, så slutbrugernes numre kan ændre anvendelse fra mobiltelefoni til fastnettelefoni eller omvendt, har de pågældende udbydere pligt til at muliggøre portering af de pågældende numre til en anden udbyder i overensstemmelse med § 36, stk. 2, nr. 2. Hvis f.eks. en slutbruger således får porteret sit mobilnummer til et fastnetnummer hos den udbyder, slutbrugeren er kunde hos, har udbyderen pligt til at portere det pågældende nummer som et fastnetnummer til en anden udbyder, som slutbrugeren måtte ønske at blive kunde hos. Det bemærkes i den forbindelse, at telelovgivningen ikke indeholder krav om, at udbydere har pligt til at modtage numre.

Til nr. 9-15

Ændringerne foreslås som konsekvens af ophævelsen af § 56, stk. 2, som indebærer, at § 56, stk. 3-6, bliver § 56, stk. 2-5.

Til nr. 16

§ 65, stk. 1 er uændret. Det samme gælder stk. 2, 3 og 5, når bortses fra, at de bliver til stk. 3, 4 og 7. Ændringen indebærer indsættelse af et nyt stk. 2 og en ændring af det hidtidige stk. 4, som delvis videreføres i et nyt stk. 6.

Formålet med § 65, stk. 2, er, at der gives IT- og Telestyrelsen bemyndigelse til i forbindelse med styrelsens afgørelser efter stk. 1, konkret at fastsætte rimelige vilkår for levering af samtrafik ud fra en konkret vurdering af parternes forhold og omstændighederne omkring aftalen i øvrigt. I den gældende bestemmelse er styrelsen alene tillagt kompetence til at fastsætte vilkår i forbindelse med f.eks. en ikke-diskriminationsvurdering eller i henhold til vilkårene i gældende standardtilbud.

Teleklagenævnet har i en række afgørelser afgjort, at den gældende lovs § 65 ikke giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at anvende bestemmelsen på aftalevilkår. Nævnet har videre i afgørelse af 10. oktober 2005 anført, at nævnet har forståelse for baggrunden for IT- og Telestyrelsens anvendelse af lovens § 65, stk. 1, i den forelagte sag, idet loven ikke som forudsat i det bagvedliggende adgangsdirektiv synes at indeholde bestemmelser, der forsyner IT- og Telestyrelsen med umiddelbar kompetence til at påse, at udbydere efterkommer rimelige anmodninger om adgang til samtrafik på rimelige vilkår.

IT- og Telestyrelsen kan i medfør af § 51 i loven pålægge udbydere med en stærk markedsposition eller parter, omfattet af en afgørelse efter § 44, en række forpligtelser, jf. § 51, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 51, stk. 4-6. Af § 51, stk. 4, fremgår, at IT- og Telestyrelsen i tilknytning til styrelsens markedsafgørelser kan opstille krav til den faktiske opfyldelse af afgørelserne.

Med nærværende forslag til en bemyndigelse for IT- og Telestyrelsen til i tilfælde af uenighed mellem parterne og efter anmodning fra en af parterne at fastsætte konkrete vilkår i konkrete samtrafikaftaler sikres det, at IT- og Telestyrelsen får hjemmel til at detaljere de forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger i medfør af lovens § 51, i konkrete afgørelser efter § 65.

Med »rimelige vilkår« forstås vilkår, der fastsættes under hensyntagen til dels den samtrafikberettigedes muligheder for at konkurrere på det pågældende produktmarked og dels den samtrafikforpligtedes reelle muligheder for at levere produktet på de givne vilkår.

Ved fastsættelsen af rimelige vilkår skal IT- og Telestyrelsen tage udgangspunkt i den konkrete anmodning, og vilkårene skal være forholdsmæssige og berettigede i forhold til den eller de konkrete markedsforpligtelser, som den samtrafikforpligtede udbyder er pålagt i medfør af lovens § 51, og som samtrafikken tilbydes efter.

Såvel den sektorspecifikke konkurrenceregulering i nærværende lov som den almindelige konkurrencelov finder anvendelse på aftalevilkår inden for teleområdet, f.eks. på vilkår i aftaler om levering af samtrafik. Konkurrencemæssige forhold, der ikke via konkrete afgørelser er behandlet efter nærværende lov, vil være omfattet af konkurrenceloven.

Når IT- og Telestyrelsen i medfør af § 51 i denne lov har pålagt en udbyder med stærk markedsposition forpligtelser, kan disse forpligtelser være mere eller mindre specifikke og detaljerede, og forpligtelserne kan således i større eller mindre omfang regulere de konkrete vilkår i en konkret samtrafikaftale. Såfremt IT- og Telestyrelsen eller Konkurrencerådet modtager en klage, der vedrører vilkår for samtrafik, skal styrelserne afklare, hvilken myndighed der bør behandle klagen. En sådan afklaring af kompetencefordelingen sker ved, at IT- og Telestyrelsen hurtigt tager stilling til, hvorvidt klagen dels angår forhold, som fuldt ud er omfattet af styrelsens afgørelse efter § 51, dels om klagen giver IT- og Telestyrelsen anledning at behandle sagen med henblik på at fastsætte supplerende specifikke vilkår, som løser alle de konkrete problemer, klagen angår. Finder IT- og Telestyrelsen ikke, at alle konkurrencemæssige problemer er løst eller vil blive løst af IT- og Telestyrelsens pålæg, har Konkurrencerådet kompetence til at behandle de konkurrencemæssige problemer, som IT- og Telestyrelsen ikke har kunnet eller vil kunne løse.

Det bemærkes, at der med den foreslåede ændring således ikke ændres ved det tilsigtede anvendelsesområde for nærværende lov i forhold til den almindelige konkurrencelov. Den hidtidige § 65, stk. 1, giver IT- og Telestyrelsen kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning som en forpligtet part vil være berettiget til at afvise. Der tilsigtes isoleret ikke nogen ændring heri. Stk. 2 er således et supplement til stk. 1.

Der tilsigtes således en uændret kompetencefordeling mellem IT- og Telestyrelsen og Konkurrencerådet. Udgangspunktet er derfor, at klager over de typer af aftalevilkår, som hidtil har været behandlet af Konkurrencerådet, fortsat vil skulle behandles af Konkurrencerådet.

Dog vil klager over alle former for aftalevilkår, som ikke er relateret til forpligtelser pålagt i henhold til afgørelser truffet i medfør af denne lovs §§ 44 og 51, skulle behandles af Konkurrencerådet. Når IT- og Telestyrelsen således afstår fra at anvende konkrete forpligtelser, vil klager over sådanne aftalevilkår skulle behandles af Konkurrencerådet.

Formålet med ændringen af stk. 5 (tidligere stk. 4) er at sikre, at IT- og Telestyrelsen kan påbyde efterlevelse af styrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, således at disse umiddelbart sættes i kraft.

I den nuværende udformning oplistes i § 65, stk. 4, udtømmende de påbudsmuligheder, som IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med, at der træffes en afgørelse efter stk. 1. Påbudene kan udstedes enten samtidig med, at der træffes afgørelse efter § 65, stk. 1,eller på et senere tidspunkt, såfremt afgørelsen ikke efterkommes. Påbudene kan følges op af tvangsbøder, jf. lovens § 111, stk. 1, såfremt adressaten for påbudet undlader at efterkomme dette.

Den nuværende udformning har i praksis vist sig utilstrækkelig, idet IT- og Telestyrelsen er afskåret fra at anvende andre typer af påbud, eller påbud i andre situationer, end de i § 65, stk. 4, oplistede. IT- og Telestyrelsens påbudsmuligheder begrænser sig i sådanne situationer til at kunne påbyde parterne at indlede forhandling om det pågældende forhold eller - såfremt det er relevant - umiddelbart at stille allerede kendte samtrafikprodukter til rådighed for den anmodende part på midlertidige vilkår.

Af lovens § 42 følger, at en udbyder med en stærk markedsposition er forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik. IT- og Telestyrelsen fastlægger med en afgørelse i henhold til § 65, stk. 1, hvad der i en konkret sag må anses for en rimelig anmodning samt vilkårene for levering af et samtrafikprodukt. Udbyderen har, jf. § 42, pligt til at lægge denne afgørelse til grund og efterkomme anmodningen. Med den nuværende udformning af § 65, stk. 4, har IT- og Telestyrelsen imidlertid ikke mulighed for at pålægge en udbyder med stærk markedsposition umiddelbart og i overensstemmelse med forpligtelsen efter § 42 at imødekomme en anmodning om samtrafik, som IT- og Telestyrelsen i henhold til en afgørelse efter § 65, stk. 1, har fundet rimelig.

Med den foreslåede ændring af § 65, stk. 4, afskaffes den udtømmende oplistning af IT- og Telestyrelsens påbudsmuligheder, ligesom det sikres, at det klart fremgår, at enhver afgørelse i henhold til § 65, stk. 1, kan ledsages af et påbud om umiddelbar efterkommelse i henhold til stk. 4.

Med den foreslåede ændring skabes der mulighed for mere dynamik og effektivitet i IT- og Telestyrelsens tilsyn på samtrafikområdet. Der sikres en bedre kontrol med og mulighed for opfølgning på, at IT- og Telestyrelsens afgørelser i henhold til § 65, stk. 1, efterkommes af de forpligtede parter. Det vil hermed kunne undgås, at en forpligtet part trækker efterkommelsen af en afgørelse i langdrag, f.eks. i form af efterfølgende langstrakte forhandlingsforløb.

Det nye stk. 6 svarer indholdsmæssigt til den hidtidige bestemmelse i § 65, stk. 4, nr. 3, med nødvendige konsekvensrettelser.

Til nr. 17

Formålet med en vejledende høring af branchen er at indhente branchens praktiske erfaringer med standardtilbudenes vilkår og hensigtsmæssighed. Dette kan give styrelsen en mere nuanceret baggrund for at vurdere, om standardtilbudene er i overensstemmelse med telelovgivningen og om vilkårene i standardtilbudene er rimelige henset til den aktuelle markedssituation. Standardtilbudene vil fortsat træde i kraft på tidspunktet for udbyderens offentliggørelse. Eventuelle ændringer på baggrund af gennemgangen vil således skulle indarbejdes i et revideret standardtilbud.

Til nr. 18

Ændringen sker som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 79.

Til nr. 19

Formålet med ændringen er at sikre, at de vilkår, der fastsættes i standardtilbud, er rimelige henset til de forpligtelser, som er pålagt en udbyder med stærk markedsposition, og henset til de produkter, som standardtilbudet omfatter. De vilkår, som fastsættes af IT- og Telestyrelsen, indarbejdes i de pågældende standardtilbud som erstatning for hidtidige vilkår eller som supplement hertil.

Med »rimelige vilkår« forstås vilkår, der fastsættes under hensyntagen til dels de samtrafikberettigedes muligheder for at konkurrere på det pågældende produktmarked og dels den samtrafikforpligtedes reelle muligheder for at levere produktet på de givne vilkår.

Vilkårene skal være forholdsmæssige og berettigede i forhold til den eller de konkrete markedsforpligtelser, som den samtrafikforpligtede udbyder er pålagt i medfør af lovens § 51, og som samtrafikken tilbydes efter.

Det bemærkes, at det forhold, at en udbyder med stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse om udarbejdelse og offentliggørelse af standardtilbud, ikke i sig selv medfører, at alle vilkår i standardtilbudet er omfattet af IT- og Telestyrelsens kompetence til vilkårsfastsættelse. Forpligtelsen medfører, at udbydere med en stærk markedsposition for visse vilkår og priser skal offentliggøre et standardtilbud herom. Specifikationen af tilbudets overordnede indhold fremgår af et bilag til IT- og Telestyrelsens afgørelse efter § 51. Hvorvidt vilkår og priser indeholdt i standardtilbudet er omfattet af IT- og Telestyrelsens kompetence følger af indholdet af de øvrige forpligtelser pålagt en udbyder med en stærk markedsposition, herunder en forpligtelse til at sikre, at opfyldelsen af f.eks. adgangen til samtrafik sker redeligt, rimeligt og rettidigt, jf. lovens § 51, stk. 4, med tilhørende bemærkninger.

For så vidt angår samspillet med den almindelige konkurrencelovgivning henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 17.

Til nr. 20-22

Ændringerne foreslås som konsekvens af ophævelsen af § 56, stk. 2, som indebærer, at § 56, stk. 3-6, bliver § 56, stk. 2-5.

Til nr. 23

Formålet med at ophæve kravet om en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet er at opnå en smidiggørelse af sagsgangen i forbindelse med den administrative kontrol med standardtilbud og det regnskabsmæssige tilsyn. I forvejen er udbyderne forpligtet til selv at iagttage forbudsbestemmelserne i konkurrenceloven, ligesom Konkurrencestyrelsen til enhver tid efter klage eller af egen drift kan kontrollere, om konkurrencelovgivningen er overholdt. Der vil således ikke ske en materiel ændring af, hvad der er sektorspecifikt reguleret i teleloven, og hvad der er reguleret af konkurrenceloven, med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 79. Vurderingerne af vilkår i standardtilbud og om eventuel krydssubsidiering vil således fortsat kunne ske efter reglerne i konkurrenceloven.

Til nr. 24

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der fra alle relevante udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i det omfang det er teknisk muligt, kan tilvejebringe stedbestemmelsesoplysninger/-data med henblik på at stille disse til rådighed for alarmmyndighederne til brug ved alarmmyndighedernes håndtering af alarmopkald (112).

Lovforslaget er primært relevant i relation til alarmopkald (112) foretaget via taletelefonitjenester (i fastnet såvel som i mobilnet), herunder stedbestemmelse af alarmopkald (112), der originerer i interne elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Med lovforslaget udvides kredsen af pligtsubjekter og tjenester således, at der indføres en hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte regler, der forpligter både udbydere af alle typer af taletelefonitjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til i det omfang, det er teknisk muligt, at bidrage til eller foretage stedbestemmelse af alarmopkald (112).

Forpligtelser fastsat i medfør af den foreslåede § 85 vil således også kunne komme til at omfatte slutbrugere (storkunder), som ejer interne net.

Det er udgangspunktet, at den eksisterende systematik og ansvarsfordeling i relation til dirigeringen af alarmopkald til nærmeste alarmcentral, som findes i de gældende regler, i videst mulige omfang ikke ændres.

Herudover forventes aftalemekanismen i videst mulige omfang videreført, således at bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald så vidt muligt sker efter aftale mellem udbydere af taletelefonitjenester, forsyningspligtudbyder og alarmmyndighederne.

Eksempelvis forudses den eksisterende systematik og ansvarsfordeling vedrørende den indbyrdes dirigering og koordinering af afleveringen af alarmopkald mellem ejere af interne net og udbydere af taletelefoni, som eventuelt benyttes af ejere af interne net til ekstern trafik, videreført så vidt muligt.

Hensigten med at anvende vendingen »bidrage til stedbestemmelse af alarmopkald« er at understrege, at den enkelte udbyder ikke nødvendigvis selv vil skulle levere positionsoplysninger. Det afgørende vil således være, at den løsning, der anvendes, gør det muligt for alarmmyndighederne at stedbestemme alarmopkaldet eller alternativt at kende til validiteten af de oplysninger, som stilles til rådighed.

Begrebet bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald kan eksempelvis omfatte områdemarkering, markeringer af forskellige anvendelser eller typer af taletelefonitjenester i forsyningspligtudbyders landsdækkende nummeroplysningsdatabase eller aktiv stedbestemmelse eksempelvis for mobiltelefonitjenester via metoden Celle ID.

I visse tilfælde kan det således være aktuelt og teknisk muligt for udbydere af taletelefonitjenester aktivt at foretage stedbestemmelse af alarmopkald (eksempelvis via metoden Celle ID). I andre tilfælde er det endnu ikke teknisk muligt aktivt at stedbestemme alarmopkald (eksempelvis fra nomadiske IP-telefonitjenester eller interne net). I sidstnævnte tilfælde vil det dog være muligt for enten udbyderen af taletelefonitjenesten eller ejeren af et internt net at bidrage til alarmmyndighedernes viden om validiteten af de stedbestemmelsesoplysninger, der måtte foreligge, ved at sikre, at alarmopkald fra visse tjenester markeres eller håndteres på en særlig indikativ måde.

Med lovforslaget bliver der mulighed for, at alarmopkald fra taletelefonitjenester helt eller delvist kan undtages fra forpligtelser om aktiv stedbestemmelse af alarmopkald, hvis det ikke teknisk kan lade sig gøre aktivt at stedbestemme alarmopkald fra taletelefonitjenester eller visse anvendelser heraf på tidspunktet for udnyttelsen af hjemlen. Som alternativ hertil kan der i visse tilfælde stilles krav til, at der bidrages med information om anvendelse eller type af taletelefonitjeneste med henblik på at sikre alarmmyndighederne viden om validiteten af de stedbestemmelsesoplysninger, som måtte være til rådighed.

Vurderingen af, hvad det er teknisk muligt at bidrage med, bør ske i et samarbejde mellem relevante udbydere, ejere af net, forsyningspligtudbyder og alarmmyndighederne. Dette vil være en mulighed og naturlig følge af, at aftaler mellem disse parter forventes opretholdt som basis for bekendtgørelsesreguleringen.

Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe hjemmel til i bekendtgørelsesreguleringen at adressere de aktuelle vanskeligheder, der kan være ved at stedbestemme alarmopkald fra forskellige typer eller anvendelser af taletelefonitjenester. Derfor vil alle typer af taletelefonitjenester, som muliggør opkald til almindelige telefonnumre, blive omfattet af bekendtgørelsesreguleringen.

Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige håndtering af alarmopkald og tilvejebringelse og udnyttelse af stedbestemmelsesdata i forhold til forskellige typer af taletelefonitjenester, elektroniske kommunikationsnet og tekniske muligheder for at stedbestemme alarmopkald, vil fastsættelse af regler i medfør af § 85, stk. 1, nr. 2, ske efter særskilt inddragelse af alarmmyndighederne og relevante udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Ved fastsættelse af regler efter stk. 1, nr. 2, og ved vurderinger af, hvad der anses for teknisk muligt, vil det være aktuelt i videst mulige omfang at tage hensyn til stedbestemmelsesteknologiers og -metoders driftssikkerhed, præcision og sandsynlighed. Det vil ligeledes være aktuelt at overveje, hvorvidt indførelsen af en given metode vil være forholdsmæssig og fremtidssikret, samt hvad tidsperspektivet for indførelsen af stedbestemmelsesteknologien eller metoden måtte være.

Det vil i bekendtgørelsesreguleringen, som fastsættes i medfør af bl.a. de foreslåede §§ 6 a og 85, nærmere blive defineret, hvilke typer af taletelefonitjenester mm., der vil blive omfattet af denne bestemmelse.

Ved vurderingen af, om der er behov for at fastsætte nærmere regler om stedbestemmelse af alarmopkald, vil der blive lagt vægt på, om der allerede findes løsninger på basis af aftaler, der er indgået på frivillig basis mellem de involverede parter. Det er selvsagt en forudsætning, at sådanne aftalebaserede løsninger i givet fald er accepterede og findes tilfredsstillende af alle involverede parter, herunder ikke mindst alarmmyndighederne.

Til nr. 25-27

Tilføjelsen af »og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,« sker som en konsekvens af udvidelsen af kredsen af pligtsubjekter i den foreslåede § 85.

Til § 2

Med ændringen erstattes »endelig administrativ afgørelse« med »administrativ afgørelse«. Det betyder, at konkrete markedsafgørelser fra IT- og Telestyrelsen på hvert marked kan træde i kraft, uanset at afgørelsen er påklaget. Hermed fjernes den retstilstand, hvorefter en klage over en afgørelse reelt vil få en opsættende virkning, idet der med ordene endelig administrativ afgørelse må forstås, at klagemulighederne er udtømt, eller klagefristen er udløbet. Ændringen indebærer, at lovens generelle regler om opsættende virkning i § 110 finder anvendelse.

Det er således hensigten med forslaget, at bringe overgangsbestemmelserne i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringen har ikke betydning for allerede trufne afgørelser.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat af to vigtige årsager.

Dels på grund af at ophævelsen af krydsportering med lovforslaget skal ske, inden kravet om krydsportering ellers ville træde i kraft den 1. januar 2006.

Dels for hurtigt at bringe overgangsbestemmelserne i overensstemmelse med EU-retten og for at fjerne den usikkerhed for markedsaktørerne om, hvilke overgangsregler der gælder for hvilke markedsafgørelser.

1) Loven præciserer og udvider den gældende implementering af art. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-tidende 2002 nr. L 108, s. 51). Desuden bringer lovforslaget overgangsreglerne i lov nr. 450 af 10. juni 2003 i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).