L 9 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse
ved civilt arbejde. (Ændringer som følge af
indførelsen af Forsvarets Dag og ændret
ressortansvar).
Fremsat den 6. oktober 2005 af
forsvarsministeren (Søren Gade)
Forslag
til
Lov om ændring af værnepligtsloven
og lov om
værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde
(Ændringer som følge af
indførelsen af Forsvarets Dag og ændret
ressortansvar)
§ 1
I værnepligtsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1242 af 12. december 2003, som
ændret ved § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004 og
§ 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven
ændres »indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»forsvarsministeren«.
2. I § 1, stk. 3,
§ 13, stk. 2 , og § 36, stk. 2 ,
ændres »statsamtmand« til:
»myndighed«.
3. I § 1, stk. 3 og
4, og § 13 ændres
»for sessionen« til: »til Forsvarets
Dag«.
4. Overalt i loven
ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»Forsvarsministeren«.
5. § 3, stk. 2 ,
affattes således:
» Stk. 2 . Forsvarsministeren
eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan
tillade udenlandske mænd at gøre
værnepligtstjeneste, når særlige
omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod
overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren
bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om
værnepligtige for den, der har opnået sådan
tilladelse, så længe han er bosat her i
landet.«
6. I § 4 b, stk. 1,
§ 21 og § 30 a ændres
»Vedkommende minister« til:
»Forsvarsministeren«.
7. I § 4 b, stk. 2,
§ 30, stk. 1, og § 32 ændres
»vedkommende minister« til:
»forsvarsministeren«.
8.§ 6 affattes
således:
» § 6.
Forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren
bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag,
herunder session, og afgør i øvrigt, om en person
1) er undergivet værnepligt,
2) i henhold til § 13 er forpligtet til
at møde til Forsvarets Dag,
3) af grunde, der ikke vedrører egnethed
og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav
på, at værnepligten bortfalder for ham.«
9.§ 7 affattes
således:
» § 7.
På Forsvarets Dag orienteres de værnepligtige om de
forskellige tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse,
uddannelse og ansættelse. Der gennemføres tillige
session, der bedømmer og udskriver de værnepligtige
til værnepligtstjeneste. Forsvarsministeren fastsætter
regler for afholdelsen af Forsvarets Dag, herunder for sessionernes
forretningsgang.
Stk. 2. Sessionen består af
1) en sessionsleder og
2) en sessionslæge.«
10.§ 8 affattes
således:
» § 8.
Sessionens afgørelser træffes af sessionslederen og
sessionslægen i fællesskab. Ved afgørelser om en
persons egnethed til værnepligtstjeneste er
sessionslægens indstilling afgørende ved manglende
enighed. Ved andre afgørelser er sessionslederens
indstilling afgørende ved manglende enighed.«
11.§ 9, stk. 1 , affattes
således:
» Stk. 1. Sessionens
afgørelser om en persons egnethed til
værnepligtstjeneste kan indbringes for
Værnepligtsnævnet. Indbringelse for
Værnepligtsnævnet kan først finde sted,
når sessionens afgørelse om personens egnethed har
været behandlet på en efterfølgende
uafhængig session. Sessionens afgørelser om
udelukkelse fra værnepligtstjeneste kan af den
værnepligtige og af hvert af sessionens medlemmer indbringes
for Værnepligtsnævnet. Andre afgørelser truffet
af sessionen kan indbringes for forsvarsministeren.«
12.§ 10, stk. 2 , affattes
således:
» Stk. 2 . Nævnet
består af en formand, der skal være dommer, og fem
andre medlemmer. Nævnets medlemmer udpeges af
forsvarsministeren. Formanden udpeges efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen. To af medlemmerne udpeges efter indstilling fra
de værnepligtiges talsmandsorganer og et medlem, der skal
være læge, efter indstilling fra Forsvarets
Sundhedstjeneste. Lægen deltager kun i afgørelsen af
sager i henhold til § 11, stk. 1, nr. 3.«
13. I § 11, stk. 1 ,
indsættes efter nr. 2 som nyt nr.:
»3) klager over sessionsafgørelser
om en persons egnethed til værnepligtstjeneste efter
§ 7,«.
Nr. 3 €" 5 bliver herefter til nr. 4 €"
6.
14. I kapitel III ændres
overskriften » Møde
for session « til: » Forsvarets Dag og session
«.
15.§ 16 affattes
således:
» § 16.
En værnepligtig, som efter § 13 er pålagt at
møde til Forsvarets Dag, og som uden lovligt forfald
udebliver herfra, kan ved politiets hjælp fremstilles for
Forsvarets Dag, herunder sessionen.«
16.§ 17 ophæves, og
i stedet indsættes:
» § 17.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om
afholdelse af Forsvarets Dag, herunder om sessionens
bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til
værnepligtstjeneste og om udskrivningen.
Stk. 2. Deltagere i Forsvarets Dag har
ret til fribefordring fra hjemsted her i landet til
mødestedet og omvendt. Regler om fribefordring
fastsættes af forsvarsministeren eller den myndighed,
forsvarsministeren bemyndiger til det.«
17. Efter § 21
indsættes:
» § 21 a.
Enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det
år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har
bopæl eller ophold her i landet.«
18.§ 24 ophæves.
19. I § 26, stk. 3,
§ 30, stk. 3 , og § 33 ændres
»vedkommende minister« til: »forsvarsministeren
eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til
det.«
20.§ 28, stk. 3 ,
ophæves.
21. I § 32 ændres
»på session« til: »til Forsvarets
Dag«.
§ 2
I lov om værnepligtens opfyldelse
ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 23.
december 1998, som ændret ved § 14 i lov nr. 69 af
4. februar 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1 ,
udgår »indenrigsministeren efter forhandling
med«.
2. Overalt i loven
ændres »indenrigsministeren« til:
»forsvarsministeren«.
3. Overalt i loven
ændres »Indenrigsministeren« til:
»Forsvarsministeren«.
4. I § 8 a, stk. 1 ,
udgår », arbejde i en del af fritiden, fratagelse af
friheder«.
5. § 8 a, stk. 2 ,
ophæves.
Stk. 3 €" 4 bliver herefter til
stk. 2 €" 3.
6.§ 10 ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Værnepligtsnævnets
hidtidige formand fortsætter som formand, indtil
forsvarsministeren har udnævnt formanden i overensstemmelse
med værnepligtslovens § 10, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse |
|
1. | Lovforslagets formål og
baggrund | 3 |
| | | | |
2. | Lovforslagets udformning | 3 |
| 2.1. | Værnepligtsloven | 3 |
| | 2.1.1. | Gældende ret | 3 |
| | 2.1.2. | Lovforslaget | 4 |
| 2.2. | Lov om værnepligtens opfyldelse ved
civilt arbejde | 4 |
3. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv. | 5 |
4. | Forholdet til EU-retten | 5 |
5. | Hørte myndigheder
mv. | 5 |
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Lovforslaget er en konsekvens af regeringens
aftale af 10. juni 2004 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning
2005 €" 2009 og ændringer af ressortansvaret inden for
værnepligtsadministrationen.
Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005
€" 2009 indføres Forsvarets Dag med henblik på at
øge antallet af frivillige værnepligtige og samtidig
styrke rekrutteringen til forsvaret generelt. På Forsvarets
Dag gennemføres den hidtil kendte sessionsvirksomhed med
henblik på at afklare den enkeltes egnethed til
værnepligtstjeneste, og samtidig gennemføres der en
præsentation af forsvaret og redningsberedskabet tillige med
en orientering om hjemmeværnet og det frivillige virke i
redningsberedskabet, herunder Beredskabsstyrelsens frivillige
indsatsstyrke. Alle unge mænd vil blive indkaldt til at
deltage i Forsvarets Dag, og alle unge kvinder inviteres til at
deltage i Forsvarets Dag.
Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005
€" 2009 er Forsvarets Personeltjeneste oprettet som en
overordnet funktionel tjeneste, der bl.a. skal forestå
personaleadministrationen inden for væsentlige dele af
Forsvarsministeriets område. Dette medfører, at stort
set al værnepligtsadministration vil blive varetaget af
Forsvarets Personeltjeneste.
Ved kongelig resolution af 19. januar 2004 er
ressortansvaret for sager vedrørende værnepligtsloven
og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde,
herunder sessionsvirksomheden og
Militærnægteradministrationen fra 1. februar 2004
overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til
forsvarsministeren.
Lovforslaget indeholder konsekvensrettelser
som følge af indførslen af Forsvarets Dag og
ovennævnte ressortomlægninger.
2. Lovforslagets udformning
2.1. Værnepligtsloven
2.1.1. Gældende ret
I henhold til værnepligtslovens
§ 13 skal værnepligtige, der har bopæl eller
ophold her i landet, møde for session i det år, hvori
de fylder 18 år. Sessionsvirksomheden varetages, jf.
bekendtgørelse om session og indkaldelse til
værnepligtstjeneste mv., af fem statsamter samt
Københavns Overpræsidium og gennemføres
årligt på skift i ca. 50 lokaliteter fordelt over hele
landet. Sessionsbehandlingen består, i henhold til
cirkulære om sessionernes forretningsgang, af en skriftlig
prøve, en kort orientering om mulighederne for at aftjene
værnepligten og en lægeundersøgelse, der sammen
med den skriftlige prøve anvendes ved vurderingen af de
værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste.
Endvidere trækker den værnepligtige, jf.
værnepligtslovens § 20, et
lodtrækningsnummer, der har betydning for, om den
værnepligtige indkaldes. Værnepligtslovens
§ 23 fastlægger, at værnepligtige, der
indgår aftale om frivillig værnepligtstjeneste,
fordeles forlods. Herefter fordeles de værnepligtige, der er
bedømt egnede og dernæst de værnepligtige, der
er bedømt begrænset egnede, idet de lavere
lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages
frem for de højere.
Kvinder, der ønsker at gøre
tjeneste på værnepligtslignende vilkår, indkaldes
til en prøve ved Forsvarets Rekruttering og har herefter
mulighed for at indgå en aftale herom, hvorved de også
fordeles forlods.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at værnepligtige
fremover indkaldes til Forsvarets Dag efter samme retningslinjer,
som de i dag indkaldes til session. Det foreslås endvidere,
at alle kvinder inviteres til at deltage i Forsvarets Dag.
Kvinderne vil tids- og aldersmæssigt blive inviteret efter de
samme retningslinjer, som er gældende for værnepligtige
mænd.
Forsvarets Dag planlægges
gennemført på fem permanente lokaliteter i Jylland og
på Sjælland samt på Bornholm. Det er hensigten,
at der skal deltage ca. 50 personer i hvert arrangement, der
afholdes i løbet af én dag. Der vil, bortset fra
Bornholm, være tale om permanent indrettede faciliteter, der
placeres på forsvarets og redningsberedskabets
tjenestesteder. Dette medfører en reduktion i antallet af
lokaliteter i forhold til den nuværende sessionsvirksomhed,
hvorfor rejseafstanden for nogle af de værnepligtige vil
blive forøget i forhold til i dag. Henset til indholdet af
Forsvarets Dag er en placering i permanente lokaliteter
nødvendig. For at afbøde ulempen for deltagerne
foreslås det, at forsvaret yder fri transport for
deltagerne.
På Forsvarets Dag planlægges der
gennemført en sessionsbehandling af deltagerne. Det
foreslås, at sessionen gennemføres uændret med
undtagelse af den nuværende præsentation af
mulighederne for at aftjene værnepligten. Kvindernes
deltagelse i Forsvarets Dag gør, at de også kan
deltage i sessionen efter samme retningslinjer som de
værnepligtige mænd, idet kvinderne dog ikke skal
trække et lodtrækningsnummer. Dette er begrundet i, at
egnede kvinder kun indkaldes til tjeneste på
værnepligtslignende vilkår, såfremt de frivilligt
indgår aftale herom.
Det er endvidere hensigten at give deltagerne
en grundig præsentation af forsvaret og redningsberedskabet
samt en orientering om hjemmeværnet og det frivillige virke i
redningsberedskabet, herunder Beredskabsstyrelsens frivillige
indsatsstyrke. Præsentationen vil bl.a. omfatte information
om værnepligtstjeneste, ansættelses-, uddannelses- og
karrieremuligheder, reaktionsstyrkekontrakter mv. I den
udstrækning den enkelte ønsker det, vil der være
mulighed for individuel vejledning. Desuden vil der være
mulighed for umiddelbart at indgå en aftale om frivillig
værnepligtstjeneste eller få afklaret mulighederne for
anden form for frivillig tjeneste. Det er hensigten, at der med
hensyn til aftaler om frivillig værnepligt indføres en
kortere fortrydelsesret, således at deltagere i Forsvarets
Dag, der fx indgår en aftale på selve dagen, har
mulighed for efterfølgende at annullere den indgåede
aftale. De enkelte elementer af Forsvarets Dag planlægges
gennemført så fleksibelt som muligt for herigennem at
reducere den ventetid, der erfaringsmæssigt opstår i
forbindelse med sessionsbehandlingen.
Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005
€" 2009 er Forsvarets Personeltjeneste oprettet. Det er
hensigten, at Forsvarets Personeltjeneste skal forestå
gennemførelsen af Forsvarets Dag, herunder også
sessionsdelen. Endvidere vil Forsvarets Personeltjeneste være
ansvarlig for den efterfølgende fordeling og administration
af de værnepligtige. Eftersom Forsvarets Personeltjeneste
samtidig er ansvarlig for al rekruttering og ansættelse af
personel til forsvaret, vil dette medføre en effektivisering
af informationsformidlingen samt ansættelsesrutinerne i
forsvaret.
2.2. Lov om værnepligtens
opfyldelse ved civilt arbejde
Som nævnt under punkt 1 er
ressortansvaret for sager vedrørende lov om
værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde ved kongelig
resolution af 19. januar 2004 fra 1. februar 2004 overført
fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren.
Lovforslaget indeholder derfor en række
konsekvensrettelser i lov om værnepligtens opfyldelse ved
civilt arbejde som følge af ressortoverførslen.
Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om at fjerne
muligheden for at ikende militærnægtere
disciplinarmidlerne »arbejde i en del af fritiden« og
»fratagelse af friheder«. Forslaget er begrundet i, at
tjenesteforholdene for militærnægtere gør, at
disse disciplinarmidler ikke er praktisk anvendelige.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
Forslaget forventes at have begrænsede
økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Den
administration, der skal foretages i forbindelse med indkaldelse
til Forsvarets Dag, svarer til den administration, der allerede
foretages i forbindelse med session. Invitationen af kvinder til
Forsvarets Dag vil dog betyde, at antallet af personer, der skal
behandles, øges. Til gengæld skal der ikke mere
afholdes selvstændige prøver for kvinder, der
ønsker at gøre tjeneste på
værnepligtslignende vilkår, og samlingen af opgaverne i
relation til værnepligtsadministrationen ved én
myndighed vil tilsvarende medvirke til en reduktion af
administrationen. Det vurderes, at implementeringsomkostningerne i
forbindelse med etableringen af Forsvarets Dag vil udgøre
ca. 30 mio. kr. De årlige driftsudgifter forventes at
udgøre ca. 20 mio. kr., hvilket er en begrænset
forøgelse af de nuværende udgifter til afholdelse af
session. Alle udgifterne vil blive afholdt inden for
Forsvarsministeriets bevilling.
Forslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for kommuner, amtskommuner og
erhvervslivet. Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Eftersom antallet af steder, hvor Forsvarets
Dag afholdes, er mindre end det antal af steder, hvor der hidtil
har været afholdt session, vil rejsetiden for en del af de
værnepligtige mænd blive forøget. Hvorvidt der
vil være tale om en øget rejsetid vil afhænge af
den enkeltes bopæl. For kvinder, der ønsker at
deltage, reduceres rejsetiden generelt, idet der for dem hidtil kun
har været et afprøvningssted i landet. For at
afbøde eventuelle ulemper for den enkelte foreslås
det, at forsvaret yder fri transport i forbindelse med deltagelsen
i Forsvarets Dag. Deltagere i session har hidtil selv betalt deres
transportudgifter.
4. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for
Staten | | Forslaget medfører
implementeringsudgifter på ca. 30 mio. kr. og øgede
driftsudgifter i begrænset omfang. |
Økonomiske konsekvenser for kommuner
og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for Staten | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for kommuner og
amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Forslaget indebærer, at der ydes fri
transport ved deltagelse i Forsvarets Dag. | Forslaget indebærer øgede
rejsetider for en del af deltagerne i Forsvarets Dag i forhold til
den hidtidige sessionsdeltagelse. |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
5. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Statsministeriet, Finansministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Domstolsstyrelsen,
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Centralforeningen for
Stampersonel, Hærens Konstabel- og Korporalforening,
Værnepligtsrådet og Landstalsmandsudvalget for
beredskabskorpsets menige.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at
ressortansvaret for sager vedrørende værnepligtsloven
ved kongelig resolution af 19. januar 2004 er overført fra
indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren fra den 1.
februar 2004.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at
ressortansvaret for sager vedrørende værnepligtsloven
ved kongelig resolution af 19. januar 2004 er overført fra
indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren fra den 1.
februar 2004.
Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional
statsforvaltning er »den statsamtmand« ændret til
»den statsforvaltning« i værnepligtslovens
§ 1, stk. 3, § 13, stk. 2, og
§ 36, stk. 2. Loven træder først i
kraft den 1. januar 2007. Den foreslåede ændring i
dette lovforslag vil allerede have virkning fra den 1. januar 2006
og således også efter den 1. januar 2007, hvor lov nr.
542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning træder i
kraft.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af
indførelsen af Forsvarets Dag, hvorefter sessionen
gennemføres som en integreret del af Forsvarets Dag. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.
Til nr. 4
Der henvises til nr. 1.
Til nr. 5
I henhold til gældende § 3,
stk. 2, kan ministeren tillade udenlandske mænd at
gøre værnepligtstjeneste, når særlige
omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod
overenskomst med fremmed stat. Lovforslaget giver mulighed for, at
tilladelsen fremover efter bemyndigelse fra forsvarsministeren kan
gives af Forsvarets Personeltjeneste, der forestår
gennemførelsen af Forsvarets Dag og samtidig er ansvarlig
for rekruttering samt ansættelse af personel til forsvaret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af, at
ressortansvaret for det statslige redningsberedskab ved kongelig
resolution af 19. januar 2004 er overført fra indenrigs- og
sundhedsministeren til forsvarsministeren fra den 1. februar 2004.
Som følge af ressortoverførslen indkaldes kun
værnepligtige inden for forsvarsministerens område. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt
2.1. og 2.2.
Til nr. 7
Der henvises til nr. 6.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af
indførelsen af Forsvarets Dag, hvorefter sessionen
gennemføres som en integreret del af Forsvarets Dag. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.
Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional
statsforvaltning er »den statsamtmand« ændret til
»den statsforvaltning« i værnepligtslovens
§ 6. Loven træder først i kraft den 1.
januar 2007. Den foreslåede ændring i dette lovforslag
vil allerede have virkning fra den 1. januar 2006 og således
også efter den 1. januar 2007, hvor lov nr. 542 af 24. juni
2005 om regional statsforvaltning træder i kraft.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af
indførelsen af Forsvarets Dag, hvorefter sessionen
gennemføres som en integreret del af Forsvarets Dag.
Endvidere foreslås det, at reducere sessionen fra tre til to
personer, idet sessionsofficeren udgår. Sessionsofficerens
opgaver med at rådgive den værnepligtige om
tjenesteforhold mv. varetages fortsat blot i udvidet omfang som led
i den information, den værnepligtige modtager på
Forsvarets Dag. Der er derfor ikke behov for, at en officer
også indgår i sessionen.
Til nr. 10
I henhold til gældende § 8
træffer sessionen afgørelser ved stemmeflerhed. Efter
lovforslagets § 1, nr. 9 skal sessionen bestå af en
sessionsleder og en sessionslæge. Det foreslås derfor,
at sessionen træffer afgørelser efter
rådslagning mellem sessionslederen og sessionslægen,
idet sessionslederen og sessionslægen har pligt til at
søge at opnå enighed i afgørelserne.
Sessionslægens indstilling er imidlertid afgørende ved
afgørelser om en persons egnethed til
værnepligtstjeneste, hvorimod sessionslederens indstilling er
afgørende ved alle andre afgørelser, såfremt
der ikke kan opnås enighed.
Til nr. 11
I henhold til gældende § 9,
stk. 1, kan sessionens afgørelser om en persons
egnethed til værnepligtstjeneste ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. For at opnå størst mulig
sikkerhed for korrekte afgørelser foreslås det, at
sessionens afgørelser om en persons egnethed kan indbringes
for Værnepligtsnævnet. Baggrunden for den
foreslåede ændring er, at sessionsvirksomheden er
placeret ved forsvarsministeren imod tidligere indenrigs- og
sundhedsministeren. Dermed er ansvaret for både
bedømmelsen og den efterfølgende anvendelse af alle
værnepligtige placeret ved samme minister. Efter
gældende praksis er det muligt at få sessionens
afgørelse prøvet ved en ny session. Denne mulighed
ønskes bevaret, således at indbringelse for
Værnepligtsnævnet først kan ske efter, at
sessionens afgørelse har været prøvet ved en
anden session, der geografisk og personmæssigt ikke må
have sammenfald med den session, der oprindeligt har truffet
afgørelsen.
Til nr. 12
I henhold til § 10, stk. 2, i
værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af
12. december 2003 består nævnet bl.a. af en formand,
der skal være statsamtmand, der ikke er bemyndiget til at
forestå afholdelsen af sessioner. I henhold til lov nr. 542
af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning, der træder i
kraft den 1. januar 2007, ændres værnepligtslovens
§ 10, stk. 2, til at nævnet bl.a. består
af en formand, der ikke er bemyndiget til at forestå
afholdelse af sessioner. Det vil sige, at sætningen
»der skal være statsamtmand« udgår af
lovteksten.
For at bevare nævnets
uafhængighed foreslås det imidlertid efter dette
lovforslag, at en dommer varetager opgaven som formand. Dommeren
foreslås udpeget af forsvarsministeren efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen. Eftersom nævnet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11, også skal behandle klager over
sessionens afgørelser om en persons egnethed til
værnepligtstjeneste, foreslås nævnet endvidere
udvidet med en læge ved behandling af klager over egnethed
til værnepligtstjeneste. Lægen foreslås udpeget
af forsvarsministeren efter indstilling fra Forsvarets
Sundhedstjeneste. Nævnets øvrige sammensætning
foreslås bevaret uændret, idet udpegningen foretages af
forsvarsministeren.
De foreslåede ændringer vil have
virkning fra lovforslagets ikrafttræden den 1. januar 2006,
herunder også efter den 1. januar 2007, hvor lov nr. 542 af
24. juni 2005 om regional statsforvaltning træder i
kraft.
Til nr. 13
Som konsekvens af den foreslåede
ændring af værnepligtslovens § 9,
stk. 1, skal Værnepligtsnævnet behandle sager
vedrørende sessionsafgørelser om en persons egnethed
til værnepligtstjeneste, hvorfor et punkt vedrørende
dette forhold tilføjes.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af indførelsen af Forsvarets Dag.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af
indførelsen af Forsvarets Dag, hvorefter sessionen
gennemføres som en integreret del af Forsvarets Dag. Der
indføres derfor mulighed for fremstilling til Forsvarets Dag
i modsætning til tidligere for sessionen.
Til nr. 16
Bestemmelsen bemyndiger forsvarsministeren
til at fastsætte nærmere regler for afholdelsen af
Forsvarets Dag. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler for bedømmelsen af de værnepligtiges egnethed
til værnepligtstjeneste og om udskrivningen er uændret
i forhold til den gældende lovgivning. Bestemmelsen giver
endvidere mulighed for, at deltagerne i Forsvarets Dag kan ydes fri
transport i forbindelse med deltagelsen, samt at forsvarsministeren
eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger hertil,
fastsætter de nærmere regler. Ansvaret for
fastsættelsen af de nærmere regler herfor forventes
placeret ved Forsvarets Personeltjeneste.
Til nr. 17
Bestemmelsen har til formål, at kvinder
med dansk indfødsret inviteres til at deltage i Forsvarets
Dag i det år, hvori de fylder 18 år, såfremt de
har bopæl i landet. Kvinderne inviteres til at deltage i
Forsvarets Dag efter samme retningslinjer, som mænd indkaldes
til Forsvarets Dag.
Til nr. 18
Som konsekvens af aftale om forsvarets
ordning 2005 €" 2009 nedlægges mobiliseringsforsvaret.
Der er derfor ikke længere behov for at indkalde
værnepligtige med særlig uddannelse eller
livsstilling.
Til nr. 19
Ændringen er en konsekvens af, at
ressortansvaret for det statslige redningsberedskab ved kongelig
resolution af 19. januar 2004 er overført fra indenrigs- og
sundhedsministeren til forsvarsministeren fra den 1. februar 2004.
Dermed indkaldes der kun værnepligtige inden for
forsvarsministerens område. Den ny bestemmelse giver
endvidere mulighed for, at forsvarsministeren kan bemyndige en
underordnet myndighed til at fastsætte de nærmere
regler for fribefordring af værnepligtige, registrering af
værnepligtige samt udarbejde indstillinger til
Værnepligtsnævnet om fritagelse for
værnepligtstjeneste. Det planlægges, at bemyndigelsen
gives til Forsvarets Personeltjeneste.
Til nr. 20
Der henvises til nr. 18.
Til nr. 21
Der henvises til nr. 3.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at
ressortansvaret for sager vedrørende lov om
værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, herunder
Militærnægteradministrationen, ved kongelig resolution
af 19. januar 2004 er overført fra indenrigs- og
sundhedsministeren til forsvarsministeren fra den 1. februar
2004.
Til nr. 2
Der henvises til nr. 1.
Til nr. 3
Der henvises til nr. 1.
Til nr. 4
Ændringen betyder at
værnepligtige, der aftjener civil værnepligt, ikke kan
ikendes disciplinarmidler i form af »arbejde i en del af
fritiden« samt »fratagelse af friheder«, og at
der som konsekvens heraf kun kan ikendes disciplinarmidler i form
af »tilrettevisning« eller »overflytning til
anden tjeneste«. Baggrunden for forslaget er, at
militærnægtere i dag aftjener deres værnepligt
ved at arbejde i institutioner og organisationer, som ofte kun har
medarbejdere på arbejde inden for normal arbejdstid. Det er
derfor typisk ikke muligt at pålægge disse
tjenestesteder, at de skal holde opsyn med
militærnægtere, der er pålagt arbejde i en del af
fritiden. Tilsvarende er »fratagelse af friheder« ikke
et praktisk anvendeligt disciplinarmidel, hvilket også er
begrundet i, at militærnægtere under afviklingen af
deres værnepligt bor på deres private bopæl.
Til nr. 5
Muligheden for at ikende disciplinarmidler,
der medfører indgreb i adgangen til at forlade
tjenestestedet efter tjenestens ophør bortfalder, jf.
lovforslaget § 2, nr. 4, hvorfor gældende
§ 8. a., stk. 2, ikke mere er relevant.
Til nr. 6
Aftale om forsvarets ordning 2005 €"
2009 medfører, at de værnepligtige i forsvaret
uddannes til at indgå i en totalforsvarsstyrke og samtidig
nedlægges mobiliseringsforsvaret. Der uddannes derfor ikke
værnepligtige til sanitetsenheder.
Til § 3
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter
lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Bestemmelsen i stk. 2 åbner
mulighed for, at nævnets nuværende formand kan
fortsætte som formand, indtil der er udpeget en ny formand
efter de foreslåede retningslinjer. Dermed sikres det, at
nævnet også kan behandle indkommende sager i tidsrummet
umiddelbart efter lovforslagets ikrafttræden, således
at der ikke opstår unødig ventetid, før
berørte værnepligtige kan få deres
værnepligtsforhold afklaret. Nævnets øvrige
medlemmer fortsætter uændret. Endvidere skal der
udpeges et nyt medlem, der skal være læge. Denne kan
udpeges, før de første sager, der kræver
lægens deltagelse, vil kunne indbringes for nævnet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Værnepligtsloven
(De dele af loven, hvor der kun er
foretaget en ændring af »indenrigs- og
sundhedsministeren« til »forsvarsministeren«, er
ikke medtaget i oversigten under gældende formulering.)
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I værnepligtsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1242 af 12. december 2003, som
ændret ved § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004 og
§ 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | 1. Overalt i loven
ændres »indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»forsvarsministeren«. |
§ 1. € Stk. 3. Den, der er tilflyttet fra
Færøerne eller Grønland efter at have haft
ophold der i mindst 10 år, kan af indenrigs- og
sundhedsministeren eller den statsamtmand, indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiger til det, fritages for
værnepligt. Ansøgning om fritagelse skal afgives
senest 4 uger efter, at den værnepligtige har modtaget
pålæg om at møde for sessionen, jf.
§ 13, stk. 2. Stk. 4.
€ | | 2. I § 1,
stk. 3, § 13, stk. 2, og
§ 36, stk. 2, ændres
»statsamtmand« til: »myndighed«. |
| | |
§ 13. € | | |
Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren eller den statsamtmand, indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiger til det, kan pålægge
værnepligtige at møde for sessionen. | | |
Stk. 3.
€ | | |
| | |
§ 36. € | | |
Stk. 2. Skønnes en
overtrædelse ikke at medføre højere straf end
bøde, kan indenrigs- og sundhedsministeren eller den
statsamtmand, indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiger til det,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde. | | |
Stk. 3.
€ | | |
| | |
§ 1. € Stk. 3. Den, der er tilflyttet fra
Færøerne eller Grønland efter at have haft
ophold der i mindst 10 år, kan af indenrigs- og
sundhedsministeren eller den statsamtmand, indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiger til det, fritages for
værnepligt. Ansøgning om fritagelse skal afgives
senest 4 uger efter, at den værnepligtige har modtaget
pålæg om at møde for sessionen, jf.
§ 13, stk. 2. | | 3. I § 1,
stk. 3 og 4, og § 13
ændres »for sessionen« til: »til Forsvarets
Dag«. |
Stk. 4. Den, der møder for
sessionen efter at være fritaget for værnepligt efter
stk. 2 eller 3, er omfattet af lovgivningens bestemmelser om
værnepligtige. | | |
| | |
§ 13.
Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet,
skal møde for sessionen i det år, hvori de fylder 18
år. Indenrigs- og sundhedsministeren kan dog bestemme, at
mødepligten skal indtræde senere. | | |
Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren eller den statsamtmand, indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiger til det, kan pålægge
værnepligtige at møde for sessionen. | | |
Stk. 3. Værnepligtige, der har
rimelig interesse heri, kan møde for sessionen fra og med
det år, hvori de fylder 18 år. | | |
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan under den i § 27 angivne
betingelse give de værnepligtige udsættelse med at
møde for sessionen indtil udgangen af det år, i
hvilket de fylder 25 år. | | |
Stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om pligten og retten
til at møde for session, jf. stk. 1-3. | | |
| | |
| | 4. Overalt i loven
ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»Forsvarsministeren«. |
| | |
§ 3. € Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan tillade udenlandske mænd at
gøre værnepligtstjeneste, når særlige
omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod
overenskomst med fremmed stat. Medmindre indenrigs- og
sundhedsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens
bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået
sådan tilladelse, så længe han er bosat her i
landet. | | 5. § 3, stk. 2,
affattes således: » Stk. 2. Forsvarsministeren
eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan
tillade udenlandske mænd at gøre
værnepligtstjeneste, når særlige
omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod
overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren
bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om
værnepligtige for den, der har opnået sådan
tilladelse, så længe han er bosat her i
landet.« |
| | |
§ 4 b.
Vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til
det, kan til brug ved behandling af de i §§ 4 og 4 a
nævnte sager afkræve Rigspolitichefen oplysninger om
værnepligtiges strafbare forhold, herunder oplysninger i
elektronisk form. Rigspolitichefen afgiver de
pågældende oplysninger i form af straffeattester til
offentlig brug. | | 6. I § 4
b, stk. 1, § 21 og § 30 a
ændres »Vedkommende minister« til:
»Forsvarsministeren«. |
Stk. 2.
€ | | |
| | |
§ 21.
Vedkommende minister kan bestemme, at udskrevne
værnepligtige, der ønsker at gøre
værnepligtstjeneste i forsvaret eller i det statslige
redningsberedskab, uanset den i § 18, stk. 1, 2.
punktum, nævnte inddeling og udfaldet af den i § 20
nævnte lodtrækning kan indgå aftale om at blive
indkaldt forud for øvrige værnepligtige. | | |
| | |
§ 30 a.
Vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til
det, kan give udsættelse til værnepligtige, som efter
hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes,
såfremt de godtgør, at de i § 27
anførte betingelser er til stede. | | |
| | |
§ 4 b.
€ Stk. 2. Såfremt en
tjenstgørende værnepligtig idømmes en sanktion
som nævnt i § 4, stk. 1, meddeler politiet
dette til vedkommende minister. | | 7. I § 4
b, stk. 2 , § 30, stk. 1, og
§ 32 ændres »vedkommende
minister« til: »forsvarsministeren«. |
Stk. 3
. € | | |
| | |
§ 30.
Afgørelse om udsættelse i henhold til
§§ 27 og 28 træffes af den myndighed, som af
vedkommende minister er bemyndiget til det. | | |
Stk. 2.
€ | | |
| | |
§ 32. Under
krig eller andre ekstraordinære forhold kan vedkommende
minister bestemme, at værnepligtige eller grupper af
værnepligtige, der er udskrevet, eller som har opnået
den alder, der i henhold til § 13 er fastsat for
indtræden af pligten til at møde på session,
ikke uden tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre
på fremmede staters skibe. | | |
| | |
§ 6. Indenrigs-
og sundhedsministeren eller den statsamtmand, indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiger til det, forestår afholdelse af
sessioner og afgør i øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til
at møde for en session, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed
og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav
på, at værnepligten bortfalder for ham. | | 8. § 6 affattes
således: » § 6.
Forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren
bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag,
herunder session, og afgør i øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til
at møde til Forsvarets Dag, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed
og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav
på, at værnepligten bortfalder for ham.« |
| | |
§ 7. Sessionen
bedømmer og udskriver værnepligtige til
værnepligtstjeneste. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler for sessionernes forretningsgang samt tiden
for sessionernes afholdelse i hvert kalenderhalvår. Stk. 2. Sessionen består af 1) en sessionsleder som formand, 2) en sessionsofficer og 3) en sessionslæge. | | 9. § 7 affattes
således: » § 7. På
Forsvarets Dag orienteres de værnepligtige om de forskellige
tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse, uddannelse og
ansættelse. Der gennemføres tillige session, der
bedømmer og udskriver de værnepligtige til
værnepligtstjeneste. Forsvarsministeren fastsætter
regler for afholdelsen af Forsvarets Dag, herunder for sessionernes
forretningsgang. Stk. 2. Sessionen består af 1) en sessionsleder og 2) en sessionslæge.« |
| | |
§ 8. Sessionen
træffer afgørelse ved stemmeflerhed. | | 10. § 8 affattes
således: » § 8. Sessionens
afgørelser træffes af sessionslederen og
sessionslægen i fællesskab. Ved afgørelser om en
persons egnethed til værnepligtstjeneste er
sessionslægens indstilling afgørende ved manglende
enighed. Ved andre afgørelser er sessionslederens
indstilling afgørende ved manglende enighed.« |
§ 9. Sessionens
afgørelser om en persons egnethed til
værnepligtstjeneste kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Sessionens afgørelser om
udelukkelse fra værnepligtstjeneste kan af den
værnepligtige og af ethvert af sessionens medlemmer
indbringes for Værnepligtsnævnet. Andre
afgørelser truffet af sessionen kan indbringes for
indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 2.
€ | | 11. § 9, stk. 1, affattes
således: » Stk. 1. Sessionens
afgørelser om en persons egnethed til
værnepligtstjeneste kan indbringes for
Værnepligtsnævnet. Indbringelse for
Værnepligtsnævnet kan først finde sted,
når sessionens afgørelse om personens egnethed har
været behandlet på en efterfølgende
uafhængig session. Sessionens afgørelser om
udelukkelse fra værnepligtstjeneste kan af den
værnepligtige og af hvert af sessionens medlemmer indbringes
for Værnepligtsnævnet. Andre afgørelser truffet
af sessionen kan indbringes for forsvarsministeren.« |
§ 10.
€ Stk. 2. Nævnet består af
en formand, der skal være en statsamtmand, der ikke er
bemyndiget til at forestå afholdelsen af sessioner, jf.
§ 6, og 4 andre medlemmer der udpeges af indenrigs- og
sundhedsministeren, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra
forsvarsministeren og 2 medlemmer efter indstilling fra de
værnepligtiges talsmandsorganer. Stk. 3.
€ | | 12. § 10, stk. 2,
affattes således: » Stk. 2. Nævnet
består af en formand, der skal være dommer, og fem
andre medlemmer. Nævnets medlemmer udpeges af
forsvarsministeren. Formanden udpeges efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen. To af medlemmerne udpeges efter indstilling fra
de værnepligtiges talsmandsorganer og et medlem, der skal
være læge, efter indstilling fra Forsvarets
Sundhedstjeneste. Lægen deltager kun i afgørelsen af
sager i henhold til § 11, stk. 1, nr. 3.« |
| | |
§ 11.
Værnepligtsnævnet afgør 1) spørgsmål om fritagelse for
værnepligtstjeneste efter § 3, stk. 1, 2) klager over sessionsafgørelser om
udelukkelse fra værnepligtstjeneste efter § 4, 3) klager over udsættelsesafgørelser
efter §§ 27 og 28, 4) spørgsmål om fritagelse for
værnepligtstjeneste efter § 29 og 5) sager efter § 4, stk. 1, i lov
om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i
udviklingslande. Stk. 2
. € | | 13. I
§ 11, stk. 1, indsættes efter nr. 2
som nyt nr.: »3) klager over sessionsafgørelser
om en persons egnethed til værnepligtstjeneste efter
§ 7,«. Nr. 3 €" 5 bliver herefter til nr. 4 €"
6. |
| | |
Kapitel III Møde for sessionen | | 14. I kapitel III
ændres overskriften »Møde for session«
til: »Forsvarets Dag og session«. |
| | |
§ 16. En
værnepligtig, der uden lovligt forfald udebliver fra den
session, som han skal møde for, kan ved politiets
hjælp fremstilles for sessionen til bedømmelse. | | 15. § 16 affattes
således: » § 16. En
værnepligtig, som efter § 13 er pålagt at
møde til Forsvarets Dag, og som uden lovligt forfald
udebliver herfra, kan ved politiets hjælp fremstilles for
Forsvarets Dag, herunder sessionen.« |
| | |
§ 17.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om sessionens afholdelse, om bedømmelse af de
værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste og om
udskrivningen. | | 16. § 17 ophæves, og
i stedet indsættes: » § 17.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om
afholdelse af Forsvarets Dag, herunder om sessionens
bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til
værnepligtstjeneste og om udskrivningen. |
| | Stk. 2. Deltagere i Forsvarets Dag har
ret til fribefordring fra hjemsted her i landet til
mødestedet og omvendt. Regler om fribefordring
fastsættes af forsvarsministeren eller den myndighed,
forsvarsministeren bemyndiger til det.« |
| | |
| | 17. Efter § 21
indsættes: » § 21 a. Enhver
dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det
år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har
bopæl eller ophold her i landet.« |
| | |
§ 24. Reglerne
i § 23 kan fraviges i det omfang, dette er
nødvendigt for at imødekomme forsvarets og det
statslige redningsberedskabs behov for værnepligtige med
særlig uddannelse eller livsstilling. | | 18. § 24
ophæves. |
| | |
§ 26.
€ Stk. 3. Værnepligtige, der
møder til eller hjemsendes fra værnepligtstjeneste,
har ret til fri befordring fra hjemsted her i landet til
mødested og omvendt. Regler om sådan fribefordring
samt om befordring til og fra Færøerne og
Grønland fastsættes af vedkommende minister. | | 19. I
§ 26, stk. 3, § 30, stk. 3,
og § 33 ændres »vedkommende
minister« til: »forsvarsministeren eller den myndighed,
forsvarsministeren bemyndiger til det.« |
| | |
§ 30.
€ | | |
Stk. 3. Afgørelse om fritagelse
i henhold til § 29 træffes af
Værnepligtsnævnet efter indstilling fra vedkommende
minister. | | |
| | |
§ 33. De
værnepligtige registreres efter regler fastsat af vedkommende
minister. | | |
| | |
§ 28.
€ Stk. 3. I det omfang det er
nødvendigt for at imødekomme forsvarets og det
statslige redningsberedskabs behov for værnepligtige med
særlig uddannelse eller livsstilling, jf. § 24,
gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen og kan,
såfremt de i stk. 1 nævnte forhold stadig
foreligger, gives for sammenlagt højst 6 år. | | 20.§ 28, stk. 3 ,
ophæves. |
| | |
§ 32. Under
krig eller andre ekstraordinære forhold kan vedkommende
minister bestemme, at værnepligtige eller grupper af
værnepligtige, der er udskrevet, eller som har opnået
den alder, der i henhold til § 13 er fastsat for
indtræden af pligten til at møde på session,
ikke uden tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre
på fremmede staters skibe. | | 21. I
§ 32 ændres »på session«
til: »til Forsvarets Dag«. |
| | |
Lov om værnepligtens opfyldelse
ved civilt arbejde |
|
(De dele af loven, hvor der kun er
foretaget en ændring af »indenrigsministeren« til
»forsvarsministeren«, er ikke medtaget i oversigten
under gældende formulering.) |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt
arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 23. december
1998, som ændret ved § 14 i lov nr. 69 af 4.
februar 2004, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1.
Værnepligtige, for hvem militærtjeneste af enhver art
efter foreliggende oplysninger må anses for at være
uforenelige med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren
efter forhandling med forsvarsministeren fritages for militær
tjeneste mod at anvendes til andet statsarbejde, der dog ikke
må tjene militære formål. Stk. 2.
€ | | 1. I § 1,
stk.1, udgår »indenrigsministeren efter
forhandling med«. |
| | |
| | 2. Overalt i loven
ændres »indenrigsministeren« til:
»forsvarsministeren«. |
| | |
| | 3. Overalt i loven
ændres »Indenrigsministeren« til:
»Forsvarsministeren«. |
| | |
§ 8. a. Som
disciplinarmidler kan anvendes tilrettevisning, arbejde i en del af
fritiden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden
tjeneste. | | 4. I § 8
a, stk. 1, udgår », arbejde i en del af
fritiden, fratagelse af friheder«. |
Stk. 2
. Medfører anvendelsen af disciplinarmidler indgreb i
adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens
ophør, må dette ikke ske for længere perioder
end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne,
og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage. Stk. 3
. € | | 5.§ 8 a, stk. 2 ,
ophæves. Stk. 3 €" 4 bliver herefter til
stk. 2 €" 3. |
| | |
§ 10.
Værnepligtige, for hvem kun militærtjeneste af en vis
art er uforenelig med deres samvittighed, kan, såfremt de
fremsætter begæring derom, anvendes ved
sanitetstropperne. | | 6. § 10 ophæves. |
Stk. 2. Begæringer herom
behandles i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-3
a. | | |