Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 31. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og
lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse
tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
(Omlægning af finansieringen af
udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til
revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud
til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af
løntilskudssatser m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685
af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523
af 24. juni 2005, lov nr. 1386 af 21. december 2005 og § 1 i
lov nr. 239 af 27. marts 2006, foretages følgende
ændringer:
1.§ 63, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Løntilskuddet
pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar
2006):
1) 21,41 kr.
2) 37,47 kr.
3) 59,71 kr.
4) 86,72 kr. eller
5) 115,43 kr.«
2.§ 64, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør
løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere.
Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr.
time.«
3.§ 64, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,
udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til
såvel private som offentlige arbejdsgivere.«
4. I § 64, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 6,
ændres »100 kr.« til: »115,43
kr.«
5. I § 64, stk. 5, 1.
pkt., ændres »20 kr.« til: »21,41
kr.«
6. I § 64, stk. 5, 2.
pkt., ændres »35 kr.« til: »37,47
kr.«
7. I § 76 indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der gives støtte
til de særlige udgifter, der er en nødvendig
følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8.§ 100, stk. 1 og
2, affattes
således:
»Med henblik på at fremme, at personer
opnår eller fastholder ansættelse uden
løntilskud, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 2. Det er en betingelse for at
give tilskud, at
1) tilskuddet er af afgørende betydning
for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed
eller
2) redskabet eller arbejdspladsindretningen
kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.«
9.§ 118, stk. 1, 3.
pkt., affattes således:
»Rådighedsbeløbet opgøres
til 18.670 kr. pr. år gange antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager
i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i
regnskabsåret.«
10. I § 119, stk. 1,
indsættes efter »driftsudgifter«: »,
herunder deltagerbetaling,«.
11.§ 119, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Staten refunderer 50
pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og
§§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 og 5.«
12. I § 126 ændres
»§ 9 a« til: »§ 9
c«.
§ 2
I lov om betaling for uddannelse i
forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov
nr. 523 af 24. juni 2005, § 10 i lov nr. 593 af 24. juni
2005 og § 2 i lov nr. 380 af 3. maj 2006, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Loven gælder for
uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under
revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp,
eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, eller
3) § 2, nr. 5.
Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for
specialundervisning for voksne i henhold til lov om
specialundervisning for voksne.«
2. I § 4, 3. pkt.,
ændres »aktiveredes« til:
»uddannelsessøgendes«.
3. § 7 b, stk. 1,
affattes således:
»Vedkommende minister kan bestemme, at loven
også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til
de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr.
1-3, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede
til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium
til den pågældende uddannelse.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, dog træder lovens § 1,
nr. 1-8 og 12, i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 2. § 1, nr. 7 og 8, har
virkning fra den 1. juli 2003.