L 200 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Dansk straffemyndighed ved seksuel udnyttelse af børn i udlandet).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 30-05-2006

Optrykt: 30-05-2006

Lovforslag efter 2. behandling

20051_l200_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2006

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Dansk straffemyndighed ved seksuel udnyttelse af børn i udlandet)

 

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2005, som ændret ved § 31 i lov nr. 1389 af 21. december 2005 og lov nr. 1400 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en handling, som er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, dog under dansk straffemyndighed, selv om den ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde, når handlingen er omfattet af

1) § 222,

2) § 223 a,

3) § 224, jf. § 222 eller § 223 a,

4) § 225, jf. § 222 eller § 223 a,

5) § 226,

6) § 230,

7) § 235,

8) § 245 a eller

9) § 246, jf. § 245 a.«

2.§ 10, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog ikke for en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, når handlingen er omfattet af

1) § 222,

2) § 223 a,

3) § 224, jf. § 222 eller § 223 a,

4) § 225, jf. § 222 eller § 223 a,

5) § 226,

6) § 230,

7) § 235,

8) § 245 a eller

9) § 246, jf. § 245 a.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.