L 139 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om tandpleje m.v. (større valgfrihed og fleksibilitet
i børne- og ungdomstandplejen).
Fremsat den 25. januar 2006 af
indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tandpleje
m.v.
(større valgfrihed og fleksibilitet i
børne- og ungdomstandplejen)
§ 1
I lov nr. 377 af 28. maj 2003 om
ændring af lov om tandpleje m.v. foretages følgende
ændring:
1.§ 3 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august
2006.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er, på
baggrund af en redegørelse for konsekvenserne af
indførelsen af større valgfrihed og fleksibilitet i
børne- og ungdomstandplejen, at fastholde den større
valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen
både for borgerne og kommunerne som indført ved Lov
nr. 377 af 28. maj 2003.
Loven var, jf. lovforslag L170 af 26. februar
2003, ved fremsættelsen foreslået omfattet af
lovovervågning, hvorefter der efter en treårig periode
skulle udarbejdes en redegørelse over lovens konsekvenser. I
forbindelse med udvalgsbehandlingen blev det besluttet at
indføje en egentlig revisionsbestemmelse i loven. Loven er
som følge heraf ikke længere omfattet af
lovovervågning.
Revisionsbestemmelsen indebærer, at
forslag om revision af loven skal fremsættes for Folketinget
i folketingsåret 2005-06. Baggrunden herfor var et
ønske om at give Folketinget mulighed for at tage stilling
til lovens virkninger særligt på
tandreguleringsområdet på baggrund af de erfaringer,
der indhøstes de første år efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 377 af 28. maj 2003 giver
børn/forældre øget valgfrihed i
børnetandplejen. Loven giver således
børn/forældre adgang til at vælge at modtage
børnetandpleje hos praktiserende tandlæge efter eget
valg. Barnets bopælskommune er med loven forpligtet til at
betale et tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje ved
valg af privat tandlægepraksis.
Loven giver endvidere øget valgfrihed
på tværs af kommunegrænsen.
Børn/forældre kan vælge at modtage
børnetandpleje ved en anden kommunes tandklinik.
Loven giver kommunalbestyrelsen fuld frihed
til at beslutte, hvordan man vil tilrettelægge børne-
og ungdomstandplejen. Kommunalbestyrelsen har i tillæg til de
hidtidige muligheder fået adgang til at udlicitere
børne- og ungdomstandplejen og indgå aftale med
én eller flere tandlæger om varetagelse af
opgaven.
Der er i 2005 gennemført en
undersøgelse af lovens konsekvenser siden lovens
ikrafttræden pr. 1. januar 2004 med henblik på at
kortlægge, i hvilket omfang borgerne har anvendt
fritvalgsordningen samt for at kortlægge omfanget af
kommunernes eventuelle udlicitering af tandplejen.
Undersøgelsen er baseret på svar
fra 258 kommuner, hvilket er lig en svarprocent på 95,2.
Undersøgelsen viser, at 0,4 % af alle
børn under 16 år omfattet af undersøgelsen har
benyttet muligheden for at vælge at modtage kommunal
tandpleje i privat tandlægepraksis. Af disse modtog 5,9 % og
5,1 % tandregulering i henholdsvis 2004 og 2005. I 2004 og 2005
benyttede henholdsvis 0,3 og 0,4 % af alle børn under 18
år omfattet af undersøgelsen muligheden for at modtage
kommunal tandpleje ved en anden kommunes klinik, og af disse har
ca. 1 % modtaget tandretning.
Det er på den baggrund regeringens
opfattelse, at det frie valg i børne- og ungdomstandplejen
er gennemført uden at skabe økonomiske, kapacitets-
eller planlægningsmæssige vanskeligheder for
kommunerne, således som der under udvalgsbehandlingen blev
udtrykt bekymring for.
Det er efter regeringens opfattelse vigtigt,
at den øgede valgfrihed, som i de senere år er blevet
indført på andre områder, også er
gennemført i børne- og ungdomstandplejen.
Forældre har med loven fået mulighed for at vælge
mellem forskellige tandplejetilbud til deres børn.
Fritvalgsordningen har desuden givet anledning til, at flere
kommuner har taget den kommunale tandpleje op til vurdering med
henblik på en justering af serviceniveauet.
Under henvisning hertil foreslår
regeringen, at Lov om tandpleje med de ændringer, der
følger af Lov nr. 377 af 28. maj 2003 om ændring af
lov om tandleje m.v. videreføres uændret.
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske
eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
Lovforslaget har været i
høring hos Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Dansk Tandlægeforening,
Tandlægernes Nye Landsforening, Dansk Tandplejerforening og
Tandplejerforeningen Danmark.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Med § 1 ophæves
revisionsbestemmelsen i Lov nr. 377 af 28. maj 2003,
§ 3.
Sundhedsstyrelsen har gennemført en
undersøgelse af, i hvilket omfang borgerne har anvendt
fritvalgsordningen samt i hvilket omfang kommunerne har valgt at
udlicitere tandplejen i henhold til Lov nr. 377 af 28. maj
2003.
Undersøgelsen er baseret på svar
fra 258 kommuner, hvilket er lig en svarprocent på 95,2.
Undersøgelsen viser, at 0,4 % af alle
børn under 16 år omfattet af undersøgelsen har
benyttet sig af muligheden for at vælge at modtage det
kommunale tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge
efter eget valg. Heraf modtog 5,9 og 5,1 % tandregulering i
henholdsvis 2004 og 2005. I samme år benyttede henholdsvis
0,3 og 0,4 % af alle børn under 18 år omfattet af
undersøgelsen muligheden for at modtage kommunal tandpleje
ved en anden kommunes klinik, og af disse har ca. 1 % modtaget
tandretning.
Kommunerne har pr. 1. januar 2004 haft
mulighed for at udlicitere tandplejen til én eller flere
privatpraktiserende tandlæger. Undersøgelsen viser, at
enkelte af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen,
har ændret deres organisationsform og har indgået
aftale med privatpraktiserende tandlæger om at varetage det
kommunale tandplejetilbud.
Undersøgelsen viser også, at
14,4 % af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har
gennemført forbedringer i den kommunale børne- og
ungdomstandplejes serviceniveau i form af udvidet åbningstid
og en forbedret informationsindsats.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. august
2006.
Til § 3
Loven gælder ikke for
Færøerne eller Grønland.
For Færøernes vedkommende kan
loven sættes i kraft ved kongelig anordning med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
For Grønlands vedkommende er
kompetencen til at fastsætte regler inden for
sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder,
jf. § 1 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om
sundhedsvæsenet i Grønland. Ønsker
Grønlands hjemmestyre regler af tilsvarende indhold
gennemført i Grønland, må dette ske ved
landstingsforordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov nr. 377 af 28. maj 2003 om
ændring af lov om tandpleje m.v. foretages følgende
ændring: |
§ 3. Forslag om
revision af loven fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 2005-06. | | 1. § 3
ophæves. |
| | |
| | § 2 Loven træder i kraft den 1. august
2006. |
| | |
| | § 3 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. |