L 104 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af patentloven. (Ratifikation af ændringer til Den Europæiske Patentkonvention).

Fremsat den 14. december 2005 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af patentloven

(Ratifikation af ændringer til Den Europæiske Patentkonvention)

§ 1

I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 53e, stk.1 , indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Hvis patenthaveren anmoder om eller har anmodet om begrænsning eller ophævelse af patentet ved Den Europæiske Patentmyndighed i medfør af Den Europæiske Patentkonventions artikel 105a-105c, skal patentmyndigheden her i landet stille behandlingen af en begæring i medfør af 1. pkt. i bero, indtil Den Europæiske Patentmyndighed har truffet afgørelse i sagen. Patentmyndigheden her i landet genoptager på patenthavers begæring herom anmodningen i henhold til 1. pkt., såfremt der ikke var fuld identitet mellem denne anmodning og den begæring om central begrænsning, som patenthaver indleverede til Den Europæiske Patentmyndighed.«

2. § 54, stk. 1 , affattes således:

»Giver patenthaveren over for patentmyndigheden afkald på patentet, skal patentmyndigheden erklære patentet for ophævet i sin helhed.«

3. 55a, 2. pkt., ophæves.

4. Efter § 80 indsættes:

»§ 80a. Begrænser eller ophæver Den Europæiske Patentmyndighed et europæisk patent i medfør af reglerne herfor i Den Europæiske Patentkonventions artikel 105a-105c, har dette virkning, som om patentet er begrænset i medfør af § 53e eller ophævet her i landet i medfør af § 54, når afgørelsen offentliggøres af Den Europæiske Patentmyndighed.

Stk. 2. Afgørelsen om begrænsning eller ophævelse af et patent i henhold til stk.1 har virkning allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, hvorfor det begrænsede eller ophævede patent ikke har haft de virkninger, der er angivet i § 3, jf. artikel 68 i Den Europæiske Patentkonvention.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 77 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Patentmyndigheden her i landet offentliggør Den Europæiske Patentmyndigheds beslutning om ophævelse af et europæisk patent, såfremt det ophævede patent tidligere har været offentliggjort i medfør af § 77.«

5. § 82, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Ved anvendelse af § 2, stk. 2, 2. pkt. skal offentliggørelse af en europæisk patentansøgning i henhold til artikel 93 i Den Europæiske Patentkonvention sidestilles med, at ansøgningen er blevet tilgængelig for enhver i henhold til § 22. Det samme gælder offentliggørelse i henhold til konventionens artikel 153, stk. 3, såfremt denne af Den Europæiske Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse i henhold til artikel 93.«

6. I § 83, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»I tilfælde af at patentet er begrænset eller ophævet af Den Europæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105a-105c i Den Europæiske Patentkonvention, omfatter patentbeskyttelsen kun det, der fremgår af de offentliggjorte rettede patentkrav.«

7. I § 85 indsættes som nyt 2. stk.:

»Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår oversættelse af afgørelser truffet i medfør af § 80a, stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. Efter § 87 indsættes:

»§ 87a. Den, som i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse eller har truffet væsentlige foranstaltninger til udnyttelse af en opfindelse, der er anført i en publiceret europæisk patentansøgning eller et publiceret europæisk patent i perioden regnet fra tidspunktet for den afgørelse, som er genstand for anke i henhold til artikel 112a i Den Europæiske Patentkonvention og til publiceringen af afgørelsen heraf, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.«

9. § 88, stk. 1 , affattes således:

»Anses en europæisk patentansøgning, som er indleveret til en national patentmyndighed, som tilbagetaget som følge af, at ansøgningen ikke er fremsendt til Den Europæiske Patentmyndighed inden for den fastsatte frist, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring anse den for konverteret til en ansøgning om patent her i landet, såfremt

1) begæringen fremsættes over for den nationale myndighed, som modtog ansøgningen, inden 3 måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen anses for tilbagetaget,

2) begæringen indleveres til patentmyndigheden her i landet inden 20 måneder regnet fra ansøgningens indleveringsdag eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsdagen og

3) ansøgeren inden for en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat frist betaler det fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer en oversættelse af ansøgningen til dansk.«

10. I § 89 udgår ", 126".

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

§ 3

Lovens bestemmelser finder anvendelse på europæiske patenter med gyldighed i Danmark.

Stk. 2. Anmodninger om delvist afkald på et patent indleveret før denne lovs ikrafttræden færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Anmodninger om omprøvning af et patent, der er indleveret før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 4

Beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan i det omfang, det er fastsat i de ændringer af Den Europæiske Patentkonvention som er vedtaget den 28. juni 2001, udøves af de institutioner, der er nævnt i denne konvention.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget skal tilvejebringe hjemmel til, at Danmark tiltræder en ændring af Den Europæiske Patentkonvention (herefter benævnt EPK), der blev endeligt vedtaget den 28. juni 2001. Danmark tiltrådte oprindeligt EPK ved lov nr. 368 af 7. juni 1989. En oversættelse af konventionen i sin daværende ordlyd fremgår som bilag 1 til lovforslag nr. L 156 fremsat den 11. januar 1989. Danmarks tiltrædelse af konventionen skete under iagttagelse af reglerne i grundlovens § 20, idet EPK tillægger Den Europæiske Patentmyndighed (herefter benævnt EPO) kompetence til at udstede patenter med gyldighed i Danmark på lige fod med patenter udstedt af den danske patentmyndighed.

EPK er pr. 1. juli 2005 tiltrådt af 31 europæiske lande; Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det forenede Kongerige (UK), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Monaco, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Derudover forventes Malta at tiltræde konventionen i andet halvår af 2005.

Som det fremgår af denne liste, er samtlige EU lande medlemmer af konventionen. En række europæiske lande: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Serbien-Montenegro har en associeringsaftale med den Europæiske Patentorganisation. Endelig står Norge udenfor det europæiske patentsamarbejde. Det bemærkes hertil, at det norske Storting den 10. juni 2005 vedtog en indstilling fra Næringskomiteen om, at Stortinget får forelagt EPK til behandling ganske kort tid efter fremlæggelsen af en rapport om konsekvenserne af norsk tiltrædelse til EPK. Rapporten er efterfølgende blevet præsenteret for nærings- og handelsministeren den 17. juni 2005. Det forventes, at sagen vedrørende Norges tiltrædelse til EPK vil blive taget op af det norske Storting i den igangværende samling.

Formålet med EPK er at forenkle og reducere omkostningerne forbundet med ansøgning om og udstedelse af patenter. Dette sker gennem en fælles ansøgningsprocedure med henblik på opnåelse af patent i flere lande. Til opnåelse heraf fastlægger EPK betingelserne for meddelelse af et europæisk patent og de nærmere regler for behandlingsproceduren, ligesom EPK indeholder organisatoriske bestemmelser om EPO€™s organer, disse organers kompetencefordeling og regler om finansieringen af organisationen. EPO€™s øverste myndighed er Administrationsrådet, der består af en repræsentant og en stedfortrædende repræsentant fra hvert medlemsland.

Det retlige grundlag for at foretage en ændring af EPK findes i konventionens artikel 172. Det følger heraf, at de kontraherende stater kan beslutte sig for en ændring af konventionen på en konference. Ændringer i EPK kræver, at mindst tre fjerdedele af de kontraherende stater er repræsenteret. Ændringer forudsætter et flertal på mindst tre fjerdedele af de tilstedeværende stater og afgivne stemmer. Vedtagne ændringer træder i kraft en vis tid efter, at et mindste antal af de kontraherende stater ratificerer eller tilslutter sig til den nye konventionstekst. Tidsfristen og antallet af stater, som kræves for ikrafttrædelsen, bestemmes på selve revisionskonferencen.

Den aktuelle ændring af EPK træder i kraft to år efter, at den 15. medlemsstat har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, eller på den første dag i den tredje måned regnet fra det tidspunkt, hvor alle EPO-medlemsstater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, hvis dette tidspunkt indtræder før.

Den 1. juli 2005 har 14 lande ud af de i alt 31 medlemslande ratificeret ændringen af EPK. Det drejer sig om: Rumænien, Slovakiet, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Slovenien, Ungarn, Spanien, Monaco, Polen, Island, Litauen, Letland og Det Forenede Kongerige (UK). Det kan oplyses, at størstedelen af disse lande er trådt ind i det europæiske patentsamarbejde efter vedtagelsen af ændringen af EPK den 28. juni 2001. Dermed har disse lande ved tiltrædelsen til EPK automatisk ratificeret EPK i den ændrede udformning. Udover disse 14 lande forventes Malta at tiltræde EPK inden udgangen af 2005. Endelig er Portugal langt fremme med ratifikationsprocessen af ændringerne, og forventer ligeledes at have ratificeret ændringerne af EPK inden udgangen af 2005.

På denne baggrund vil ændringen af EPK efter al sandsynlighed træde i kraft i andet halvår af 2007.

Det følger af EPK artikel 172, stk. 4, at en kontraherende stat, som ikke har ratificeret eller tilsluttet sig den reviderede version af konventionen, når denne træder i kraft, automatisk træder ud af EPK-samarbejdet. Hvis Danmark ikke ratificerer ændringerne af EPK inden det forventede ikrafttrædelsestidspunkt, må Danmark derfor udtræde af det europæiske patentsamarbejde.

Hovedelementerne i de ændringer i EPK, der er endeligt vedtaget i juni 2001, og som nødvendiggør ændringer i patentloven, er følgende: Patenthaver gives mulighed for at anmode EPO om at foretage en central begrænsning eller ophævelse af patenter udstedt af EPO. Derudover gives patenthaver en udvidet ankeadgang i EPO-systemet i særlige tilfælde. Disse to forhold beskrives nærmere nedenfor.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at der herudover er foretaget en række ændringer i EPK som følge af vedtagelsen af den såkaldte Patentlovstraktat af 1. juni 2000. Traktaten, der er forhandlet i WIPO-regi (World Intellectual Property Organisation), fastsætter en række minimumskrav til formalbehandlingen af patentansøgninger, herunder regler for hvornår der foreligger en indleveringsdag for ansøgningen, hvad en ansøgning skal indeholde, muligheden for at søge om genoprettelse af tabte rettigheder m.v. Patentlovstraktaten er trådt i kraft den 28. april 2005.

Justeringerne i EPK som følge af patentlovstraktaten giver ikke anledning til ændringer i den danske patentlov. Baggrunden herfor er, at Danmark ved lov nr. 451 af 10. juni 2003 allerede har tiltrådt Patentlovstraktaten.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1 Mulighed for central begrænsning og regler om afkald

Ved ændringen af EPK er der i artiklerne 105a €" 105c indført en adgang for patenthaveren til at begrænse patentets beskyttelsesomfang eller begære ophævelse af patentet efter udstedelsen af det europæiske patent.

Begrænses patentet, betyder det, at patentets beskyttelsesomfang indskrænkes. Patenthaveren kan med en begrænsning af patentet derfor minimere risikoen for, at tredjemand, der anfægter patentets gyldighed, anlægger en retssag herom. Ved at give afkald på patentet træffer EPO beslutning om at ophæve patentet, og dette medfører, at ansøgningen ikke har ført til nogen patentret. Det skal i den forbindelse nævnes, at den engelske konventionstekst opererer med terminologien "revocation", hvilket i dette lovforslag oversættes til ophævelse og ikke det sprogligt mere korrekte ord "tilbagekaldelse". Baggrunden for dette valg er dels, at begrebet "tilbagekaldelse" i dansk forvaltningsretlig terminologi betyder, at en udstedende forvaltningsmyndighed af egen drift ændrer sin egen gyldige afgørelse og dels med henblik på at opnå overensstemmelse med terminologien i den gældende patentlovs § 54, hvor ordet "ophævelse" af et patent anvendes om myndighedens beføjelse i de tilfælde, hvor myndigheden har modtaget patenthavers tilkendegivelse om, at denne giver afkald på sit patent.

Tredjemand har ikke mulighed for at anmode EPO om at begrænse eller ophæve et af EPO meddelt patent. Derimod har tredjemand mulighed for at nedlægge en indsigelse mod patentet indenfor 9 måneder efter, at EPO har offentliggjort, at patentet kan meddeles.

Patenthavers begæring om, at EPO foretager en central begrænsning af patentet, kan ikke indgives så længe, indsigelse endnu kan fremsættes eller så længe, en indsigelsessag ikke er endeligt afgjort, jf. artikel 105a, stk. 2. Dette princip er for danske patenter allerede indført i den danske patentlovs § 53, b, stk. 2 for så vidt angår patenter udstedt af den danske patentmyndighed.

Virkningen af en central begrænsning eller ophævelse foretaget af EPO indtræder i medfør af artikel 68 med tilbagevirkende kraft i samtlige lande, patentet er meddelt for. Hvis EPO begrænser eller ophæver et patent, vil afgørelsen herom derfor have virkning allerede fra ansøgningens indleveringsdag (ex tunc-virkning).

Ændringen af EPK er gennemført i bestræbelserne på at forenkle og reducere omkostningerne for de procedurer, som patenthaver skal iagttage, såfremt denne ønsker at give fuldt afkald på eller begrænse sit europæiske patent. I henhold til de gældende regler er patenthaver nødt til at rette særskilt henvendelse til de enkelte landes nationale patentmyndigheder og her anmode om begrænsning eller ophævelse af patentet. Dette er en både økonomisk byrdefuld og tidskrævende proces. Dertil kommer, at der p.t. ikke er mulighed for, at patenthaver kan begære sit patent begrænset efter udstedelsen i alle EPO-landene.

Patenthaveren får derfor med indførelsen af de nye regler en enkel og central adgang til at søge sit patent begrænset i de tilfælde, hvor patenthaver bliver opmærksom på materiale, der har betydning for vurderingen af patenterbarhedskriterierne og som hverken er fremdraget i forbindelse med EPO€™s behandling af patentansøgningen eller i indsigelsesperioden.

I Danmark har patenthaver og tredjemand mulighed for at begrænse et patent efter, at det er blevet meddelt ved indgivelse af en anmodning om administrativ omprøvning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Denne mulighed blev indført den 1. januar 1993. Adgangen til administrativ omprøvning omfatter ligeledes europæiske patenter med gyldighed i Danmark, da disse patenter i henhold til EPK skal ligestilles fuldt ud med nationale (danske) patenter.

Ved modtagelsen af en sådan anmodning foretager Patent- og Varemærkestyrelsen en selvstændig vurdering af, hvorvidt patentet efter den foreslåede begrænsning opfylder betingelserne for patenterbarhed.

Med indførelsen af de nye regler i EPK indføres en adgang til at anmode om central begrænsning foretaget af EPO. Det følger således af afdeling V, kapitel II (Procedure for begrænsning eller ophævelse) regel 63g i gennemførelsesforskrifterne til EPK, at EPO€™s prøvningsafdeling (Examining Division) skal undersøge, om forslaget til rettede patentkrav 1) udgør en begrænsning i forhold til de meddelte eller €" i henhold til en indsigelse eller en anmodning om begrænsning - ændrede patentkrav og 2) om dette sker i overensstemmelse med artikel 84 (om patentkravene) og artikel 123, stykke 2 og 3 (om ændringer af patentansøgninger og meddelte patenter).

Hvis en anmodning om begrænsning ikke opfylder disse kriterier, skal prøvningsafdelingen give patenthaver en mulighed for at rette kravsættet, og når det er nødvendigt, beskrivelsen og tegninger indenfor en nærmere fastsat periode.

Det skal understreges, at indførelsen af en central procedure for begrænsning eller ophævelse af europæiske patenter ikke udelukker muligheden for nationale begrænsningsprocedurer. Det vil sige, at et europæisk patent, der er begrænset ved EPO, til enhver tid fortsat kan være genstand for 1) national administrativ omprøvning indleveret af patenthaver i medfør af patentlovens § 53e eller af tredjemand i medfør af patentlovens § 53b eller 2) prøvning ved domstolene i medfør af patentlovens § 52.

EPO besidder allerede i dag kompetencen til at ændre eller ophæve et af EPO meddelt patent. Denne mulighed tilkommer EPO i medfør af en såkaldt indsigelsesprocedure, ifølge hvilken tredjemand i op til 9 måneder regnet fra EPO's udstedelse af patentet, kan nedlægge indsigelse overfor EPO med påstand om, at patentet begrænses eller ophæves i dets fulde ordlyd. Ved afgørelsen af indsigelsessagen vil EPO's beslutning om at begrænse eller ophæve patentet få virkning i samtlige de lande, hvori det er gyldigt.

Indførelsen af den nye procedure for central begrænsning eller ophævelse af et af EPO allerede meddelt patent kan anskues som en tidsmæssig udvidelse af de beføjelser, der allerede i dag tilkommer EPO, dog med den modifikation, at det efter indsigelsesperiodens udløb alene er patenthaver, der kan anvende den nye procedure for central begrænsning og ophævelse.

2.1.1. Regler for oversættelse af centralt begrænsede patenter

2.1.1.1 Gældende ret

Det følger af patentlovens § 77, at et af EPO meddelt patent, for at have virkning i Danmark som et nationalt patent, skal være fremsendt i oversat form til patentmyndigheden i Danmark. Hvis den indleverede oversættelse ikke stemmer overens med teksten på det sprog, som har været behandlingssproget ved EPO, omfatter patentbeskyttelsen i medfør af § 85 alene det, som fremgår af begge tekster. Der er endvidere mulighed for at fremsende en rettelse til en oversættelse af et oversat patent i medfør af § 86, og den rettede udgave af patentskriftet vil da træde i stedet for den tidligere indsendte oversættelse.

2.1.1.2. Lovforslagets indhold

Med de foreslåede ændringer sikres, at de gældende regler for fremsendelse af oversættelse til patentmyndigheden i Danmark finder tilsvarende anvendelse på et patent, der er ændret gennem en begrænsning foretaget af EPO. Patenthaver vil med den foreslåede bestemmelse have mulighed for at indsende en ny udgave af patentskriftet i oversat form efter den af EPO foretagne begrænsning. Mod betaling herfor vil den rettede oversatte udgave af patentskriftet blive publiceret af Patent- og Varemærkestyrelsen, og eksemplarer af oversættelsen kan snarest derefter fås hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

2.1.2 Regler om tidspunktet for virkningen af en afgørelse om central begrænsning eller ophævelse

2.1.2.1 Gældende ret

Såvel patenthaver som tredjemand har mulighed for at anmode om administrativ omprøvning i Danmark af danske patenter og af patenter udstedt af EPO med virkning for Danmark. Patenthavers anmodning om administrativ omprøvning kan resultere i, at patentet begrænses eller, hvis det ved behandlingen af anmodningen herom viser sig, at patentet ikke vil kunne opretholdes i ændret form, at anmodningen afslås, jf. den gældende patentlovs § 53e. Tredjemands anmodning om administrativ omprøvning kan resultere i, at patentet erklæres ugyldigt eller opretholdes i ændret eller uændret form, jf. den gældende patentlovs § 53c.

For så vidt angår afkald på et patent, er det i sagens natur alene patenthaver, der kan give et sådant.

Såfremt patenthaver begærer administrativ omprøvning, uanset om dette er udstedt af patentmyndigheden i Danmark eller af EPO, gælder begrænsningen først fra tidspunktet for bekendtgørelsen af styrelsens beslutning herom (ex nunc-virkning), hvilket følger af patentlovens § 55a, 2. punktum.

Dette gør sig ligeledes gældende i det tilfælde, hvor patenthaver giver afkald på sit patent, uanset om dette er udstedt af patentmyndigheden i Danmark eller af EPO. Et afkald har først virkning fra tidspunktet for bekendtgørelsen af styrelsens beslutning om at ophæve patentet, hvilket sker på baggrund af det fremsendte afkald. Dette følger ligeledes af patentlovens § 55a, 2. punktum.

Hvis tredjemand begærer administrativ omprøvning af et patent, uanset om dette er udstedt af patentmyndigheden i Danmark eller af EPO, sker begrænsningen af patentet med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ansøgningens indlevering (ex-tunc virkning), hvilket følger af patentlovens § 55a, 1. punktum.

2.1.2.2 Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre patentloven således, at 2. pkt. i patentlovens § 55a udgår. Hermed sikres, at såvel den danske patentmyndigheds beslutning om at begrænse et dansk patent som EPO€™s beslutning om at begrænse et af EPO udstedt patent med virkning i Danmark har tilbagevirkende kraft fra ansøgningens indleveringsdag (ex-tunc-virkning).

Baggrunden for ændringen er, at det med indførelsen af den centrale begrænsning ved EPO ikke synes hensigtsmæssigt, at patenthaver ved at tage initiativ til at begrænse sit patent i Danmark, kan opnå dette med ex-nunc virkning, mens tredjemand efterfølgende vil kunne begære en identisk begrænsning med ex-tunc virkning på samme grundlag.

Fordelen ved at indføre ex-tunc virkning af den begrænsning, der foretages af patentmyndigheden i Danmark på patenthavers initiativ er, at virkningen af begrænsningen ikke længere vil være afhængig af, hvem der har anmodet herom. Dette forekommer mest hensigtsmæssigt, da såkaldt nyhedsskadeligt materiale, der kan danne baggrund for en begrænsning, kan have været til stede allerede på tidspunktet for patentansøgningens indlevering.

Nyhedsskadeligt materiale foreligger, når den viden, der ligger til grund for opfindelsen, der søges patenteret, tidligere er offentliggjort i tidsskrifter, patentskrifter eller patentansøgninger, i brochurer eller lignende, gennem foredrag, udstillinger eller anden form for udnyttelse. Begrebet afspejles i patentlovens § 2, stk.1, hvorefter der som en grundbetingelse for meddelelse af patent stilles krav om, at opfindelsen skal være ny i forhold til, hvad der var kendt før ansøgningens indlevering og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.

Med indførelsen af en ex-tunc virkning kan endvidere undgås den situation, hvor patenthaver i medfør af de gældende regler får gennemført en begrænsning af en del af sit patent med virkning i Danmark, hvorefter EPO efterfølgende foretager en begrænsning af patentet, som delvist "overlapper" den af den danske patentmyndighed foretagne begrænsning.

Såfremt der ikke tages højde for indførelsen af den centrale adgang til begrænsning af et af EPO udstedt patent, vil der kunne opstå en situation, hvor en del af et af EPO udstedt patent med gyldighed i Danmark er blevet begrænset af EPO regnet fra ansøgningens indleveringsdag, mens en anden del af samme patent på foranledning af patenthaver er blevet begrænset af patentmyndigheden i Danmark med virkning fra tidspunktet for bekendtgørelsen heraf. En begrænsning der vel at mærke vil kunne tillægges ex-tunc virkning, hvis denne del begæres begrænset af tredjemand.

Det forhold, at patenthaver anmoder EPO om at begrænse eller ophæve patentet, har som før nævnt virkning fra ansøgningens indleveringsdag. Det medfører samtidig, at den tredjemand, der forud for EPO's afgørelse om begrænsning eller ophævelse, ville kunne ifalde ansvar for en patentkrænkelse, undgår dette, eftersom der, efter EPO's afgørelse om begrænsning eller ophævelse af patentet, ikke findes en eneret i medfør af patentlovens § 3, der kan krænkes. I det teoretiske tilfælde hvor en tredjemand er blevet dømt til at betale erstatning for en patentkrænkelse, og tredjemand efterfølgende fremskaffer nyhedsskadeligt materiale, der foranlediger patenthaver til at søge patentet begrænset eller ophævet, vil tredjemand uden at ifalde ansvar kunne udnytte opfindelsen, da denne ikke længere er omfattet af patentbeskyttelse. Det forhold, at tredjemand tidligere har betalt erstatning for en krænkelse af det nu begrænsede eller ophævede patent ændres der ikke på, da tredjemand i forbindelse med krænkelsessagen i overensstemmelse med forhandlingsprincippet har haft mulighed for dels at påberåbe sig patentets ugyldighed og dels at fremdrage relevant materiale til støtte for påstanden om ugyldighed.

2.1.3 Afskaffelse af mulighed for delvist afkald

2.1.3.1 Gældende ret

I medfør af den gældende patentlovs § 54 kan patenthaver give afkald på sit patent. Uagtet at det ikke er udtrykt eksplicit i bestemmelsen, følger det af forarbejderne til patentlovens § 54 (den fællesnordiske betænkning 1963:6 angående nordisk patentlovgivning, p. 325), at patenthaver skal have mulighed for at give et delvist afkald på sin rettighed. Et delvist afkald kan f.eks. være motiveret af, at patenthaver har fået kendskab til materiale, der kan have nyhedsskadelig virkning (jf. ovenfor i afsnit 2.1.2.2) i forhold til opfindelsen, der angives i et selvstændigt patentkrav eller eventuelt i forhold til en opfindelse, der angives i et uselvstændigt krav. Patenthaver kan derved afstå fra dette eller disse krav og derigennem begrænse sit patent for at imødegå, at patentets gyldighed tages op til fornyet overvejelse.

Hvis patenthaver ønsker at give delvist afkald på sit patent i medfør af § 54, kan dette gøres gebyrfrit. Begrænsningen af et patent på denne måde sker uden at patentmyndigheden foretager en undersøgelse af, hvorvidt de i § 52, stk.1, nævnte grunde er til hinder for at opretholde patentet i den ændrede form. Der bliver således i tilfælde af et frivilligt delvist afkald ikke foretaget en vurdering i administrativt regi af, hvorvidt det tilbageværende patent fortsat opfylder betingelserne for patenterbarhed.

Såfremt patenthaver derimod ønsker, at patentmyndigheden skal foretage en undersøgelse af, hvorvidt patentet vil kunne opretholdes i en ændret form, kan dette ske ved anmodning om administrativ omprøvning af patentet i medfør af § 53e mod betaling af et gebyr på 7000 kr., jf. bekendtgørelse nr. 150 af 11. marts 2004 om Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer § 3, nr. 3.

2.1.3.2 Lovforslagets indhold

Med muligheden for at søge patentet begrænset ved patentmyndigheden i Danmark eller ved EPO synes opretholdelse af den nuværende retstilstand, hvorefter § 54 kan give basis for såvel et fuldt som et delvist afkald, ikke at være relevant. En begrænsning af patentet, uanset hvor denne foretages, bør ske ved en prøvning i medfør af de gældende regler for administrativ omprøvning eller de nye regler om central begrænsning gennemført i EPO. Det foreslås på denne baggrund, at det ikke længere skal være muligt at begære delvist afkald i medfør af den gældende § 54, således at bestemmelsen alene kan danne grundlag for et fuldt afkald.

Et fuldt afkald i medfør af patentlovens § 54 har alene virkning for Danmark. Ønsker patenthaver at give afkald på sit europæiske patent, kan patenthaver rette henvendelse til EPO og bede om, at patentet ophæves i sin helhed med virkning for samtlige lande regnet fra ansøgningens indleveringsdag eller prioritetsdagen. Afkald i medfør af patentlovens § 54 bør dog fortsat have virkning fra tidspunktet for indleveringen af afkaldet, altså ex-nunc virkning, hvilket begrundes med følgende:

Patenthaver kan have forskellige grunde til at afstå fra sit patent, og det behøver ikke nødvendigvis være fordi, der f.eks. er kommet nyhedsskadeligt materiale for dagen. Man kan derfor godt tænke sig en situation, hvor patentet i en række år efter udstedelsen uden problemer stadig opfylder de formelle betingelser med hensyn til opfindelseshøjde og nyhed. Ud fra en vurdering af det økonomiske rationale i at bevare rettigheden, vælger patenthaver desuagtet at give afkald herpå. I den forbindelse skal det nævnes, at manglende indbetaling af et årsgebyr i praksis er den mest normale måde for en patenthaver at give afkald på sine patentrettigheder, og her er der alene tale om en ex-nunc virkning. Samlet set bør dette derfor føre til en opretholdelse af den gældende retstilstand, for så vidt angår virkningen af et fuldt afkald.

2.1.4 Regler angående parallel behandling hos EPO og hos patentmyndigheden i Danmark

2.1.4.1. Gældende ret

Med forslaget tildeles EPO en ny kompetence til at gennemføre prøvning af meddelte europæiske patenter og til at begrænse disse med virkning for samtlige lande patentet er gyldigt i. Det foreslås at gennemføre en ændring af de gældende danske regler for administrativ omprøvning, der tager højde for den situation, hvor der verserer sager såvel ved Patent- og Varemærkestyrelsen som ved EPO om begrænsning af et europæisk patent. Der findes ikke sådanne regler p.t. da adgangen for EPO til at foretage begrænsning ikke tidligere har været til stede. Dog kan det nævnes, at der i patentlovens § 53b, stk. 3, er indført en bestemmelse om, at Patent- og Varemærkestyrelsen skal stille behandlingen af en sag om administrativ omprøvning i bero, hvis der rejses sag ved domstolene om samme patent. Rationalet bag denne regel er, at spørgsmålet om et patents gyldighed først er endeligt afgjort med domstolens afgørelse heraf, og at Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse vil kunne indbringes for domstolene.

2.1.4.2 lovforslagets indhold

For at undgå dobbeltbehandling af samme sag foreslås det at stille nationale sager om begrænsning af et patent indgivet af patenthaver i bero i tilfælde af, at der allerede verserer eller efterfølgende anmodes om begrænsning af samme patent ved EPO. I begge tilfælde er det patenthaver selv, der indbringer sagen om begrænsning til henholdsvis EPO og til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Hvis EPO har truffet beslutning om en begrænsning af patentet, er der intet til hinder for, at patenthavers anmodning om administrativ omprøvning i Danmark fortsættes. Det forudsætter dog, at patenthaveren specifikt ønsker at foretage en anderledes og eventuelt mere vidtgående begrænsning med virkning for Danmark alene. Hvis en anmodning om administrativ omprøvning har været stillet i bero af Patent- og Varemærkestyrelsen, kan sagen genoptages på patenthavers begæring herom forudsat, at der ikke var fuld identitet mellem anmodningen om administrativ omprøvning indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen og begæringen om begrænsning indleveret til EPO.

Der indføres ikke tilsvarende bestemmelser om berostillelse af sager anlagt af tredjemand i Danmark, da hensynet til tredjemands interesse i at få afgjort sagen taler afgørende for, at Patent- og Varemærkestyrelsen fortsætter behandlingen af sådanne anmodninger.

Som indehaver af et europæisk patent med virkning her i landet får man med indførelsen af de nye regler både mulighed for at begrænse sit patent alene med virkning for Danmark ved at indsende en anmodning om administrativ omprøvning til patentmyndigheden i Danmark og for at begrænse sit patent med virkning i samtlige EPO-lande, hvori patentet er gyldigt. Som udgangspunkt vil patenthaver formentlig vælge muligheden for at foretage en begrænsning ved EPO, men der kan forekomme situationer, hvor en national omprøvning vælges først.

Artikel 105a-105c finder anvendelse på de europæiske patenter, der er meddelt forud for ikrafttrædelsen af ændringen af EPK. Det betyder derfor, at når ændringerne af EPK træder i kraft, vil samtlige gældende europæiske patenter være omfattet af reglerne om central administrativ begrænsning.

2.2 Sikring af tredjemands rettigheder i forbindelse med patenthavers udvidede ankeadgang ved EPO.

Med vedtagelsen af en ændret artikel 22 og en ny artikel 112a er der indført en adgang til at indbringe afgørelser truffet af "Board of Appeal" (ankeinstansen i EPO) til det såkaldte "Enlarged Board of Appeal" (den udvidede ankeinstans i EPO), såfremt der ved behandlingen af sagen i "Board of Appeal" er begået væsentlige procedurefejl. For at sikre hurtig behandling af en sådan anmodning skal "Enlarged Board of Appeal" i disse tilfælde ikke bestå af syv medlemmer men blot af enten tre eller fem medlemmer, jf. artikel 22 i EPK.

Definitionen af hvad der forstås ved væsentlige procedurefejl er fastlagt i gennemførelsesforskrifterne (Implementing Regulations) af 12. december 2002, jf. regel 67a og 67b. Som eksempler på sager, der kan forelægges for "Enlarged Board of Appeal" kan nævnes spørgsmålet om inhabilitet for et eller flere af medlemmerne i "Board of Appeal", "Board of Appeals" undladelse af at efterkomme en anmodning om mundtlig forhandling i en ankesag eller tilfælde, hvor en kriminel handling har haft indflydelse på "Board of Appeal"-afgørelsen. Det fremgår ikke præcist af forarbejderne til ændringen af konventionen (Basic proposal, MR/2/00 af 13. oktober 2000), hvornår der foreligger en "kriminel handling", hvilket skyldes forskelle i de enkelte medlemslandes lovgivning. EPO lægger derfor op til, at definitionen af begrebet "en kriminel handling" vil blive defineret af praksis i "Enlarged Board of Appeal".

Det følger af artikel 112a, stk. 4, at der som udgangspunkt er en frist på to måneder regnet fra notifikationen af "Board of Appeal"-afgørelsen til at forelægge sagen for "Enlarged Board of Appeal". I de særlige tilfælde, hvor en kriminel handling har haft indflydelse på "Board of Appeal"-afgørelsen, er fristen på to måneder at regne fra datoen for partens erkendelse af, at der er begået en kriminel handling dog senest fem år regnet fra modtagelsen af afgørelsen fra "Board of Appeal".

Såfremt "Enlarged Board of Appeal" giver medhold i den fremsatte anke, returneres sagen til "Board of Appeal" til fornyet behandling. Anke i henhold til artikel 112a, stk. 3 har ikke opsættende virkning. Teoretisk set kan der gå flere år, før en sag indbragt for "Enlarged Board of Appeal" i medfør af artikel 112a er endeligt afklaret efter eventuel hjemvisning til "Board of Appeal", f.eks. hvis en kriminel handling har haft indflydelse på den "Board of Appeal"-afgørelse, der indbringes for "Enlarged Board of Appeal". Der vil i sådanne tilfælde være usikkerhed om, hvorvidt den fornyede behandling i "Board of Appeal" efter hjemvisningen fra "Enlarged Board of Appeal" resulterer i, at der rent faktisk meddeles et patent.

For at kompensere for denne retsusikkerhed indeholder artikel 112a, stk. 6 en bestemmelse vedrørende 3. mands rettigheder i perioden fra beslutningen i "Board of Appeal" er truffet, til afgørelsen i "Enlarged Board of Appeal" foreligger. Som følge heraf foreslås indsat en ny bestemmelse i patentloven, der afspejler 3. mands rettigheder i tilfælde af anke ved procedurefejl i henhold til artikel 112a i EPK jf. forslagets punkt 10.

3. Forholdet til grundlovens § 20

Som nævnt i indledningen krævede tilslutning til EPK i 1989 iagttagelse af proceduren i grundlovens § 20, idet der til en mellemstatslig myndighed (EPO) blev overladt beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder.

Med hensyn til de foreliggende ændringer af EPK har Patent- og Varemærkestyrelsen anmodet Justitsministeriet om at vurdere, hvorvidt to af ændringerne nødvendiggør, at proceduren i grundlovens § 20 følges. Det drejer sig dels om en ændring, der giver EPO mulighed for at beslutte at ophæve eller begrænse et europæisk patent, dels en ændring, der udvider Administrationsrådets mulighed for efter en forenklet procedure at ændre EPK.

Justitsministeriet har i den anledning antaget, at de beføjelser, som er omfattet af artikel 105a-105c i EPK €" EPO´s mulighed for på patenthaverens begæring at beslutte at begrænse eller ophæve et europæisk patent €" er omfattet af grundlovens § 20, og at de ikke kan anses for overladt ved § 3 i lov nr. 368 af 7. juni 1989, der er det lovmæssige grundlag for Danmarks tilslutning til EPK.

På den baggrund indebærer ændringen efter Justitsministeriets opfattelse, at der overlades yderligere beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder. Justitsministeriet finder derfor, at gennemførelsen af denne ændring af EPK i dansk ret forudsætter fornyet anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

Efter grundlovens § 20, stk. 2, kan et lovforslag, der indebærer overladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, bl.a. gennemføres, hvis det vedtages af et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser for Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af sager på patentområdet. Det må dog påregnes, at antallet af begæringer om administrativ omprøvning fra patenthavers side, vil falde for så vidt angår europæiske patenter, der har gyldighed i Danmark. Antallet af denne type sager udgør dog i forvejen kun en helt ubetydelig del af den samlede sagsmængde i Patent- og Varemærkestyrelsen. Den faldende indtægt som følge af aktivitetsnedgang modsvares af tilsvarende faldende indtægtsdækkede udgifter.

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive berørt af forslaget.

5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Det må påregnes, at antallet af begæringer om administrativ omprøvning fra patenthavers side, vil falde for så vidt angår europæiske patenter, der har gyldighed i Danmark. Antallet af denne type sager udgør dog i forvejen kun en helt ubetydelig del af den samlede sagsmængde i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive berørt af forslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med hensyn til administrative konsekvenser vurderes det, at forslaget om indførelsen af den centraliserede procedure for begrænsning og ophævelse af europæiske patenter potentielt kan betyde lettelser for indehaverne, idet disse fremover vil kunne nøjes med at fremsende begæring om begrænsning til én central myndighed, hvis afgørelse får effekt i samtlige de lande, hvori det europæiske patent er gyldigt. Dette medfører tillige mulighed for en reduktion i omkostningerne forbundet med begrænsning og ophævelse af europæiske patenter i forhold til i dag, hvor patenthaver er henvist til at gennemføre en særskilt procedure og foretage betaling herfor i samtlige de lande, hvor patentet er gyldigt.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

I forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget har de berørte problemstillinger været diskuteret løbende med repræsentanter fra de nordiske patentmyndigheder i Finland, Island, Norge og Sverige.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende virksomheder, myndigheder og organisationer: Activinova, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Bech-Bruun Advokatfirma, Bioteknologisk Institut, Budde, Schou & Ostenfeld A/S, CBS Copenhagen Business School, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coop Danmark A/S, DAKO A/S, Danfoss A/S, Danisco A/S, Danmarks Fødevare Forskning, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Design Center, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Opfinderforening (DaFFO), Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patentagenters Forening, Den Kgl. Veterinær og landbohøjskole, Dumex-Alpharma A/S, Durascan Medical Products A/S, Elektronikindustrien, Emballage- og Transportinstituttet, Emballageindustrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Finansministeriet, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forsvarsministeriet, Fødevareindustrien, GN Danavox A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen i Århus, Hans Harding ApS, Heiden A/S, Hexal A/S, HTS €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, Høiberg ApS, Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark, Internationalt Patentbureau A/S, Inspicos A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Kulturministeriet, Københavns Universitet, Landbrugsraadet, Landsforeningen til fremme af opfinders rettigheder, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, LK A/S, LEO Pharma, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, NeuroSearch A/S, NIRO A/S, NKT Research & Innovation A/S, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS, Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Plastindustrien i Danmark, Plesner, Svane, Grønborg advokatfirma, Plougmann & Vingtoft A/S, Pressalit A/S, Radiometer Medical A/S, Rigsrevisionen, Rockwool International A/S, Sandel, Løje & Wallberg, SJP Consult, Smithkline Beecham Consumer Health Care, Statens Seruminstitut, Sø- og Handelsretten, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Udenrigsministeriet, Unomedical A/S, VELUX Industri A/S, Zacco Danmark A/S og Århus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af stk. 1 er en følge af indførelsen af den centrale procedure om begrænsning af et europæisk patent ved EPO i medfør af EPK€™s artikel 105a-105c, jf. punkt 2 om hovedpunkterne i lovforslaget i de generelle bemærkninger.

For at undgå at en begæring om administrativ omprøvning af et europæisk patent med gyldighed i Danmark behandles af Patent- og Varemærkestyrelsen samtidig med, at en begæring om begrænsning eller ophævelse af samme europæiske patent behandles ved EPO, foreslås det, at Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af begæringen om omprøvning stilles i bero, indtil EPO€™s afgørelse af begæringen om begrænsning eller ophævelse af det europæiske patent foreligger. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

1) Såfremt der allerede er indleveret en begæring om begrænsning eller ophævelse til EPO.

2) I tilfælde af at en begæring indleveres til EPO, imens der verserer en sag ved Patent- og Varemærkestyrelsen.

3) I tilfælde, hvor der på samme tid indleveres en begæring om administrativ omprøvning af et europæisk patent til Patent- og Varemærkestyrelsen og en begæring om begrænsning eller ophævelse af samme europæiske patent til EPO.

Når EPO€™s afgørelser foreligger, vil disse afgørelser, jf. forslaget til § 80a som nævnt i ændringspunkt nr. 4, umiddelbart have virkning for europæiske patenter, der har gyldighed i Danmark. Herefter er det op til patenthaver at tilkendegive overfor Patent- og Varemærkestyrelsen, om denne ønsker en fortsat behandling af den til Patent- og Varemærkestyrelsen tidligere indleverede begæring om administrativ omprøvning, eller om patenthaver ønsker at trække denne begæring tilbage. Baggrunden for, at patenthaver skal have en mulighed for at gå videre med en begæring om administrativ omprøvning i Danmark er, at det ikke kan udelukkes, at patenthaver ønsker, at det patent, som EPO enten har begrænset i omfang eller delvist ophævet, skal begrænses yderligere med virkning for Danmark alene.

Patent- og Varemærkestyrelsens genoptagelse af behandlingen af en tidligere indleveret anmodning om administrativ omprøvning, vil alene ske i tilfælde af, at der ikke er fuld identitet mellem på den ene side anmodningen om administrativ omprøvning indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen og på den anden side anmodningen om central begrænsning indleveret til EPO.

Der indføres ikke tilsvarende bestemmelser for styrelsens håndtering af begæringer om administrativ omprøvning anlagt af 3. mand, da der er et væsentligt hensyn at tage til tredjemands interesse i at få sin begæring afgjort inden for en rimelig tidshorisont. Patent- og Varemærkestyrelsen vil derfor fortsætte behandlingen af 3. mands begæring om administrativ omprøvning af et europæisk patent indgivet i Danmark, uagtet at der allerede verserer €" eller på et senere tidspunkt indleveres €" en begæring fra patenthaver om begrænsning eller ophævelse af samme europæiske patent til EPO. Den danske patentmyndigheds begrænsning af patentet vil være gældende for Danmark, uanset at EPO kommer til et andet resultat.

Spørgsmålet om, hvordan udfaldet af en sag om administrativ omprøvning fra patentmyndigheden her i landet påvirkes af en beslutning om begrænsning truffet af EPO, belyses her med en opregning af en række situationer, der teoretisk kan forekomme:

EPO begrænser patentet i videre omfang end resultatet af en national administrativ omprøvning. I dette tilfælde vil EPO's beslutning træde i stedet for den af patentmyndigheden her i landet trufne afgørelse.

EPO begrænser patentet i mindre omfang end resultatet af en national administrativ omprøvning. I dette tilfælde vil EPO€™s beslutning få virkning i samtlige medlemslande, hvori patentet er gyldigt bortset fra i Danmark, hvor Patentmyndighedens afgørelse vil være gældende.

EPO begrænser patentet, men begrænsningen vedrører andre dele af patentet end den begrænsning, der blev resultatet af en national administrativ omprøvning. Her skal de to afgørelser kombineres for at det kan fastslås, hvad det danske patent omfatter. Slutresultatet kan være, at et patent enten opretholdes i væsentligt reduceret omfang eller helt bortfalder i Danmark, mens det (efter begrænsningen) kan opretholdes i de øvrige lande, det er meddelt for.

Til nr. 2

Med forslaget præciseres det, at det fremover alene er muligt at give afkald på hele patentet. Hidtil har patenthaver i medfør af § 54 kunnet give helt eller delvist afkald på sit patent.

Ændringen skal ses i lyset af indførelsen af en central procedure for begrænsning og ophævelse gennemført af EPO, jf. afsnit 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Med forslaget præciseres det, at virkningen af en begrænsning af patent uanset om begrænsningen foretages af den danske patentmyndighed eller af EPO har virkning allerede fra ansøgningens indleveringsdag.

Ændringen er begrundet i ønsket om at sidestille begrænsningen af et dansk patent efter administrativ omprøvning på foranledning af patenthaver med den af EPO€™s gennemførte begrænsning af et europæisk patent med virkning i Danmark, jf. afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en konsekvens af indførelsen af en central procedure for begrænsning og ophævelse gennemført af EPO, jf. afsnit 2.1. i de generelle bemærkninger.

I medfør af bestemmelsens stk. 1 vil afgørelser om begrænsning eller ophævelse af et europæisk patent truffet af EPO umiddelbart have virkning her i landet i de tilfælde, hvor det europæiske patent har gyldighed her i landet. Gyldighed af et europæisk patent her i landet forudsætter opfyldelse af betingelserne om fremsendelse af en oversættelse og betaling af gebyr for offentliggørelsen af det meddelte patent, jf. patentlovens § 77.

Rækkevidden og tidspunktet for virkningen af EPO€™s beslutning om begrænsning eller ophævelse af et patent er som anført under de almindelige bemærkninger, at beslutningen gælder for de lande, hvor patentet er gyldigt, når beslutningen offentliggøres i "European Patent Bulletin", der udgives af EPO, jf. artikel 105b, stk. 3, i EPK.

I Danmark har såvel patenthaver som tredjemand, siden 1. januar 1993 efter indførelse af reglerne om administrativ omprøvning, haft en mulighed for at underkaste et meddelt patent en ny administrativ prøvning. Det følger af disse regler, der findes i patentlovens kapitel 7, at et meddelt patent, efter udløbet af indsigelsesperioden, herefter til enhver tid kan prøves. Prøvelsen af patentet kan resultere i fuld opretholdelse af patentet, i en indskrænkning af patentet eller i patentets bortfald.

Eftersom europæiske patenter udstedt af EPO efter overholdelse af betingelserne herfor i patentlovens § 77 sidestilles fuldstændigt med nationale patenter udstedt af patentmyndigheden i Danmark, kan europæiske patenter med virkning her i landet også underkastes en administrativ omprøvning.

Indførelsen af den nye adgang til central begrænsning eller ophævelse af et europæisk patent ændrer som udgangspunkt ikke på denne adgang til national administrativ omprøvning af europæiske patenter med virkning her i landet.

En følge heraf er, at hvis et europæisk patent med virkning i Danmark begrænses efter en begæring om administrativ omprøvning her i landet, vil denne begrænsning af patentet stå ved magt, såfremt den nationale begrænsning har ført til en mere omfattende begrænsning af patentets beskyttelsesomfang end en begrænsning, der foretages efterfølgende af EPO. Virkningen er dermed, at patentets beskyttelsesomfang er mere snævert defineret i Danmark, end det er i de øvrige medlemslande af EPO.

I gennemførelsesforskrifterne til EPK, regel 87 er der taget højde for sådanne situationer, idet der er mulighed for at indlevere separate kravsæt til EPO, hvorved patentet begrænses yderligere for de lande, hvor særlige forhold gør sig gældende i relation til patentets beskyttelsesomfang.

Hvis patenthaveren indleverer en begæring om begrænsning af et europæisk patent til EPO, og EPO begrænser patentet, får EPO€™s afgørelse gyldighed i samtlige lande, hvor patentet er gyldigt. Herefter kan såvel patenthaver som 3. mand ved indlevering af en begæring om administrativ omprøvning af patentet til patentmyndigheden i Danmark anmode om en yderligere begrænsning af patentet. Patentmyndighedens afgørelse heraf får alene betydning for beskyttelsesomfanget af patentet i Danmark.

Endelig vil et europæisk patent, som indehaveren har givet afkald på over for Patent- og Varemærkestyrelsen jf. patentlovens § 54, ikke kunne vækkes til live i Danmark ved anmodning til EPO om begrænsning, idet der ikke længere foreligger et gyldigt patent i Danmark.

Det bemærkes, at muligheden for at begrænse eller ophæve et patent ved EPO ikke udelukker, at samme patent også efterfølgende kan anmodes administrativt omprøvet af patentmyndigheden i Danmark. Patentmyndighedens afgørelse af en sådan begæring vil alene have virkning for det danske patent.

Hvis et europæisk patent med gyldighed i Danmark har været genstand for en begæring om national administrativ omprøvning, uanset om denne er indgivet af patenthaveren selv eller af tredjemand, vil det af patentmyndigheden begrænsede patent kunne danne grundlag for en begæring om begrænsning ved EPO med anmodning om, at patentet begrænses i tilsvarende omfang i de øvrige lande, hvor det europæiske patent er gyldigt. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at en sag anlagt ved EPO kan medføre, at patentet begrænses yderligere i forhold til den begrænsning, der tidligere er foretaget i nationalt regi.

I stk. 2 gennemføres det i EPK€™s artikel 68 fastlagte princip om, at afgørelser truffet af EPO i forbindelse med indsigelser, begæringer om begrænsning eller ophævelse har effekt "ab initio", altså fra indleveringen af ansøgningen, eller, såfremt prioritet fra en forudgående indleveringsdato er begæret, fra prioritetsdagen. Følgen heraf er, at såfremt et patent begrænses eller ophæves, har dette virkning som om, der aldrig var opnået patentbeskyttelse for den del af patentet, der er begrænset eller for hele patentet (ex tunc-virkning). På dette punkt afviger effekten af afgørelser truffet af EPO fra afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen efter en anmodning om begrænsning indgivet af patenthaver i medfør af den gældende patentlovs § 55a og anmodning om afkald jf. § 54.

I henhold til disse bestemmelser har en afgørelse truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen alene effekt fra tidspunktet fra bekendtgørelsen af afgørelsen (ex nunc-virkning).

I stk. 3 indsættes en henvisning til § 77, idet denne ligeledes finder anvendelse på den situation, hvor EPO træffer afgørelse om begrænsning eller ophævelse af et europæisk patent.

Henvisningen til § 77 medfører, at patenthaver, inden tre måneder fra EPO's publicering af en afgørelse om begrænsning af et europæisk patent, skal fremsende en oversættelse af patentet, jf. patentlovens § 77 og betale et gebyr herfor til dækning af omkostningerne forbundet med offentliggørelsen heraf. Patent- og Varemærkestyrelsen vil herefter sørge for offentliggørelse af afgørelsen. Endvidere kan eksemplarer af oversættelsen rekvireres hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Med stk. 4 foreslås det, at EPO€™s beslutning om at ophæve et europæisk patent efter den centrale procedure i lighed med EPO€™s afgørelse om at ophæve et patent helt eller delvist som følge af en indsigelsessag, offentliggøres af Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette sker i overensstemmelse med det generelle princip om, at alle oplysninger vedrørende meddelte patenter skal være tilgængelige for offentligheden af hensyn til tredjemands interesser. Offentliggørelse vil ske efter, at EPO har bekendtgjort sin afgørelse om ophævelsen af patentet forudsat, at det nu ophævede patent tidligere har været offentliggjort i medfør af § 77.

Hvis der er behov for at fremsende rettelser til en tidligere fremsendt oversættelse af et europæisk patent, der er blevet begrænset af EPO, finder reglerne i § 86 tilsvarende anvendelse, hvilket fremgår indirekte af henvisningen til § 77 i § 80a, stk. 3.

Til nr. 5

Affattelsen af bestemmelsen er en konsekvens af en ændring af henholdsvis artikel 54 om, hvornår en ansøgning kan udgøre nyhedsskadeligt materiale for en senere indleveret ansøgning og artikel 79 om designering.

Det fremgår af EPK art. 54, stk. 3, at indholdet af en tidligere indleveret europæisk patentansøgning, som er offentliggjort i henhold til artikel 93, vil udgøre nyhedsskadeligt materiale i forhold til en senere indleveret europæisk ansøgning.

I forbindelse med en ændring af gebyrerne i EPO i 1997, blev der gennemført en ændring for så vidt angår tidspunktet for betaling af designeringsafgifterne. Administrationsrådet besluttede på daværende tidspunkt, at designeringsafgifterne først skulle betales indenfor 6 måneder regnet fra dagen for publicering. Kombineret med den nye regel 23a i gennemførelsesforskrifterne, hvori det blev bestemt, at en ansøgning i forhold til de designerede stater først skulle anses for omfattet af "kendt teknik" på det tidspunkt, hvor designeringsafgiften var blevet betalt, betød det i sin yderste konsekvens, at en ansøgning kunne blive omfattet af kendt teknik i de enkelte medlemslande på forskellige tidspunkter, alt afhængig af hvornår designeringsafgifterne blev betalt.

Med henblik på at den danske lovgivning afspejlede dette aspekt af EPO€™s regelsæt gennemførtes ved lov nr. 437 af 31. maj 2000 affattelsen af den gældende patentlovs § 82, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en europæisk patentansøgning først omfattes af den i § 2, stk. 2, 2. pkt. nævnte situation i en designeret medlemsstat, når designeringsafgiften for denne medlemsstat er blevet betalt, uanset at ansøgningen tidligere er blevet offentliggjort med denne medlemsstat som designeret.

Ved revisionen af EPK i år 2000 er systemet omkring betaling af designeringsafgifterne ændret, idet det i artikel 79 fastslås, at alle medlemslandene automatisk er designeret allerede ved indleveringen af en europæisk patentansøgning. Derudover er den hidtil gældende affattelse af artikel 54, stk. 4, hvorefter indholdet i en europæisk patentansøgning kun er nyhedsskadeligt for en senere indleveret ansøgning, i det omfang de samme medlemslande er designerede i begge ansøgninger, blevet slettet. Endelig er regel 23a blevet slettet i forbindelse med revisionen af gennemførelsesforskrifterne.

Som en følge heraf foreslås ordlyden af § 82, stk. 2, 1. pkt. ændret således, at en europæisk ansøgning, der omfatter Danmark, skal tages i betragtning ved vurderingen af nyheden af en senere indleveret ansøgning, uanset om denne indleveres i EPO, hvor Danmark automatisk designeres, eller om den indleveres i Danmark. Som grundlag for anvendelsen af § 2, stk. 2, 2. pkt. bestemmes derfor, at en offentliggørelse af en europæisk patentansøgning i henhold til artikel 93 i EPK sidestilles med, at ansøgningen er blevet almindelig tilgængelig i overensstemmelse med reglerne i patentlovens § 22.

En international ansøgning, for hvilken EPO er designeret myndighed, skal også tages i betragtning som "kendt teknik" og dermed som nyhedsskadelig for efterfølgende ansøgninger her i landet. Dette gælder dog kun, hvis offentliggørelse i medfør af Patentsamarbejdstraktatens regler sidestilles med offentliggørelse i henhold til artikel 93 i EPK. Disse forhold er reguleret i EPK artikel 153, stk.3, hvorfor der i forslaget til en ny affattelse af § 82, stk. 2 er optaget en henvisning til denne bestemmelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås suppleret med en henvisning til reglerne om central begrænsning og ophævelse af et meddelt europæisk patent for at sikre fornøden klarhed over patentets beskyttelsesomfang i det omfang, dette er blevet begrænset.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at sikre klarhed over patentbeskyttelsens omfang i tilfælde af, at et europæisk patent begrænses i overensstemmelse med § 80a, stk. 1.

Det fremgår således af forslaget til stk. 2, at hvis der er uoverensstemmelser mellem den til Patent- og Varemærkestyrelsen indsendte oversættelse af EPO€™s afgørelse om begrænsning af det pågældende europæiske patent, hvilket sker i medfør af § 80a, stk.3, der henviser til § 77, og teksten på det sprog, der har været behandlingssproget ved EPO i forbindelse med afgørelsen om begrænsningen, da vil patentbeskyttelsen alene omfatte det, der fremgår af begge disse tekster.

Til nr. 8

Bestemmelsen skal ses i lyset af de nye regler i EPK€™s artikel 112a om muligheden for, at den udvidede ankeinstans i EPO ("Enlarged Board of Appeal") i særlige tilfælde kan træffe beslutning om at hjemvise en sag til den almindelige ankeinstans ("Board of Appeal"), jf. afsnit 2.2 i de generelle bemærkninger.

Bestemmelsen er på denne baggrund en udmøntning af artikel 112a, stk. 6, hvorefter den tredjemand, der i god tro udnytter eller har truffet væsentlige foranstaltninger til udnyttelse af en opfindelse, der er publiceret som en europæisk patentansøgning eller som et europæisk patent i perioden regnet fra ankeinstansens ("Board of Appeal") afgørelse og til offentliggørelsen af afgørelsen fra den udvidede ankeinstans€™ ("Enlarged Board of Appeal") om at hjemvise sagen til fornyet behandling i ankeinstansen, uden vederlag kan fortsætte en sådan udnyttelse.

Tredjemands ret til udnyttelse af opfindelsen svarer i sit indhold til den forbenyttelsesret, tredjemand har i medfør af § 74, stk. 2 og 3, der vedrører tilfælde, hvor en tabt patentrettighed genoprettes. Bestemmelsen foreslås på denne baggrund udformet med en henvisning til § 74 i lighed med den gældende § 87, der omhandler EPO€™s genoprettelse af rettigheder.

Til nr. 9

Forslaget til ændring af § 88, stk. 1 er en følge af ændringen af artikel 77. Ændringen i artikel 77 er gennemført for at harmonisere bestemmelsens ordlyd med traktatens øvrige bestemmelser. Som følge heraf foreslås ordlyden i patentlovens § 88, stk. 1 ændret tilsvarende, hvilket giver sig udtryk i, at en europæisk ansøgning herefter kan konverteres til en dansk ansøgning, når ansøgningen ikke er fremsendt til Den Europæiske Patentmyndighed inden for den fastsatte frist i modsætning til den gældende retstilstand, hvorefter konvertering til en national ansøgning kan ske, hvis EPO ikke har modtaget ansøgningen indenfor den fastsatte tidsfrist. Dermed ændres bevisbyrden for den undladte handling, nemlig fremsendelse af ansøgningen til EPO, til fordel for ansøgeren.

Til nr. 10

Forslaget til en ændring i bestemmelsens indhold er en konsekvensrettelse som følge af, at artikel 126 i EPK er slettet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2006. Tidspunktet for lovens ikrafttræden er valgt for at sikre, at Danmark kan deponere sit ratifikationsinstrument til EPO inden ændringen af EPK træder i kraft, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 1.

Til § 3

Det fremgår af stk. 1 i bestemmelsen, at loven gælder alle gældende og kommende europæiske patenter der meddeles af EPO, og at disse kan søges begrænset eller ophævet ved en central procedure i EPO. EPO€™s afgørelse af disse sager vil hermed have umiddelbar virkning i Danmark, når det europæiske patent, der begrænses eller ophæves, tidligere er valideret i Danmark i overensstemmelse med betingelserne herfor i patentlovens § 77.

Det fremgår af stk. 2, at i tilfælde af, at Patent- og Varemærkestyrelsen modtager en tilkendegivelse om delvist afkald på et patent før lovens ikrafttræden, vil dette afkald blive modtaget og have virkning i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis herfor. Det delvise afkald vil således i medfør af den gældende administrative praksis herfor ikke føre til en administrativ prøvning af, om patentet herefter kan opretholdes, idet det hidtil har været opfattelsen, at det var muligt for patenthaver at foretage et delvist afkald.

Det fremgår af stk. 3, at en anmodning om administrativ omprøvning, der er indleveret forud for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter de gældende regler herfor. En anmodning om administrativ prøvning vil således ikke blive stillet i bero i tilfælde af, at patenthaver efterfølgende indleverer en begæring om central begrænsning ved EPO. Afgørelsen af en anmodning om administrativ omprøvning har følgelig virkning fra tidspunktet for indleveringen af anmodningen (ex-nunc-virkning). Såfremt patenthaver efterfølgende skulle vælge at anmode EPO om at foretage en central begrænsning af et europæisk patent, vil denne afgørelse have ex-tunc-virkning. I tilfælde af at den begrænsning, der søges gennemført ved EPO svarer fuldt ud til den i Danmark allerede foretagne administrative omprøvning, vil EPO€™s beslutning have virkning fra ansøgningstidspunktet, altså ex-tunc-virkning, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

I § 4 bestemmes det, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, i det omfang det er fastsat i de ændringer af Den Europæiske Patentkonvention som er vedtaget den 28. juni 2001, kan udøves af de i denne konvention nævnte institutioner. Med hensyn til forholdet til grundlovens § 20 henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.

Efter gældende ret kan et patent med gyldighed for Danmark begæres administrativt omprøvet af patenthaver eller tredjemand. Endvidere har patenthaveren mulighed for at give afkald på patentet ved at indlevere en anmodning herom til Patent- og Varemærkestyrelsen. Endelig kan et patent bortfalde ved manglende betaling af det årlige gebyr for opretholdelse heraf. Som beskrevet i de almindelige bemærkninger får patenthaver med ændringen af EPK mulighed for at anmode EPO om at ophæve eller begrænse sit europæiske patent, og EPO€™s afgørelse herom får umiddelbart virkning for det europæiske patent i de lande, hvori det er gyldigt. Gyldighed af et europæisk patent i Danmark afhænger af opfyldelsen af en række formalia, jf. den gældende lovs § 77.

Til § 5

Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland men, at dele af lovforslagets § 1 vil kunne sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. For så vidt angår de ændringer, der følger direkte af ændringerne af Den Europæiske Patentkonvention, kan disse sættes i kraft for Færøerne og Grønland på et senere tidspunkt, ved lov vedtaget med 5/6 flertal, såfremt der måtte være ønske herom. Ved Danmarks tilslutning til Den Europæiske Patentkonvention i 1989 blev der i medfør af artikel 168 i Den Europæiske Patentkonvention gjort undtagelse for Færøerne og Grønland. Da lovforslaget er begrundet i ændringer af Den Europæiske Patentkonvention, opretholdes denne undtagelse. Et europæisk patent har uagtet validering i Danmark derfor ikke gyldighed for Færøerne og Grønland. Ønskes patentbeskyttelse for Færøerne og Grønland kræves derfor, at der ansøges om patent gennem patentmyndigheden i Danmark med henblik på udstedelse af et dansk patent.