B 22 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om igangsættelse af et nyt bølgekraftprogram.
Fremsat den 28. oktober 2005 af
Per Clausen (EL),
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL),
Line Barfod (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om igangsættelse af et nyt
bølgekraftprogram
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at
udarbejde et program for udvikling af bølgekraft samt at
indføre en fast, høj afregningspris for
bølgeenergi efter følgende retningslinjer:
1. Et nyt bølgekraftprogram skal
støtte udvikling og afprøvning af modeller og opbygge
en type center med Bølgekraftforeningen s om udgangspunkt.
Der gives støtte til en række
»udviklingsvugger«, hvor opfindere, offentlige
institutioner (universiteter og institutter) og private kan
mødes om udvikling af konkrete ideer, der sættes i
værk og afprøves.
2. Etablering af prøvestationer på
havet, hvor modeller af bølgekraftmaskiner har mulighed for
at blive afprøvet. Det kræver, at der er udlagt
elkabler og forankringsmuligheder, og at prøvestationerne er
godkendte og afmærkede.
3. Støtte til etablering og drift af
bølgekraftanlæg i en overgangsperiode.
4. Fast høj afregningspris i en
introduktionsperiode. Prisen kan tage udgangspunkt i den
portugisiske model, der afregner med 1,65 kr. pr. kWh i en periode
på 10 år for de første 20 MW
bølgekraftanlæg.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Udnyttelse af bølgeenergi er oplagt for et
land som Danmark med adgang til havet. Derfor var
igangsættelse af Bølgekraftprogrammet i 1997 en
naturlig opfølgning på udviklingen af vedvarende
energiteknologier i Danmark. Desværre har liberaliseringen af
energimarkederne i EU og Danmark fjernet fokus fra en integreret
planlægning af energiforsyning, miljø og
beskæftigelse, og udviklingen af vedvarende energi har
fået en langt mindre rolle i dansk energipolitik. Den
manglende politiske bevågenhed kan medføre, at de
resultater og erfaringer, der er opnået på
området, ikke vil blive omsat i danskproducerede
bølgekraftanlæg, og dermed mister Danmark en
række potentielle arbejdspladser.
Energistyrelsen har i juni 2005 sammen med Elkraft
System og Eltra fremlagt en strategi for forskning og udvikling af
bølgekraftteknologi. Den opridser, hvordan der er
opstået et tomrum, da Bølgekraftprogrammet ikke blev
fulgt op i 2002. Strategien bygger på en videreudvikling af
de bølgekraftanlæg, der kan udvise et teknisk og
økonomisk potentiale, og som kan opnå medfinansiering
fra erhvervsvirksomheder og privat risikovillig kapital til den
videre udvikling. Det er efter forslagsstillernes mening en alt for
defensiv strategi, der ikke tager hensyn til, at der stadig er
behov for at afprøve bølgekraftteknologier. Desuden
er det vanskeligt at vise det tekniske potentiale for et
anlæg, hvis der ikke er ressourcer til at bygge
afprøvningsmodeller.
Bølgeenergi er ikke kommercielt udviklet,
men har et stort potentiale også i forhold til at skabe
øget beskæftigelse i områder med stor
arbejdsløshed som f.eks. Nordjylland og Lolland-Falster.
Bølgekraftanlæggenes ydelse er som vindmøller
afhængig af vind, men kan selvsagt udnytte vindens energi
lige så længe, som vinden genererer bølger af en
vis størrelse. Det gør, at
bølgekraftanlæg for det meste kan producere
elektricitet i længere perioder end vindmøller og
derfor supplerer produktionen fra vindmøller.
Bemærkninger til forslagets
enkelte punkter
Ad 1. Nyt
bølgekraftprogram
Der skal iværksættes et nyt
bølgekraftprogram med et bredt udgangspunkt. Her skal
afsættes midler til »kravlegården«, hvor
ideer kan afprøves i deres første fase. Der gives
støtte til, at universiteter og institutter kan
støtte bølgekraftprojekter med idéudvikling og
afprøvning.
På nuværende tidspunkt er der ca. 50
bølgekraftprojekter, der står på
begyndertrinnet, såkaldte fase 1-projekter, med indledende
modelafprøvning, og ca. 20 projekter, der er på et
mere avanceret trin, hvor projekterne er gennemregnede og
afprøvede i mindre skala (fase 2- og 3-projekter).
Programmet skal omfatte udvikling, sammenligning
og bedømmelse af eksisterende lovende fase 1-projekter med
henblik på overgang til fase 2 samt videreudvikling af
projekter, der er længere fremme. Der bør også
gives støtte til udfærdigelse af forretningsplaner til
fase 3-projekter. Programmet vil kunne etableres for 2 mio. kr.
årligt i en periode på mindst 5 år.
Bølgekraftforeningen skal modtage
støtte for at kunne forestå en koordinerende funktion
for udviklingsprojekter og sikre informationsarbejde og
rådgivning af opfindere. Foreningen skal fremme et
netværk, der sikrer vidensdeling via hjemmesider, konferencer
og møder, og forpligtes til at systematisere viden
såvel nationalt som internationalt, hvad angår
bølgekraftudvikling. Bølgekraftforeningen er
rådgivende med hensyn til bevilling af støtte til fase
1-projekter.
Til projekter, der er klar til afprøvning
på testsites, etableres en pulje på 150 mio. kr., der
sikrer, at projekterne kan gennemprøves i større
eller mindre skala. Medfinansiering fra projekterne kan overvejes,
men for ikke at sinke udviklingen af nye anlæg vil en
sådan pulje være nødvendig.
Ad 2. Prøvestationer
på havet
Staten etablerer eller understøtter en
række prøvestationer, hvor
bølgekraftanlæg kan få afprøvet
konstruktion, effektivitet og økonomi.
Der er en eksisterende prøvestation i
Nissum Bredning, som støttes, og herudover lægges
mindst to andre prøvestationer på havet med udlagte
elkabler og forankringsmuligheder. Prøvestationerne skal
være godkendte og afmærkede. I tilknytning til
prøvestationerne etableres værksteder for reparationer
og faciliteter til overvågning af
bølgekraftanlæggene. Prøvestationerne etableres
med henblik på at kunne afprøve nye
bølgemaskiner under gradvis mere barske vejrmæssige
forhold og i større skala.
Ad 3. Støtte til
etablering og drift af bølgekraftanlæg
Der etableres en støtteordning til
etablering og drift af bølgekraftanlæg i en
overgangsperiode. Støtten rettes mod områder i
Danmark, hvor der er særlig høj arbejdsløshed
som f.eks. Nordjylland og Lolland-Falster.
Ad 4. Afregningspriser
Et vigtigt element i at sikre
vindmølleproduktionen fodfæste i Danmark var en fast,
høj afregningspris for den producerede strøm. Det
samme element skal til for at sikre investeringer i
bølgekraftprojekterne. Med en fast, høj
afregningspris sikres en garantiperiode, hvor
bølgekraftanlæggene kan forbedres under drift, men
også at de mest effektive maskiner bliver mest
tiltrækkende for investeringer.
I Portugal afregnes med 1,65 kr. pr. produceret
kWh i en periode på 10 år, indtil der er etableret 20
MW bølgekraft. En lignende afregningsform vil være
nødvendig i Danmark, indtil teknikken er modnet og en
udvælgelsesproces har ført til billiggørelse af
strømproduktionen.
Et nyt anlæg producerer mellem 1,5 og 3 mio.
kWh pr. installeret MW ved den danske vestkyst. Ved udbygning op
til 20 MW må påregnes en årlig bruttoafregning
på maksimalt 100 mio. kr. i en årrække.
Bølgekraftudviklingen skal i gang nu. Der
er rig mulighed for at basere udviklingen på den
særlige danske blanding af opfindere, virksomheder med
erfaringer som leverandører til vindkraftindustrien eller
offshorekendskab, tekniske miljøer og netværk af
interesserede. Det er vigtigt at sigte bredt, så en stor
underskov af erfaringer på en række delområder
kan bidrage til at udvikle de mest effektive bølgemaskiner
til en fremtid, hvor energiproduktionen kommer fra vedvarende
energikilder.
Bølgekraftprogrammet finansieres af
indtægter fra gas og olie i Nordsøen. Derved vil den
ekstraordinære indtægt, staten har på grund af de
stigende oliepriser, blive anvendt til at sikre vores
energiforsyning i fremtiden og kan medvirke til, at Danmark
også i fremtiden vil kunne få indtægter fra salg
af energiløsninger.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
igangsættelse af et nyt bølgekraftprogram.
(Beslutningsforslag nr. B 22).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.