B 132 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og
en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling,
demonstration og markedsmodning.
Fremsat den 7. april 2006 af
Torben Hansen (S), Kirsten Brosbøl (S),
Pernille Blach Hansen (S),
Jens Christian Lund (S), Niels Sindal (S),
Arne Toft (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en langsigtet strategi for udbygning af den
vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning,
herunder udvikling,
demonstration og markedsmodning
Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde
og iværksætte en strategi for udbygning af vedvarende
energi og energiforskning frem mod 2016 med følgende
elementer:
1) Danmark skal øge kapaciteten i ny
vindmølleenergi til havs med 3.000 MW ud over de 400 MW, der
allerede er besluttet i de kommende år. Der skal i samme
forbindelse udarbejdes en ny langsigtet plan for udbygningen af
havvindmøller.
2) Danmark skal nå op på at dække
50 pct. af sit elektricitetsforbrug med vedvarende energi.
3) Der udarbejdes en plan for de landbaserede
vindmøller, der sikrer plangrundlag og deraf følgende
handling, for derved at garantere kontinuitet og stabilitet for nye
landbaserede vindmøller i de kommende år.
4) Danmark skal bruge 5 mia. kr. af de voksende
forskningsbudgetter til at understøtte erhvervslivets
forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af ny
teknologi inden for vind- og solenergi, biogas, biomasse,
bølgeenergi, brintenergi, energibesparelser, grønne
drivmidler inden for trafikken, brændselsceller m.m.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 4 fra
folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende
2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 1635 og tillæg A
side 4834 og 4838) og beslutningsforslag nr. B 103 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 4751 og 4755).
Baggrund for
beslutningsforslaget
Dansk energi- og klimapolitik står over for
afgørende valg i den nærmeste fremtid. På det
nordiske elmarked kan der ventes kapacitetsmangel og stigende
priser. Man må desuden vente stadig strammere krav til
reduktion af forureningen med drivhusgasser. Samtidig
udtømmes olieressourcerne i Nordsøen gradvis. Dermed
vil Danmark med tiden igen blive afhængig af
energiforsyninger fra udlandet €" ganske som under de
økonomiske kriser i halvfjerdserne. For EU gør samme
problemstilling sig gældende. Og som klart påpeget af
Europa-Kommissionen er dette et væsentligt problem,
både økonomisk, miljøpolitisk og
sikkerhedspolitisk.
Også på globalt plan er der udsigt
til svindende forekomster af fossile brændsler og deraf
følgende prisstigninger, som udviklingen de seneste
måneder allerede har givet et varsel om. Det kan få
drastiske konsekvenser for den globale økonomi og
befolkningerne ikke mindst i verdens fattigste lande. Endvidere ses
eksplosivt stigende efterspørgsel på energi fra
eksempelvis Kina og Indien. Det spiller en meget stor rolle for de
nuværende prisstigninger, men åbner til gengæld
også for uanede eksportmuligheder for dansk
energiteknologi.
Endelig er de menneskeskabte klimaforandringer
€" og deres miljømæssige, menneskelige og
økonomiske skadevirkninger €" efterhånden
så veldokumenterede, at ingen længere seriøst
kan argumentere for, at verdenssamfundet ikke skal forholde sig
aktivt.
Tilsammen peger alle disse faktorer i retning af
et massivt behov for omstilling. Man kan naturligvis ikke udelukke,
at olien varer ved længere end forudset. Og modstanderne af
en ansvarlig global klimaindsats kan muligvis forhale processen mod
mere vidtrækkende reduktionskrav yderligere. Men alt tyder
på, at forandringerne kommer under alle omstændigheder
før eller senere €" i den ene eller den anden form. Og
når det sker, vil de mest velforberedte lande komme til at
høste store økonomiske fordele, mens de, der
tænker kortsigtet, løber en risiko for at
pådrage sig store omkostninger.
Derfor har Danmark brug for en langsigtet og
visionær energi- og klimapolitik af hensyn til både
økonomi, beskæftigelse, miljø og
forsyningssikkerhed. Det er på høje tid, at vi
erkender mulighederne for at skabe en positiv sammenhæng
mellem disse hensyn. Fremadrettede energipolitiske initiativer er
ikke udtryk for idealistisk luksus, men derimod et helt centralt
instrument til overvindelse og forebyggelse af økonomiske
kriser.
En væsentlig del af forklaringen på
Danmarks nuværende overskud på statsbudgettet og
betalingsbalancen er en fremsynet energipolitik. Den tidlige danske
satsning på vindkraft har skabt overvældende
resultater. I dag er hver anden vindmølle i verden bygget
med dansk teknologi. De danske producenter omsætter for ca.
25 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 20.000 mennesker
i Danmark. 90 pct. af omsætningen går til eksport.
Hertil kommer den åbenbare fordel, der er
knyttet til at have sin »egen« energiforsyning til
stabile priser baseret på hjemlige energikilder. I takt med
at olien og gassen i Nordsøen slipper op, giver det god
mening at indfase stadig større mængder af
VE-strøm.
Også i fremtiden vil der kunne skabes mange
tusind arbejdspladser, hvis vi udnytter Danmarks unikke
forudsætninger for at bidrage til løsningen af et
globalt nøgleproblem. De erhvervspolitiske perspektiver ved
en progressiv klimapolitik handler ikke bare om vindmøller.
Også store danske virksomheder som eksempelvis Danfoss,
Rockwool og Velux ville vinde ved en politik, der gør reelt
op med klimaproblemerne. Og der er klare muligheder for at gentage
»vindmølleeventyret« med andre VE-teknologier
som bølgekraft, solenergi, bioetanol, metanol og biogas samt
omstilling til anvendelse af mere energieffektive
brintteknologier.
Økonomi
Beslutningsforslagets målsætninger
for udbygning af den vedvarende energi bør realiseres med
initiativer, som finansieres på markedsøkonomiske
vilkår efter den fremgangsmåde, som nu bliver anvendt
til bygning af to nye havvindmølleparker i medfør af
den politiske aftale af 29. marts 2004.
Efter denne fremgangsmåde sikres grundlaget
for etablering af nye havvindmølleparker ved
gennemførelse af »udbud efter forhandling«. Det
betyder, at der i første omgang sker en
prækvalifikation af interesserede investorer, inden der i
anden omgang afgives bud. Derefter indgås aftale med den
tilbudsgiver, der afgiver det laveste bud på den enkelte
kontrakt. Som fastslået i aftalen af 29. marts 2004 indhentes
der bud med udgangspunkt, i at netudbygningsomkostningerne afholdes
af den nye statslige system- og transmissionsvirksomhed
Energinet.dk. Der skabes adgang til forsøg og forskning i
alle havvindmølleparker. Der fastsættes ikke noget
afregningsloft, og der gives adgang til realkreditfinansiering.
Den foreslåede udbygning vil således
ikke belaste de offentlige finanser. For elforbrugerne er der
udsigt til stærkt begrænsede omkostninger på kort
sigt €" og en økonomisk gevinst på længere
sigt. Samfundsøkonomisk er der udsigt til betydelige
gevinster med en yderligere udbygning af den vedvarende energi, som
det er konstateret af bl.a. Det Økonomiske Råds
formandskab.
Med hensyn til de øgede bevillinger til
forskning og udvikling skal de foreslåede midler
afsættes fra rammen af voksende forskningsbevillinger, der
følger af den danske indfrielse af
Barcelonamålsætningen, som samler bred politisk
tilslutning.
Bemærkninger til enkelte af
forslagets punkter
Ad 2
Som påpeget af repræsentanter fra den
samlede energibranche på den såkaldte Energy Camp 04 er
der behov for en ambitiøs samfundsmæssig
målstyring, hvis energisektoren også i fremtiden skal
bidrage til dansk eksport. Uanset tidsperspektivet er tankegangen
den samme: Udviklingen må drives frem via ambitiøse
målsætninger, som skal fastsættes her og nu. I
så fald dokumenterer energisektorens eget oplæg, at der
er enorme perspektiver for udvikling og samarbejde blandt branchens
forskellige aktører. Eksempelvis forestiller man sig i 2025
at kunne femdoble eksporten af dansk energiteknologi og at kunne
dække 25 pct. af transportsektorens energiforbrug med
»venzin«, som er vindmøllestrøm omdannet
til brændstof til biler.
En vigtig forudsætning for i praksis at
nå målet €" at 50 pct. af det danske forbrug af el
dækkes af varig energi €" er, at der sker en kraftig
udvikling af det overordnede transmissionsnet nationalt og
internationalt, således at det bliver muligt effektivt at
udnytte samspillet mellem de forskellige produktionsformer
vindkraft, vandkraft, kraft baseret på biobrændsel og
på de mere konventionelle brændsler alt efter
vindforhold, vandmængde i magasinerne osv.
Ad 4
I VK-regeringens første finanslov fjernede
man stort set samtlige bevillinger til forskning og udvikling
på energiområdet. De nyeste undersøgelser fra
IEA (Det Internationale Energi Agentur) viser, at de danske
statslige bevillinger til forskning og udvikling på
energiområdet har været faldende over en
årrække. Hvor tilførslen af offentlige midler i
1990 udgjorde 0,03 pct. af BNP, er dette tal i dag faldet til 0,01
pct. af BNP. Udviklingen bliver endnu mere foruroligende, når
man samtidig kan se, at lande som Sverige og Irland prioriterer
deres midler anderledes €" til fordel for energiområdet.
Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen
hurtigst muligt, så vi ikke sakker bagud i den internationale
konkurrence. Mængden af offentlige midler, som bl.a. via
finansloven tilføres energiforskningen, skal tilbage
på 0,03 pct. af BNP €" og gerne højere.
Eksempelvis er de samlede statslige bevillinger til
energiforskning, virksomhedernes markedsmodning m.m. blevet
reduceret fra 646 mio. kr. i 2000 til 141 mio. kr. i 2005 plus 56
mio. kr. fra højteknologifonden. Det svarer til en samlet
reduktion på 70 pct. I samme periode er indtægterne fra
Nordsøen steget med 20 mia. kr.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark
skal være på forkant med morgendagens behov og turde
foretage investeringer, der sikrer Danmark en førende plads
på det internationale energimarked. En velfungerende og
blomstrende dansk energisektor kan bidrage positivt til den samlede
samfundsøkonomi i form af øget beskæftigelse og
større indtjening.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og en
markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling,
demonstration og markedsmodning.
(Beslutningsforslag nr. B 132).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.