B 67 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner,
forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge,
der er truet af denne tvang.
Fremsat den 12. april 2005 af Kamal Qureshi
(SF), Anne Baastrup (SF), Steen Gade (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved
valg af partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel
hjælp til unge, der er truet af denne tvang
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1.
januar 2006
 at sikre, at myndige danske borgere
selv kan vælge deres partner og får ret til at bo
sammen i Danmark, herunder at reglerne om, at
familiesammenføring først kan ske efter det fyldte
24. år, samt tilknytningskravet ophæves,
 at ændre straffeloven,
således at det klart fremgår, at det er strafbart
direkte eller indirekte at tvinge familiemedlemmer til at
indgå ægteskab,
 at indføre en ret og en pligt
til informeret samtykke fra den person, der ønsker
familiesammenføring, ligesom parterne ved indgåelse af
ægteskab skal forpligte sig til at følge
gældende dansk ret vedrørende ret til skilsmisse,
 at sikre, at en
familiesammenført ægtefælle har ret til mindst 7
års underhold betalt af ægtefællen, hvis
ægteskabet ophører, inden varig opholdstilladelse
opnås,
 at pålægge kommunerne at
hjælpe mennesker, der ønsker at komme ud af
tvangsægteskaber, herunder sikre forbedret økonomisk
støtte til krisecentre for mænd og kvinder og bedre
botilbud og støtte til mennesker, der er brudt ud af
tvangsægteskaber eller har været udsat for
påtvungne ægteskabstiltag,
 at pålægge kommunerne en
pligt til at foretage opsøgende arbejde blandt unge med
anden etnisk baggrund for at hjælpe dem til at afklare sig
over for familien i tilfælde af, at de oplever en direkte
eller indirekte trussel om tvang i forbindelse med det fremtidige
valg af ægtefælle,
 at pålægge kommunerne en
pligt til at stille rådgivning og mægling til
rådighed for de unge, der oplever en direkte eller indirekte
trussel om tvang i forbindelse med deres fremtidige valg af
ægtefælle, således at truslen kan elimineres og
de unges kontakt med familien bevares,
 at sikre en styrkelse af
uddannelsesinstitutionerne, herunder styrke indsatsen for, at unge
med anden etnisk baggrund får en uddannelse,
 at sikre, at projekter, der arbejder
med unge med anden etnisk baggrund, får økonomisk
mulighed for at bidrage til oplysning om de unges rettigheder og
deres muligheder for hjælp,
 at iværksætte et
oplysningsarbejde om rettigheder og muligheder for hjælp, som
er særligt rettet mod drenge og unge mænd med anden
etnisk baggrund, og
 at pålægge kommunerne en
pligt til at stille en bolig med socialpædagogisk bistand til
rådighed for unge, der er i en situation, hvor de oplever en
direkte eller indirekte trussel om tvang i forbindelse med deres
fremtidige valg af ægtefælle.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Beslutningsforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 47 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 2621 og 2624).
Tvangsægteskaber er alvorlige angreb
på det enkelte menneskes selvbestemmelse.
Tvangsægteskaber er socialt og kulturelt stigmatiserende. Der
er imidlertid ikke megen konkret viden om, i hvilket omfang der
forekommer tvang i forbindelse med unges indgåelse af
ægteskab. Grænseområdet mellem arrangerede
ægteskaber og tvangsægteskaber kan desuden være
hårfint. Under alle omstændigheder har det vist sig
vanskeligt at afdække omfanget.
Ikke desto mindre er dansk lovgivning blevet
ændret i en sådan grad, at unge, der følger
såvel det personlige som det samfundsmæssige
ønske om at tage ud i verden og studere, ikke må falde
i den fælde at forelske sig og samtidig gøre sig
forhåbninger om at kunne bosætte sig i Danmark
efterfølgende.
Det kan først ske efter det fyldte 28.
år på grund af en kombination af 24-års-reglen og
tilknytningskravet.
Man burde kunne forvente et veldefineret og
veldokumenteret overblik over problemets omfang, inden man tog
vidtgående lovgivningsmæssige skridt med så
omfattende konsekvenser, som tilfældet har været.
Det er imidlertid ikke sket.
Det har efter Det Socialistiske Folkepartis
opfattelse medført en helt uacceptabel lovgivning i Danmark.
Da problemets omfang ikke er kendt, for så vidt angår
tvangsægteskaber, kan der heller ikke siges noget om lovens
virkning for den tilsigtede gruppe. Til gengæld kan det
konstateres, at lovgivningen har haft en række utilsigtede
konsekvenser for borgere, som ikke var målgruppe for
lovgivningen. Et meget tyndere grundlag skal man lede længe
efter, fordi man desuden de facto har indført to
myndighedsaldre.
Lovgivningen strider efter SF€™s
opfattelse mod et progressivt og internationalt menneskesyn og
giver Danmark en helt usædvanlig position i
verdenssamfundet.
Det er SF€™s opfattelse, at hverken
staten eller forældrene skal bestemme, hvem man skal gifte
sig med.
Det er den unge, som skal leve med sit valg af
ægtefælle i fremtiden. Derfor er det også den
unge, der suverænt skal foretage valget uden nogen form for
tvang, hverken direkte eller indirekte, fra nogen i familien eller
fra staten eller statslige institutioner. Er man fyldt 18 år,
er man myndig og skal kunne gifte sig med hvem man vil.
Forslagets indhold:
Derfor foreslår Det Socialistiske
Folkeparti, at reglerne om, at familiesammenføring
først kan ske efter det fyldte 24. år, ophæves,
herunder også tilknytningskravet.
Samtidig foreslår SF, at der skal ske en
ændring i straffeloven, således at det klart
fremgår, at enhver form for direkte eller indirekte tvang
eller trussel om tvang til indgåelse af ægteskab er
strafbar.
Men en sådan bestemmelse kan ikke stå
alene.
SF forestiller sig derfor, at der i kommende
familiesammenføringsregler skal etableres et system, hvor
familiesammenføring med henblik på ægteskab kun
skal kunne ske på baggrund af en samtale med myndighederne,
hvor der afgives informeret samtykke om konsekvenserne, inden der
bevilges familiesammenføring.
Ved indgåelse af ægteskab skal man
forpligte sig til at følge gældende dansk ret
vedrørende ret til skilsmisse. Socialistisk Folkeparti
ønsker desuden en regel indført om, at man som
herboende er forpligtet til at forsørge sin tidligere
ægtefælle i en 7-års-periode, hvis
ægteskabet ophører inden varig opholdstilladelse
opnås, medmindre det kan dokumenteres, at det er den
familiesammenførte, der har ansvaret for ægteskabets
ophævelse eller parterne er enige om at ophæve
ægteskabet.
Der skal desuden etableres bedre hjælp til
mennesker, der ønsker at komme ud af tvangsægteskaber,
herunder forbedret økonomisk støtte til krisecentre
for både mænd og kvinder og bedre botilbud og
støtte til mennesker, der er brudt ud af
tvangsægteskaber, eller som har været udsat for
påtvungne ægteskabstiltag.
Det er også nødvendigt, at de unge
får en reel mulighed for at blive oplyst om de forskellige
måder, hvorpå familien kan indramme den unge i en
tvangssituation, som det er usigelig svært dels at erkende og
dels at reagere adækvat på.
Derfor er det bl.a. vigtigt, at kommunerne
får en forpligtelse til at foretage et opsøgende
arbejde blandt unge med anden etnisk oprindelse, hvor det bliver
muligt at fortælle dem, hvordan situationer kan opstå,
hvor tvangen eller presset kan fornemmes, og hvad den unge kan
gøre for at få forældrene eller familien til at
forstå, at sådan fungerer samfundet ikke i Danmark.
SF foreslår derfor familierelaterede
rådgivningsmuligheder, mentorordninger,
konfliktmæglingstilbud m.v., som kan forsøge at bygge
bro mellem generationerne.
Uddannelsesinstitutionerne er helt centrale i
dette arbejde. Som det gælder på alle mulige andre
sociale områder, spiller uddannelse en central rolle for
frigørelse og selvbestemmelse. Derfor bør indsatsen
for at sikre, at unge med anden etnisk baggrund får en
uddannelse, styrkes. Studievejledningen på
uddannelsesinstitutionerne (på alle niveauer) bør
styrkes i en generel bestræbelse på at kunne
støtte unge, der skal bryde med negativ social arv. Dette
vil for unge med anden etnisk baggrund bl.a. bidrage til
højere gennemførelsesprocenter og større
chance for social- og samfundsmæssig succes, hvilket igen vil
styrke den enkelte i frigørelsen fra overleverede
kulturmønstre, som virker hæmmende eller decideret
ødelæggende for den unges liv, herunder f.eks.
tvangsægteskab.
SF forestiller sig også, at både
eksisterende og nye projekter, der arbejder med unge med anden
etnisk baggrund, får økonomisk mulighed for at bidrage
til oplysning om de unges rettigheder og deres muligheder for
hjælp. Særlig interessant for dette arbejde mener SF at
»pigeklubber« for unge piger og kvinder med anden
etnisk baggrund kunne være.
Men også drenge og unge mænd med
anden etnisk baggrund bør gøres til selvstændig
genstand for oplysning om deres rettigheder og muligheder for
hjælp, hvis de forsøges påtvunget et
ægteskab. Desuden vil oplysning om konsekvenserne af og de
alvorlige problemer forbundet med tvangsægteskaber
særlig rettet mod drenge og unge mænd med anden etnisk
baggrund kunne bidrage til at bryde et patriarkalsk
kulturmønsters praksis i Danmark. I et
ligestillingsperspektiv er holdningsbearbejdning blandt visse unge
mænd med anden etnisk baggrund nødvendig,
således at de forstår og respekterer deres
søstres ret til selvbestemmelse.
Gennemgående for arbejdet såvel med de
unge selv som med forældre- og
bedsteforældregenerationerne må være, at de unge
skal rustes til at kunne leve i Danmark på præmisser,
der giver dem muligheder, ikke begrænsninger.
Samtidig skal de opsøgende socialarbejdere
have en vifte af tilbud, de unge kan trække på.
Kommunerne kan ikke spise de unge af med ord, hvis de står
midt i en voldsom konflikt med deres familie. Kommunen skal rent
faktisk være i stand til at hjælpe dem konkret.
Hjælpen skal både rette sig mod det akutte behov og
tilrettelægges med henblik på at etablere reel mulighed
for, at de unge kan bevare en konstruktiv kontakt med familien,
når stormen er drevet over.
Derfor er det af afgørende vigtighed, at
kommunerne får en forpligtelse til at stille en bolig til
rådighed for den unge, der er nødsaget til at forlade
familien for en kortere eller længere tid − en bolig,
hvortil der er knyttet socialpædagogisk bistand, så den
unge får en ordentlig støtte. Samtidig er det vigtigt,
at kommunen får en forpligtelse til at stille med et
beredskab, som giver familien og den unge en mulighed for €"
efter konfrontationen €" at få forbindelse med hinanden
igen og genoptage forholdet på den unges betingelser om
retten til at bestemme over eget liv. Et beredskab kan endvidere
være med til at forhindre, at det overhovedet er
nødvendigt med en konfrontation, idet en form for
mægling kan etablere en dialog mellem familien og den unge,
således at familien forstår, at når de vil deres
barns bedste, er det nødvendigt i Danmark at overlade valget
om den unges fremtid til den unge selv.
Skriftlig fremsættelse
Kamal Qureshi (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om sikring
af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring
af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er
truet af denne tvang.
(Beslutningsforslag nr. B 67).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.