B 65 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede
organismer i naturen.
Fremsat den 12. april 2005 af
Per Clausen (EL),
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL), Line Barfod (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket dansk indsats mod spredning af
gensplejsede
organismer i naturen
Folketinget opfordrer regeringen til i EU og andre
relevante internationale sammenhænge at styrke indsatsen mod
spredning af gensplejsede organismer (gmo€™er) i
naturen, herunder
€" at arbejde for staters og regioners ret til
at oprette gmo-fri zoner, hvor der ikke må udsættes
gensplejsede organismer til dyrkning, og
€" at fremsætte forslag om fuld
mærkning af alle fødevarer, som indeholder eller er
produceret under anvendelse af gensplejsede organismer eller foder
med gmo-indhold.
Folketinget opfordrer i forlængelse heraf
regeringen til at fremsætte lovforslag om, at de kommende
regioner i Danmark kan oprette gmo-fri zoner.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 69 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til
Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3923 og
3925.
Folketinget vedtog den 27. maj 2003
beslutningsforslag nr. B 6 (se Folketingstidende 2002-03,
forhandlingerne side 1801 og 10054, tillæg A side 673 og 676,
tillæg B side 1145 og tillæg C side 564).
Beslutningsforslaget opford rer regeringen til at sikre
opretholdelsen af det nuværende gmo-moratorium i EU, indtil
Europa-Kommissionen har fremsat eller gennemført forslag om
ændring af miljøansvarsreglerne, så disse
omfatter erstatning og ansvar fra gmo-produktion.
Som supplement til denne beslutning er der behov
for en yderligere dansk indsats, da den nuværende
EU-lovgivning ikke vil være i stand til at hindre omfattende
spredning af gmo€™er i naturen.
Reglerne for sameksistens mellem
gmo-afgrøder og ikke-gmo-afgrøder, såfremt
gmo-afgrøder udsættes på dansk jord, er bl.a.
fastsat ud fra dyrkningsforsøg og med den
forudsætning, at ikke mere end 10 pct. af landbrugsjorden vil
blive dyrket med gmo-afgrøder.
Imidlertid viste debatten ved høringen i
forbindelse med udsendelsen af udredningsrapporterne om
sameksistensregler, at for en række afgrøder var det
ikke muligt at fastsætte grænser, og at det, man kan
kalde »den menneskelige faktor«, ikke er
tilstrækkeligt belyst. Ydermere er der ikke lavet scenarier
for, hvad der sker i regioner og lokalområder, hvor der
dyrkes mere end 10 pct. gmo-afgrøder. Forskerne bag
udredningsrapporterne gør også klart, at
sameksistensregler ikke i længden kan forhindre €" men
kun forsinke €" spredning af gmo-afgrøder til andre
afgrøder. Nu foreligger udkast til bekendtgørelse om
kompensation for tab på grund af visse forekomster af
genetisk modificeret materiale og udkast til bekendtgørelse
om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. Begge
udkast til bekendtgørelser er en udmøntning af
sameksistensloven. Det står her klart, at der ikke er
mulighed for erstatning til den landmand, der får forurenet
sin afgrøde med gmo€™er, hvis ikke kilden til
forureningen kan udpeges lige i nærheden, eller hvis
forureningen er under mærkningskravene, hvilket rammer
økologerne særlig hårdt. Samtidig er der en lang
række udgifter, som en landmand ramt af gmo-forurening ikke
vil kunne få dækket.
Flere lande og regioner i EU har ønsket en
anderledes tilgang til hindring af spredning af gmo€™er,
bl.a. med argumenter i forhold til deres regionale
dyrkningsforhold, struktur i landbruget og slet og ret et politiske
ønske om at markere deres region som en økologisk
region eller som en region med særligt fokus på
afgrøder. Denne mulighed forhindres i dag af EU, der vil
give lige markedsadgang til gmo-produkter over hele EU, hvis
produkterne først er godkendt. Godkendelsessystemet er dybt
udemokratisk, og således kan f.eks. gmo-raps godkendes til
udsætning, hvis der ikke er kvalificeret flertal imod. Derfor
kan enkelte stater og regioner blive påtvunget spredning af
gmo-afgrøder, som ikke ønskes af et flertal i
befolkningen, og som skaber konflikter mellem landmænd, hvor
én vil dyrke gmo-afgrøder, og en anden vil beskytte
kvaliteten af afgrøderne.
Mærkning af
gmo-produkter
EU€™s regler for mærkning af
fødevarer friholder visse produkter, som er fremstillet ved
hjælp af gmo€™er, fra at blive mærket. Det
gælder f.eks. æg, mælk og kød fra dyr, der
har været fodret med gmo-foder. Forslagsstillerne vil have
mærkning af alle produkter, som er fremstillet direkte af
gmo€™er, så vel som af produkter, der er
fremstillet ved hjælp af gmo€™er.
Hertil siger Forbrugerrådet (Europaudvalget,
folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del €" bilag
1109): »En mærkning af produkter fra gmo-fodrede dyr
har stor betydning for diskussionen om ophævelse af
moratoriet og evt. dyrkning af gm-afgrøder i Danmark. Langt
størstedelen af de gm-afgrøder, der på
nuværende tidspunkt er aktuelle for dyrkning i Europa, er
foderafgrøder. Derfor vil man åbne mulighed for
omfattende dyrkning af gm-afgrøder uden mærkning af de
resulterende produkter, hvis disse produkter ikke omfattes af
mærkningskrav«.
En manglende mærkning af f.eks. animalske
produkter fremstillet ved hjælp af gmo€™er vil jf.
ovenstående give mulighed for en stor produktion af
gmo-afgrøder, som ikke kan identificeres på den vare,
forbrugeren får, og forbrugeren har derfor ikke mulighed for
at fravælge varen. Det udgør et væsentligt
problem, når over 70 pct. af forbrugerne ifølge en
undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus ikke
vil have gensplejset mad, men hvor forbrugerne med det
nuværende forslag om mærkning fra EU ikke har et frit
valg.
Forslagsstillerne ønsker, at det danske
Folketing skal give forbrugerne denne mulighed.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede
organismer i naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 65).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.