B 61 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer.

Fremsat den 6. april 2005 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Charlotte Fischer (RV), Marianne Jelved (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod
hormonforstyrrende stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige initiativer, bl.a. således

1) at den eksisterende afgift på ftalater fordobles,

2) at der udarbejdes en plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, hudplejeprodukter, hygiejneprodukter og parfume,

3) at miljøministeren udarbejder en redegørelse for, hvorledes afgiftsinstrumentet kan bruges til at afvikle brugen af hormonforstyrrende stoffer, f.eks. i kosmetik,

4) at brugen af hormonforstyrrende stoffer som denatureringsmiddel (f.eks. i parfume) og som fyldstof forbydes,

5) at der udarbejdes en plan for afvikling af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i fødevareemballager og medicinsk udstyr inden for de næste tre år,

6) at det sikres, at offentlige indkøb ikke omfatter produkter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer eller potentielt hormonforstyrrende stoffer,

7) at bevillingerne til forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og sundhedsproblemer samt i renere teknologi øges markant,

8) at bevillingen til forbrugerinformation og mærkning øges med 10 mio. kr. årligt, bl.a. til forstærkning af arbejdet i Informationscenter Miljø og Sundhed samt Forbrugerrådet, og til at samarbejdet med de folkeoplysende organisationer opprioriteres,

9) at der afsættes 25 mio. kr. til genopretning af miljøkontrollen, herunder kontrollen med farlige kemikalier, og

10) at Danmark intensiverer sin indsats i arbejdet med at få de hormonforstyrrende stoffer ind under EU€™s autorisationsordning (REACH) og sin indsats for at påvirke arbejdet i EU€™s videnskabelige komiteer, således at dansk viden omsættes til international viden.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

I dag har Danmark verdensrekord i forekomsten af testikelkræft. Hver ottende kvinde kan regne med at få brystkræft. Stadig flere drenge fødes med deforme kønsorganer. Unge mænds sædkvalitet er ofte så dårlig, at de ikke vil kunne blive biologiske fædre. Mange undersøgelser tyder på, at disse sygdomme hænger sammen med forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Det drejer sig om stoffer, som virker som det kvindelige kønshormon østrogen eller som det mandlige kønshormon testosteron. Andre påvirker skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der styrer væksten.

Generelt gælder det for disse stoffer, at den menneskelige hormonbalance påvirkes negativt. Da mange funktioner €" f.eks. reproduktion, vækst og psykisk udvikling €" styres af hormonbalancen, må enhver hormonpåvirkning betragtes som potentielt farlig for den enkelte, men også for dennes efterkommere. Der kan være tale om irreversible påvirkninger.

Stofferne forekommer i vidt forskellige produkter som læbestifter, shampooer, cremer, bilplejemidler, konserveringsdåser, undervognsbelægninger, legetøj, lampeskærme, blodposer osv.

Med hensyn til effekter på miljøet er der påvist en sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos dyr. Der er set tvekønnethed, nedsat formeringsevne og immundefekter hos vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening med store koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer. Virkninger er set på bl.a. havsnegle, fisk, fugle og pattedyr. En undersøgelse fra Østjylland viste, at 26 pct. af skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk.

Med begrebet hormonforstyrrende stoffer refereres der i dette beslutningsforslag til de stoffer, som af EU er vurderet som enten hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, og som produceres i mængder over 1000 t . Desuden refereres der til en række stoffer, som produceres i mængder under 1000 t. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over disse stoffer, men det drejer sig blandt andet om parabener og syntetiske muskforbindelser.

Ad 1

Det Radikale Venstre ønsker at fordoble afgiften på alle blødgørere €" de såkaldte ftalater, som er mistænkt for at forringe forplantningsevnen og at føre til hormonrelaterede sygdomme som f.eks. brystkræft og testikelkræft. Baggrunden for forslaget er, at der i dag findes gode alternativer til blødgørerne. Danisco har eksempelvis udviklet et ufarligt alternativ til de nuværende blødgørere. Alternativerne bruges blot ikke i tilstrækkeligt omfang. En fordobling af afgiften på produkter, der er omfattet af pvc-afgiftsloven (lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater), vil føre til, at producenterne vil se sig om efter alternativer til de farlige ftalater .

En fordobling af afgiften vil betyde et provenu på ca. 45 mio. kr. Pengene skal bruges til at nedbringe skatten på arbejde.

Det er sund fornuft at sænke skatten på det menneskelige arbejde og øge afgiften på de kemikalier, som er farlige for både mennesker og natur.

Ad 2, 3 og 4

En væsentlig kilde til påvirkning af den menneskelige organisme med hormonforstyrrende stoffer kommer fra kosmetikprodukter og hudpleje- og hygiejneprodukter.

De stoffer i kosmetik, som bl.a. er mistænkt for at være hormonforstyrrende, er:

Visse parabener , der bruges som konserveringsstoffer,

visse ftalater , der anvendes som denatureringsmidler og

parfumestoffer, såsom visse syntetiske muskforbindelser.

Parabener : Når det gælder hormonforstyrrende effekter af parabener, peger de videnskabelige undersøgelser i flere retninger. In vitro-forsøg viser, at to af parabenerne, isobutyl - og butylparaben , er hormonforstyrrende. Propylparaben er muligvis også hormonforstyrrende. De sidste to af de mest anvendte parabener, æ tyl - og metylparaben , har ikke udvist samme hormonforstyrrende effekter, som de tre andre parabener.

Ftalater : Ftalater, som anvendes i kosmetik, er:

DEP, dietylftalat: anvendes som denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,

DMP, dimetylftalat: anvendes som denatureringsmiddel i alkohol i kosmetik,

DBP, dibutylftalat har været anvendt i neglelak og hårspray.

Syntetiske muskforbindelser : Greenpeace har netop offentliggjort en undersøgelse af 36 tilfældigt udvalgte parfumer. Næsten alle parfumerne viste sig at indeholde syntetiske muskforbindelser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Desuden indeholdt flere af parfumerne DEP, der i kroppen omdannes til MEP. MEP er under mistanke for at påvirke dna i sæd.

Forskere anbefaler, at gravide, ammende og børn skal undgå produkterne. Ftalaterne fra parfumerne optages gennem huden og går ud i blodbanen og/eller i brystmælken hos ammende.

Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet skal der udarbejdes en samlet plan for afvikling af alle hormonforstyrrende stoffer (herunder potentielt hormonforstyrrende stoffer) i kosmetikprodukter m.fl. Redskaberne hertil er: markante afgifter, frivillige aftaler med store indkøbskæder og producenter og forsøg med nationale forbud i forhold til de stoffer, hvor man fra dansk side vurderer at have tilstrækkeligt bevis for stoffernes skadelige virkning. Et udgangspunkt kunne f.eks. være at sige, at alle stoffer, som optages i ammende mødres brystmælk, forbydes ud fra en forsigtighedsbetragtning.

Ad 5

Det Radikale Venstre foreslår endvidere, at der udarbejdes en plan, som sigter på at få ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer ud af emballager til fødevarer i løbet af de næste 3 år. Der findes i dag emballager, som ikke indeholder blødgørere.

Idet vi ved, at ftalater i fødevarer optages i den menneskelige organisme, er det oplagt at sikre et totalt forbud mod anvendelse af blødgørere i film og andre emballager til fødevarer. I dag er det sådan, at forudsætningen for at kunne bruge Fødevareministeriets kvalitetsmærke er, at emballagerne ikke indeholder blødgørere. Det samme burde gælde al emballage til fødevarer.

I det omfang de fælles EU-regler forhindrer et sådant forbud, må gennemførelsen sikres gennem afgifter, aftaler og forhandling i EU. Danmark vil stå stærkt ved disse forhandlinger, idet der findes erstatningsstoffer, og fordi blødgørerne udgør en trussel mod både sundheden og miljøet.

En lignende plan bør udarbejdes for medicinsk udstyr, f.eks. blodposer.

Ad 6

Det offentlige indkøber hvert år for 105,6 mia. kr. varer. Den offentlige indkøbspolitik kan således bruges til at styre produktudviklingen i den rigtige retning. Dette redskab skal bringes i anvendelse i forhold til de hormonforstyrrende stoffer.

Ad 7

Samtidig er det nødvendigt at øge bevillingerne til forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og miljø- og sundhedsproblemer. Ligeledes skal der afsættes ekstra midler til at forske i renere teknologi. De ekstra midler skal afsættes som en del af en samlet plan for udviklingen i forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNI, som Det Radikale Venstre vil foreslå.

De nuværende åremålsbegrænsede puljeordninger til forskning i hormonforstyrrende stoffer bør gøres permanente for at sikre kontinuiteten i forskningen.

Ad 8

Det mindste, forbrugerne kan kræve, er at få ren besked €" i form af varedeklarationer og mærkningsordninger. Derfor bør dette arbejde opprioriteres med udgivelse af klare forslag til, hvad forbrugerne trygt kan købe. Informationscenter Miljø og Sundhed er i den sammenhæng en stor hjælp, men området behøver langt flere ressourcer, hvis der skal kunne hentes information om alle produktgrupper. Ligeledes er det oplagt at inddrage de folkeoplysende organisationer i arbejdet. Det Radikale Venstre foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt til styrkelse af informationsindsatsen. På baggrund af den igangsatte evaluering af arbejdet i Informationscenter Miljø og Sundhed skal der tages stilling til videreførelsen af centerets arbejde.

Ad 9

Endelig er det vores krav, at bl.a. kemikalieenheden i Miljøministeriet og miljøkontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser opprioriteres efter regeringens besparelser. Forudsætningen for at kunne kontrollere, om industrien overholder lovgivningen, er, at der er medarbejdere til at foretage kontrollen, f.eks. af indholdet af ftalater i legetøj og kosmetik. Kontrollen blev alene fra 2003 til 2004 reduceret med 9 årsværk. Ligeledes blev kemikaliekontrollen i Danmarks Miljøundersøgelser reduceret med 20 pct. i 2002 og med yderligere 40 pct. fra 2004 til 2007. Til denne opprioritering ønskes afsat 25 mio. kr.

Ad 10

Indsatsen mod de hormonforstyrrende stoffer skal også udkæmpes i EU. For øjeblikket er der tvivl om, hvorvidt de hormonforstyrrende stoffer bliver omfattet af den nye autorisationsordning for kemikalier (REACH). Danmark skal arbejde aktivt på at skaffe sig alliancepartnere i kampen for, at de hormonforstyrrende stoffer omfattes. Ligeledes må Danmark sørge for at gøre sin stemme og indflydelse gældende i alle internationale komiteer og organer, som har betydning for den internationale holdning til disse stoffer. Det kræver først og fremmest ressourcer i de ansvarlige ministerier og styrelser. Disse er i de senere år blevet beskåret kraftigt.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod
hormonforstyrrende stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Jf. EU€™s liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.

Jf. EU€™s liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende, http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110400.htm.

² Jf. oversigt over afgiftssatser, http://www.skat.dk/tal_statistik//satser_og_beloeb/227.html?rel.