Bilag 1

5 pjecer fra Arbejdsdirektoratet om efterløn

1) Om at få fleksibel efterløn

Arbejdsdirektoratet Maj 2003

Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du har konkrete spørgsmål om din efterløn, kan du spørge din a-kasse.

Den fleksible efterløn

Du kan gå på efterløn, når du fylder 60 år.

Den fleksible efterløn gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det nu er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen.

Men der er også flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie.

De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Med et efterlønsbevis er du yderligere sikret retten til at gå på efterløn på et hvilket som helst tidspunkt, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

Samtidig med indførelsen af den fleksible efterløn blev folkepensionsalderen sat ned til 65 år for alle, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Hvad er et efterlønsbevis?

Efterlønsbeviset er en erklæring fra din a-kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse om betingelserne under »Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«

Du kan få udstedt et efterlønsbevis, når du fylder 60 år - også selv om du bor i udlandet. Opfylder du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive udstedt med virkning fra det tidspunkt.

Cirka 2 måneder før du fylder 60 år, sender a-kassen dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og sende tilbage til a-kassen. Beviset har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning om et efterlønsbevis.

Husk derfor at sende ansøgningen til din a-kasse!

Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Hovedbetingelsen for at få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men ikke 65 år.

Derudover skal du opfylde disse betingelser:

Medlemsperiode og efterlønsbidra g

Hovedreglen er, at du skal have været medlem af en a-kasse - og indbetalt efterlønsbidrag - i mindst 25 år inden for de seneste 30 år.

Men der er en overgangsordning. Denne ordning sikrer, at alle, der kunne opfylde kravet om medlemskab efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye regler.

Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden skal mindst være på 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Hvis du er født mellem den 1. marts 1952 og den 1. april 1959, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal dog have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til dit fyldte 60. år.

Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med efterlønsbidrag skal mindst være på 20 år inden for de seneste 25 år.

Ret til dagpenge

Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt, eller du skal modtage overgangsydelse.

Det betyder bl.a., at du skal opfylde det gældende beskæftigelseskrav, eller - hvis du er ledig - må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op.

Desuden skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal derfor vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning hertil i længere tid på grund af sygdom.

Udlandet
Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til kravene for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. Din a-kasse kan oplyse dig om reglerne.

Pensionsformuen
For at få et efterlønsbevis skal a-kassen opgøre værdien af din pensionsformue lige før dit fyldte 60. år.

A-kassen skal lave opgørelse over alle dine pensioner til brug for at beregne og vejlede om fradrag i efterlønnen. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger fra bl.a. pensionskasser og de myndigheder, der forvalter pensionsordningerne. De indberettede pensionsbeløb skal suppleres med dine egne oplysninger.

Hvis du venter med at gå på efterløn

Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Disse betingelser skal være opfyldt:

- Du skal have et efterlønsbevis.

- Du skal vente med at gå på efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra.

- Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer.

- Du må ikke have modtaget delpension.

Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele:

Højere efterløn

Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Størrelsen af efterlønnen bliver kun begrænset af den højeste dagpengesats. Og efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der står i beviset.

Mindre fradrag i efterlønnen

Der vil kun ske fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som udbetales løbende i perioden med efterløn.

Skattefri præmie

Du vil få ret til at optjene en skattefri præmie. Præmien optjenes, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. Der kan højst ske optjening af præmie for 12 gange 481 timer. Hver portion udgør ca. 9.200 kr. for fuldtidsforsikrede og ca. 6.100 kr. for deltidsforsikrede i 2001. Præmien kan højst blive på i alt ca. 110.000 kr./ 73.400 kr. i 2001-tal. Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og i et andet EØS-land.

Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du fylder 65 år. Det er a-kassen, som udbetaler præmien.

Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag.

Hvornår har du ret til at overgå til efterløn?

Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension.

Det er ikke en betingelse for at gå på efterløn, at du har fået et efterlønsbevis.

Men du skal stort set opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for at få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et efterlønsbevis, kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere under » Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«

På efterlønstidspunktet skal du have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen.

Ønsker du at overgå fra delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn inden delpensionen bortfalder.

Ønsker du at overgå fra overgangsydelse til efterløn, skal du søge om efterløn inden retten til overgangsydelse udløber. Du skal skriftligt søge om efterløn hos din a-kasse. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning.

Husk derfor at sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse!

Efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret

Hovedreglen for at få efterløn som fuldtidsforsikret er, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år har været fuldtidsforsikret, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn.

Hvis du er født før den 1. juli 1949, kan du også opfylde kravet om fuldtidsforsikring, hvis du har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du overgår til efterløn. Du skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger lige inden du overgår til efterløn.

Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede.

Hvor meget kan du få?

Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb.

Går du på efterløn mindre end to år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan efterlønnen højst være på et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats. Det er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 535 kr. og 357 kr. om dagen (2001). Det svarer til ca. 139.000 kr. for en fuldtidsforsikret og ca. 93.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).

Venter du med at gå på efterløn til mindst 2 år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan du derimod få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Du skal samtidig have haft tilstrækkeligt arbejde - se under » Hvis du venter med at gå på efterløn«. Den højeste dagpengesats er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 588 kr. og 392 kr. om dagen (2001). Det svarer til ca. 153.000 kr. for en fuldtidsforsikret og ca. 102.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).

Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på efterlønsbeviset.

Overgår du fra overgangsydelse til efterløn, får du udbetalt en fast sats på 82 pct. af den højeste dagpengesats som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret.

Fradrag for pensioner

I dette afsnit beskrives hovedprincipperne for fradrag i efterlønnen for pensioner.

Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om.

Hvis du går på efterløn, før 2-års-reglen kan opfyldes, har alle dine pensionsordninger indflydelse på din efterløn. Dette gælder, hvad enten der er tale om alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger og ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, skal fradrages. Det er uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej, eller om den først kan komme til udbetaling, når du fylder 65 eller 67 år.

Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, arbejdsmarkedets tillægspension ATP, eller pension til efterlevende børn.

Den pension, der bliver lagt til grund for fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år eller den årlige ydelse. Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger.

For pensioner med løbende livsvarige ydelser beregner a-kassen fradraget i et pensionsbeløb, der svarer til 80 pct. af værdien af den årlige ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som 60-årig.

For alle øvrige pensionsordninger (f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner) beregner a-kassen en årlig ydelse på grundlag af den pensionssum, der er på 60-års-dagen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af pensionssummen. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60 pct. af den årligt beregnede ydelse.

Hvis der i dine pensioner indgår ordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kommer de til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal der ske fradrag for de udbetalte beløb. Bundfradraget kan ikke benyttes. Fradraget sker fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget er på 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Bundfradrag
Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger skal beregnes, skal der fratrækkes et bundfradrag på mindst 10.600 kr. Der gælder dog en særlig overgangsordning, hvis du får udstedt et efterlønsbevis i perioden 1999 til 2002. Bundfradraget udgør følgende:

2001: 21.300 kr. årligt

2002: 16.000 kr. årligt

Bundfradraget kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.

Fra overgangsydelse

Overgår du til efterløn fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for udbetalte pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. Der er intet bundfradrag, og fradraget sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Eksempler på fradragets beregning: Fradrag for livsvarige årlige ydelser

Hvis dit årlige pensionstilsagn er på 100.000 kr., og pensionen ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, skal der årligt fratrækkes 41.640 kr. i efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.

Det årlige fradrag er beregnet på denne måde:

80 pct. af 100.000 kr. = 80.000 kr.

80.000 kr. - 10.600 kr. = 69.400 kr.

60 pct. af 69.400 kr. = 41.640 kr.

Fradrag for øvrige pensionsordninger

Hvis værdien af depotet ved dit fyldte 60. år er på 500.000 kr., skal der årligt fratrækkes 8.640 kr. i efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.

Det årlige fradrag er beregnet på denne måde:

5 pct. af 500.000 kr. = 25.000 kr.

25.000 kr. - 10.600 kr. = 14.400 kr.

60 pct. af 14.400 kr. = 8.640 kr.

Hvis du først går på efterløn, når 2-års-reglen er opfyldt

Der skal kun ske fradrag i efterlønnen for pension fra ordninger, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.

Fradraget i efterlønnen udgør 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.

Hvis en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, påvirker den ikke efterlønnen.

Eksempel på beregning af fradrag for pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold: 
Hvis din årlige løbende udbetaling af pension udgør 100.000 kr., vil det årlige fradrag i din efterløn udgøre 55.000 kr.

Det årlige fradrag er beregnet på denne måde:

55 pct. af 100.000 kr. = 55.000 kr.

Arbejde i efterlønsperioden

Frivilligt, ulønnet arbejde

Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler.

Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land.

Arbejde m.v. i efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Lønarbejde
I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i efterlønnen.

Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, d.v.s. time for time. Reglerne om supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden.

Selvstændig virksomhed

I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid.

Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden.

Timer ved selvstændig virksomhed fratrækkes også i efterlønnen.

Du kan læse mere i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.«

Indtægter, der skal trækkes fra efterlønnen

Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelsen der ved flytning til udlandet udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter. Det gælder:

- Løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor.

- Indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde.

- Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v.

- Legater.

Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen

En række indtægter skal ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder:

- Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende.

- Efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik.

- Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

- Krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

- Efterløn efter § 8 i funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i Hovedaftalen og § 2 b m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter § 2 a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene.

- Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

- Forpagtningsafgift.

- Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

- Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag.

- Invaliditetsydelse.

- Invalidepensioner.

Ophold i udlandet

I efterlønsperioden skal du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Du kan opholde dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses.

Opholder du dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager ophold her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn.

Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af a-kassen. Du kan spørge din a-kasse om reglerne.

Du skal give a-kassen besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder.

Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis du arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land. Men du kan fortsat få din efterløn. Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Retten til efterløn stopper

Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du har optjent ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du er fyldt 65 år.

Dine pligter

Du skal fortsætte med at være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal betale medlemsbidrag.

Du skal hver måned indsende et efterlønskort til din a-kasse. A-kassen kan dog vælge, at du kun skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde, eller hvis du ikke skal have udbetalt efterløn.

Du har pligt til at oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan f.eks. være, at du har søgt om eller modtager social pension, eller at du har arbejde.

Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Spørg din a-kasse.

Udbetalingen af efterløn

A-kassen udbetaler efterlønnen for enten 4 ugers eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned.

Efterlønnen skal senest være til disposition den sidste bankdag i måneden.

A-kassen ordner det praktiske

Du skal søge om efterløn hos din a-kasse. A-kassen undersøger derefter, om du har ret til efterløn.

Hvis du har yderligere spørgsmål om efterløn, kan du spørge din a-kasse.

2) Efterlønsbeviset €" og den senere overgang til efterløn

(Da du fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, gælder denne folder for dig)

Arbejdsdirektoratet, august 2001.

Tillykke med dit efterlønsbevis

Dit efterlønsbevis er bevis på, at du på bevistidspunktet opfylder betingelserne for at få efterløn.

Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til

Beviset giver dig følgende rettigheder:

- Ret til senere at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

- Ret til at få beregnet din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset, hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus. Det er en fordel, hvis du senere vælger at gå ned i arbejdsindtægt.

Hvis du venter med at gå på efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og du i denne periode har arbejdet tilstrækkeligt, har du mulighed for at opnå en række fordele:

- Mulighed for at optjene timer til brug for den skattefri præmie.

- Mulighed for efterløn svarende til den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden.

- Mulighed for et lempeligere pensionsfradrag.

Du skal være opmærksom på

Selv om du har et efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de andre betingelser for ret til efterløn, hvis du går på efterløn. Det betyder, at du ved overgangen til efterløn skal kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Hvis du er ledig, må du ikke have opbrugt din dagpengeret.

Du skal være medlem af en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Nu hvor du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale det særlige efterlønsbidrag, men kun medlemsbidrag til a-kassen.

Endelig skal du have bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

2-års-reglen

Hvis du venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, har du som nævnt mulighed for at opnå en række fordele. Det gælder præmieordningen, den høje efterlønssats og det lempelige fradrag for pension. For at du kan opnå disse fordele, er det en betingelse, at du opfylder 2-års-reglen.

2-års-reglen indebærer, at du skal have haft efterlønsbeviset i mindst 2 år, og du skal have haft tilstrækkeligt arbejde. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land. Hvis du er fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du have haft arbejde i mindst 3.120 timer i perioden. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig erhvervsdrivende, skal du have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden. Du kan ikke opfylde 2-års-reglen, hvis du går på efterløn i denne periode, eller hvis du har fået delpension.

Den skattefri præmieordning

Når du har opfyldt 2-års-reglen, kan du optjene ret til en skattefri præmieportion, hver gang du har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Du kan optjene præmie, selv om du på dette tidspunkt er overgået til efterløn. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca. 6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange 481 timer (svarende til 5.772 timer). Du skal være opmærksom på, at hvis du får dagpenge eller efterløn i perioden, vil din præmie blive reduceret, hvis ydelserne og præmien tilsammen overstiger de 5.772 timer. Du kan optjene timer til den skattefri præmie indtil den dag, hvor du fylder 65 år.

Du kan få udbetalt din skattefri præmie, når du fylder 65 år. Præmien udbetales med satsen på den dag, hvor du fylder 65 år. Det er a-kassen, der udbetaler præmien. Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, når du går på efterløn, kan du ikke optjene den skattefri præmie.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om præmieordningen.

Høj efterlønssats

Hvis du opfylder 2-års-reglen, kan du få efterløn med samme sats som din dagpengesats.

Beregningen af din efterløn sker efter reglerne for beregning af dagpenge for enten lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller kombinationsforsikrede.

Du kan vælge, om beregningen skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller om beregningen skal ske på baggrund af din indtægt m.v. før overgangen til efterløn. Hvis du opfylder betingelserne på bevistidspunktet, kan du også vælge at få den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige. Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, når du går på efterløn, kan du højst få 91 pct. af den maksimale dagpengesats.

Din a-kasse kan orientere dig nærmere om disse regler.

Fradrag for pension

Hvis du opfylder 2-års-reglen, skal der kun ske fradrag i din efterløn for de pensioner, som er led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Der skal således ikke ske fradrag for f.eks. kapitalpension eller privattegnede ratepensioner. Dette gælder uanset, om du hæver pensionen eller ej.

Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, når du går på efterløn, sker der også fradrag i efterlønnen for alle dine pensioner, f.eks. kapitalpensioner og privattegnede pensioner. Det gælder, uanset om du hæver pensionen eller ej.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om disse regler.

Overgang til efterløn

Når du ønsker at gå på efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.

Du kan læse mere om dine rettigheder og pligter i efterlønsordningen i pjecen »Om at få fleksibel efterløn«, som du kan få i din a-kasse.

Er du i tvivl

Hvis du er i tvivl, kan du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til den fleksible efterløn.

3) Om at få efterløn

(Hvis du er fyldt 60 år før den 1. juli 1999)

Indledning

Efterlønsordningen blev ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før 1. juli 1999, er du dog som udgangspunkt omfattet af de »gamle« regler. Det betyder bl.a., at du først bliver folkepensionist, når du fylder 67 år.

Denne pjece beskriver de gamle efterlønsregler. Samtidig beskriver den de nye muligheder for arbejde og optjening af præmie, som gælder fra 1. juli 1999.

Tilbuddet om efterløn gælder kun, hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse). Både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan overgå til efterløn, og overgang kan bl.a. ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne. Du skal aflevere ansøgningen om efterløn til din a-kasse, som også udbetaler efterlønnen.

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din skriftlige ansøgning om efterløn.

Du skal være opmærksom på, at efterløn er et engangstilbud , men hvis du udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet, har du dog ret til én gang at genindtræde i ordningen. Hvis du derimod udtræder af ordningen af andre grunde eller mister retten til efterløn, kan du ikke genindtræde i ordningen.

Du kan bo i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne og få efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Efterlønsbevis

Hvis du opfylder betingelserne for efterløn, men gerne vil vente med at gå på efterløn, kan du få et efterlønsbevis. Det giver dig en række fordele:

- Ret til at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

- Ret til at få beregnet din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset, hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus.

- Ret til at optjene timer til brug for den skattefri præmie.

Men selv om du har et efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de andre betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn. Få derfor din a-kasse til at kontrollere, om du opfylder betingelserne for efterløn på det tidspunkt, hvor du ønsker at overgå.

Betingelser for at få efterløn

For at få efterløn skal du:

- være fyldt 60 år, men ikke 67 år,

- have været medlem af en a-kasse i sammenlagt mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemsperiode, hvis du har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 og indtil overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være 10 år inden for de sidste 15 år,

- have ret til dagpenge, hvis du var ledig, eller få overgangsydelse eller delefterløn,

- have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Ret til dagpenge

Det er en betingelse for at overgå til efterløn, at du har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, eller at du får overgangsydelse.

Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet. Har du f.eks. på grund af sygdom været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid, skal a-kassen vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet. Din a-kasse kan oplyse om disse regler.

Når du har fået dit efterlønsbevis, har du ret til at gå på efterløn, selvom du eventuelt i mellemtiden skulle blive syg. Du kan læse mere om efterlønsbevis i folderen »Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)«. Din a-kasse kan også oplyse om disse regler.

Hvis du vil gå på efterløn efter forudgående ledighed, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige begrænsninger i dagpengerettens varighed for personer, der er fyldt 60 år.

Udlandet
Arbejdsløshedsforsikring og arbejde i udlandet kan som hovedregel ikke tælle med til kravene for efterløn. Men der er nogle undtagelser. Få reglerne at vide i a-kassen.

Social pension

Hvis du får udbetalt dansk social pension, kan du ikke samtidig få efterløn. Det samme gælder med visse undtagelser, hvis du får udbetalt udenlandsk social pension. A-kassen kan oplyse nærmere herom.

Får du invaliditetsydelse, har du dog ret til efterløn.

Hvis du har en ansøgning om social pension under behandling, skal du oplyse a-kassen om det.

Efterløn som fuldtidsforsikret/deltidsforsikret

For at have ret til efterløn som fuldtidsforsikret skal du, udover at opfylde de almindelige betingelser, samtidig have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Heraf skal du have været fuldtidsforsikret i de sidste 26 uger, før du overgår til efterløn.

Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede.

Arbejde i efterlønsperioden

De "gamle" regler om arbejde i 200 timer m.v.

Du er som udgangspunkt omfattet af de "gamle" regler. Det vil sige, at du skal ophøre fuldstændigt med dit arbejde, når du overgår til efterløn. Du vil i efterlønsordningen højst kunne arbejde i 200 timer pr. kalenderår, og du må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. Dit arbejde inden for 200 timers reglen medfører ikke fradrag i efterlønnen.

Hvis du er fritstillet eller lignende, kan du først overgå til efterløn, når opsigelsesvarslet er udløbet. Det gælder også, selv om løn m.v. for resten af ansættelsesperioden udbetales på én gang som f.eks. fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du kun overgå til efterløn, hvis den selvstændige virksomhed ophører helt. Der gælder dog særlige regler for visse mindre jordbrug, der drives som bibeskæftigelse. Du har også mulighed for at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om de særlige regler herom.

Regler om fleksibel efterløn

Du har også mulighed for at vælge at fortsætte på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om du får efterløn.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger den fleksible efterløn, gælder dette valg for hele efterlønsperioden. Har du valgt at være omfattet af 200-timers-reglen, kan du efterfølgende vælge at arbejde efter de nye regler.

Hvis du vælger at være omfattet af de nye regler om den fleksible efterløn, når du går på efterløn, kan du fortsætte dit arbejde, og du kan arbejde ubegrænset fra første dag. I den fleksible efterløn medfører dit arbejde fradrag i efterlønnen time for time.

Hvis du ved overgangen til efterløn vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan du godt overgå til efterløn, selv om du får løn m.v. Beløbet vil i dette tilfælde medføre fradrag i din efterløn.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du overgå til efterløn, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes, eller den selvstændige virksomhed ophører helt. Du har mulighed for at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn«. Din a-kasse kan også vejlede dig nærmere om de særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende.

Du kan læse mere om arbejde i efterlønsperioden under »Arbejde i efterlønsperioden«.

Overgang fra delpension til efterløn

Selv om du i en periode har fået delpension, er du ikke afskåret fra at overgå til efterløn.

For at kunne få efterløn som fuldtidsforsikret, er det en betingelse, at du var berettiget til fuldtidsefterløn på det tidspunkt, hvor du overgik til delpension. Herudover skal din ansøgning om efterløn være afleveret i a-kassen, inden delpensionen bortfalder. Hvis betingelserne for fuldtidsefterløn ikke er opfyldt, vil du eventuelt kunne få efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede.

Social- og sundhedsforvaltningen i din kommune og din a-kasse kan rådgive dig om forholdet mellem delpension og efterløn.

Hvor meget udgør efterlønnen?

Der er to trin i efterlønsordningen. Trin 1 svarer i beløb til dagpengene. Trin 2 kan højst være 82 pct. af dagpengenes maksimum.

Ved overgangen til efterløn beregnes din efterlønssats, medmindre du allerede får dagpenge. Din efterlønssats er afhængig af, om du har ret til efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret. Hvis du har et efterlønsbevis, kan du vælge, om beregningen skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller på baggrund af din indtægt m.v. før overgangen til efterløn. Beregningen sker på samme måde, som hvis du skulle have dagpenge.

Efterlønnen på trin 1 kan ligesom dagpengene højst være 90 pct. af din arbejdsindtægt, men kan dog aldrig være højere end den maksimale dagpengesats.

Når du skifter til efterlønnens trin 2, kan du højst få 82 pct. af den maksimale sats. Hvis din sats på trin 1 var mindre end 82 pct.-satsen, fortsætter du med det beløb, du fik på trin 1.

Hvis din beregnede dagpengesats er mindre end 82 pct., har du i visse tilfælde ret til en mindstesats på 82 pct. af dagpengenes maksimum.

Satserne m.v. kan du få oplyst i din a-kasse.

Hvor lang er trin 1-perioden?

Du har ret til efterløn på trin 1 lige så længe, som du ville have haft ret til dagpenge. Perioden kan derfor længst være 30 måneder. Se dog 63-års-reglen nedenfor.

Hvis du har været ledig og fået dagpenge m.v. før overgangen til efterløn, fragår den periode i din trin 1-periode. Har du f.eks. været ledig i 12 måneder før overgangen til efterløn, har du ret til efterløn i 18 måneder på trin 1. Hvis du har været ledig i 30 måneder eller mere, starter du på trin 2.

Forbruget af din trin 1-periode starter, når du overgår til efterløn. Dette gælder uanset, om du vælger at arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen. Det gælder også, selv om du på grund af fradrag for f.eks. arbejde i en periode ikke får udbetalt efterløn.

Hvis du venter med at overgå til efterløn til du er fyldt 63 år og har du på overgangstidspunktet ret til dagpenge i mindst 24 måneder, har du ret til efterløn på trin 1 i hele efterlønsperioden.

Hvis du har fået delpension, fragår delpensionsperioden i perioden med ret til efterløn på trin 1. Hvis du har fået delpension, før du fylder 63 år, kan du ikke blive omfattet af 63-års-reglen.

Spørg din a-kasse om længden af din periode med efterløn på trin 1, før du søger om efterløn.

Arbejde i efterlønsperioden

Frivilligt, ulønnet arbejde

Uanset, om du vælger at arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, har du i visse tilfælde mulighed for at udføre frivillige, ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Du kan også læse mere om frivilligt, ulønnet arbejde i pjecen »Hvad må jeg, når jeg modtager dagpenge og efterløn?«

Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land

Arbejde m.v. i efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Hvis du vælger at arbejde inden for 200-timers-reglen

Lønarbejde
Efter denne regel må du højst udføre lønarbejde i 200 timer hvert kalenderår. Timerne medfører ikke fradrag i din efterløn. I det kalenderår, hvor du overgår til efterløn, reduceres de 200 timer dog forholdsmæssigt. Selv om arbejdet er ulønnet, skal arbejdstimerne opgøres inden for 200-timers-reglen.

Selvstændig virksomhed

I efterlønsperioden må du ikke begynde eller videreføre en selvstændig virksomhed uden at du har fået tilladelse til det. Du må heller ikke arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Arbejde på visse mindre jordbrug er dog tilladt inden for 200-timers-reglen. Endvidere er der mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed inden for 200-timers-reglen.

Begynder du anden selvstændig virksomhed, mens du får efterløn, skal du overgå til at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, eller udtræde af efterlønsordningen.

5-ugers-reglen
I de første 5 uger efter overgangen til efterløn må du ikke arbejde. Perioden regnes fra den dato, hvor du overgår til efterløn.

Hvis du arbejder ud over det tilladte

Arbejder du i de første 5 uger i efterlønsperioden, eller arbejder du mere end 200 timer om året eller mere end det reducerede timetal i overgangsåret, kan du ikke arbejde efter 200-timers-reglen, men skal overgå til at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Hvis du ikke ønsker dette, må du udtræde af ordningen.

Den skattefri præmie

Arbejde inden for 200-timers-reglen kan ikke medregnes til optjening af den skattefri præmie (se om skattefri præmie i afsnittet - Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen).

Opgørelse af arbejdstimerne €"omregning

Din faktiske arbejdstid må ikke overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Hvis arbejdstiden skal beregnes ved omregning af indtægten til timer, må den beregnede arbejdstid heller ikke overstige 200 timer.

Indtægten skal omregnes til timer, hvis arbejdstiden ikke kan kontrolleres, f.eks. fordi arbejdet udføres hjemme eller aflønnes med provision. Det samme gælder, hvis indtægten er væsentligt højere end normal løn for det pågældende arbejde. Omregningen til timer sker ved, at indtægten divideres med den gældende omregningssats. Spørg i din a-kasse hvis du er i tvivl om din arbejdstid er kontrollabel.

Eksempel:
Indtægt 1.000 kr.

Omregningssats 144,20 (2001)

Beregnet arbejdstid:

1.000 : 144,20 = 6,93 timer.

For visse typer arbejde er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks. undervisningsarbejde.

Hvis du som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller større ombygning af dit eget hus eller fritidshus, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor du personlig deltager. Dine arbejdstimer i perioden med personlig medvirken skal ikke medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer.

Spørg i din a-kasse, hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.

A-kassen skal have besked

På efterlønserklæringen skal du bl.a. oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. Hvis du i årets løb arbejder mere end 200 timer, skal du straks give a-kassen besked.

Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger/mere end 200 timer

I særlige tilfælde kan du få tilladelse til at begynde eller beholde en beskæftigelse, selv om beskæftigelsen vil betyde arbejde i de første 5 uger eller mere end 200 timer årligt.

Tilladelsen vil altid medføre, at indtægten (bruttobeløbet) for arbejde ud over 200 timer fratrækkes i efterlønnen.

Det er din a-kasse, der kan give tilladelse til, at du arbejder i de første 5 uger efter overgangen til efterløn eller op til 300 timer pr. kalenderår. Ansøgningen skal afleveres til a-kassen, som også kan oplyse nærmere om reglerne.

Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen

Lønarbejde

Vælger du at arbejde efter denne regel, må du have lønarbejde i ubegrænset omfang i efterlønsperioden, men mod fradrag fra første arbejdstime. Du må gerne arbejde lige efter overgangen til efterløn.

Under den fleksible efterløn er alle former for lønarbejde som udgangspunkt tilladt, men du må dog ikke have lønarbejde i en virksomhed, som ejes eller drives af din ægtefælle, og du må heller ikke have lønarbejde i en virksomhed, som du selv eller din ægtefælle har bortforpagtet.

Selvstændig virksomhed, som tidligere har været drevet som din hovedbeskæftigelse
Inden for visse rammer har du mulighed for at videreføre en selvstændig virksomhed. Det kan du, hvis du har drevet virksomheden som din hovedbeskæftigelse i mindst de 3 seneste hele regnskabsår lige inden overgangen til efterløn.

Du kan enten nedsætte din arbejdstid til 18 1/2 time fast pr. uge, hvor der sker fradrag for 18 1/2 time pr. uge. Eller du kan videreføre en virksomhed i indtil 962 timer pr. år, hvis virksomheden alene er baseret på din egen arbejdskraft. Der er dog særlige krav til, hvor høj en indtægt, du må have. Der sker fradrag for alle timer, dog mindst 12 timer hver uge.

Du kan læse mere om selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn«.

Bibeskæftigelse

Du har også mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed som din bibeskæftigelse. Dette gælder, både hvis du ønsker at videreføre eller begynde en bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Det er dog en betingelse, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Indtægten i virksomheden må ikke overstige 50.000 kr. i et kalenderår. Beløbet satsreguleres hvert år og udgør i 2001 53.251 kr. Alle timer i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen.

Du kan læse mere om selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn«.

Hvis du arbejder ud over det tilladte

Hvis du arbejder mere end tilladt i den selvstændige virksomhed, stoppes udbetalingen af din efterløn.

Opgørelse af arbejdstimerne

Opgørelse af arbejdstimer ved lønarbejde følger reglerne på dagpengeområdet. Som udgangspunkt er det din faktiske arbejdstid, der fører til fradrag i efterlønnen. Ved selvstændig virksomhed skal du opgøre alle de timer, du bruger på virksomheden.

Spørg i din a-kasse, hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.

Den skattefri præmie

Hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du derefter arbejder i mindst 2 år, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er dog en betingelse, at arbejdet er udført efter den 1. juli 1999.

Du skal som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et EØS-land.

Efter du har opfyldt kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver gang du har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca. 6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange 481 timer. Perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år nedsætter præmien.

Du kan få udbetalt din skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler præmien.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om præmieordningen.

A-kassen skal have besked

Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du oplyse om bl.a. arbejde og indtægter i perioden.

Indtægter, der nedsætter efterlønnen

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse, som du har optjent inden du gik på efterløn, medfører fradrag. Du skal ved overgangen til efterløn have fradrag for feriegodtgørelse udbetalt for både tidligere og løbende optjeningsår. Der skal ske fradrag i efterlønnen uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med efterløn, før overgangen til efterløn, eller selvom du ikke hæver feriegodtgørelsen. Du får ikke efterløn for de dage, som du får feriegodtgørelse for. Hvis feriegodtgørelsen (bruttobeløbet) er mindre end efterlønnen, kan du få suppleret op, så din indtægt svarer til det, du normalt får i efterløn. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, medfører feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen, uanset om godtgørelsen er optjent før eller efter overgangen til efterløn. Hvis du allerede ved overgangen til efterløn vælger at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, skal der først ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelse, når du holder ferien. Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200-timers-reglen medfører ikke fradrag.

Skattepligtige beløb for borgerlige ombud og offentlige og private hverv

Det kan være beløb, som du får for at være medlem af en skolebestyrelse, et menighedsråd, et nævn, eller for at være bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, en bank, et boligselskab, et vandværk eller en grundejerforening. Fradraget beregnes ved, at indtægten divideres med omregningssatsen. Det antal timer, der fremkommer, trækkes fra i antallet af »efterlønstimer«. Denne regel gælder både, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Indtægt for særlige hverv som borgmester, rådmand og kommunal udvalgsformand

Hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, medfører sådanne indtægter i efterlønsperioden fuldt fradrag i efterlønnen, det vil sige, at efterlønnen nedsættes krone for krone. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, sker fradrag efter omregning med omregningssatsen.

Indtægter af løbende pension , som er oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold.
Disse indtægter medfører fradrag. Fradraget sker på baggrund af den samlede pension på årsbasis. Hvis du får efterløn på trin 1, sker fradraget med 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Får du efterløn på trin 2, sker fradraget med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Denne regel gælder både, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Særligt for indtægter for hverv

Hvis du har valgt 200-timers-reglen, men ikke udnytter din ret til at arbejde i op til 200 timer i et kalenderår, kan du i stedet opgøre indtægter for borgerlige ombud m.v. inden for de tilladte 200 timer. Tal med din a-kasse om den mulighed.

Indtægter, der ikke påvirker efterlønnen

Uanset om du arbejder efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, er der en række indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Det gælder blandt andet:

- Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200-timers-reglen.

- Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen.

- Indtægt for at være menigt medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd m.v.

- Indtægt for at være nævning, domsmand, lægdommer, vidne eller tilforordnet ved valg.

- Udbetaling af kapitalpensioner eller kapitalforsikringer.

- Udbetaling fra opsparings- eller forsikringsordninger - herunder livrente - der ikke er led i et tidligere ansættelsesforhold.

- Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (dansk ATP).

- Pension efter ægtefælle/registreret partner eller samlever.

- Erstatninger, f.eks. erstatninger, der udbetales efter arbejdsskader eller ulykkestilfælde.

- Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver.

- Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

- Forskellige ydelser i forbindelse med arbejdsophør, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

- Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

- Forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, når udlejningen ikke kan betragtes som erhvervsmæssig.

- Overskud af egen bolig.

- Renter, udbytte af aktier og lignende, arv, gaver og gevinster.

- Underholdsbidrag.

- Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling.

- Licensafgifter, biblioteksafgifter og KODA/GRAMEX afgifter.

- Invaliditetsydelse efter lov om social pension.

Invalidepension

Du bør spørge din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører fradrag eller ej.

Pligter over for a-kassen

I efterlønsperioden skal du fortsat være medlem af a-kassen og betale medlemsbidrag.

Du har pligt til at oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Du skal straks give a-kassen besked, hvis du begynder at arbejde mere end 200 timer pr. år, hvis du bliver berettiget til pension eller tilsvarende ydelser, eller hvis du ansøger om førtidspension. Du skal også give a-kassen besked, hvis du påtager dig et hverv, hvis du deltager i frivillige ulønnede aktiviteter, eller hvis du tager til udlandet.

Hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, skal du ved hvert kalenderårs afslutning udfylde en efterlønserklæring, hvor du bl.a. skal oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. A-kassen skal have erklæringen senest 11. januar.

Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du også oplyse om bl.a. arbejde og indtægter i perioden.

Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Din a-kasse kan oplyse dig nærmere herom.

Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis du arbejder, kan de særlige lovvalgsregler betyde, at du skal arbejdsløshedsforsikres i det andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Men du kan fortsat få din efterløn.

Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Ophold i udlandet

I efterlønsperioden skal du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Du kan opholde dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager fast ophold her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn.

Hvis du arbejder i udlandet, skal dette arbejde opgøres inden for 200-timers-reglen eller medføre fradrag, hvis du har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Du skal give din a-kasse besked, hvis du har planer om at være i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i mere end 3 måneder.

A-kassen ordner det praktiske

Hvis du har yderligere spørgsmål om efterløn, kan du spørge i din a-kasse. Det er også i a-kassen, du kan få ansøgningsskemaet til efterløn. Skemaet afleveres eller sendes til a-kassen, som afgør, om du er berettiget til efterløn.

A-kassen beregner din efterlønssats og sørger for udbetalingen af efterlønnen.

4) Efterlønsbeviset €" og den senere overgang til efterløn

(Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Arbejdsdirektoratet, juli 2001

Tillykke med dit efterlønsbevis

Beviset giver dig følgende rettigheder:

- Ret til senere at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

- Ret til at få beregnet din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset, hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus.

- Ret til at optjene timer til brug for den skattefri præmie.

Du skal være opmærksom på

Selv om du har et efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de andre betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn.

Det betyder, at du ved overgangen til efterløn skal kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet, bortset fra kravet om manglende rådighed på grund af sygdom. Hvis du er ledig, må du ikke have opbrugt din dagpengeret.

Du skal være medlem af en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Endelig er det en betingelse for, at du kan overgå til efterløn, at du på overgangstidspunktet har fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet EØS-land.

Da du er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, skal du ikke betale det særlige efterlønsbidrag, men alene medlemsbidrag til a-kassen. Når du overgår til efterløn, nedsættes medlemsbidraget til a-kassen.

Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Overgang til efterløn sker efter de »gamle« regler

Når du ønsker at gå på efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.

Selv om du har ret til efterløn efter de gamle regler, kan du fra den 1. juli 1999 vælge at være omfattet af nogle af de nye regler. Det gælder særligt muligheden for at have lønarbejde ubegrænset i efterlønsperioden, samt retten til at optjene den skattefri præmie. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)«, som du kan få i din a-kasse.

Skattefri præmieordning

Hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du efter den 1. juli 1999 arbejder i mindst 2 år, kan du optjene en skattefri præmie. Arbejdet til 2 års kravet og til præmie kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Hvis du er fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du arbejde i mindst 3.120 timer i mindst 2 år. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig erhvervsdrivende, skal du drive virksomhed i væsentligt omfang i perioden.

Efter du har opfyldt kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver gang du arbejder i 481 timer. Dette gælder uanset om du er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til ca. 9.173 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca. 6.115 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange 481 timer. Vær opmærksom på, at perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år nedsætter præmien.

Du kan få udbetalt din skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler præmien.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om præmieordningen.

Er du i tvivl

Hvis du er i tvivl, kan du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til efterløn og optjening af præmie.

5) Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

Arbejdsdirektoratet, juli 2001

Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som giver mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999, har du ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år.

For at have ret til efterløn skal du have været medlem af en a-kasse i en vis periode. Det er også en betingelse, at du har ret til dagpenge eller modtager dagpenge eller overgangsydelse. Der er særlige regler for de 50-54-årige medlemmer, der har mistet retten til dagpenge, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde kravet om medlemsperiode for ret til efterløn ved det fyldte 60. år.

Det kan du læse mere om i pjecen Om at få fleksibel efterløn (for medlemmer, som er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere) og i pjecen Om at få efterløn (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Hvis du har arbejdet eller været forsikret i udlandet i en periode, er det ikke sikkert, at dine forsikrings- og arbejdsperioder herfra kan tælles med, når det skal beregnes, om du har ret til efterløn i Danmark. Det kan du læse mere om i denne pjece.

Kravet om medlemsperiode

For at have ret til efterløn skal du som udgangspunkt blandt andet have været medlem af en dansk a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt 25 år inden for de sidste 30 år. Dette krav gælder for alle, der bliver indmeldt i en a-kasse fra den 1. juli 1999.

Overgangsregler

Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til det fyldte 60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal samtidig have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Hvis du er født før den 1. april 1959, er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Medlemmer, der ikke skal betale efterlønsbidrag

Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999 eller modtager overgangsydelse, skal du ikke betale efterlønsbidrag.

Forsikringsperioder i udlandet

Som hovedregel skal du have været medlem af en dansk a-kasse i den nødvendige medlemsperiode. Når visse betingelser er opfyldt, kan du dog medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller fra Færøerne.

Forsikringsperioder i EØS-lande

EØS-landene er:

Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Du kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, hvis:

- du lige før din forsikringsperiode i EØS-landet har været medlem af en dansk a-kasse i mindst 1 år, og du samtidig har haft bopæl og ophold i Danmark, og

- du har efterbetalt efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den danske arbejdsløshedsforsikring.

Disse betingelser skal også opfyldes, hvis du har været grænsearbejder, det vil sige, hvis du har bevaret din bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land har været forsikret i dette land.

Dine forsikringsperioder i et EØS-land kan højst udgøre halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode.

Hvis du skal opfylde kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan du højst medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land på i alt 12 ½ år. Det er en betingelse, at du har efterbetalt efterlønsbidrag for den nødvendige periode.

Hvis du f.eks. er fyldt 37 år den 1. juli 1999, skal du have uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra og med den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år. Du skal derfor have været medlem i mindst 23 år for at kunne gå på efterløn som 60-årig. Du kan derfor i dette tilfælde højst medregne op til 11 ½ år fra et andet EØS-land til opfyldelse af kravet om medlemsperiode, hvis du går på efterløn som 60-årig. Du skal samtidig have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999.

Forsikringsperioder på Færøerne

Hvis du har været omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, kan du medregne forsikringsperioder fra Færøerne, hvis:

- du før din forsikringsperiode på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse og

- du har efterbetalt efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den danske arbejdsløshedsforsikring.

Hvis disse 2 betingelser er opfyldt, kan du medregne forsikringsperioder, som ligger efter den 1. juni 2001 fra Færøerne med ¾ af den nødvendige forsikringsperiode. Forsikringsperioder før den 1. juni 2001 fra Færøerne kan medregnes fuldt ud.

Om efterbetaling af efterlønsbidrag

Når du vender tilbage til en dansk a-kasse efter en forsikringsperiode i et EØS-land eller på Færøerne, skal a-kassen tage stilling til, om du fortsat har tilstrækkelige forsikringsperioder til at gå på efterløn.

Hvis dette er tilfældet, skal a-kassen vurdere, om du har mulighed for at efterbetale det nødvendige efterlønsbidrag. Som hovedregel skal dine forsikringsperioder være uafbrudte, men der er dog mulighed for at efterbetale efterlønsbidraget for korte afbrydelser i forsikringsdækningen.

Det er vigtigt, at du får vejledning i din a- kasse, når du tager til udlandet for at arbejde, og når du vender tilbage til den danske arbejdsløshedsforsikring.

Du skal være opmærksom på, at efterbetalingen af efterlønsbidrag kan udgøre et forholdsvis stort beløb, afhængig af varigheden af dit ophold i udlandet.

Hvis du i en periode har haft arbejde i et land uden for EØS og Færøerne, men har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse, kan denne medlemsperiode medregnes, når den nødvendige forsikringsperiode skal opgøres. Det samme gælder, hvis du under arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne har kunnet bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En betingelse for ret til efterløn er, at du har betalt det nødvendige efterlønsbidrag.

Arbejdsperioder

Du skal have ret til dagpenge eller være på dagpenge, overgangsydelse mv., når du skal på efterløn. Ret til dagpenge kræver blandt andet, at du opfylder beskæftigelseskravet.

Du kan som hovedregel kun gå på efterløn, hvis din dagpengeret helt eller delvist er optjent på baggrund af arbejde i Danmark.

Du kan dog gå på efterløn, hvis du:

- opfylder kravet om medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark, og

- har haft 26 ugers lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 26 uger inden for de sidste 3 år.

Hvis du som fuldtidsforsikret har haft 26 ugers lønarbejde i udlandet, har du mulighed for at kombinere de 26 ugers lønarbejde med efterfølgende drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i Danmark.

Særligt om arbejdsperioder på Færøerne

Efter den 1. juni 2001 kan du som hovedregel ikke gå på efterløn, hvis din dagpengeret er optjent helt eller delvist på Færøerne.

Du kan dog gå på efterløn, hvis du:

opfylder kravet om en medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark, og

har haft 13 ugers lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 13 uger inden for de sidste 3 år.

Der er særlige regler for arbejdsperioder på Færøerne før den 1. juni 2001. Dette kan din a-kasse oplyse dig om.

Arbejde i udlandet, der sidestilles med arbejde i Danmark

Ved visse former for arbejde i udlandet gælder særlige regler.

Arbejde ved EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller som udsendt i et andet EØS-land samt arbejde i Grønland sidestilles med arbejde i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis du samtidig har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse. Der gælder særlige regler for, hvornår du i disse situationer kan bevare dit medlemskab af en dansk a-kasse. Det kan du læse mere om i pjecen » Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS«.

Videre sidestilles arbejde i udlandet for organisationer, som Danmark er medlem af, med arbejde i Danmark. Det gælder dog kun, hvis arbejdet udføres på internationale vilkår, og forudsat at du bevarer dit medlemskab af en dansk a-kasse.

Arbejde i lande uden for EØS og Færøerne for en dansk arbejdsgiver, arbejde på en dansk ambassade eller arbejde som u-landsfrivillig sidestilles med arbejde i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis du samtidig har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse, og hvis arbejdet giver ret til optagelse i en dansk a-kasse.

Dokumentation

Du skal selv fremlægge skriftlig dokumentation for dine forsikrings- og arbejdsperioder i udlandet. Inden for EØS vil dokumentationen normalt være en attest E 301. For Færøerne vil dokumentationen normalt enten være en attest N 301 eller bilaget til den aftale om arbejdsløshedsforsikring, der i 1992 er indgået mellem Færøerne og Danmark. Din a-kasse kan hjælpe dig med at få disse attester.

Nærmere oplysninger

Hvis du vil vide mere, kan du spørge i din a-kasse.