Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 79:
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 19/4 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Anvendelse af tilsætningsstoffer i fødevarer giver jo ofte anledning til debat, og det synes jeg også der er god grund til. Og det er det forslag, vi behandler her i dag, jo endnu et eksempel på.
     Det foreliggende forslag til folketingsbeslutning omhandler nitrit og nitrat. Det er tilsætningsstoffer, der anvendes som konserveringsmidler. Nitrit og nitrat er med til at hæmme væksten af fordærvende bakterier, bl.a. bakterier, der kan forårsage pølseforgiftning.
     Men behovet for nitrit og nitrat kan opfyldes ved brug af relativt lave mængder af tilsat nitrit og nitrat, og det er vigtigt, da nitrit og nitrat kan omdannes til nitrosaminer. Nitrosaminer er uønskede i vores fødevarer på grund af deres sundhedsskadelige effekt.

     Derfor er det vigtigt, at anvendelsen af nitrit og nitrat sker i en balance mellem på den ene side at hæmme væksten af bakterier og på den anden side at mindske risikoen for dannelsen af nitrosaminer.
     Nitrit og nitrat virker på fødevarens mikroorganismer i det øjeblik, de bliver tilsat. Det er dermed den tilsatte mængde, der har en effekt. Man forlænger derfor ikke effekten ved, at der er høje restmængder af stofferne tilbage i produktet. Danmark arbejder for og har hele tiden arbejdet for, at anvendelsen af nitrit og nitrat begrænses mest muligt under hensyn til fødevaresikkerheden.
     Her kan man f.eks. nævne den miljøgarantisag, som Danmark vandt med hensyn til netop nitrit og nitrat. Her blev det af Den Videnskabelige Komité for levnedsmidler og senere af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet slået fast, at regulering af nitrit og nitrat bør ske ud fra tilsatte mængder og ikke restmængder, helt på linje med den danske opfattelse.
     Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande for, at tilsætningsstoffer altid anvendes på en sådan måde, at de ikke udgør en fare for forbrugernes sundhed. Det gælder i den løbende revurdering af tilsætningsstofferne. Vi kan hurtigt blive enige om, at ingredienslisten for vores fødevarer skal være klar og tydelig, også når det kommer til tilsætningsstoffer.
     I henhold til de eksisterende mærkningsregler skal tilsætningsstoffer beskrives i ingredienslisten med deres funktion efterfulgt af stoffernes specifikke navne eller E-numre. Forbrugerne er således allerede i dag oplyst om nitrit og nitrat i fødevarerne enten via E-nummer eller angivelsen af nitrit og nitrat. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at et krav om, at nitrit og nitrat skal angives med dets specifikke navn frem for E-nummeret, vil kunne medføre et krav om, at alle tilsætningsstoffer bliver benævnt med navn. Dermed sættes mærkning med E-numre jo ud på et sidespor. Det vil ikke ubetinget være til glæde for forbrugerne. Forbrugerne kan faktisk have stor fordel af, at man i andre EU-lande uden hensyn til sprogbarrierer kan se, om der f.eks. er nitrit i fødevaren ud fra E-nummeret i ingredienslisten, der så er fælles for os alle sammen. En anden fordel ved E-numrene er, at de letter overskueligheden for forbrugeren, som hurtigt kan få et overblik over tilsætningsstofferne i en fødevare med flere tilsætningsstoffer. Børn, som endnu ikke kan læse, og som har brug for at undgå nogle bestemte tilsætningsstoffer, vil formentlig også have lettere ved at genkende et tal frem for et kompliceret navn på et tilsætningsstof. Det er en vigtig prioritet, at forbrugerne har let tilgængelige redskaber til rådighed, hvis de har brug for information om, hvad hvert E-nummer står for. De redskaber findes sådan set allerede i dag. Forbrugeren har mulighed for hos Fødevarestyrelsen at rekvirere en pjece med en let overskuelig oversigt over, hvad hvert E-nummer står for. Pjecen kan også ses på internettet. Vi er fra Familie- og Forbrugerministeriets side indstillet på at udbrede kendskabet til pjecen blandt forbrugerne, og vi overvejer i øjeblikket, hvordan vi kan gøre det.
     I forslaget til folketingsbeslutning fremgår det også, at økologiske fødevarer, der indeholder nitrit eller nitrat, fremover ikke skal kunne mærkes med statens røde Ø-mærke. Et forbud mod at anvende Ø-mærket på økologiske fødevarer indeholdende nitrit og nitrat vil ikke være muligt at gennemføre inden for rammerne af det Ø-mærke, som vi kender i dag. Ø-mærket er jo et kontrolmærke, der viser, at primærbedriften eller virksomheden, som har stået for den sidste tilberedning, er underlagt økologikontrol af de danske myndigheder. For at kunne mærkes med Ø-mærket skal fødevaren være produceret i henhold til kravene i økologiforordningen. Derudover skal de supplerende danske regler for økologiske animalske fødevarer overholdes. I disse regler tillades ikke nitrit og nitrat i økologiske fødevarer. På EU-niveau har man gennem 4 år forhandlet et forslag til ændring af økologiforordningens lister over tilsætningsstoffer, så de også omfatter animalske fødevarer. Nitrit og nitrat er foreslået optaget på disse lister. Men jeg kan forsikre om, at det arbejder Danmark imod. Vi er imod, at nitrit og nitrat ender på de endelige lister over tilladte tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer. Hvis forslaget, som det ser ud nu, vedtages, vil det betyde, at det danske forbud mod nitrit og nitrat i økologiske fødevarer vil bortfalde.

     Som nævnt er Ø-mærket et kontrolmærke, der viser, at de gældende regler er opfyldt. Da reglerne i givet fald ikke vil indeholde et forbud mod anvendelse af nitrit og nitrat, vil et forbud mod at Ø-mærke økologiske varer, der er tilsat nitrit og nitrat, kræve en ændring af den måde, hvorpå vi mærker økologiske fødevarer i dag. Ø-mærket skal så i givet fald omdannes til et kvalitetsmærke, der er knyttet særlige betingelser til, om f.eks. produktionen, forarbejdningen eller anvendelse af tilsætningsstoffer, der er skrappere end dem, der er fastsat i økologiforordningen.
     Det har løbende gennem det sidste år været diskuteret, om Ø-mærket bør ændres. Senest har en arbejdsgruppe nedsat af Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevareministeriet udarbejdet en rapport om mulige modeller for ændret anvendelse af Ø-mærket. Rapporten behandler bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at omdanne Ø-mærket til et kvalitetsmærke. Arbejdsgruppens svar på spørgsmålet er negativt, bl.a. fordi kvalitetsmærket ikke ville kunne bibeholde teksten »Statskontrolleret økologisk« eller kronen, der vidner om et statsligt engagement. Derudover virker kvalitetsmærker ikke fremmende for samhandelen.
     Det Økologiske Fødevareråd har tilsluttet sig rapportens konklusioner og indstilling om, at Ø-mærket ikke bliver ændret. Jeg vil snarest sammen med fødevareministeren tage stilling til rapporten.
     Jeg vil også godt tilføje, at hvis det bliver tilladt at anvende nitrit og nitrat i økologiske varer, vil det være muligt at anprise det enkelte produkt, at det ikke indeholder nitrit eller nitrat.
     På den baggrund skal jeg meddele, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Jeg må forstå det, ministeren siger, på den måde, at det danske Ø-mærke nu er underlagt EU-forordningen, og at det sådan set er det, der er hele problemet. Når det er sådan, kan vi ikke længere stille krav om, at der ikke skal være nitrit og nitrat i økologiske fødevarer, for at man kan få Ø-mærket, for hvis EU nu skulle beslutte noget andet.
     Jeg synes da godt, at det kunne give anledning til en diskussion, om vi på den måde skal acceptere, at EU i realiteten undergraver et mærke, som nyder stor respekt i Danmark. Jeg tror, at forbrugerne stoler meget på Ø-mærket, men jeg er ikke sikker på, at den tillid vil kunne blive fastholdt i en situation, hvor økologernes synspunkt om, at økologiske varer altså ikke er tilført giftstoffer, ikke gælder mere.

Nu vil jeg gerne gøre hr. Per Clausen opmærksom på, at vi fra dansk side faktisk er interesseret i, at der er fælles regler for økologiske varer i EU. Det gør det jo lettere at handle disse varer på tværs af landegrænserne. Ikke mindst for Danmark, som jo er et foregangsland på det område, er det en stor fordel for danske producenter af økologiske varer, at der er en let adgang til at handle varerne på tværs af landegrænserne.
     Vi arbejder som sagt aktivt på, at man stadig væk skal friholde nitrit og nitrat fra økologiske varer. Men det er bare sådan, at Ø-mærket er et kontrolmærke og ikke et kvalitetsmærke, så det vil kræve en fuldstændig omorganisering af mærket, hvis det skulle være sådan, at vi ikke lægger vægt på, at man opfylder betingelserne i økologiforordningen, men i stedet lægger vægt på nogle betingelser, som vi fastsætter, for at man må mærke varen, altså nogle krav til processerne og om brugen af tilsætningsstoffer, som vi selv udvikler. Så vil det være et helt andet mærke.

Det er jo ikke overraskende for mig, at EU skaber vanskeligheder i forhold til at fastholde den fødevaresikkerhed, vi har i Danmark. Det er jeg godt klar over, og det er jo, fordi man har valgt den metode, at man ikke kan snakke om minimumsregler, men er nødt til at snakke om maksimumsregler. Hvis man opererede med, at der skulle være nogle minimumsbetingelser på europæisk plan, men at de enkelte lande havde mulighed for at stille højere krav, ville vi ikke have noget problem. Det kan ministeren vel bekræfte?
     Så vil jeg bare stille spørgsmålet: På hvilken måde ville det være til skade for danske forbrugere, hvis man var
i stand til at fastholde de store krav, der i dag er til vores økologimærke, frem for at følge EU's regler, som betyder forringelse?

Der er jo ikke nogen regler i EU, der betyder forringelser. Jeg kan høre på hr. Per Clausen, at hr. Per Clausens dagsorden egentlig ikke så meget er nitrit og nitrat og økologi, men at bruge det her som et eller andet grundlag for at påstå, at EU gør nogle slemme ting ved os alle sammen, men det er jo det rene vrøvl.

     Forholdet er det, at det er en fordel for Danmark og en fordel for de økologiske producenter, at der er EU-regler på det her område. Det er vi selv interesserede i. Vi har selv bedt om, at der er EU-regler på de her områder. Så kan det ikke nytte noget, at hr. Per Clausen forsøger at vende det hele på hovedet og sige, at det er skadeligt, at der er EU-regler. Tværtimod er vi tilfredse med det.
     Vi er jo også tilfredse med, at der ikke i dag er mulighed for at tilsætte økologiske varer nitrit og nitrat, og det arbejder vi fra dansk side aktivt på at holde fast i.
     Hvis det skulle ske, at det alligevel bliver tilladt i henhold til EU-reglerne at tilsætte nitrit og nitrat ganske vist i mindre mængder end i andre varer, må vi tage udgangspunkt i den situation. Her er det så bare, at jeg siger, at så har den enkelte producent mulighed for at mærke, at de i hvert fald ikke har tilsat nitrit og nitrat, og så har forbrugerne jo igen gennemsigtigheden, selv om det er en mindre gunstig situation end den, vi har i øjeblikket.

Jeg vil godt spørge ministeren om, hvilken strategi der er for at kæmpe imod nitrat og nitrit i forhold til Ø-mærket. Det er jo sådan, at det nu ligger i Den TekniskE Komité, hvilket for mig at se gør, at vi nemt vil kunne komme i en situation, hvor der altså kommer ikke kun nitrit og nitrat, men også eventuelt flere ting ind, som bliver tilladt i Ø-mærkede varer. Er ministeren parat til at gå skridtet fuldt ud og prøve at få det til at blive en politisk afgørelse, altså få det væk fra Den Tekniske Komité?

Når der spørges til strategien, kan jeg meddele, at jeg faktisk har henvendt mig direkte til kommissæren på området, Mariann Fischer Boel, og præciseret den danske holdning over for Kommissionen, og jeg planlægger i næste måned at rejse til Bruxelles for yderligere at diskutere problemstillingen med kommissæren, så der ikke er tvivl om den danske holdning, og så man kender de danske argumenter fuldt ud.
     Derudover planlægger jeg også at tage kontakt med kolleger i de andre lande for at gøre opmærksom på de danske argumenter og det hensigtsmæssige i at holde fast i, at man bør friholde økologiske varer fra nitrit og nitrat. Det er strategien, som forfølges i øjeblikket.
     Der er jo også regler på vej om tilsætningsstoffer generelt i fødevarer, hvor man ser på en revision af reglerne, og jeg synes, at det måske er fornuftigt at hægte spørgsmålet om økologiske varer efter de andre regler. Det tror jeg måske er den bedste strategi at forfølge. Men det er vi jo ikke herrer over alene.

Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe for endnu en kort bemærkning.

Nej, det er jeg godt klar over at vi ikke alene er herrer over. Men skulle jeg forstå ministeren sådan, at det at hægte dem efter de andre er at trække økologireglerne op på det politiske plan, eller er det at beholde dem på det tekniske plan?

Jeg mener, at det er at bruge det politiske plan, når jeg tager kontakt til Kommissionen, og når jeg som sagt også påtænker at tage kontakt til mine kolleger i en række andre lande, som i sidste ende har ansvaret for deres landes regeringers holdninger, altså de holdninger, der så kommer til udtryk i Den Tekniske Komité.

Det var, fordi ministeren sagde, at der ingen forringelser er
i EU-reglerne. Så er mit spørgsmål: Hvis EU tillader nitrit og nitrat i økologiske fødevarer, som EU jo lægger op til, vil ministeren så erkende, at der er tale om en forringelse for danske forbrugere?

Vi er jo imod, at reglerne skal ende sådan, at man kan tillade nitrit og nitrat i økologiske varer, for det mener vi er en forringelse i forståelsen af, hvad en økologisk vare er. De skal være renset for den slags tilsætningsstoffer. Det er derfor, at vi er imod og arbejder så aktivt imod forslaget. Det er jo heller ikke realiseret.

Så er det hr. Martin Henriksen for endnu en kort bemærkning.

Så ministeren erkender, at EU lægger op til forringelser på det her område. Kan jeg forstå det sådan?

Det er en lidt forenklet måde at sige det på, for hvem er EU? Det er jo også os. Der er et forslag i EU, som vi og de andre deltagere i EU-samarbejdet diskuterer i øjeblikket. I det forslag indgår, at man skal kunne tillade en vis tilsætning af nitrit og nitrat til kødprodukter for at sikre, at de er bakteriefri.

     Det mener vi at man må forsøge at sikre på anden måde, så man sikrer økologi, i den forståelse som vi har, altså at de er helt renset for tilsætningsstoffer, men det er jo ikke afgjort endnu, at EU-reglerne bliver sådan.

Tak til familie- og forbrugerministeren.
     Så er det fru Inger Støjberg som ordfører.

Beslutningsforslaget, som vi nu behandler, omhandler et emne, nemlig mærkning af fødevarer, som har høj prioritet for mange, det har det i alle tilfælde for os i Venstre.
     Forslaget går i korte træk ud på, at fødevarer, som sælges på det danske marked, mærkes tydeligt, hvis de indeholder nitrit og nitrat. Derudover foreslås det, at økologiske varer ikke må mærkes med det kendte Ø-mærke, hvis de indeholder nitrit og nitrat.
     Vi er i Venstre enige med forslagsstillerne i, at der skal mærkes for tilsætningsstoffer. Det sker jo allerede i dag. Det sker oftest med angivelse af et E-nummer, men kan også ske ved at skrive tilsætningsstoffet ind i ingredienslisten.
     Vi befinder os på et EU-reguleret område, når vi snakker mærkning af fødevarer. Derfor vil det alene på grund af sprogbarrierer ikke være hensigtsmæssigt, at tilsætningsstoffets navn fremgår frem for at angive et E-nummer, som jo er, om jeg så må sige, et internationalt sprog.
     I Venstre mener vi derfor ikke, at det vil være en forbedring at mærke med navnet på tilsætningsstoffet frem for at angive et E-nummer. Hvis det er sådan, at der er problemer med at forstå E-numrene eller overskue dem, er vi i Venstre villige til at se positivt på, hvordan vi udbreder tilgængeligheden til disse. Den anden del af beslutningsforslaget, som går ud på, at økologiske varer, der indeholder nitrit eller nitrat, ikke må mærkes med Ø-mærket, falder heller ikke i Venstres smag. Det er nemlig sådan, at Ø-mærket er et kontrolmærke, som giver forbrugeren sikkerhed for, at regler for den økologiske produktion er overholdt. Hvis forslaget, der er fremsat her, gennemføres, så omdanner vi, som vi også hørte ministeren sige, Ø-mærket til at blive til et kvalitetsmærke, og det er set ud fra vores synspunkt en forringelse. Venstre kan med de givne bemærkninger ikke støtte forslaget.

Jeg har selvfølgelig ikke nogen grund til ikke at tro, at det er rigtigt, når Venstres ordfører siger, at de bekymrer sig for økologi og forbrugersikkerhed, slet ikke, men der er et par spørgsmål, jeg vil stille.
     Det første er: Når det nu bliver tilladt at putte nitrit og nitrat i økologiske fødevarer, tror fru Inger Støjberg så, at de producenter, som kan reklamere eller anprise, at der ikke er de her stoffer i varerne, vil skrive, at varen ikke indeholder E 250 og E 252, eller vil de skrive, at den ikke indeholder nitrit og nitrat?
     Jeg spørger, fordi jeg indimellem, når jeg hører forbrugerministeren og nu Venstres ordfører, lidt har indtryk af, at de mener, at disse E-betegnelser er indført for at gøre det nemmere for os at overskue tingene. Så kan man jo undre sig over, at de producenter, der ikke har de her ting i deres varer, ikke også bruger E-numrene, når det nu er den nemmeste måde at gøre folk opmærksomme på det på.

Jeg vil gerne takke hr. Per Clausen for, at han er bevidst om, at Venstre bekymrer sig meget om fødevaresikkerhed og fødevarekontrol. Det skal der heller ingen tvivl herske om. Det ligger os også meget på sinde, at man via gode mærkningsordninger som f.eks. Ø-mærket er i stand til hurtigt at overskue, hvad det er for en vare, man har med at gøre.
     Jeg synes sådan set, at det er en meget stor fordel, at hvis forslaget om nitrat og nitrit bliver gennemført, hvilket jeg ikke håber at det gør - jeg vil jo gerne understrege, at
i Venstre støtter vi fuldstændig op om regeringens store arbejde på EU-plan for netop ikke at få det her forslag gennemført - får økologiproducenterne lov til ligefrem at anprise, ligefrem at skilte med, at de ikke bruger nitrit og nitrat.

Jeg var ikke klar over, at det var forbudt nu, heller ikke for produkter, der ikke er økologiske og ikke indeholder disse varer, men det kan være, jeg kan blive klogere.
     Så bemærkede jeg, at fru Inger Støjberg ikke svarede, at det naturligvis var sådan, at de ville skrive E 252 eller E
250 på for at gøre det helt sikkert, at folk forstod, hvad det var, der ikke var indeholdt i den her vare. Og det kan jeg godt forstå at fru Inger Støjberg ikke svarede, for det er klart, at folk vil nok nemmere kunne forstå det, hvis der står nitrat eller nitrit. Så til det røde Ø-mærke i Danmark. Altså, jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i, at hvis det her med nitrat og nitrit bliver indført, og vi af den grund bliver nødt til at lave om på nogle ting i forhold til det røde Ø-mærke for at beskytte det mod at blive forurenet af giftstoffer, så er det en kedelig ting. Så er det en forringelse, og derfor håber jeg også, at ministeren har held med sit forehavende nede i EU. Men jeg synes bare, at det altså er værre, hvis der kan sås tvivl om, hvorvidt økologiske varer indeholder tilført gift eller de ikke gør, end at man bliver nødt til at lave nogle andre ændringer i forhold til Ø-mærket.

Nu var der ikke så mange spørgsmål i hr. Per Clausens kommentarer her, men derfor vil jeg da gerne prøve at svare alligevel.
     For det første kan det jo godt undre mig lidt, at hr. Per Clausen ikke er klar over, at man ikke må tilføre nitrit og nitrat i Ø-mærkeprodukter - det var jo sådan ligesom det, der blev angivet her i begyndelsen. Man kan jo tage den fra den vinkel, at nu er det ikke sikkert, at nitrit og nitrat bliver tilladt i økologiske produkter, og derfor vil jeg også bare gerne berolige hr. Per Clausen med, at vi jo sådan set er fuldstændig enige - det kan så være, hr. Per Clausen næsten bliver urolig, når han er enig med en Venstremand, det skal jeg ikke kunne sige. Men vi er jo sådan set fuldstændig enige med hr. Per Clausen i, at vi gerne vil undgå nitrit og nitrat i økologiske produkter. Derfor er det også så vigtigt, at den danske regering på EU-plan arbejder hårdt for det her felt, og det bakker vi fuldt op om i Venstre.

Det er rart at høre, at ordføreren bakker fuldt op omkring den nuværende regel i forbindelse med det danske økomærke, hvor der ikke må bruges nitrat og nitrit.
     Hvis nu, gud forbyde det, det ikke lykkes ministeren at holde den skanse, der er nu, og vi så får en situation, hvor det kan komme ind via andre europæiske produktioner, som også mærkes med Ø-mærket, vil Venstre så være med til at overveje at lave det som et kvalitetsmærke, sådan at vi kan friholde det - vel at mærke på den måde, at man fortsat er med til at betale kontrollen eller opretholdelsen af det?

Ja, jeg kan forsikre spørgeren om, at Venstre både bakker op omkring Ø-mærket og omkring regeringen, det synes jeg jo er vigtigt at fastslå i den her sag.
     Til spørgsmålet om, hvorvidt vi vil være med til at arbejde for, at det bliver til et kvalitetsmærke frem for det kendte Ø-kontrolmærke: Nej, jeg ser det som en forringelse, hvis vi ændrer Ø-mærket til at være et kvalitetsmærke frem for et kontrolmærke, som vi har det nu.
     Jeg synes, det er vigtigt, at man som forbruger er klar over, under hvilke omstændigheder et produkt er produceret, altså at produktet er produceret inden for økologiforordningen. Det synes jeg i virkeligheden er den allervigtigste ting, man som forbruger skal vide, når man køber økologiske varer. Det at omdanne Ø-mærket til et kvalitetsmærke frem for et kontrolmærke gør altså, at man som forbruger står med et dårligere udgangspunkt end nu.

Jeg er da fuldstændig enig med fru Inger Støjberg i, at det er vigtigt, at vi fastholder det som et kontrolmærke, men kan fru Inger Støjberg ikke se en situation, hvor der kommer for mange kompromiser ind, hvor vi for meget mister styringen af det? Er der ikke en grænse et eller andet sted, hvor fru Inger Støjberg begynder at overveje, om vi så skulle begynde at ændre signal og være parat til det? Det er det, jeg spørger efter.

Jeg synes, det bedste er, at vi har med et kontrolmærke at gøre, og derfor bakker jeg også op om, at Ø-mærket skal være et kontrolmærke frem for et kvalitetsmærke.
     Jeg synes faktisk, at det ville være problematisk, hvis man som forbruger skal til at sætte sig ind i, hvilke procesregler og sådan nogle ting der ligger til grund for et Ø-mærke, hvis det bliver til et kvalitetsmærke. Som et kontrolmærke er man fuldstændig klar over, hvad det indeholder. Når det er et kontrolmærke, har man som forbruger fuldstændig sikkerhed og vished for, under hvilke forudsætninger et produkt er produceret.

     Og så vil jeg gerne understrege, at det jo rent faktisk bliver sådan, at hvis man har et økologisk produkt, der ikke indeholder nitrit og nitrat, så får man ligefrem lov til at skilte med det. Det synes jeg jo egentlig er en forbedring.
     Men jeg er glad for, at både Enhedslisten og SF jo i virkeligheden i denne her sag bakker fuldstændig op om regeringen i linjen om, at vi nu skal modarbejde det her i EU. Så der har vi fælles sag, og det er jeg utrolig glad for.

Tak til fru Inger Støjberg. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

I den ideelle verden burde børn, der ikke kan læse, ikke skulle sidde og kigge på deres fødevarer for at lede efter stoffer, de ikke kan tåle. I den ideelle verden burde børn ikke skulle instrueres i hverken at lede efter navne på tilsætningsstoffer eller E-numre, når de skulle have noget mad. De burde slet ikke udsættes for de skadelige stoffer, men det kræver jo, at vi, der er voksne, beslutter at beskytte vores børn også mod kræftfremkaldende tilsætningsstoffer i deres mad. Nitrit er ikke noget ufarligt stof. Nitrit kan omdannes til nitrosaminer, der er kræftfremkaldende. Den Videnskabelige Komité for levnedsmidler har udtalt, at jo højere mængde tilsat nitrit, desto større risiko for dannelse af nitrosaminer. Et andet ord for nitrit er madsminke. Det navn har det fået, fordi tilsat nitrit fremmer den røde, friske og indbydende farve, så selv fed og dårlig mad kan komme til at se lækker, appetitlig og indbydende ud. Nitrit er giftigt, fordi det blokerer iltoptagelsen i blodets hæmoglobin. Og spørgsmålet er egentlig ligetil: Ønsker vi nitrit tilsat vores økologiske fødevarer eller ej? Socialdemokraternes holdning er klokkeklar: Vi vil gerne af med nitrit i fødevarer.
     I dag er det forbudt at tilsætte nitrit til Ø-mærkede fødevarer. Og Socialdemokraterne er ikke i tvivl: Sådan ønsker vi også, at det skal være fremover. Socialdemokraterne vil ikke stiltiende acceptere, at nitrit tillades som tilsætningsstof til økologiske produkter. Forbrugerne bør kunne have tillid til, at de fødevarer, de spiser, især når det er økologiske produkter, er rene varer, der ikke er tilsat farlige stoffer, ellers forsvinder hele ideen økologi jo ud mellem hænderne på os. Formanden for Dansk Landbrugs Økologiudvalg, Torben Myrup, siger, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre økologiske kødprodukter mod nitrit. Forbrugerrådet afviser også nitrit til økologiske produkter. Vi er enige med alle dem, der er bekymrede over udsigten til, at det eventuelt bliver tilladt at tilsætte nitrit i vores økologiske kødprodukter. Sagen kræver, at det danske Folketing, de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og også den danske kommissær, arbejder sammen for at sikre, at det bliver forbudt at tilsætte nitrit til økologiske fødevarer. Helt konkret indeholder forslaget fra Enhedslisten to dele, bl.a. ønsket om mærkning af varer, der indeholder nitrit. Vi er ikke afklaret i den debat. Er det bedre, at der står nitrit frem for et E-nummer, som er mere internationalt læseligt? Vi vil gerne være med til at tage en drøftelse af fordele og ulemper i udvalget. Vi vil i dag ikke give tilslutning til forslaget fra Enhedslisten, men vi vil heller ikke afvise det. Vi mener, der er brug for, at vi skal snakke videre om det, og vi vil deltage i debatten i Fødevareudvalget, når det drejer sig om, hvad vi bedst gør for at sikre forbrugerne mod nitrit. Vi vil følge processen i EU, som vi forstår ikke er færdigbehandlet endnu, og så vil vi i udvalget meget gerne se nærmere på, hvilke handlemuligheder vi har, for at forbrugerne beskyttes bedst muligt. Socialdemokraterne er imod nitrit i fødevarerne, og vi mener, at forbrugerne skal vide, om nitrit er tilsat fødevarerne eller ej. Vi glæder os til at tage debatten i udvalget.

Jeg har kun et spørgsmål, og det er, om jeg skal forstå fru Karen Hækkerups udtalelse på den måde, at Socialdemokratiet vil være med til under alle omstændigheder at sikre, at vi ikke vil se fødevarer med det danske Ø-mærke, som indeholder nitrit og nitrat. Det synes jeg jo er lidt afgørende. Det må der i grunden kunne svares på allerede nu.

Jamen det kan der vel sådan set også svares på. Vi vil være afventende også i forhold til beslutningsforslagets anden del, som netop er om det røde Ø-mærke. Og det drejer sig jo om, at vi ikke ved, hvordan forhandlingerne lander i EU, og før vi gør det, er det jo svært at gå ind og gøre noget ved det.

Så er jeg jo nødt til at konstatere, at det i sidste ende er beslutninger i EU, der afgør, hvordan Socialdemokratiet vil forholde sig til, om det danske Ø-mærke skal kunne acceptere, at der er nitrat og nitrit i de økologiske fødevarer. Det synes jeg er et trist standpunkt, men det er der jo nok ikke noget at gøre ved.

Nu er det ikke EU, der bestemmer. Vi er imod, at der skal være nitrit og nitrat i økologiske produkter. Vi anerkender bare også, at det ikke nødvendigvis alene er her i det danske Folketing, at det bliver besluttet.
     Vi synes som alle andre, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at påvirke de steder, hvor de beslutninger træffes. Dem, vi i virkeligheden skal presse allermest, er jo de repræsentanter, der forhandler på vegne af Danmark, som skal sikre, at det danske hensyn til og det danske ønske om, at nitrit og nitrat ikke kommer i økologiske produkter, vinder genklang i EU. Det er ministeren, det er kommissæren, og vi må holde dem fast på, at de må gøre, hvad de kan, for at sikre forbrugerne.

Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Dansk Folkeparti er imod, at man tilsætter disse tilsætningsstoffer i forbrugerprodukter under dække af at tage hensyn til forbrugerne.
     Jeg mener ikke, der er tale om en forbrugervenlig linje, når EU ønsker at stille industrien endnu mere frit, end den allerede er i dag. Nitrit og nitrat er ikke stoffer, vi fra Dansk Folkepartis side ønsker at indføre i økologiske produkter, og vi synes heller ikke, at mænd, kvinder og børn uden at være klar over det skal indtage disse stoffer, da de er skadelige. Tilsætningsstoffer af denne art tilgodeser under ingen omstændigheder almindelige mennesker.
     Jeg vil dog gerne tilkendegive over for jubeleuropæerne her i Folketinget, at der faktisk er noget, som fungerer rigtig godt i EU, og det er industriens lobbyarbejde. Det er fantastisk, så langt man kan nå med en stor tegnebog. Man kan fuldstændig ignorere almindelig sund fornuft og tilsidesætte forbrugernes sikkerhed. Man kan indføre stoffer, som gravide kan videreføre til deres ufødte børn.
     Hvis vi mener noget med forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning, så er dette forslag et godt skridt på vejen. Det er nu, regeringen på Danmarks vegne i EU klart skal tilkendegive, at Danmark ikke er tilhænger af tilsætningsstoffer, som forringer folkesundheden, og hvis EU alligevel går ind og tillader disse stoffer, burde Danmark arbejde for nationale regler.
     Det ville være ærgerligt, hvis EU dikterede Danmark at skulle tillade nitrit og nitrat i økologiske fødevarer, og det ville være ærgerligt, hvis ikke vi fra dansk side pålagde industrien klart og tydeligt at informere om disse stoffer. I sidste ende er det op til den danske befolkning at tilkendegive sin holdning til udviklingen inden for unionen.
     I Dansk Folkeparti ser vi dog ingen grund til kritikløst at acceptere EU's beslutninger, hvis de er i modstrid med folkesundheden og danske interesser. Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at det er rimelig klart og tydeligt at oplyse forbrugerne omkring nitrit og nitrat, og at det er en udmærket idé, Enhedslisten i dag er kommet med. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Det giver jo altid lidt anledning til betænkelighed, når et så umage par som Enhedslisten og Dansk Folkeparti finder fælles fodslag. Det er måske også en understregning af hensigten med det her beslutningsforslag, for det er jo i høj grad også en del af kampagnen mod EU.
     Når det kommer dertil, har vi det sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi er meget, meget tilfredse med den linje, som regeringen har lagt. Vi bakker også op om, at man kontinuerligt arbejder for, at anvendelsen af nitrat og nitrit begrænses mest muligt af hensyn til fødevaresikkerheden.
     Jeg vil også gerne her fra talerstolen i dag kvittere over for ministeren for de tiltag og de initiativer, man aktuelt har taget. Jeg synes, det er et klart tegn på, at man fra dansk side i EU-samarbejdet forsøger at præge den her retning mest muligt hen imod de danske ønsker. Jeg er fuld af tillid til, at ministeren også vil varetage de danske interesser optimalt her.
     Så synes jeg også, at forslaget er interessant med hensyn til mærkningen af vores fødevarer. For der ligger jo i beslutningsforslaget, at vi faktisk skal sige farvel til vores E-numre, måske ikke direkte, men det kan blive en konsekvens af det, som Enhedslisten foreslår her.

     Så er det altså, at det måske begynder at blive lidt problematisk, bl.a. også for de danskere, der rejser til udlandet, og som jo netop har E-nummeret som et holdepunkt. Det kan være mennesker, der måske lider af allergi, det kan være børn, der måske har svært ved at læse. Jeg kan godt sådan et eller andet sted i horisonten se, hvordan en fødevare vil se ud, hvis alle de her oprindelige betegnelser skal på i stedet for vores E-nummersystem. Jeg mener faktisk, at det fungerer ganske godt, men dermed ikke sagt, at vi ikke er positive i Det Konservative Folkeparti for at kigge nærmere på, hvordan vi kan styrke markedsføringen af vores E-numre og i befolkningen styrke kendskabet til vores E-numre. Det er vi meget åbne over for.
     Når det gælder Ø-mærket, mener vi i Det Konservative Folkeparti, at vi er bedst tjent med, at Ø-mærket fortsat er et kontrolmærke, der viser, at producenten er underlagt økologikontrol af de danske myndigheder. Jeg mener ikke, det er rigtigt, at vi laver Ø-mærket til et kvalitetsmærke, og det er også den opfattelse, som arbejdsgruppen under Familie- og Forbrugerministeriet deler - og i øvrigt også Det Økologiske Fødevareråd.
     Jeg må skuffe forslagsstillerne med, at vi i Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte dette beslutningsforslag.

Hr. Per Clausen har bedt om ordet for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvilken taktik der ligger bag ministerens og nu også den konservative ordførers insisteren på, at den her diskussion skulle handle om EU-forfatningen. Det forstår jeg altså ikke noget af. Jeg forstår godt, at det handler om, hvordan EU-regler regulerer vores fødevarer i Danmark, men det er jo en lidt anden diskussion, tror jeg nok.
     Men hvis det er sådan, at De Konservative insisterer på at sammenkoble disse ting også i de kommende måneder, så er jeg da ikke den, der vil nægte at gøre det.
     Jeg vil bare sige, at det her jo handler om forsvaret for økologi som begreb og om økologiske fødevarer, og der er det jo nemlig præcis, som den konservative ordfører sagde, sådan, at vi efterhånden har tilført de såkaldt konventionelle fødevarer så mange kemiske stoffer, at der skal alenlange lister til for at beskrive det. Det er jo netop derfor, det er så vigtigt at forsvare de økologiske fødevarer og sikre, at de ikke kommer ud på den samme glidebane, og det er derfor, at vi er nødt til at sige, at der skal være et rødt Ø-mærke, der i fremtiden sikrer, at hvis man køber økologiske fødevarer med det mærke, så indeholder de ikke tilførte giftstoffer.
     Jeg vil bare sige, at hvis det var sådan, at vi kunne komme igennem med det ved at droppe den første del af vores krav, så ville jeg være meget, meget glad.

Nu fik jeg egentlig ikke fat i, om hr. Per Clausen reelt stillede et spørgsmål, men jeg vil da i hvert fald gerne svare, at vi i Det Konservative Folkeparti faktisk mener, at man har lagt en linje i regeringen, og debatten bærer jo også præg af, at der fra dansk side er ret stor enighed om det her spørgsmål.
     Så vil jeg da også sige, at i Det Konservative Folkeparti vil vi da også kæmpe for at bevare det her Ø-mærke, men kamppladsen er måske ikke umiddelbart her i Folketinget. Det er i Det Europæiske Fællesskab, at kampen skal stå, og der synes jeg da et eller andet sted, det er mest konstruktivt, at vi fra dansk side arbejder indædt
i EU for at påvirke processen der. Det synes jeg faktisk er meget konstruktivt.

Man kan jo altid filosofere over, hvad det nu var for en folkeafstemning, hvor de danske EU-tilhængerpartier klart og utvetydigt sagde til vælgerne, at den her gang besluttede de, at det fremover er EU, der afgør, hvordan reglerne om det røde Ø-mærke, der er i Danmark, er. Man kan altid filosofere over, hvornår det er sket. Jeg er sikker på, at vi er nogle, der har påpeget, at det ville ske som en konsekvens af de beslutninger, der blev truffet, men gad vide om tilhængerne har været særlig begejstrede for det.
     Er pointen ikke her, at den konservative ordfører i lighed med den socialdemokratiske ordfører, når vi skræller det hele af, ender med at sige, at hvordan det danske Ø-mærke, økologimærket, defineres i fremtiden, afgøres i EU? Vi slås selvfølgelig i EU, så bliver vi stemt ned, og det er så det.

Jeg synes, det er en meget forhastet konklusion på den proces, der ligger foran os, som hr. Per Clausen udtrykker. Der er jeg måske mere optimistisk af sind, og jeg vil sige, at det er alt, alt for tidligt at foregribe begivenhedernes gang.
     Jeg mener, at nu ligger der en sag i EU, og vi ved, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at fremføre de danske holdninger og påvirke den proces i den rigtige retning. Det synes jeg også er den konstruktive måde at gøre det på, netop fordi vi også i Det Konservative Folkeparti er interesseret i, at det er EU-regler, der gælder på det her område.

Det var noget i samme stil. Det er mærkeligt at høre, hvordan alle partier siger, at det er meget forfærdeligt med de her stoffer, men at vi ligesom lader EU om det.
     Jeg vil bare gerne have et klart svar på:
     Hvis EU ikke forbyder disse stoffer, hvis EU tillader disse stoffer i økologiske varer, vil Det Konservative Folkeparti så være med til nationale regler for området for at tilgodese forbrugerne?

Jeg synes, det er utroligt, at man her skal stå og forestille sig, hvad der i en given situation sker i et eller andet hypotetisk univers. Det synes jeg faktisk ikke er helt rimeligt.
     Det, jeg vil henholde mig til, er, at man fra dansk side arbejder meget, meget seriøst med de virkemidler, man har over for EU, på at sikre, at vi undgår de her tilsætningsstoffer.
     Så vil jeg også sige, at man jo stadig væk har den mulighed, hvis der er tilslutning i EU til det, at der måske kunne laves nogle særregler for Danmark, at det enkelte medlemsland kan indføre regler, men det er alt, alt for tidligt for mig at udtale mig om, hvordan man vil reagere i en given situation.

Jeg er godt klar over, at der er mulighed for særregler i EU. Kan jeg tolke det sådan, at Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, hvis EU tillader det, at Danmark kan benytte sig af de her særregler i EU?
     Så var den konservative ordfører inde på, at det var rent hypotetisk, men som politiker må man da godt tænke lidt frem i tiden, og hvis EU lægger op til at tillade det her, så kunne man da godt forestille sig, at det så bliver tilladt. Derfor er det da et meget relevant spørgsmål at stille, om vi kan få nationale regler på det her område, hvis der ikke er anden vej.

Jeg vil meget gerne henvise til ministerens tale, hvor ministeren jo netop gør opmærksom på, at man først og fremmest arbejder seriøst for, at der bliver nogle regler fælles for hele EU. Kan det ikke lade sig gøre, er den næste løsning, at man fra dansk side vil forsøge at skabe mulighed for, at de enkelte medlemslande kan have deres egne regler.
     Det synes jeg faktisk er et godt løfte. Jeg synes, det er konstruktivt, og jeg er fuld af tillid til, at man fra dansk side kan påvirke den her proces i en god retning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Elisabeth Geday.

Nu er det jo en lille smule forvirrende, at Enhedslisten i det samme beslutningsforslag tager to så principielle ting op som mærkning af fødevarer med E-numre og spørgsmål om, hvad der må tilsættes økologiske fødevarer af tilsætningsstoffer.
     Jeg vil starte med at sige, at det jo i hvert fald er en fuldstændig rigtig intention at have særlig fokus på nitrit og nitrat, for det er to konserveringsmidler, som vi forbrugere skal være særlig opmærksomme på, fordi de simpelt hen kan være kræftfremkaldende, hvis man indtager dem i store mængder.
     Heldigvis er det jo sådan, at de mængder, det i dag er tilladt at tilsætte, betyder, at man skal kunne spise et halvt kilo spegepølse om dagen uden at blive syg af de tilsatte stoffer, og det er jo trods alt mere, end de fleste af os plejer at spise af den slags.
     I dag skal det jo fremgå af indpakningen, om pølsen indeholder de to stoffer. Det er enten den, der hedder E 250 eller E 252. Jeg synes, det er to numre, som det er meget vigtigt at vi alle sammen skal kende, og derfor synes jeg i hvert fald, det er vigtigt, at vi ser at få udbredt kendskabet til lige præcis dem. Der er så argumenter for og imod, om man skal bruge navnene nitrit og nitrat, eller om man hellere skal satse på at udbrede kendskabet til E 250 og E 252. Det, der taler for, at man skal skrive det helt ud, er jo, at det er umiddelbart forståeligt. Altså, forbrugeren har ikke brug for et eller andet register, men kan altså se, at her står nitrit og nitrat, og de fleste ved jo så, at det skal man være særlig opmærksom på. Imod taler, at E 250 og E 252 er nemmere at forstå for et menneske, som har svært ved at læse, eller for den sags skyld et barn, og uanset hvor du befinder dig i Europa, kan man være sikker på, at hvis der står lige præcis de to numre på, så ved man, hvad man har med at gøre. Jeg synes ikke, at vi er nået til en endelig afklaring af, om vi vil det ene eller vi vil det andet. Vi lytter spændt på argumenterne under udvalgsarbejdet, men under alle omstændigheder glæder jeg mig til, at regeringen får gang i den oplysningskampagne om E-numre, som allerede nu er tilkendegivet af ordførerne fra den side af salen.

     Når det gælder den anden del af forslaget, altså spørgsmålet om de økologiske fødevarer, og hvad man kan eller må tilsætte dem, så er det igen en sag, hvor man må sige, at vi enten står med den rene økologiske linje, hvor vi som i Danmark har været talsmænd for, at man altså ikke skal kunne tilsætte hverken nitrit eller nitrat til økologiske fødevarer, og det er igen for dansk vedkommende en rigtig tilgang, eller vi står i en situation, at hvis vi i Danmark importerer og sælger økologiske fødevarer, som kommer eksempelvis fra Italien, Spanien eller andre dele af det sydlige Europa, så er det dér tilladt at tilsætte endog ganske store mængder nitrat og nitrit.
     Derfor synes jeg, at det her jo også er en diskussion om, hvorvidt vi skal forbeholde økologi for de få og de rene, eller vi skal acceptere små mængder, og det er vigtigt at sige små mængder, og til gengæld få et bredere udvalg af økologiske fødevarer, som vi altså også kan importere fra de andre EU-lande. Det er et spørgsmål om, hvorvidt økologi skal være en elitebevægelse for de rene eller en breddebevægelse, som tilsammen giver et langt bedre miljø og nogle fødevarer af en højere kvalitet.
     Jeg taler måske lidt for en smule pragmatisme, men igen er jeg spændt på selve udvalgsarbejdet.

Nu skal man aldrig tro på, hvad der står i aviserne, og derfor skyldtes det sikkert fejlinformation fra mediernes side, da de, umiddelbart efter at denne her sag kom frem, kunne skrive, at der var et flertal i Folketinget for at støtte det her.
     Nu kan jeg forstå, at Det Radikale Venstre ikke alene er imod vores forslag, fordi man mener, at det skal reguleres
i EU, men i grunden også synes, det er lidt godt, hvis vi ligesom kan gøre økologibegrebet noget bredere. Jeg kunne tænke mig, at fru Elisabeth Geday kunne oplyse, hvilke yderligere udtyndinger af økologibegrebet De Radikale synes, man skulle gennemføre for at gøre økologi til sådan en folkesag.

Jeg er slet ikke interesseret i, at vi generelt udvander økologibegrebet, og jeg synes da, det er lidt ærgerligt, at hr. Per Clausen er i færd med at tale vores to partier fra hinanden, for jeg har jo tværtimod tilkendegivet, at vi går åbent ind i udvalgsarbejdet, og det håber jeg da også at Enhedslisten vil glæde sig over.
     Men principielt synes jeg jo ikke desto mindre, at vi er nødt til at diskutere, om vi er mest interesserede i, at danskere skal spise danske økologiske produkter, vi taler altså først og fremmest om pølser, som er fuldstændig rene. Det betyder jo så, at vi ikke kan få italienske og spanske pølser til Danmark, der indeholder ganske store mængder nitrat og nitrit, og som så kan få lov at kalde sig selv for økologiske.
     Jeg er jo helt generelt interesseret i, at vi får så lavt et indhold som muligt af nitrat og nitrit i økologiske fødevarer, hvis de skal kunne importeres til Danmark.

Nu har jeg forstået retstilstanden sådan, at det i dag er sådan, at man ikke på grund af en EU-forordning kan tilføre nitrat og nitrit til økologiske fødevarer. Det vil man så skabe mulighed for. Det vil sige, at vi i dag ikke er i en situation, hvor vi kan få varer, som er mærket økologiske på den korrekte måde med nitrit og nitrat, men det kan vi få i fremtiden. Det betragter jeg nu som et tilbageskridt.
     Er fru Elisabeth Geday ikke enig med mig i, at det er en meget vigtig pointe for folk, der køber økologisk, at de faktisk er sikre på, at der ikke er tilført gift? Er det ikke det, vi ligesom forsøger at sælge de her produkter til andre mennesker på, nemlig at de ikke er tilført gift? Bliver det ikke lidt mere besværligt, hvis man skal til at sige, at de kun er tilført lidt gift af sådan forskellig slags? Tror fru Elisabeth Geday ikke, at vi i virkeligheden får sværere ved at udbrede det økologiske mærke, hvis det bliver sådan lidt mere indviklet?

Nu synes jeg jo altså, at Enhedslisten er med til at gøre det hele lidt mere indviklet ved at blande de to aspekter sammen, altså spørgsmålet om Ø-mærket og spørgsmålet om oplysning om E-numre eller ej.
     Jeg synes i hvert fald, at vi skal være helt stensikre på, at vi skal fastholde, at vi skal oplyse om E 252 og E 250 på samtlige fødevarer. Derom ingen diskussion, vi skal have kendskabet til de stoffer udbredt.
     Men når det gælder de økologiske fødevarer, så er det helt klart, at det, der forvirrer hele diskussionen, netop er, at vi taler om noget, der sker ud i fremtiden.
     Jeg er da helt enig i, at vi principielt ikke bør have hverken nitrit eller nitrat i økologiske fødevarer, men vi skal bare også forholde os til virkeligheden, som er, at hvis vi skal importere fødevarer fra udlandet, så kan der altså i økologiske pølser fra Spanien eller fra Italien befinde sig ganske store mængder nitrat og nitrit, og der har vi da en fælles interesse i at få det niveau sat så lavt som overhovedet muligt.
     Eller mener hr. Per Clausen, at vi simpelt hen skal holde dem helt ude?

Det er klart, at det rejser en problemstilling, hvis man kan importere varer fra lande, som stiller lempeligere krav end dem, man eventuelt kunne stille i Danmark. Men så kunne man jo indføre et forbud mod at indføre disse udenlandske økologiske varer, som har høje mængder nitrit og nitrat. Det kunne man jo godt gøre.

Igen bliver hele debatten forvirret af, at vi taler om nogle regler, som kommer, og ikke om nogle regler, som eksisterer.
I dag kan man ikke, hvis man skal have det danske Ø-mærke, sælge produkter, som indeholder nitrit og nitrat. Sådan er det i dag. Der kan man jo sige, at man kan få lov at forsøge at sælge dem som konventionelle produkter, og så må de jo gerne indeholde nitrit og nitrat om end i ganske små mængder. Men det, vi taler om, er den fremtidige situation, om man fremover skal kunne gøre det. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke er tilhænger af, at vi skal sælge produkter med nitrit og nitrat i for store mængder, det ville jo være fuldstændig vanvittigt. Men jeg er ikke helt klar over, hvad det er for et præcist forbud, hr. Martin Henriksen her taler for.

Ligesom andre ordførere har sagt det, kan jeg heller ikke forstå, at det skulle være specielt indviklet. Nu er det her sådan lidt efter hukommelsen, men ifølge Nicetraktatens artikel 30 kan man da godt af hensyn til folkesundheden osv. indføre et sådant forbud mod, at andre lande kan eksportere varer til Danmark. Det kan man jo godt gøre inden for rammerne af EU. Altså, hvorfor skal det være så indviklet?
     Hvis vi kigger frem i tiden, og det skal man da have lov til at gøre, hvis man er på forkant med problemerne, så skal man da have lov til at være det. Det er jo også en del af vores opgave herinde.
     Vil Det Radikale Venstre arbejde for, at Danmark får særregler i EU, hvis det bliver tilladt med nitrit og nitrat
i økologiske fødevarer? Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil Det Radikale Venstre så arbejde for nationale regler og så leve op til sine pæne ord om, at man ønsker de bedste muligheder for forbrugerne?

Nu kunne jeg godt tænke mig, at hr. Martin Henriksen kunne forklare mig, om noget, der er giftigt for en dansker, ikke også er giftigt for en italiener. Altså, kan vi ikke blive enige om, at hvis nitrit og nitrat er kræftfremkaldende i Danmark, så er det det altså også i Italien? Derfor er jeg til sinds, at jeg hellere vil kæmpe for folkesundheden for
450 millioner europæere, end jeg vil - hvad skal man sige - begrænse mit udsyn til lige præcis de 5 millioner danskere. Jeg tror i grunden, at diskussionen handler om, hvorvidt man vil forsøge at opretholde nogle regler, som er meget, meget, meget, meget stramme i Danmark, eller om man er interesseret i sådan generelt at fremme folkesundheden i hele Europa, så man også interesserer sig for, om en italiener får kræft af at spise økologiske pølser eller pølser i det hele taget, eller om han ikke gør det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

I SF er vi glade for, at Enhedslisten også har fremsat det her forslag. Den første del af forslaget er om E-numre og om mærkning af nitrit og nitrat. Det er jo sådan en almindelig debat, og det ville være en almindelig udmærket oplysning for forbrugere at kunne læse om nitrit og nitrat på de fødevarer, der nu er på disken. Så vi behøver da ikke være så hellige at sige, at der kun er den ene mulighed eller kun den anden mulighed. Vi kunne sagtens sige, at her er et område, hvor det er mere afgørende, om der står, at der er nitrit i en vare, end om der f.eks. er salt i. Salt har jo også et E-nummer. Så kunne man sige, vi vælger nogle ud, f.eks. nitrit og nitrat, og der skriver vi både E-nummeret og navnet. Jeg har ikke noget imod, at det er en lille smule besværligt for dem, der putter rigtig mange tilsætningsstoffer i en vare, at der så skal stå rigtig meget på deklarationen. Det er også okay. Det gør ikke noget, det er lidt besværligt, når man putter mange ting i, specielt hvis de ikke er sunde. Så der kunne vi garanteret godt finde ud af noget. Jeg ved så ikke, om der er et flertal for det. Om Ø-mærket og nitrit og nitrat: Jeg har den baggrund, at jeg har været med til at lave de allerførste økologiregler og fulgt dem vejen igennem til der, hvor vi er nu. Ved de første økologiregler sad vi økologer og valgte dem, og vi lavede også selv kontrolorganet. Så skete der en politisk proces, økologi blev accepteret i Danmark. Det blev politisk interessant. Staten gik ind og tilbød at lave økologiregler og økologimærket og lave kontrollen, og det var et klart løft for branchen, det var et klart løft for økologien, at det kom på banen. Jeg var en af dem, der støttede det varmt.

     Der var selvfølgelig også nogle, der sagde, at det her er farligt, for nu mister vi som økologer, som ideologer, kontrollen, for nu tager staten over. Men flertallet støttede det, og jeg var en af dem, der var fortaler for at støtte det. Det var en sejr.
     Næste etape kom så, da reglerne kom ud i Europa. Igen var jeg en af dem, der sagde, at det er et fremskridt. Det er et fremskridt, at vi får udbredt økologien til Europa og derfra længere ud igen, for det skal ikke være sekterisk.
     Igen stod vi selvfølgelig over for, om vi så også ville bevare kontrollen. Kunne det løbe fra os? Selvfølgelig var risikoen større for, at det bevægede sig i en retning, hvor vi ikke havde så meget styr på det, som da vi sad og lavede det selv, og som da vi havde det i den rent danske version.
     Som det er gået indtil nu, blev der faktisk strammet op på reglerne, da staten gik ind, og der blev overraskende for de fleste strammet op, da vi gik ind i EU. Nu står vi et sted, hvor vi kan risikere, at det går den anden vej. Økologien er i sin natur sådan, at det så vidt muligt er et fravalg af tilsætningsstoffer og derfor også af nitrat, og derfor er det ødelæggende, hvis det bliver lukket ind.
     Jeg er glad for, at ministeren er parat til at kæmpe for det, men der skal altså laves en anden procedure, end vi normalt bruger, for essensen i økologi er fravær af usunde tilsætningsstoffer, og derfor skal vi helt op på barrikaderne med det. Hvis det går for langt, hvis vi får for mange ting ind, o.k. så ved vi som økologer og som befolkning, at så skal vi have et alternativ i baghånden. Hvis økologireglerne bliver ødelagt, bliver vi nødt til at vælge en anden model, så bliver vi nødt til at sige, at så har vi det som et dansk kvalitetsmærke. Det er en diskussion, som vi må tage. Men jeg er tilfreds med, at ministeren er parat til at kæmpe for at sætte en barriere op her og ikke lukke de ting ind.
     Vi støtter forslaget og glæder os til at snakke videre om det i gruppen.

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Det er jo en lidt sjov diskussion, særlig når man tænker tilbage på, hvordan den umiddelbare reaktion var fra de politiske partier, da denne her diskussion første gang blev rejst i Danmark. Da var der jo ikke nogen tvivl om, at der var et stort flertal i det danske Folketing, eller i hvert fald et flertal i det danske Folketing, som ville sikre, at det danske Ø-mærke ikke blev befængt med nitrat og nitrit.
     I dag kan vi konstatere, at der er enighed i Folketinget om, at det ville være bedst, hvis det ikke gik sådan, men hvis det går sådan nede i EU, så er der nok ikke så meget at gøre ved det, synes et stort flertal at sige. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes faktisk, at SF's ordfører her til sidst havde en meget fornuftig tilgang til det, som jeg sådan set sagtens kan tilslutte mig, nemlig at det da er fornuftigt, at man nu fører kampen i EU, det er rigtigt og vigtigt, også fordi der jo ingen grund er til, at folk ude i Europa skal have dårligere økologiregler, end vi gerne vil have i Danmark. Men jeg synes også, at det ville være betryggende, hvis vi i dag kunne få et tilsagn om, at hvis det ikke lykkes, så vil man sikre, at det røde Ø-mærke i Danmark stadig væk er et mærke, der giver et klart signal om, at disse varer ikke indeholder giftstoffer, heller ikke nitrat og nitrit. De er ikke tilført giftstoffer. Det synes jeg ville være et godt udgangspunkt. Jeg kan jo godt forstå ideen og fornuften og hensigtsmæssigheden i at have nogle fælles regler, men jeg kan ikke forstå det fornuftige og hensigtsmæssige i, at man ikke har mulighed for at gå videre end disse regler. Vi har jo også gjort os nogle overvejelser i Enhedslisten om, hvorvidt det, vi skulle foreslå, var et forbud mod økologiske varer, der indeholdt nitrat eller nitrit, men så valgte vi at indtage det synspunkt, at hvis der var nogle lande, som EU ville give det mærke, man nu der vil give, så ville vi ikke gribe ind over for det. Vi ville bare sikre, at det var synligt, tydeligt og klart for forbrugerne, hvilken forskel der var på de danske varer og på de varer, der så kom fra andre steder, hvor der kunne være nitrat eller nitrit i.

     Det forslag synes vi i grunden var et ganske beskedent og fornuftigt forslag, som jo på ingen måde strider mod nogen EU-regler. Derfor er jeg lidt overrasket over, at der ikke er tilslutning til det.
     Så er det klart, at den her diskussion selvfølgelig falder ind i den generelle diskussion om EU og fødevarer, hvor vi jo hele tiden i de her uger har sager. Jeg har kunnet konstatere, at ministeren har et mandat til at stemme for et resultat om berigelse af fødevarer, som det så smukt hedder, når det er tilsætning af vitaminer og anprisninger af de her fødevarer, som ikke kan undgå at føre til en ringere beskyttelse i Danmark end den, vi har i dag, på trods af at alle partier i Folketinget går ind for, at reglerne snarere skulle forbedres end forringes. Jeg synes jo, det er underligt, at man kan nå frem til den slags synspunkter.
     Hver gang vi kommer til kernen af diskussionen, er det jo ikke mig, der behøver at nævne EU, for det gør de, som handler modsat af, hvordan de siger vi skal handle. Derfor er det rigtigt, at sagen har noget med EU at gøre, men jeg vil bare understrege, at det forslag, vi har fremsat i dag, på ingen måde er i konflikt med EU-regler.
     Så kan det godt være - den indrømmelse skal jeg give til sidst, for det kan jo være godt at give nogle indrømmelser - at vi skulle have undladt første del af forslaget, for jeg er stadig væk fuldstændig overbevist om, at uanset om man kalder tingene nitrat eller nitrit eller man bruger E-numrene eller det ene eller det andet, er det mest effektivt i den generelle forbrugeroplysning. Den sag mener jeg sådan set er fuldstændig klar også bare med udgangspunkt i, at der ikke er en eneste producent, der kunne finde på at skrive: Denne vare indeholder ikke - og så nævne E-numrene. Man ville selvfølgelig skrive det, som varen indeholder. Men der er jo
i diskussionen her kommet, hvad jeg vil kalde saglige og fornuftige argumenter for, hvorfor E-numrene også er vigtige og fornuftige, og det skulle vi nok også godt kunne finde en løsning på under det fortsatte udvalgsarbejde. Men jeg er altså nødt til at stå fast på, at for os er det vigtigt, at vi allerede nu får slået fast, at vi ikke ønsker, at der er varer, som har det røde Ø-mærke, der indeholder nitrit og nitrat, og derfor vil vi insistere på at få en afgørelse af den del af sagen meget hurtigt.

Tak til ordføreren.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.