B 79 Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-04-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 27-05-2005
Betænkning afgivet 08-06-2005
2. behandling afbrudt/udsat 17-06-2005
Ministerområde:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at ændre de gældende regler for mærkning af fødevarer således, at fødevarer tilsat nitrat eller nitrit skulle mærkes hermed, og således at det blev forbudt at mærke økologiske fødevarer, der indeholdt nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke.

Baggrund:

Formålet med beslutningsforslaget var, at forbrugerne klart skulle kunne se, om de fødevarer, de spiste, var tilsat nitrat eller nitrit.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 28 (DF, SF og EL) stemte for, 82 (V, S, KF og RV) imod.