L 48 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed).

Fremsat den 26. oktober 2004 af Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD), Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

§ 1

I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet« .

2. I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

4. § 2, stk. 2 og 3 ophæves.

5. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«

6. I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«: »om afskedigelse«.

7. Efter § 4 b indsættes:

»§ 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005. For så vidt angår bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 120 fra folketingåret 2002-03. Lovforslaget blev dengang fremsat af beskæftigelsesministeren. Se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 4245 og 10073 og tillæg A side 2747 og 2756 samt tillæg B side 1512 og 1892.

Formål

Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse af deres foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Forslaget har således til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen.

Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Forslaget har endelig til formål at ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. På samme måde skal det sikres, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster vil være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges til ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være ugyldige.

Baggrund

Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange lønmodtageres ønsker. Det er Kristendemokraternes opfattelse, at der bør være frihed til at vælge, om man som lønmodtager ønsker at være medlem af en forening ­− ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af en forening − uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller at miste sit arbejde. Kristendemokraterne finder det ikke rimeligt, at en arbejdsgiver kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som forudsætning for at få og bevare ansættelse. Det er heller ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke ønsker at være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver i alene at lægge vægt på ansøgeres kvalifikationer.

Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må stille krav til en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i ansættelsessituationen. I forbindelse hermed foreslås indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret for afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere, at det præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. Som en konsekvens af forslagets bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres foreningstilhørsforhold, foreslås det at ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at en lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige, uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået. Endelig foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige, uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået.

For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster, foreslås det, at lovændringen først får virkning fra det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende overenskomster.

Udvalget om eksklusivbestemmelser

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002 udvalget om eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at undersøge omfanget og betydningen af sådanne bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger som forudsætning for at kunne udøve et erhverv, samt at belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget havde endvidere til opgave at komme med anbefalinger og forslag til initiativer, som i højere grad kunne sikre den negative foreningsfrihed.

Udvalget afgav betænkning i juni 2002 (betænkning nr. 1419). Udvalget fandt, at det på daværende tidspunkt ud fra en juridisk vurdering ikke ville være nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser.

I overensstemmelse med kommissoriet vurderede udvalget behovet for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget foreslog ændringer i retstilstanden vedrørende de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere. Udvalget pegede bl.a. på, at den generelle samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad som tidligere kan begrunde behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag er etableret stærke og repræsentative faglige organisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget henviste endvidere til, at de fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i sig selv bør være tilstrækkelig grund til at være medlem af en fagforening. Udvalget vurderede, at eftersom eksklusivbestemmelser kun vedrører en begrænset del af arbejdsmarkedet, vil en ændring af retstilstanden alene have marginal betydning for organisationsprocenten. Udvalget pegede endelig på, at eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbuddet af arbejdskraft, at aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et stationært begreb, og at der på flere områder er fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan aftale.

Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere pegede udvalget om eksklusivbestemmelser på enkelte yderligere områder med eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold.

Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter af en lovbaseret eksklusivbestemmelse.

På sygesikringsområdet indeholder overenskomsterne for de liberale erhverv endvidere bestemmelser eller forudsætninger om medlemskab af vedkommende faglige organisation. Eksklusivbestemmelserne på dette område er således afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren.

Endelig fandt udvalget, at der i forbindelse med svendeprøver umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted på grund af foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal uorganiserede arbejdsgivere således oftest betale det dobbelte for lærlinges svendeprøver i forhold til organiserede arbejdsgivere.

Udvalget om eksklusivbestemmelser anbefalede i betænkningen, at de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet og overenskomsterne på sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget anbefalede samtidig, at forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver undersøges nærmere.

Folketingets behandling af lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret 2002-03

Ved førstebehandlingen i 2003 af lovforslag nr. L 120, forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold nævnte Kristian Thulesen Dahl (DF), at Dansk Folkeparti frygtede, at tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft til Danmark efter den 1. maj 2004 ville stille de danske lønmodtagere i en håbløs situation.

Efterfølgende kan det konstateres, at østeuropæisk arbejdskraft ikke er væltet ind over de danske grænser efter den 1. maj 2004. Ved udgangen af juli 2004 blev der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen givet 833 aktive arbejdstilladelser fra borgere i de nye EU-lande. Heraf havde 428 tilladelser en varighed på mindre end et halvt år. Det kan således konkluderes, at åbningen af det danske arbejdsmarked for de nye EU lande ikke har haft en generel negativ virkning for det danske arbejdsmarked.

Det andet punkt, Kristian Thulesen Dahl (DF) nævnte i sin ordførertale, var, at Dansk Folkeparti ønskede, at de liberale erhverv også blev omfattet af lovforslaget. Regeringen har lovet at ville udarbejde en nærmere redegørelse for de gældende ordninger på advokat- og sygesikringsområdet for at vurdere behovet for at opretholde ordningerne.

Regeringen har endnu ikke fremlagt denne redegørelse, på trods af at Kristendemokraterne har efterlyst en sådan redegørelse og har rykket for den. Der er fortsat mulighed for, at redegørelsens resultater kan indgå i Folketingets behandling af dette lovforslag, idet regeringen har mulighed for at stille ændringsforslag herom.

Gældende ret

Det følger af de gældende regler i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en forening. Forbuddet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller krav om, at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og lønmodtageren er bekendt med kravet ved ansættelsen. Forbuddet gælder endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. De gældende regler tillader således, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven blev vedtaget i 1982 på baggrund af en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i British-Rail sagen (Young, James and Webster mod Storbritannien) af 13. august 1981. Dommen fastslog, at art. 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i et vist omfang også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en forening.

Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om foreningsmedlemskab kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et sådant krav strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår − og typisk efter krav fra lønmodtagerorganisationen.

Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte personer, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening (fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og f.eks. ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, risikerer arbejdsgiveren at begå brud på overenskomsten.

Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem to parter, som binder en tredjemand. Eksklusivbestemmelser udgør en særlig form for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere risikerer ikke at blive ansat eller at blive afskediget på grund af foreningsforhold med tab af eksistensgrundlag til følge.

Sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Kristelig Fagbevægelse har forelagt en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, om de danske eksklusivaftaler er i overenstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen drejer sig om Ove Rasmussen, der fik tilbudt ansættelse på en virksomhed, der havde en eksklusivaftale. Ove Rasmussen følte sig tvunget til at melde sig ind i SiD for at kunne bevare sit job. Domstolen har besluttet, at det bliver storkammeret med 17 dommere, der skal afgøre sagen. Domstolen betragter sagen som meget principiel, idet det er meget sjældent, at 17 dommere deltager i en afgørelse ved domstolen. Afgørelsen forventes i efteråret 2005.

Danmarks Frie Fagforening har forelagt en lignende sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sagen drejer sig om Morten Sørensen, der for 8 år siden blev afskediget fra et feriejob på Coop Danmarks centrallager i Århus, fordi han af politiske årsager ikke ønskede at være medlem af SiD. Coop Danmark har en eksklusivaftale med SiD, der betyder, at ansatte, der arbejder inden for SiD€™s område, og som ikke er medlem af SiD, skal afskediges. Domstolen skal afgøre, om de danske eksklusivaftaler er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bliver storkammeret med 17 dommere, der skal afgøre sagen.

Omfanget af eksklusivbestemmelser

Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt inden for visse brancher, f.eks. byggeri-, anlægs- og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden. I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 120 i folketingsåret 2002-03 blev forslaget forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som vurderede, at forslaget ikke ville medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af foreningsforhold.

Til nr. 2

Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse skal melde sig ud af f.eks. sin fagforening.

Til nr. 3

Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal melde sig ind i f.eks. en fagforening.

Til nr. 4

Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en arbejdsgiver ikke længere må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser har bygget på det synspunkt, at hvis lønmodtageren i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. En ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab.

Til nr. 5

Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej må afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikkeøkonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til nr. 6

Det foreslås at præcisere, at § 4 b om, at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed, og om udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes hurtigst muligt. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.

Til nr. 7

Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller fortrinsvis kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening, for fremtiden er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor fra det tidspunkt, hvor loven har virkning, jf. § 2, ikke længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om sådanne bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme måde foreslås det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening, er ugyldige. Der henvises dog til overgangsbestemmelsen i § 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de eksisterende eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige, først får virkning fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten kan opsiges til ophør. Det vil sige, at § 4 c senest får virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold til dens opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen kræver således ikke, at der iværksættes frigørelseskonflikt.

Dette indebærer endvidere, at for så vidt angår lønmodtagere og arbejdsgivere omfattet af gældende overenskomster med eksklusivbestemmelser, får de foreslåede ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil dette tidspunkt lovligt ageres i henhold til overenskomstens eksklusivbestemmelse.

Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni 2002 om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§ 2).

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen (KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed).

(Lovforslag nr. L 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.