L 43 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat.

(Provenuudveksling vedrørende det primærkommunale skatteprovenu ifølge grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 20-10-2004

Fremsat: 20-10-2004

Lovforslag som fremsat

20041_l43_som_fremsat (html)

L 43 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat. (Provenuudveksling vedrørende det primærkommunale skatteprovenu ifølge grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige).

Fremsat den 20. oktober 2004 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat

(Provenuudveksling vedrørende det primærkommunale skatteprovenu ifølge grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige)

 

§ 1

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »personer«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2 . For begrænset skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, skal et beløb svarende til det udligningsbeløb, der skal betales til Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, ikke tilfalde slutligningskommunen. Tilsvarende gælder for personer, som omfattes af kildeskattelovens § 1 og som anses for hjemmehørende i Sverige efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved skatten ikke tilfalder den pågældendes skattekommune.

Stk. 3. Udligningsbeløb, som Danmark modtager fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, skal tilfalde den skattepligtiges skattekommune.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt ., udgår »med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling«.

4. I § 16 b, stk. 4 og 5 , udgår 3 steder »kommunal ejendomsværdiskat«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Lovforslaget er opfølgning på lov nr. 974 af 5. december 2003 om skatteaftalen mellem Danmark og Sverige om beskatning af grænsegængere, hvorefter der skal ske en provenuudveksling vedr. det primærkommunale skatteprovenu fra grænsegængere, der bor i det ene land og arbejder i det andet land.

Danmark har i overensstemmelse med loven, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, tiltrådt aftalen. Danmark er herefter forpligtet til årligt at udveksle provenu med Sverige - første gang 1. oktober 2005. Denne udveksling vedrører indkomståret 2004.

Lovforslaget, som indeholder udformningen af provenuudvekslingen, er alene en teknisk opfølgning på grænsegængeraftalen.

1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kommuneskattelovens § 9 tilfalder den kommunale indkomstskat af begrænset skattepligtige personer slutligningskommunen.

1.2. Lovforslagets indhold

Som følge af skatteaftalen skal kommuneskattelovens § 9 ændres, således at den kommunale indkomstskat af begrænset skattepligtige personer ikke tilfalder slutningskommunen i de tilfælde, hvor der skal ske udveksling efter skatteaftalen.

Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer af redaktionel og teknisk karakter (lovforslagets § 1, nr. 3 og 4).

2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv. I L 59, samlingen 2003-04, blev det skønnet, at Øresundsaftalens provenuudveksling mellem Danmark og Sverige netto ville medføre et provenutab på ca. 95 mio. kr. årligt for det offentlige under et. Af bemærkningerne til L 59 fremgår det, at provenutabet for indkomståret 2004 bæres af den danske stat, mens det fra og med indkomståret 2005 skal bæres af de berørte danske kommuner. Dette sikres i nærværende lovforslag ved, at de berørte primærkommuners afregning af slutskat fra og med indkomståret 2005 foreslås nedsat med det udligningsbeløb vedr. begrænset skattepligtige, som efter Øresundsaftalen tilfalder de svenske kommuner og forhøjes med det udligningsbeløb vedr. kommunens indbyggere, som modtages fra Sverige.

I første omgang vil det primært være kommuner i hovedstadsområdet, der netto vil få nedsat deres skatteafregning, da de fleste grænsegængere må formodes at have været eller er bosat her. Udligningsordningen for skattegrundlag medfører dog, at alle kommuner €" både i hovedstadsområdet og i det øvrige land - bliver landet bliver berørt af ordningen.

Amtskommunerne berøres ikke af skatteaftalen eller af lovforslaget.

Det bemærkes, at skønnet på en årlig nettooverførsel til Sverige på 95 mio. kr. er baseret på en pendlerstatistik fra november 2001. I løbet af efteråret forventes der at foreligge en ny statistik, som kan danne grundlag for en opdatering af skønnet for provenuvirkningen af aftalen. Når det opdaterede skøn foreligger, vil Skatteministeriet orientere Folketingets Kommunaludvalg og Skatteudvalg herom.

3. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det er anslået, at de administrative omkostninger for Told- og Skattestyrelsen udgør samlet ca. 2,4 mio. kr. Skønnet hviler på et meget løst grundlag og må derfor tages med et betydeligt forbehold.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er et led i udmøntningen af lov nr. 974 af 5. december 2003, hvormed virksomhederne bl.a. får større udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider af Øresund.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

7. Forholdet til EU

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. Ifølge L 59, samlingen 2002-03, blev provenutabet for det offentlige som følge af øresundsaftalen under ét skønnet til 95 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Det er anslået, at de administrative omkostninger for Told- og Skattestyrelsen udgør samlet ca. 2,4 mio. kr. Skønnet hviler på et meget løst grundlag og må derfor tages med et betydeligt forbehold.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er et led i udmøntningen af lov nr. 974 af 5. december 2003, hvormed virksomhederne vil få større udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider af Øresund.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2

Lovforslaget er opfølgning på lov nr. 974 af 5. december 2003 om skatteaftalen af 29. oktober 2003 mellem Danmark og Sverige om beskatning af grænsegængere, hvorefter der skal ske en provenuudveksling vedr. det primærkommunale skatteprovenu fra grænsegængere, der bor i det ene land og arbejder i det andet land. Udligningen skal ske senest den 1. oktober i året efter det aktuelle skatteår.

Det fremgår af bemærkningerne til L 59 i Folketingsåret 2003-04 (grænsegængeraftalen), at:

»De to regeringer [den danske og den svenske] har fundet, at fordelingen af skatter og udgifter mellem landene ved den nuværende pendling er så uhensigtsmæssig, at det vil være rimeligt med en udligningsordning. Ifølge aftalen skal der for de privat ansatte udveksles et beløb svarende til den gennemsnitlige primærkommuneskat. Den danske primærkommuneskat, der opkræves fra grænsegængeren, skal således med aftalen sendes til Sverige.

Provenutabet som følge af udvekslingen bæres for indkomståret 2004 af den danske stat.

Provenutabet som følge af udvekslingen vedrørende indkomståret 2005 og frem vil skulle bæres af de berørte danske kommuner. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i forhold til de danske kommuner reelt er tale om at modvirke, at provenuet fra indkomstskat tilfalder arbejdskommunen (eller fraflytningskommunen), mens bopælskommunen betaler de tilhørende udgifter vedr. offentlig service.«

Lovforslaget er siden vedtaget ved lov nr. 974 af 5. december 2003.

Afgrænsning af personkredsen

Personkredsen, hvis indkomstskat skal udveksles, er personer, som

a) erhverver indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold. Bruttoindkomsten fra dette arbejde skal for et skatteår udgøre mindst 150.000 danske kroner og

b) bor i det ene land og arbejder i det andet (grænsegænger).

Indkomst, som erhverves for arbejde udført ombord på svensk eller dansk skib i international trafik, medregnes ikke.

Forståelse af »gennemsnitlige primærkommuneskat«

Efter aftalen med Sverige skal udligningsbeløbet for Danmarks vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I den forbindelse skal det fastslås, at ved beregningen af »den gennemsnitlige primærkommuneskat« i aftalen indgår kommuneskatteprocenterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Den gennemsnitlige primærkommuneskat anvendes også ved udligning vedrørende dobbeltdomicilerede skatteydere, der efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for hjemmehørende i Sverige.

Afgrænsning af den indkomst, som giver anledning til udligning

Udligningsbeløbet skal efter aftalen være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (lønindkomst fra privat ansættelse). Danmark er dermed kun forpligtiget til at udligne den primærkommuneskat, der opkræves vedrørende artikel 15 indkomst. Det vil i praksis imidlertid være meget vanskelligt €" og administrativt omkostningsfuldt €" at udsondre indkomsten fra privat ansættelse fra anden indkomst, som en person måtte have.

Danmark vil derfor udveksle den skat, der er den gennemsnitlige primærkommuneskattesats af den skattepligtige indkomst for personer, der har indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel 15. Den skat, Danmark vil udveksle, beregnes teknisk således: Den faktisk beregnede kommuneskat divideret med den procent, kommuneskatten er beregnet med, og ganget med den gennemsnitlige primærkommuneskattesats. Artikel 15 omfatter løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der er dog en række undtagelser:

· Løn og andet lignende vederlag, der udbetales af staten, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis lønnen udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af staten, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.

· Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag i personens egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab.

· Indkomst, som en person oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver.

· Løn og andet vederlag i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster.

· Grænsegængere omfattet af overgangsordningen fra 1997. Overgangsordningen omfatter personer, som den 1. januar 1997 var grænsegængere og blev beskattet i bopælslandet.

Skatteprovenu fra dansk bosiddende €" provenu som Danmark modtager

Beløbsmæssigt er der tale om et langt mindre beløb, idet antallet af dansk bosiddende grænsegængere er langt mindre end antallet af svensk bosiddende grænsegængere.

Det fremgår af bemærkningerne til L 59 i folketingsåret 2003-04, at

»Det er en provenuudveksling til den anden stat. Den modtagende stat fastsætter selv, hvordan provenuet skal fordeles og anvendes. I Danmark er det tanken, at det provenu, som modtages fra Sverige €" som følge af dansk bosiddendes beskatning i Sverige €" skal fordeles til de kommuner, hvor grænsegængerne er bosiddende.«

I overensstemmelse hermed forslås det, at provenuet fordeles til de relevante bopælskommuner.

Til nr. 3

Kommunal ejendomsværdiskat indgår ikke de nævnte beregninger.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1 i lov nr. 910 af 16. december 1998, hvorefter kommunerne ikke længere modtager renter i anledning af for sen indbetaling.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, har dog først virkning for indkomståret 2005 og senere år, idet det af bemærkningerne til L 59, samlingen 2003-04, følger, at provenutabet for indkomståret 2004 bæres af den danske stat, mens det fra og med indkomståret 2005 skal bæres af de berørte danske kommuner.


 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

 

1. I § 9, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »personer«: », jf. dog stk. 2«.

 

 

 

 

 

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

 

 

» Stk. 2. For begrænset skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, skal et beløb svarende til det udligningsbeløb, der skal betales til Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, ikke tilfalde slutligningskommunen. Tilsvarende gælder for personer, som omfattes af kildeskattelovens § 1 og som anses for hjemmehørende i Sverige efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved skatten ikke tilfalder den pågældendes skattekommune.

 

 

Stk. 3. Udligningsbeløb, som Danmark modtager fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, skal tilfalde den skattepligtiges skattekommune.«

 

 

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2 . Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i henhold til nærværende paragraf tilkommende beløb.

 

Stk. 4 . Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i henhold til nærværende paragraf tilkommende beløb.

 

 

 

§ 10. - - -

Stk. 2. Den i § 23 i selskabsskatteloven og den i § 13 i fondsbeskatningsloven omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed den 1. april i kalenderåret efter indkomstsåret eller ved et forskudt indkomstår den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Sker beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomheden er drevet.

 

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., udgår »med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling«.

 

 

 

§ 16 b. - - -

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b

 

4. I 16 b, stk. 4 og 5, udgår 3 steder »kommunal ejendomsværdiskat«.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.