L 43 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om kommunal indkomstskat. (Provenuudveksling
vedrørende det primærkommunale skatteprovenu
ifølge grænsegængeraftalen mellem Danmark og
Sverige).
Fremsat den 20. oktober 2004 af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal
indkomstskat
(Provenuudveksling vedrørende det
primærkommunale skatteprovenu ifølge
grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige)
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9,
stk. 1, sidste pkt., indsættes efter
»personer«: », jf. dog stk. 2«.
2. I
§ 9 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
» Stk. 2 . For begrænset
skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, skal et
beløb svarende til det udligningsbeløb, der skal
betales til Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
af 29. oktober 2003, ikke tilfalde slutligningskommunen.
Tilsvarende gælder for personer, som omfattes af
kildeskattelovens § 1 og som anses for
hjemmehørende i Sverige efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved skatten ikke tilfalder
den pågældendes skattekommune.
Stk. 3. Udligningsbeløb, som
Danmark modtager fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem
Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål af 29. oktober 2003, skal tilfalde den
skattepligtiges skattekommune.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. I § 10, stk. 2, 1.
pkt ., udgår »med tillæg af eventuelle
renter i anledning af for sen indbetaling«.
4. I § 16 b, stk. 4 og
5 , udgår 3 steder
»kommunal ejendomsværdiskat«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og
2, har virkning fra og med indkomståret 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med
lovforslaget
Lovforslaget er opfølgning på
lov nr. 974 af 5. december 2003 om skatteaftalen mellem Danmark og
Sverige om beskatning af grænsegængere, hvorefter der
skal ske en provenuudveksling vedr. det primærkommunale
skatteprovenu fra grænsegængere, der bor i det ene land
og arbejder i det andet land.
Danmark har i overensstemmelse med loven, som
blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, tiltrådt
aftalen. Danmark er herefter forpligtet til årligt at
udveksle provenu med Sverige - første gang 1. oktober 2005.
Denne udveksling vedrører indkomståret 2004.
Lovforslaget, som indeholder udformningen af
provenuudvekslingen, er alene en teknisk opfølgning på
grænsegængeraftalen.
1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i
kommuneskattelovens § 9 tilfalder den kommunale
indkomstskat af begrænset skattepligtige personer
slutligningskommunen.
1.2. Lovforslagets indhold
Som følge af skatteaftalen skal
kommuneskattelovens § 9 ændres, således at
den kommunale indkomstskat af begrænset skattepligtige
personer ikke tilfalder slutningskommunen i de tilfælde, hvor
der skal ske udveksling efter skatteaftalen.
Herudover indeholder lovforslaget nogle
ændringer af redaktionel og teknisk karakter (lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 4).
2. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser i sig selv. I L 59, samlingen 2003-04, blev det
skønnet, at Øresundsaftalens provenuudveksling mellem
Danmark og Sverige netto ville medføre et provenutab
på ca. 95 mio. kr. årligt for det offentlige under et.
Af bemærkningerne til L 59 fremgår det, at provenutabet
for indkomståret 2004 bæres af den danske stat, mens
det fra og med indkomståret 2005 skal bæres af de
berørte danske kommuner. Dette sikres i
nærværende lovforslag ved, at de berørte
primærkommuners afregning af slutskat fra og med
indkomståret 2005 foreslås nedsat med det
udligningsbeløb vedr. begrænset skattepligtige, som
efter Øresundsaftalen tilfalder de svenske kommuner og
forhøjes med det udligningsbeløb vedr. kommunens
indbyggere, som modtages fra Sverige.
I første omgang vil det primært
være kommuner i hovedstadsområdet, der netto vil
få nedsat deres skatteafregning, da de fleste
grænsegængere må formodes at have været
eller er bosat her. Udligningsordningen for skattegrundlag
medfører dog, at alle kommuner €" både i
hovedstadsområdet og i det øvrige land - bliver landet
bliver berørt af ordningen.
Amtskommunerne berøres ikke af
skatteaftalen eller af lovforslaget.
Det bemærkes, at skønnet
på en årlig nettooverførsel til Sverige på
95 mio. kr. er baseret på en pendlerstatistik fra november
2001. I løbet af efteråret forventes der at foreligge
en ny statistik, som kan danne grundlag for en opdatering af
skønnet for provenuvirkningen af aftalen. Når det
opdaterede skøn foreligger, vil Skatteministeriet orientere
Folketingets Kommunaludvalg og Skatteudvalg herom.
3. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Det er anslået, at de administrative
omkostninger for Told- og Skattestyrelsen udgør samlet ca.
2,4 mio. kr. Skønnet hviler på et meget løst
grundlag og må derfor tages med et betydeligt forbehold.
Lovforslaget skønnes ikke at
medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for kommunerne.
4. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget er et led i udmøntningen
af lov nr. 974 af 5. december 2003, hvormed virksomhederne bl.a.
får større udbud af kompetencer og arbejdskraft
på begge sider af Øresund.
5. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Ingen.
7. Forholdet til EU
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Høringer
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg
Kommuner.
Vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser i sig selv. Ifølge L 59, samlingen 2002-03,
blev provenutabet for det offentlige som følge af
øresundsaftalen under ét skønnet til 95 mio.
kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Det er anslået, at de administrative
omkostninger for Told- og Skattestyrelsen udgør samlet ca.
2,4 mio. kr. Skønnet hviler på et meget løst
grundlag og må derfor tages med et betydeligt forbehold. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget er et led i udmøntningen
af lov nr. 974 af 5. december 2003, hvormed virksomhederne vil
få større udbud af kompetencer og arbejdskraft
på begge sider af Øresund. | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget har ingen EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og nr. 2
Lovforslaget er opfølgning på
lov nr. 974 af 5. december 2003 om skatteaftalen af 29. oktober
2003 mellem Danmark og Sverige om beskatning af
grænsegængere, hvorefter der skal ske en
provenuudveksling vedr. det primærkommunale skatteprovenu fra
grænsegængere, der bor i det ene land og arbejder i det
andet land. Udligningen skal ske senest den 1. oktober i året
efter det aktuelle skatteår.
Det fremgår af bemærkningerne til
L 59 i Folketingsåret 2003-04
(grænsegængeraftalen), at:
»De to regeringer [den danske og den
svenske] har fundet, at fordelingen af skatter og udgifter mellem
landene ved den nuværende pendling er så
uhensigtsmæssig, at det vil være rimeligt med en
udligningsordning. Ifølge aftalen skal der for de privat
ansatte udveksles et beløb svarende til den gennemsnitlige
primærkommuneskat. Den danske primærkommuneskat, der
opkræves fra grænsegængeren, skal således
med aftalen sendes til Sverige.
Provenutabet som følge af udvekslingen
bæres for indkomståret 2004 af den danske stat.
Provenutabet som følge af udvekslingen
vedrørende indkomståret 2005 og frem vil skulle
bæres af de berørte danske kommuner. Det
bemærkes i den sammenhæng, at der i forhold til de
danske kommuner reelt er tale om at modvirke, at provenuet fra
indkomstskat tilfalder arbejdskommunen (eller
fraflytningskommunen), mens bopælskommunen betaler de
tilhørende udgifter vedr. offentlig service.«
Lovforslaget er siden vedtaget ved lov nr.
974 af 5. december 2003.
Afgrænsning af
personkredsen
Personkredsen, hvis indkomstskat skal
udveksles, er personer, som
a) erhverver indkomst fra personligt arbejde i
tjenesteforhold. Bruttoindkomsten fra dette arbejde skal for et
skatteår udgøre mindst 150.000 danske kroner og
b) bor i det ene land og arbejder i det andet
(grænsegænger).
Indkomst, som erhverves for arbejde
udført ombord på svensk eller dansk skib i
international trafik, medregnes ikke.
Forståelse af
»gennemsnitlige primærkommuneskat«
Efter aftalen med Sverige skal
udligningsbeløbet for Danmarks vedkommende være den
gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst,
der beskattes i Danmark efter artikel 15 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
I den forbindelse skal det fastslås, at
ved beregningen af »den gennemsnitlige
primærkommuneskat« i aftalen indgår
kommuneskatteprocenterne for Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommuner.
Den gennemsnitlige primærkommuneskat
anvendes også ved udligning vedrørende
dobbeltdomicilerede skatteydere, der efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for hjemmehørende i
Sverige.
Afgrænsning af den indkomst,
som giver anledning til udligning
Udligningsbeløbet skal efter aftalen
være den gennemsnitlige primærkommuneskat
oppebåret af indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel
15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
(lønindkomst fra privat ansættelse). Danmark er dermed
kun forpligtiget til at udligne den primærkommuneskat, der
opkræves vedrørende artikel 15 indkomst. Det vil i
praksis imidlertid være meget vanskelligt €" og
administrativt omkostningsfuldt €" at udsondre indkomsten fra
privat ansættelse fra anden indkomst, som en person
måtte have.
Danmark vil derfor udveksle den skat, der er
den gennemsnitlige primærkommuneskattesats af den
skattepligtige indkomst for personer, der har indkomst, der
beskattes i Danmark efter artikel 15. Den skat, Danmark vil
udveksle, beregnes teknisk således: Den faktisk beregnede
kommuneskat divideret med den procent, kommuneskatten er beregnet
med, og ganget med den gennemsnitlige
primærkommuneskattesats. Artikel 15 omfatter løn og
andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Der er dog en række undtagelser:
· Løn og andet lignende vederlag,
der udbetales af staten, en af dens politiske underafdelinger,
lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner for
udførelse af hverv for denne stat, underafdeling,
myndigheder eller institution. Undtagelsen gælder dog ikke,
hvis lønnen udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af staten, en
af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller
offentligretlige institutioner.
· Bestyrelseshonorarer og lignende
vederlag i personens egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet
lignende organ i et selskab.
· Indkomst, som en person oppebærer
som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio-
eller fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af
sportsudøver.
· Løn og andet vederlag i
forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller
udnyttelse af kulbrinteforekomster.
· Grænsegængere omfattet af
overgangsordningen fra 1997. Overgangsordningen omfatter personer,
som den 1. januar 1997 var grænsegængere og blev
beskattet i bopælslandet.
Skatteprovenu fra dansk bosiddende
€" provenu som Danmark modtager
Beløbsmæssigt er der tale om et
langt mindre beløb, idet antallet af dansk bosiddende
grænsegængere er langt mindre end antallet af svensk
bosiddende grænsegængere.
Det fremgår af bemærkningerne til
L 59 i folketingsåret 2003-04, at
»Det er en provenuudveksling til den
anden stat. Den modtagende stat fastsætter selv, hvordan
provenuet skal fordeles og anvendes. I Danmark er det tanken, at
det provenu, som modtages fra Sverige €" som følge af
dansk bosiddendes beskatning i Sverige €" skal fordeles til de
kommuner, hvor grænsegængerne er bosiddende.«
I overensstemmelse hermed forslås det,
at provenuet fordeles til de relevante bopælskommuner.
Til nr. 3
Kommunal ejendomsværdiskat indgår
ikke de nævnte beregninger.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af § 1 i lov nr. 910 af 16. december 1998,
hvorefter kommunerne ikke længere modtager renter i anledning
af for sen indbetaling.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, har dog
først virkning for indkomståret 2005 og senere
år, idet det af bemærkningerne til L 59, samlingen
2003-04, følger, at provenutabet for indkomståret 2004
bæres af den danske stat, mens det fra og med
indkomståret 2005 skal bæres af de berørte
danske kommuner.
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september
2003, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 9. Personer,
der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e),
i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., er
pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf
der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for
personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens
§ 2 eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter
kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer,
der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte
lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens
§ 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af
personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske
nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af
personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under
anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den
gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale
udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår
nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den
kommune, der skal foretage slutligningen for de
pågældende personer. | | 1. I § 9,
stk. 1, sidste pkt., indsættes efter
»personer«: », jf. dog stk. 2«. |
| | |
| | 2. I
§ 9 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker: |
| | » Stk. 2. For begrænset
skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, skal et
beløb svarende til det udligningsbeløb, der skal
betales til Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
af 29. oktober 2003, ikke tilfalde slutligningskommunen.
Tilsvarende gælder for personer, som omfattes af
kildeskattelovens § 1 og som anses for
hjemmehørende i Sverige efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved skatten ikke tilfalder
den pågældendes skattekommune. |
| | Stk. 3. Udligningsbeløb, som
Danmark modtager fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem
Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål af 29. oktober 2003, skal tilfalde den
skattepligtiges skattekommune.« |
| | Stk. 2 bliver herefter stk. 4. |
Stk. 2
. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter
forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere
regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i
henhold til nærværende paragraf tilkommende
beløb. | | Stk. 4
. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter
forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere
regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i
henhold til nærværende paragraf tilkommende
beløb. |
| | |
§ 10. - - - Stk. 2. Den i § 23 i
selskabsskatteloven og den i § 13 i fondsbeskatningsloven
omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af
eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den
eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver
virksomhed den 1. april i kalenderåret efter
indkomstsåret eller ved et forskudt indkomstår den 1.
april i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Sker
beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori
virksomheden er drevet. | | 3. I § 10,
stk. 2, 1. pkt., udgår »med tillæg af
eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling«. |
| | |
§ 16 b. - -
- Stk. 4. Staten afregner som led i
afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for
kommunen en andel af virksomhedsskatten efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes
med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal
ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af
virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.
Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere
end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale
staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for
kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og
kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat,
der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og
§ 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges
slutskatter. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens
§ 22 b | | 4. I 16 b,
stk. 4 og 5, udgår 3 steder
»kommunal ejendomsværdiskat«. |
Stk. 5. Staten afregner som led i
afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for
kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes med
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal
ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af
aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2. | | |