L 16 (som fremsat): Forslag til lov om frit valg.
Fremsat den 6. oktober 2004 af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om frit valg
§ 1. Loven har
til formål at fremme frit valg for borgerne ved leveringen af
offentlige serviceydelser.
Stk. 2. Loven skal understøtte
mulighederne for at udvide det frie valg og styrke borgerens
retsstilling ved gennem information at skabe et kvalificeret
grundlag for borgerens brug af det frie valg.
§ 2. Loven
gælder for kommuner og amtskommuner.
§ 3. Inden for
hver valgperiode påhviler det kommunalbestyrelsen og
amtsrådet i et møde at vurdere, hvor det er muligt
inden for lovgivningens rammer at udvide allerede eksisterende
fritvalgsordninger eller at indføre frit valg på
områder, hvor dette ikke allerede er sikret. Vurderingen skal
finde sted inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori valg
finder sted for valgperioden.
§ 4. På
områder, hvor der er frit valg ved levering af kommunale
eller amtskommunale serviceydelser, påhviler det
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet at informere borgerne
herom.
Stk. 2. Det påhviler
kommunalbestyrelsen og amtsrådet at informere om indholdet af
de kommunale eller amtskommunale serviceydelser, jf. stk. 1,
på en måde, der sikrer, at borgerne på et enkelt
og gennemskueligt grundlag kan foretage et kvalificeret valg.
Stk. 3. Det påhviler
kommunalbestyrelsen og amtsrådet i forbindelse med
information om frit valg, jf. stk. 1 og 2, at informere om,
hvor borgerne kan henvende sig om forhold vedrørende
leveringen af en serviceydelse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal én gang inden
for valgperioden overfor kommunens henholdsvis amtskommunens
borgere redegøre for kommunalbestyrelsens henholdsvis
amtsrådets stillingtagen efter § 3 samt for, hvilke
tiltag der er iværksat eller påtænkes
iværksat for at sikre borgerne den fornødne
information som anført i § 4. Redegørelsen
skal afgives inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori
valg finder sted for valgperioden.
§ 6. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for
udarbejdelse af informationsmaterialet efter § 4.
§ 7. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 8. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Regeringen arbejder målrettet på
at forny og modernisere den offentlige sektor. Det er
væsentligt for regeringen at sikre en offentlig sektor, hvor
borgeren er i centrum, og hvor den enkelte borger i højere
grad har indflydelse på den service, der tilbydes af det
offentlige. Borgeren har i dag helt andre forventninger til
offentlige serviceydelser end tidligere, og
standardløsninger rækker ikke længere.
Regeringen ønsker, at den enkelte borger skal have
større frihed til at vælge, fordi borgerne bedre end
nogen er i stand til at vælge den ydelse, der passer dem
bedst.
Valgfrihed og fleksibilitet opleves af
borgerne som et gode og øger dermed borgernes oplevelse af
kvalitet. Samtidig bidrager frit valg til udvikling af effektivitet
og kvalitet. Med det frie valg får borgerne mulighed for at
vælge den serviceydelse, der bedst passer til deres behov, og
der skabes derfor gennem det frie valg et kraftigt incitament til
at levere de bedste og økonomisk mest effektive
løsninger.
Som led i fornyelsen af
velfærdssamfundet har regeringen med reformprogrammet
"Velfærd og valgfrihed" øget borgernes valgfrihed
gennem en række konkrete initiativer på de centrale
velfærdsområder, som f.eks. sygehuse, tandpleje,
dagpasning, hjemmehjælp samt plejehjem og plejeboliger.
Børnefamilierne, de ældre og de syge er blandt de
grupper, der har fået større fleksibilitet og
valgfrihed.
Det udestår inden for rammerne af den
gældende lovgivning at tilvejebringe større kendskab
til valgmulighederne og sikre stærkere fokus på det
frie valg i de enkelte kommuner og amtskommuner.
Med henblik på yderligere at styrke
mulighederne for frit valg besluttede regeringen derfor i det
supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003 at fremsætte
forslag til en fritvalgslov. I forlængelse heraf blev der
nedsat et udvalg, der har haft til opgave at forberede et udkast
til forslag til lov om frit valg.
Udvalget har peget på, at der for at
styrke det frie valg er behov for at sikre en tilstrækkelig
og brugerrettet information om valgmulighederne og indholdet heraf.
For i så vid udstrækning som muligt at sikre frit valg
til offentlige serviceydelser har udvalget endvidere anbefalet, at
der i kommuner og amtskommuner løbende pågår
overvejelser om mulighederne for at indføre eller udvide det
frie valg. Udvalgets anbefalinger er indeholdt i lovforslaget.
Lovens formål er at fremme det frie
valg inden for rammerne af den gældende sektorlovgivning.
Herudover overvejer regeringen løbende mulighederne for at
udvide de lovgivningsmæssige rammer for det frie valg. Frihed
til selv at vælge er en hjørnesten i regeringens
bestræbelser på at fremtidssikre
velfærdssamfundet, og regeringen vil derfor fortsætte
med at styrke borgernes muligheder for at foretage et valg mellem
forskellige offentlige og private løsninger. Regeringen
sigter således til stadighed mod på at øge det
enkelte menneskes frihed og valgmuligheder.
Lovforslaget indeholder ikke særlige
regler om kommunernes og amtskommunernes overholdelse af lovens
bestemmelser. Overholdelsen heraf vil være omfattet af det
almindelige kommunale tilsyn i det omfang, der ikke findes en
særlig klage- eller tilsynsmyndighed på det
pågældende område.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kommunalbestyrelsens og
amtsrådets vurdering af mulighederne for øget frit
valg af kommunale serviceydelser
2.1.1. Kommunalbestyrelsens og
amtsrådets vurdering
Frit valg forudsætter i sig selv, at
det besluttes at give borgerne et valg mellem flere muligheder.
Det er regeringens klare mål, at det
ved leveringen af offentlige serviceydelser altid tilstræbes
at give den enkelte borger et frit valg. Regeringen vil med
lovforslaget sikre, at mulighederne for øget frit valg
løbende indtænkes i kommunalbestyrelsernes og
amtsrådenes tilrettelæggelse af leveringen af de
kommunale serviceydelser således, at rammen for frit valg
udnyttes mest muligt med den gældende lovgivning. Samtidig
vil regeringen som led i en videreudvikling og modernisering af
velfærdssamfundet fortsat løbende overveje
mulighederne for at udbygge de lovgivningsmæssige rammer for
det frie valg for på denne måde at give den enkelte
borger større frihed til at vælge.
Regeringen foreslår med lovforslaget,
at kommunalbestyrelserne og amtsrådene forpligtes til at
vurdere, hvorvidt det er muligt inden for lovgivningens rammer at
indføre frit valg på områder, hvor dette ikke
allerede er sikret, eller at udvide allerede eksisterende
valgmuligheder. Ved at forpligte kommunalbestyrelserne og
amtsrådene til at overveje opgaveløsningen set ud fra
borgernes behov og ønsker fremmes borgerens frie valg under
hensyn til de lokale forhold og muligheder og under hensyn til det
lokale serviceniveau.
Som eksempel kan nævnes, at borgeren
efter serviceloven har ret til at tilkendegive ønsker om
dagtilbud. Der er ingen begrænsning på, hvor langt
kommunen kan gå med hensyn til antal ønsker, som
borgeren kan fremsætte.
Regeringen vil med lovforslaget sikre, at der
arbejdes fremadrettet mod mere frit valg. Regeringen ønsker
således at sikre en lokal stillingtagen til, hvad der kan
gøres fremover for at fremme borgerens frie valg, når
denne er visiteret til/har ret til en offentlig serviceydelse.
Med lovforslaget får
kommunalbestyrelserne og amtsrådene ansvaret for selv at
tilrettelægge arbejdet med at indtænke et øget
frit valg. Af hensyn til borgernes mulighed for at respondere
på kommunalbestyrelsens og amtsrådets stillingtagen til
mulighederne for at øge det frie valg foreslås, at
denne stillingtagen skal foreligge inden udgangen af 3. kvartal i
det år, hvor kommunalvalg finder sted for valgperioden.
Ved ændring af den kommunale
styrelseslov (lov nr. 373 af 6. juni 2002) blev der indført
en pligt for kommunalbestyrelsen (primærkommuner og
amtskommuner) til at udarbejde en servicestrategi for udviklingen
af effektiviteten og kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse.
Hovedformålet med servicestrategiordningen er at skabe en
fælles ramme for kommunernes arbejde med udvikling af
kommunale ydelser. Servicestrategien skal gøres
tilgængelig for borgerne i form af en redegørelse, som
skal udarbejdes inden udgangen af valgperiodens første
år.
Kommunalbestyrelserne og amtsrådene kan
beslutte at inkorporere arbejdet med overvejelserne om øget
frit valg i udarbejdelsen af servicestrategien, hvorved arbejdet
vil indgå som et naturligt led i kommunalbestyrelsens og
amtsrådets overvejelser om kommunens og amtskommunens
udvikling. Der vil således tillige på et tidligt
tidspunkt i valgperioden blive taget stilling til det videre
arbejde med frit valg.
2.1.2. Redegørelse om
kommunalbestyrelsens og amtsrådets stillingtagen til
øget frit valg
For at skabe klarhed for borgerne om
kommunalbestyrelsens og amtsrådets vurdering af mulighederne
for øget frit valg foreslår regeringen, at der
følges op herpå med en redegørelse overfor
borgerne. Hermed sikres, at borgerne får kendskab til
kommunalbestyrelsens og amtsrådets beslutninger
vedrørende øget valgfrihed. Det vil være
naturligt, om redegørelsen bl.a. gøres
tilgængelig for borgerne på kommunens og amtskommunens
hjemmeside på internettet.
Som opfølgning på
servicestrategien skal kommunerne (primærkommuner og
amtskommuner) inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori
valg til kommunalbestyrelsen finder sted, redegøre for,
hvordan kommunen følger op på servicestrategien.
Regeringen foreslår, at redegørelsen om vurderingen af
mulighederne for øget frit valg skal afgives inden for samme
frist. Kravet om en redegørelse om kommunalbestyrelsens og
amtsrådets stillingtagen til spørgsmålet om
øget frit valg kan derfor naturligt opfyldes ved at lade
denne være en del af opfølgningsredegørelsen
på servicestrategien efter styrelseslovens
§ 62 c. Dette udelukker ikke, at der
redegøres hyppigere overfor kommunens og amtskommunens
borgere om kommunalbestyrelsens og amtsrådets
stillingtagen.
2.2. Kommunernes
informationsforpligtelse
2.2.1. Information om frit
valg
Med det udvidede frie valg af
leverandører af offentlige serviceydelser har borgerne
fået større mulighed for at vælge en
leverandør, hvis tilbud bedst muligt opfylder borgerens
behov. Det fulde udbytte af den større valgfrihed
forudsætter imidlertid, at borgeren er bekendt med dels de
foreliggende valgmuligheder, dels indholdet af de enkelte
muligheder.
Uden tilstrækkelig og præcis
information vil borgerne ikke have et kvalificeret grundlag for at
vælge, og fordelene ved frit valg udnyttes ikke fuldt ud.
Manglende og forkert information kan således udgøre en
barriere for frit valg.
Der er også i regeringens Ny
Forbrugerpolitik sat fokus på bedre information på
fritvalgsområderne, bl.a. gennem Forbrugerportalen.
Det følger allerede af "god
forvaltningsskik", at en myndighed skal give borgeren alle
oplysninger om de handlemuligheder, borgeren har, dvs. de
muligheder der eksempelvis følger af den sociale lovgivning
og anden relevant lovgivning. Herudover forpligter
forvaltningslovens § 7 ligeledes en forvaltningsmyndighed
til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden
for myndighedens område.
Både informationspligten, der
følger af "god forvaltningsskik", og forvaltningslovens
§ 7 har imidlertid som hovedsigte at informere i den
konkrete situation ved borgerens henvendelse og således ikke
at tilvejebringe generelt informationsmateriale, som eksempelvis
information på en hjemmeside, pjecer på biblioteket
mm.
Der arbejdes derfor løbende på
at skabe bedre vilkår for at videreudvikle
informationsgrundlaget til brugeren bl.a. ved hjælp af
sammenlignelig brugerinformation (SBI). SBI blev introduceret i
januar måned 2002 med udgivelsen af vejledninger om
sammenlignelig brugerinformation om henholdsvis folkeskolen,
ældreområdet, dagtilbud og gymnasiet. SBI er
internetbaseret information, som er opstillet på en
standardiseret måde, der gør det muligt for borgerne
at sammenligne de forskellige institutioner og ydelser. Det er i
dag frivilligt for kommuner og amtskommuner at udarbejde SBI.
Herudover arbejdes der løbende
på de enkelte sektorområder med at forbedre
informationsniveauet for den enkelte borger. Som eksempler kan
nævnes: Sundhedsområdet med en udvidelse af det
internetbaserede ventetidsinformationssystem,
uddannelsesområdet med lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne, vejledningsreformen om uddannelse og
erhverv samt socialområdet med krav om information i
forbindelse med indførelsen af frit leverandørvalg i
hjemmeplejen.
Den allerede igangsatte proces med at
forbedre informationen ændrer ikke ved, at der ikke på
alle områder, hvor der er indført frit valg, samtidig
hermed er fastsat specifikke regler om informationen til borgerne
herom. Regeringen foreslår derfor, at kommunalbestyrelsen og
amtsrådet forpligtes til at informere borgerne om, hvor der
ved lov er sikret frit valg ved leveringen af kommunale og
amtskommunale serviceydelser, uagtet der ikke i sektorlovgivningen
er fastsat regler om information. En generel regel om
informationspligt vil tillige sikre, at kommunalbestyrelsen og
amtsrådet forpligtes til at informere borgerne om frit valg,
der ikke er lovreguleret, men hvor man lokalt har givet øget
frit valg.
Kommunalbestyrelserne og amtsrådene
får ansvaret for selv at tilrettelægge arbejdet som led
i den lokale udmøntning af en samlet informationspolitik.
Pligten til at informere kan opfyldes ved anvendelse af SBI,
udarbejdelse af information på en hjemmeside, vejledninger,
pjecer mm.
2.2.2. Information om hvor
borgerne skal rette henvendelse om forhold vedrørende
leveringen af en serviceydelse
En kommunalbestyrelse eller et amtsråd,
der overlader varetagelsen af myndighedens driftsopgaver til en
privat leverandør, har fortsat ansvaret for, at
lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes. Hvis borgeren
vælger en anden kommune eller amtskommune som
leverandør af en tildelt ydelse, er det derimod den
udførende myndighed, der er ansvarlig for kontrol og tilsyn
med udførelsen af ydelsen, med mindre andet er bestemt i
lovgivningen. Det forekommer naturligt ved valg af anden offentlig
leverandør at kontakte denne ved utilfredshed med
ydelsen.
Det hører under den ansvarlige
kommunalbestyrelse og det ansvarlige amtsråd at behandle
klager, hvor der skal træffes afgørelse om, hvad der
er eller skal være ret i en bestemt situation, dvs. hvor der
træffes en forvaltningsretlig afgørelse. En borgers
klage over, at de ydelser, der modtages i forbindelse med den
private leverandørs opgavevaretagelse, ikke opfylder
lovgivningens krav på det pågældende område
eller ikke er i overensstemmelse med myndighedens beslutning om
tildeling af en ydelse, skal derfor behandles af den myndighed, der
har tildelt ydelsen. Den private leverandør skal derfor
videresende sådanne klager til myndigheden.
Klager over den private leverandørs
personales optræden eller henvendelser fra borgeren om den
praktiske tilrettelæggelse af opgavens udførelse skal
derimod som udgangspunkt rettes til leverandøren.
Spørgsmålet om, hvornår en henvendelse fra en
borger har karakter af en klage, som skal behandles og
afgøres af den ansvarlige myndighed, beror på et
konkret skøn og kan i visse tilfælde give anledning
til tvivl. Hvis den private leverandør er i tvivl herom,
må denne rette henvendelse til myndigheden, der herefter
må afgøre, om klagen skal behandles af myndigheden
eller den private leverandør.
For at fjerne en eventuel uklarhed om
ansvaret for de leverede ydelser vil regeringen sikre, at der
tilvejebringes generel informationsmateriale om, i hvilke
hovedsituationer borgeren skal kontakte kommunen henholdsvis
amtskommunen, og i hvilke borgeren skal kontakte
leverandøren, hvad enten denne er en privat
leverandør eller en anden offentlig myndighed.
2.2.3. Redegørelse om
arbejdet med at sikre information
For at skabe klarhed for borgerne om
kommunalbestyrelsens og amtsrådets arbejde med at
tilvejebringe information om frit valg foreslås det, at der
følges op herpå med en redegørelse til
borgerne. Hermed sikres, at borgerne får oplysning om, hvilke
tiltag kommunalbestyrelsen og amtsrådet har iværksat
eller påtænker iværksat for at sikre borgerne den
fornødne information som anført i lovforslagets
§ 4. Kommunalbestyrelserne og amtsrådene har
ansvaret for selv at tilrettelægge arbejdet med udarbejdelsen
af redegørelsen og offentliggørelsen af denne. Det
vil dog være naturligt, om redegørelsen bl.a.
gøres tilgængelig for borgerne på kommunens og
amtskommunens hjemmeside på internettet.
Regeringen foreslår, at
redegørelsen om udarbejdelse af informationsmaterialet skal
afgives inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori valg til
kommunalbestyrelsen og amtsrådet finder sted. Kravet om en
redegørelse kan derfor naturligt opfyldes ved at lade denne
være en del af opfølgningsredegørelsen på
servicestrategien efter styrelseslovens § 62 c. Dette
udelukker ikke, at der redegøres hyppigere overfor kommunens
og amtskommunens borgere om kommunalbestyrelsens og
amtsrådets stillingtagen.
2.2.4. Bemyndigelse
Det foreslås at fastsætte en
bemyndigelsesbestemmelse, hvor indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastlægge mere detaljerede krav til
kommunernes og amtskommunernes information om det frie valg.
Bemyndigelsen er alene tænkt udmøntet, hvis
erfaringerne viser, at kommunerne og amtskommunerne generelt ikke
opfylder lovens intentioner om at sikre information om mulighederne
for frit valg eller at tilvejebringe en generel, tilgængelig
og overskuelig information, der kan danne grundlag for borgerens
valg.
3. Administrative og
økonomiske konsekvenser mv.
Ved udformningen af lovforslaget er det
tilstræbt, at arbejdet med at gennemføre loven
så vidt muligt kan indgå som et naturligt led i
allerede eksisterede arbejde i kommunerne, herunder særligt
arbejdet med servicestrategien. Det er derfor i første
omgang bestemt, at informationspligten udformes som en generel
forpligtelse uden specifikke indholdskrav.
Lovforslaget har ingen administrative og
økonomiske konsekvenser.
4. Erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Erhvervsadministrative
konsekvenser
Lovforslaget har ingen erhvervsadministrative
konsekvenser.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været i høring
hos KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, H:S og HUR.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser/ Mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Loven skal fremme frit valg for borgerne ved
leveringen af de kommunale serviceydelser. Målet er at sikre
en valgmulighed, uanset om de kommunale serviceydelser leveres af
offentlige eller private leverandører eller begge. Dette
udelukker ikke, at opmærksomheden tillige rettes mod
muligheder for at give frihedsgrader ved valg af ydelsens indhold
og mængde. Så længe det offentlige system bygger
på tilvejebringelsen af skattefinansierede ydelser, må
det imidlertid være udgangspunktet, at ydelsernes
mængde og indhold fastsættes af de af borgerne valgte
politikere.
Til § 2
Med bestemmelsen fastsættes, at loven
gælder for kommuner og amtskommuner.
Til § 3
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 1 og afsnit 2.1. Det
foreslås med bestemmelsen, at kommunalbestyrelserne og
amtsrådene forpligtes til at vurdere, hvorvidt det er muligt
inden for lovgivningens rammer at udvide allerede eksisterende
valgmuligheder eller at indføre frit valg på
områder, hvor der ikke allerede er sikret valgmuligheder.
Bestemmelsen indebærer et
delegationsforbud, således at det sikres, at det er den
enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd selv,
der vurderer mulighederne for et øget frit valg, og ikke
f.eks. økonomiudvalget eller den kommunale
administration.
Forslaget skal sikre, at kommunalbestyrelser
og amtsråd ved levering af de offentlige serviceydelser
løbende gør sig overvejelser om, hvorvidt det er
muligt at udpege områder, hvor der kan skabes større
valgfrihed for borgerne ved leveringen af ydelserne.
Den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte
amtsråd beslutter selv, hvordan arbejdet
tilrettelægges. Som anført i de almindelige
bemærkninger kan arbejdet imidlertid være et naturligt
led i udarbejdelsen af servicestrategien efter styrelseslovens
§ 62.
Den naturlige sammenkobling med udarbejdelsen
af servicestrategien er bl.a. baggrunden for, at det med
bestemmelsen pålægges kommunalbestyrelsen og
amtsrådet at foretage vurderingen af muligheden for et
øget frit valg inden udgangen af 3. kvartal i det år,
hvor kommunalvalg finder sted for valgperioden.
Til § 4
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 1 og afsnit 2.2.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet
pålægges at informere borgerne, hvis denne har frit
valg ved leveringen af en kommunal og amtskommunal
serviceydelse.
Med stk. 2 foreslås, at
kommunalbestyrelsen og amtsrådet herudover
pålægges at informere borgerne om indholdet af de
kommunale og amtskommunale ydelser på en måde, der i
tilstrækkelig grad sikrer, at borgerne på et enkelt og
gennemskueligt grundlag kan foretage et kvalificeret valg. Der skal
således tilvejebringes en generel, tilgængelig og
overskuelig information om de enkelte valgmuligheder, der kan danne
grundlag for sammenligninger mellem forskellige
leverandører.
Som eksempel på behovet for information
om frit valg kan anføres, at der efter stk. 1 skal
informeres om, at borgeren har ret til at tilkendegive
ønsker om flere dagtilbud. Muligheden for at ønske
bestemte dagtilbud får dog først reel mening, hvis der
herudover efter stk. 2 er tilvejebragt information om de
enkelte daginstitutioner således, at borgeren får et
reelt kendskab til disse og ud fra denne viden kan benytte det frie
valg til at tilkendegive et ønske om de dagtilbud, der
stemmer bedst overens med borgerens ønsker og behov.
Som et andet eksempel på en
serviceydelse omfattet af den foreslåede informationspligt
kan nævnes den almengymnasiale uddannelse, som er en
amtskommunal opgave. På dette område eksisterer en
række alternativer til det nærmeste amtsgymnasium,
navnlig private gymnasieskoler og andre amtsgymnasier i og uden for
amtet. Her vil informationspligten indebære, at
amtsrådet i generel form oplyser om alternativer uden for
amtets regi. Det påhviler således ikke amtsrådet
at oplyse om konkrete private gymnasieskoler eller amtsgymnasier i
andre amter, herunder informere nærmere om sådanne
institutioners uddannelsestilbud.
Under hensyn til det allerede eksisterende
arbejde med information, og af hensyn til kommunalbestyrelsernes og
amtsrådenes mulighed til at vælge egne veje til
målet i arbejdet med den samlede informationspolitik,
foreslås informationspligten udformet som en generel
forpligtelse uden specifikke indholdskrav. Pligten til at informere
kan således opfyldes ved anvendelse af SBI, udarbejdelse af
information på en hjemmeside, vejledninger, pjecer på
biblioteket mm.
Med stk. 3 foreslås at
pålægge kommunalbestyrelsen og amtsrådet, at
informationen om frit valg tillige skal indeholde oplysning om,
hvor borgeren skal rette henvendelse om forhold vedrørende
leveringen af en ydelse. Hensigten er, at den generelle information
efter stk. 1 og 2 skal suppleres med information om, hvor
borgerne kan henvende sig vedrørende den faktiske
udførelse af serviceydelsen. Det er ikke tilsigtet, at der
skal informeres detaljeret inden for hvert sektorområde.
Til § 5
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og 2.2.
Det foreslås, at der skal afgives en
redegørelse for kommunalbestyrelsens og amtsrådets
stillingtagen til yderligere valgmuligheder ved leveringen af de
offentlige serviceydelser som bestemt i § 3. Det
foreslås endvidere, at der skal afgives en redegørelse
for, hvilke tiltag kommunalbestyrelsen og amtsrådet har
iværksat for at sikre borgeren den fornødne
information som bestemt i § 4. Redegørelserne skal
være tilgængelige for borgerne. Kommunalbestyrelsen og
amtsrådet har selv ansvaret for udformningen af
redegørelsen og offentliggørelsen af denne som led i
dialogen med borgerne. Det vil dog være naturligt, om
redegørelsen bl.a. gøres tilgængelig for
borgerne på kommunens og amtskommunens hjemmeside på
internettet.
Det foreslås, at redegørelserne
skal afgives inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori
valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted. Herved
gives mulighed for at afgive redegørelsen i forbindelse med
opfølgningsredegørelsen på servicestrategien
efter styrelseslovens § 62 c. Hvis det ønskes, kan
redegørelserne afgives hyppigere.
Til § 6
Det foreslås, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for udfærdigelse af informationsmaterialet efter
§ 4. Denne bemyndigelse forventes alene udnyttet, hvis
erfaringerne viser, at kommunalbestyrelserne og amtsrådene
generelt ikke opfylder lovens intentioner om at sikre information
om muligheder for frit valg, eller at denne information ikke giver
tilstrækkelig gode muligheder for at sammenligne mellem de
forskellige valgmuligheder.
Til § 7
Bestemmelserne i lovforslagets
§§ 3 og 5, der kan opfyldes i forbindelse med
arbejdet med servicestrategierne, er knyttet til den kommunale
valgperiode. På grund af forhandlingerne om den fremtidige
kommunale struktur kan der være behov for fleksibilitet med
hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet. Det er på den
baggrund foreslået, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Informationsforpligtelsen, jf. lovens §§ 4 og 6,
planlægges dog iværksat fra 1. januar 2005.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovens
territorielle gyldighed.