B 6 Forslag til folketingsbeslutning om udlevering af grundloven til personer, der opnår stemmeret til Folketinget.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2004
1. behandlet/henvist til udvalg 27-10-2004
Ministerområde:
Folketinget
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede Folketinget til at beslutte hvert år at udsende et eksemplar af grundloven til personer, der havde opnået stemmeret til Folketinget.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at hensigten med forslaget var at motivere nye stemmeberettigede til Folketinget til at sætte sig ind i de demokratiske spilleregler og det værdigrundlag, der var fælles for hele Danmark, uanset kulturel, politisk eller religiøs baggrund m.m., og at forslagsstillerne fandt det formålstjenligt, hvis der blev udleveret en kommenteret og let forståelig udgave af grundloven.
Beslutningsforslaget indgik i aftalerne om finansloven for 2005, og det blev som led i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om børn, handicappede, hospicepladser, retsafgifter, restanceinddrivelse m.v. aftalt, »at der skulle udsendes et eksemplar af grundloven i en let læselig udgave til alle danske statsborgere på deres 18-års-fødselsdag samt til alle, der opnår dansk indfødsret ved lov.«
Finansministeren stillede i overensstemmelse med aftalen ændringsforslag nr. 699 til tredje behandling af forslag til finanslov for finansåret 2005. Folketinget vedtog ændringsforslaget enstemmigt.