Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 6:
Forslag til folketingsbeslutning om udlevering af grundloven til personer, der opnår stemmeret til folketinget. Af Jann Sjursen (KD) m.fl. (Fremsat 7/10 2004).

Jeg kan sige, at forslaget har karakter af en opfordring til Folketinget, og jeg vil derfor intenst følge, hvad Folketingets partier siger til det.

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil gerne takke formanden, fordi jeg får ordet først. Jeg vil også takke Kristendemokraterne for dette forslag. Jeg ser det som en videreudvikling af Ungdomsparlamentet, som vi har kørt med stor succes. Det er også en videreudvikling af »Politiker for en dag«, som vel er en af Folketingets største succeser med ungdomsarbejdet og det demokratiske arbejde. Det her kan måske ikke stå alene, men det kan vi senere diskutere
i udvalget. Vi er i hvert fald meget positive over for tanken og ideen med det.
     I de år, hvor vi fra dansk side arbejdede sammen med Estland, Letland og Litauen og havde undervisning for deres politikere, havde vi den danske grundlov som den bog, vi gik frem efter, og som var oversat til det lokale sprog. Det havde en særdeles god effekt. Jeg tror, at det på samme måde kan have en effekt for de unge over 18 år. Vi vil støtte forslaget.

Da Venstres ordfører, fru Birthe Rønn Hornbech, ikke kan være til stede i dag på grund af et møde, skal jeg fremføre Venstres synspunkter omkring forslaget.
     Kristendemokraterne foreslår, at alle på deres 18-års-fødselsdag modtager et eksemplar af grundloven med lettilgængelige kommentarer. Det samme skal gælde personer, der får indfødsret. Formålet er naturligvis at øge interessen og ansvarsfølelsen for det danske demokrati. Det er et meget sympatisk forslag, og Venstre støtter ideen.
     Vi synes, det er en god måde at vise borgere, der får stemmeret, hvordan demokratiet fungerer, og det kan øge forståelsen for, at det at få stemmeret ikke kun er en ret, men også et ansvar for fællesskabet. Det er utrolig vigtigt, at borgerne ikke blot udnytter deres stemmeret, men at langt flere, end tilfældet er i dag, foretager et valg og tager ansvar for folkestyret.
     Vi ved, at der også i Danmark er antidemokratiske kræfter, der ønsker at undergrave vores frie samfund. Disse kræfter skal mødes med modsigelse, de skal udsættes for et demokratisk pres i den offentlige diskussion. Her kan forslaget måske være med til at øge baggrunden for, at flere kan tage den diskussion op.
     I den forbindelse er det værd at understrege, at vi i Venstre naturligvis forudsætter, at skolen først og fremmest tager sig af den opgave at lære eleverne, hvordan det danske samfund fungerer. Men vi synes også, at en konkret hilsen fra det danske Folketing, når den enkelte indtræder i den konkrete situation, at hun eller han får valgret, er en rimelig måde at markere det på, sådan som Kristendemokraterne har foreslået.

     Kristendemokraterne har i forslaget anslået en udgift på mindre end 1 mio. kr. om året. Vi er enige med Kristendemokraterne i, at der ikke skal være tale om et nyt og flot og dyrt projekt. Det drejer sig om at få udarbejdet et eksemplar med lettilgængelige kommentarer, som enhver kan tilegne sig ved selvstudium.
     Vi støtter forslaget og går positivt ind i udvalgsarbejdet.

Vi synes også fra Socialdemokratiets side, at det er et ganske sympatisk forslag og en sympatisk idé. Vi har vel alle en interesse i, at flest muligt forstår grundloven og tager aktivt del i vores demokrati.
     Men går man lidt til forslaget, er der i hvert fald et par spørgsmål, der rejser sig: Vil folk forstå vores grundlov, selv i en læseletudgave, og vil en læseletudgave rent faktisk være et billede af den måde, hvorpå det danske samfund fungerer og er organiseret på i dag? Næppe. Det er vel et af problemerne ved det konkrete forslag.
     Hvis vi gerne vil have et større engagement i vores samfund og den måde, det udvikler sig på, er det en fordel for det ønske, at det, vi beder folk engagere sig på grundlag af, giver et billede af det samfund, som folk skal engagere sig i. Her synes vi, at der er problemer med den nuværende grundlov og dermed også med forslaget.
     Sproget i grundloven er flot, men jeg tror rent faktisk, at mange unge vil have svært ved at forstå det. Eksempelvis figurerer der en konge ganske mange gange. Et naturligt spørgsmål for mange unge vil være: Hvor pokker er han?
     Demokrati siger vi jo at vi har her i landet, og det har vi. Men hvis man kigger i vores nuværende grundlov, vil mange temmelig sikkert spørge sig selv: Hvor står det? Der står, at regeringsformen er indskrænket monarki. Hvor mange 18-årige vil umiddelbart kunne identificere det som værende det bærende princip for det samfund, som de nu skal til at være aktive deltagere i?
     Men vi synes, at ideen er sympatisk, og Kristendemokraterne skal selvfølgelig have al mulig ros for at starte den her debat. Vi ser faktisk gerne fra Socialdemokratiets side, at endnu flere læser vores grundlov, og vi mener, at det er et vigtigt fundament for vores demokrati og ikke mindst for dets videreudvikling. Men det kræver selvfølgelig, at det, vi udleverer, er forståeligt, og det kræver, at det, vi udlever, umiddelbart virker som et retvisende billede på, hvordan vores samfund fungerer i dag.
     Det var bl.a. nogle af de centrale argumenter, som Socialdemokratiet fremførte, dengang vi foreslog, at vi skulle nedsætte en forfatningskommission til spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle modernisere og have en ny grundlov. Det mener vi at vi skal. Vi har fremsat et beslutningsforslag, og det beslutningsforslag er sammen med andre blevet placeret i et nyt udvalg i Folketinget. Vi synes, at det rigtige ville være, at når vi har set resultatet af det arbejde, kunne det her forslag sagtens indgå i det videre arbejde. Det synes vi faktisk ville være rigtig godt.

Kristendemokraterne skal have en oprigtig tak for deres beslutningsforslag, som er til behandling her i dag. Jeg må sige, at det er et enkelt og krystalklart beslutningsforslag:
Unge, der fylder 18 år, skal have fremsendt et eksemplar af Danmarks Riges Grundlov fra 1953. For Dansk Folkeparti er svaret lige så enkelt, som forslaget er: Naturligvis skal et så beskedent ønske efterkommes.
     Jeg vil også lige komme lidt ind på det med »Politiker for en dag«, som hr. Ikast var inde på finder sted her i Folketinget. Hvis vi havde mulighed for det, så kunne man fylde salen indtil flere gange med unge mennesker, der er levende optagede af det danske samfund. Det er jo elever på en 14-15 år, og det vil være rigtig udmærket og godt, at de så senere får tilsendt sådan en grundlov.
     I Dansk Folkeparti har vi i forbindelse med politiske aktiviteter rundtomkring i landet fået trykt grundloven i en såkaldt billigudgave. Jeg kan fortælle, at den går som varmt brød, når man står rundtomkring på markeder og lignende. Det er noget, folk er meget optagede af at få hjem at stå i deres bogreol. Det er en yderligere understregning af, at det her er et godt initiativ.

     Når vi synes, det er så godt at få den grundlov bragt ud til alle, bl.a. vores unge, er det, fordi vi mener, at grundloven er et bærende element i det danske samfund. Den indeholder nemlig både de rettigheder, folk har, og også de pligter, som vi har over for dette samfund, som vi lever i. Begge dele synes jeg er lige vigtige.
     En anden ting, som jeg personlig gerne vil fremhæve ved den nuværende grundlov, er de paragraffer, der siger, at hvis man afgiver suverænitet, har befolkningen krav på at få en såkaldt folkeafstemning. Det er jo sket ved flere lejligheder, at befolkningen har fået en sådan folkeafstemning. Det har også vist sig ved flere lejligheder, at en afstemning i befolkningen er gået et stort flertal i Folketinget imod, og det er vel, hvis man skal sige det meget åbent, demokrati, når det er allerbedst. Selvfølgelig er det ikke sjovt for dem i Folketinget, der får underkendt en beslutning, men på den anden side synes jeg, det er rart, at vi har en årvågen befolkning.
     Et andet element ved forslaget, som jeg synes er godt - det står ikke i selve forslaget - er de politiske ungdomspartier. Jeg synes også, det er en opbakning til det arbejde, de udfører, at vi nu her i Folketinget lægger vægt bag det arbejde, der udføres på ungdomsplan, og dermed sender det signal, at vi er meget optaget af det. Jeg er sikker på, at de politiske ungdomspartier med stor tilfredshed vil hilse, at det her forslag gennemføres.
     Der er lidt udgifter ved forslaget, men set i sammenhæng med et statsbudget på vel 450 mia. kr. eller deromkring skulle det ikke være uoverkommeligt at ofre i underkanten af 1 mio. kr. på det her foretagende.
     Med det, jeg her har fremført, kan det vist ikke undgå nogens opmærksomhed, at vi vil støtte beslutningsforslaget, både når det kommer til behandling i udvalget, og når det senere kommer til afstemning her i Folketinget.

I forslaget er overskriften, at der skal ske en udlevering af grundloven til personer, som opnår stemmeret, uanset om det er i forbindelse med, at de bliver 18 år, eller det er i forbindelse med indfødsret. Der står »grundloven«, men i bemærkningerne står der, at man skal have en kommenteret udgave af grundloven, og der henvises så til den, der hedder »Grundloven på let dansk«. Et andet sted i bemærkningerne står der, at det koster ca. 1 mio. kr., hvis det er grundloven, der skal udsendes. Jeg tør ikke sige, om det er den let kommenterede udgave.
     I bemærkningerne anføres det, at det overordnede formål er at motivere nye stemmeberettigede til Folketinget til at sætte sig ind i de demokratiske spilleregler og det værdigrundlag, som er fælles for hele Danmark. Der er jo ikke tvivl om, at grundloven angiver en række spilleregler. Man kan diskutere, i hvilket omfang man kan aflæse værdigrundlaget. Noget af det kan man da godt aflæse, men menneskerettighederne er jo et udtryk for et værdigrundlag. Tænkningen om, at det er vigtigt, at mennesker, som får stemmeret, også har mulighed for at sætte sig ind i de spilleregler, der er i det danske samfund, er selvfølgelig rigtig. Men spørgsmålet er, om grundloven er egnet til det, og spørgsmålet er, om det hjælper ret meget at have en kommenteret udgave på let forståeligt dansk. Jeg har valgt at studere den, der allerede er udgivet, »Grundloven på let dansk«, nærmere, for det mener jeg er mest fair over for forslagsstillerne, idet jeg mener, at når forslagsstillerne ikke selv anfører, at det er grundloven, der skal udsendes, vil de ikke ironisere over alt den efter min mening utidssvarende uforståelighed, der er i grundloven. Den er jo ikke til at forstå for almindelige mennesker, og der er også nogle, der totalt har misforstået, hvad der står i grundloven. Derfor skulle en kommenteret udgave på et let forståeligt dansk naturligvis være bedre. Så kan man jo så, hvis man laver sådan en udgave, der minder om den her, gå ind og læse, hvad det betyder. Nu kunne den jo være bedre end den her, men hvis vi for det første tager § 26 om, at kongen har ret til at slå mønt, står der så
i kommentarerne, at det betyder, at regeringen kan noget, og det betyder, at Nationalbanken kan noget, og at mønt ikke kun betyder mønt, det betyder også sedler. Det er jo et klart fremskridt i forhold til det, der står i grundloven, men man efterlader det indtryk hos læseren, at det kun er noget, der kan foregå i Danmark. Det vil sige, at vi ikke kan indføre euroen. Uanset om jeg synes, det er en god idé eller ej, er jeg af den opfattelse, at det kan vi godt i Danmark. Jeg har accepteret nogle juridiske responsa i forhold til, at vi har det, man kalder en dynamisk grundlov.

     En anden ting, jeg vil henvise til, er kommentaren til § 29 om stemmeretten og valgretten, hvor der jo står det forfærdelige i grundloven, at man kan tage stemmeretten fra personer, som modtager det, der kaldes fattighjælp - det er formuleringen i grundloven - eller er straffet. Der står så i kommentarerne, at det ikke længere gælder for dem, der modtager kontanthjælp. Men det er jo allerede en vildledning, for kontanthjælpen er jo indført meget senere. Der har aldrig været tale om, at man kunne det ved kontanthjælp, men der var tale om, at man kunne det ved fattighjælp, og så kunne man overføre det til, at det måske også gjaldt kontanthjælpen.
     Jeg nævner de her eksempler for at vise, at det der med at lave en kommenteret udgave ikke er lige så enkelt. Det er enkelt at udsende denne her udgave, men det ville være en forbrydelse mod grundloven og også mod dem, der skulle læse den. Men at lave denne her er heller ikke enkelt.
     Så kommer jeg til det sidste, og det er det mest alvorlige ved det, nemlig det om menneskerettighederne, for denne kommenterede udgave kommenterer jo kun paragrafferne, og der skrives slet ikke om alle de menneskerettigheder, som vi også er omfattet af.
     Hvis vi tager § 70, er det jo sådan, at den vedrører diskrimination, og der står jo så i grundloven, at det vedrører religion og afstamning og ikke andet. Det er det, det drejer sig om i grundloven. Men der står ikke noget om i den kommenterede udgave, at vi også har menneskerettigheder, også omkring diskrimination, som vedrører mange andre ting, fordi vi har tilsluttet os konventionerne.
     Derfor skal man i hvert fald gøre sig overvejelser om, hvorvidt det er en snævert kommenteret udgave til grundloven, eller om det er en kommenteret udgave, der viser hele vores forfatning og ikke kun de paragraffer, som ligger i grundloven. Det synes jeg at man skal gøre sig meget grundige overvejelser om.
     Til allersidst vil jeg sige, at jeg tror, det er vigtigere, at der er undervisning i folkeskolen, at man gør noget ud af det her, end at udsende den med posten. Jeg tror sådan set, at det ville være dobbelt at udsende den med posten til alle, og så er der nogle, der smider den væk. Man skal i virkeligheden bruge den i undervisningen i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Det er der, den skal bruges.
     Derfor tror jeg altså ikke på ideen med at sende den med posten, hvor to tredjedele måske vil smide den væk og en tredjedel vil lade den ligge, også selv om det er et klart bedre forslag at lave en kommenteret udgave end bare udsende den rå grundlov. Intentionen er rigtig, ideen og tanken er sympatisk, men en konkret udførelse vil vi gerne diskutere meget mere, end vi gør her.

Da De Radikales ordfører, hr. Niels Helveg Petersen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:
     Det forslag, vi har foran os, vedrører jo, som det allerede er nævnt af Dansk Folkepartis ordfører, de ca.
58.000, der hvert år fylder 18 år i Danmark, men derudover, hvilket jeg tror Dansk Folkepartis ordfører glemte, de ca.
5.000, der hvert år opnår dansk indfødsret. Fra radikal side kan vi støtte beslutningsforslaget. Vi finder, at ideen i forslaget er principielt rigtig. Der er dog et spørgsmål, som det er vigtigt at diskutere, nemlig om de nye vælgere skal have den rigtige grundlov, som er svær at læse, som flere ordførere allerede har været inde på, eller om de skal have en læseletudgave, om jeg så må sige. Efter radikal opfattelse bør de nye vælgere i hvert fald som det mindste have den rigtige grundlov. Vi vil være grundloven bekendt. Vi skal ikke på nogen måde foregive, at grundloven ikke er, hvad den er: en vanskeligt tilgængelig ældre lovtekst, der ved umiddelbar læsning efterlader indtryk af en styreform, hvor kongen bestemmer alt, mens virkeligheden jo er, at det er regeringen og Folketinget, der bestemmer. Det Radikale Venstre vil forholde sig helt åbent til, om de nye vælgere også skal have en læseletudgave som f.eks. Jens Peter Christensens. Det vil vi gerne drøfte i udvalget, men vigtigst er det for De Radikale at slå fast, at vi finder det helt naturligt, at alle nye vælgere får et eksemplar af den grundlov, der på godt og ondt er rigets grundlov.

Enhedslisten synes, at det er en rigtig god idé at højtideligholde, festligholde, at man får stemmeret, og vi synes, det er godt, at Kristendemokraterne rejser forslag om, at man skal se på, hvad vi kan gøre for at festligholde det, at man får stemmeret, både dem, der fylder 18 år, og dem, der får dansk statsborgerskab. Det vil vi meget gerne være med til at diskutere.
     I forhold til grundloven synes vi, det ville være endnu bedre, hvis vi sikrer, at man får en god undervisning i, hvad den danske grundlov egentlig går ud på, at man i skoler og på ungdomsuddannelser får et kendskab til, hvad det egentlig er for en forfatning, vi har i Danmark, hvad det er, vi bygger på, hvad det er for nogle rettigheder, vi har som danske borgere, hvordan vores samfund er indrettet.

     Vi tror, at hvis vi følger forslaget om at udsende grundloven til alle, der får stemmeret, kunne det føre til, at der var nogle flere, der læste den, og dermed også flere, der blev klar over, at vi har behov for at lave en række ændringer i grundloven. Det kunne være, at der var flere, der kunne se, at grundloven ikke passer til det samfund, vi har i dag.
     Alene den gamle historie - jeg ved ikke, om den er sand, men den florerer i hvert fald jævnligt - om, at da danske statsforfatningseksperter var ude i et tredjeverdensland og skulle prøve at forklare, at de skulle have en demokratisk grundlov, var kongen meget imod, indtil de fik lavet en oversættelse af den danske grundlov, og da han så kunne se, at der overalt stod, at kongen gør osv., gik han med til at få en grundlov, der lignede den danske, taler klart for, at vi har behov for at få en ændring af den danske grundlov.
     Hr. Aage Frandsen var inde på spørgsmålet om, at man med den danske grundlov kan fratage folk stemmeretten. Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi får lavet en ændring af den danske grundlov, så vi ikke kan fratage folk stemmeretten. Vi kan se problemerne i USA, både ved det valg, der skal være i næste uge, ved det foregående valg og også ved flere foregående valg, at en væsentlig del af befolkningen bliver frataget muligheden for at deltage i valget af præsident, fordi de har været straffet.
     I USA er der så yderligere historier om, at det også kan være nogle, hvis navne ligner navnene på dem, der er blevet straffet, eller som har fødselsdag samme dag som en, der er blevet straffet eller lignende, der bliver frataget muligheden. Men selve problemet med, at man fratager en del af befolkningen stemmeret, mener vi at vi må være ude over i et moderne demokrati som det danske. Det hører ikke hjemme i vores forfatning. Så er der hele spørgsmålet om, at der er en lang række menneskerettigheder, der bør fremgå af vores grundlov. Det skal være fastslået i vores forfatning, at vi bør sikre en bæredygtig udvikling. Der skal være sat nogle begrænsninger, så vi ikke fra Folketingets side kan vedtage nogle love, som er i strid med reglerne om bæredygtighed. Det har de i den norske forfatning, og det har i Norge ført til nogle retssager, hvor man har underkendt nogle af de ting, der blev gennemført, fordi man sagde, at forfatningens princip om bæredygtighed skulle respekteres. Der er hele spørgsmålet om, at vi skal have bedre mulighed for folkeafstemninger. Der er spørgsmålet om at adskille kirke og stat, som i disse år bliver diskuteret meget voldsomt. Der er spørgsmålet om, synes vi selvfølgelig, at ophæve monarkiet. Der er en lang række ting ud over selve det at få skrevet grundloven i et sprog, så den er til at forstå, som det vil være fornuftigt at få ændret. Så der er mange ting, hvor det ville være godt, at en meget større del af den danske befolkning faktisk satte sig ind i, hvad der står i vores grundlov, og dermed også kunne være med til at diskutere, hvilke ændringer der skal til. Derved kan vi få diskuteret muligheden for en grundlovsændring og få en diskussion, der bygger på, at folk faktisk ønsker at få ændret grundloven, så det ikke alene, som det tit bliver sagt, er spørgsmålet om, hvorvidt tronfølgerloven skal ændres, der skal bære en grundlovsændring igennem. Derfor er vi glade for initiativet, og vi vil gerne være med til at diskutere, hvilken konkret udgave af grundloven der konkret skal sendes ud, hvordan det skal gøres osv. Det må vi se på i udvalgsarbejdet.

Forslagsstilleren, hr. Jann Sjursen.

Indledningsvis vil jeg meget gerne takke alle Folketingets partier for en meget positiv modtagelse af dette forslag og takke for den konkrete opbakning til forslaget, der er blevet udtrykt af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og også fra de øvrige partier, som jo helt klart har bakket ideen op, men har nogle spørgsmål, som de gerne vil drøfte videre i forbindelse med udvalgsarbejdet, spørgsmål, som jeg synes kan bidrage til, at det forslag, der er fremsat af Kristendemokraterne, kan blive endnu bedre og gennemføres med endnu bredere opbakning, end der ellers umiddelbart er her i dag i Folketinget.
     Grundloven er jo på mange måder et nationalt klenodie, men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at den er mere end det. Det er også en realitet, at folketingsmedlemmer skriver under på at ville overholde grundloven, Højesteret træffer afgørelse på baggrund af grundloven, og på den måde udgør grundloven i dag en meget virksom ramme for vort demokrati og folkestyre.
     Vi synes, at erfaringer fra bl.a. grundlovsdebatten, fra ungdomsparlamentsdagen, som er nævnt her, fra »Politiker for en dag«-arrangementer viser, at der er stor interesse for vores grundlov, når vi tilvejebringer oplysninger om grundloven på en sådan måde, at de også er målrettet unge mennesker og sågar børn.
     I virkeligheden står vi - som vi ser det - med forslaget om at udlevere grundloven til personer, der opnår stemmeret til Folketinget, med et godt integrationsprojekt, som ikke bare er møntet på nye, danske statsborgere, men som i virkeligheden er møntet på alle, der når myndighedsalder i vort samfund, og som har brug for at blive en del af ikke bare vort samfund, men også en del af vores folkestyre.

     Vi tror, at et forslag om at udsende grundloven til alle myndige personer og personer, der i øvrigt opnår stemmeret i vort land, kan være med til faktisk at styrke sammenhængskraften i vort samfund, kan være med til at sætte mere fokus ikke bare på de rettigheder, vi har, men også det ansvar, vi har for, at folkestyret ikke bliver udnyttet, men styrket af samfundsborgeres aktive engagement.
     Jeg er selvfølgelig helt enig med de ordførere, der har sagt, at det her alene jo slet ikke gør det, at det for så vidt er vigtigere, hvad skolerne gør for at opdrage til demokrati, som det jo f.eks. også hedder i formålsparagraffen for folkeskolen. Man kan også sige, at hvad der er endnu vigtigere end det faktisk er den demokratiske virksomhed, som forældre øver i opdragelsen af deres børn, for demokratiets vugge er hverken skolen eller for den sags skyld det, at vi fra Folketingets side kan beslutte os til at udsende grundloven til alle, der bliver myndige eller opnår valgret i øvrigt til Folketinget. Næ, demokratiets vugge er jo hjemmet
i forbindelse med den opdragergerning, som forældrene udøver over for børn og unge. Man lærer der, at den, der råber højest derhjemme, hvad enten det er mor eller far eller lille Viggo, ikke altid har ret. Det er dér, at demokrati for alvor kommer ind under navlen. Så der er mange andre ting, som selvfølgelig skal virke til, at vi opnår en større forståelse for og bevidsthed om vores ansvar for vores demokrati og folkestyre end lige præcis det, at grundloven bliver udleveret. Men det kan være et element, og vi tror altså, det er et godt element og er glade for, at et flertal af Folketingets partier også kan se det her i dag, uden at jeg synes, at forslaget er noget, der sådan bare skal majoriseres igennem. Jeg synes også, at vi under udvalgsarbejdet skal give os tid til at diskutere, hvordan vi rent faktisk gør det bedst. Jeg synes egentlig, at hr. Martin Lidegaard havde et meget godt udtryk i forbindelse med de kritikpunkter, der blev fremført fra, jeg tror det specielt var hr. Morten Bødskov, men også lidt hr. Aage Frandsen med hensyn til, om man nu overhovedet kan forstå grundloven. Nej, det kan man ikke. Kan man overhovedet forstå eller udlevere en læse let-udgave med nogen sund fornuft? Nej, det var man heller ikke så begejstret for. Jeg kan godt lide den måde, som hr. Martin Lidegaard - det var nok ikke så bevidst, men jeg synes alligevel, det kom til at virke sådan - i debatten her skar igennem og sagde: Vi må være os grundloven bekendt. Vi må være os grundloven bekendt, og det kan vi også sagtens være. Den har været slidstærk i mange år. Den er vores grundlov. Hvad enten vi så synes, vi umiddelbart kan forstå den eller ej, synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke her fra Folketingets talerstol gør den mere umulig, end den er, for så umulig er den rent faktisk ikke. Hvor meget lovgivning, vi vedtager her i Folketinget, er forståelig, når det kommer til stykket? Så jeg synes, at det da er et rimeligt kritikpunkt,
o.k., men det er jo også derfor, vi i bemærkningerne til forslaget skriver, at vi bør kombinere det med en læse let-udgave, sådan som vi kender det fra grundlovsdebatten, og vel, det er ikke det perfekte, men det er dog et forsøg på at kommentere grundloven på en sådan måde, at den bliver mere umiddelbart forståelig for flere - og måske endda også sågar for folketingsmedlemmerne. Lidt for at adressere den kritik, som hr. Aage Frandsen rejste, så oplevede jeg den ikke som sønderlemmende, men til de spørgsmål, hr. Aage Frandsen rejste i forbindelse med forslaget, vil jeg sige: Jeg tror ikke, man skal satse på at komme med en megalang doktorafhandling, som så skal sendes ud til dem, der fylder 18 år eller opnår indfødsret. Jeg tror, man skal satse på et relativt kort skrift, der giver nogle relevante kommentarer til vores grundlov for at gøre den, skal vi kalde det, lidt mere fordøjelig, end den i sin umiddelbare form er i dag. Ellers tror jeg ikke, den bliver læst, og det er egentlig meningen, at den skal kunne læses, og den skal også være et værk, som man stiller op i reolen og måske vender tilbage til en gang imellem, når man også i den offentlige debat eller måske i forbindelse med grundlovsfejringen 5. juni hvert år lige tænker, at nu må jeg lige have slået efter, hvordan det nu engang er. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi i Folketinget står sammen om at være os grundloven bekendt, for at bruge hr. Martin Lidegaards udtryk, men selvfølgelig også er ærlige om, at der er forskellige syn på, hvorvidt grundloven så skal revideres. Kristendemokraterne har tidligere også haft fremsat sådan nogle forslag for Folketinget. Vi synes, det er vigtigt at få lavet en grundlovsrevision, bl.a. for at gøre sproget mere nutidigt, men jeg synes ikke, at vi skal prøve at spænde det her projekt foran den debat.

     Jeg synes, det er vigtigt at sige, at grundloven nu engang er, som den er, så længe den står i den form, den har nu, og at det er det, der er vores absolutte udgangspunkt. Så kan vi hver især tro, at det, at den kommer ud til flere, vil føre til, at flere læser den og finder ud af, at der er grundlag for at få revideret den. Det kan også være, der måske er nogle, der finder ud af, at det ikke er så galt at læse den endda, som vi måske somme tider går og bilder hinanden ind. Det er en anden debat. Men hvorom alt er, så vil forslaget føre til, tror jeg, at bevidstheden om vores grundlov vil blive større, end den er i dag.
     Med hensyn til økonomien i forslaget - jeg tror, det var hr. Erik Larsen fra Venstre, der lige berørte det spørgsmål - kan jeg sige, at det jo fremgår med den beløbsramme, vi har afsat, at vi ikke forestiller os, det er sådan et flot bogprojekt, der eventuelt kan være big business i. Det er et sådan relativt beskedent projekt, men vi synes, at det er udmærket til at nå det, vi ville. Man kan sammenligne det med de udgifter, der var i forbindelse med udgivelsen af grundloven på letdansk. Trykningen af det her koster, så vidt jeg har fået det oplyst, 640.000 kr., og der blev trykt
150.000 eksemplarer på det tidspunkt. Jeg tror, det kan endda gøres bedre rent trykke- og kvalitetsmæssigt inden for den ramme, vi har angivet, og også en lille kvalitetsforbedring i forhold til det, vi ser, tror jeg er ønskelig, men det behøver ikke at være meget mere end det, og heller ikke det er umuligt inden for den beløbsgrænse, vi har angivet. Så jeg vil runde debatten af med at sige, at jeg er glad for de mange positive kommentarer, vores forslag har fået med på vejen, og vi ser frem til den videre debat om forslaget under udvalgsarbejdet. Og så håber jeg, at et meget bredt flertal i Folketinget vil kunne slutte op om det, når vi når frem til andenbehandlingen, og at vi også der har fået talt os frem til nogle svar på nogle af de rimelige spørgsmål, som jeg synes også er blevet rejst fra partier her i Folketinget. Men vi ser først og fremmest det her som et enkelt element i den oplysningsindsats, som jeg fornemmer, vi alle i Folketinget er interesserede i for at fremme vores demokrati og folkestyre over for kommende generationer.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.