§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 43 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 214

Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer, så hvis arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?

Beskæftigelsesministeren

31-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 247

Hvordan harmonerer regeringens nedskæringer på nationalparkernes budget med en femtedel og dermed på parkernes arbejde med naturgenopretning med regeringens erklærede ambition om at passe på vores natur?

Miljøministeren

07-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 255

Er ministeren af den holdning, at det ikke er relevant at medtage den kollektive transports omstilling til elektricitet i regeringens beregninger af, hvilken transportform der er den mest grønne?

Transportministeren

08-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 259

Hvad planlægger ministeren at bruge ministeriets klimasammenligning mellem busser, tog og biler til?

Transportministeren

08-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 278

Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra The Independent High-Level Expert Group on Climate Finance af investeringsbehov og klimafinansiering alene i udviklingslandene (minus Kina) på ca. 2.400 milliarder dollars hvert år fra 2030?

Udenrigsministeren

13-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 279

Hvilke prioriteter og konkrete tilsagn og initiativer mener ministeren, at Danmark skal tage med til COP29 for at tage globalt klimaansvar og for at underbygge regeringens ambition om, at Danmark skal være grønt foregangsland?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

13-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 294

Mener ministeren, at de bagvedliggende økonomiske rammer er tilstrækkelige til at sørge for, at regeringens kommende klimatilpasningsplan 2 kan imødekomme den milliardstore regning, som en ny DTU-rapport peger på, vil opstå på grund af oversvømmelser som konsekvens af den eskalerende klimakrise?

Finansministeren

14-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 301

Er regeringen enig med EU, som afviser at lade finansiering af tab og skader være en del af det nye klimafinansieringsmål, der skal aftales på COP29?

Udenrigsministeren

15-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 302

Vil regeringen gøre noget for at undgå, at udviklingslandene bliver nødt til at optage nye lån til klimatilpasning, så folk kan fortsætte med at leve, der hvor de bor?

Udenrigsministeren

15-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 303

Hvordan vil regeringen finansiere det danske bidrag til et højere mål for international klimafinansiering, som der forhandles om på COP29?

Udenrigsministeren

15-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 329

Vil ministeren arbejde for, at undersøgelsen i forbindelse med Kattegatforbindelsen realiseres?

Transportministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 332

På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 millioner tons CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?

Erhvervsministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 342

Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge mediet Zetland lige nu breder sig en idé blandt landmændene om, at det bedre kan betale sig at vente, til reguleringen kommer, end at søge de frivillige ordninger om udtag af lavbundsjorde og skovrejsning i »Aftale om et grønt Danmark«, og så lægge sag an mod staten for det tab, som de vil lide, hvis lovgivningen får deres marker til at falde i værdi, fordi flere tror, at de vil få en højere samlet erstatning, hvis de bare ser tiden an?

Ministeren for grøn trepart

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 343

Mener ministeren, at Landbrug & Fødevarer som aftalepartner i tilstrækkelig grad er i stand til at sikre, at landbrugerne vil deltage i de frivillige ordninger i "Aftale om et grønt Danmark" om at udtage arealer fra landbrugsdrift?

Ministeren for grøn trepart

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 344

Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode?

Skatteministeren

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 417

Mener ministeren, at det er en risiko, vi som samfund kan leve med, at forbruget af PFAS-pesticider siden 2010 er øget markant, samtidig med at rester af PFAS-pesticider i stigende grad findes i vores grundvand?

Miljøministeren

12-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 428

Deler ministeren en bekymring om, at handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene, som bl.a. liberaliserer handel med oksekød, soja, ethanol, fjerkræ og sukker, vil øge Danmarks globale klimaaftryk?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

12-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 446

Hvad vil ministeren gøre for at undgå, at der havner en gigantisk regning hos skatteyderne, i lyset af at de ændrede forudsætninger i økonomien i Lynetteholmsprojektet kan føre til meget store udgifter, som pt. placeres i gældstyngede selskaber som By & Havn og Metroselskabet, der for sidstnævntes vedkommende halter bagefter i forhold til forventet passagertal?

Transportministeren

17-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 513

Hvad mener ministeren om resultatet af de ni vandprøver, som Frihedsprøvet har taget i Øresund i forbindelse med gravearbejdet som et led i anlægning af Lynetteholm, den nu dokumenterede voldsomme forurening af havvandet med giftige tungmetaller og professor Stig Markagers udtalelser om, at den giftige forurening kan »ende på vores tallerken, hvis man fanger fisk i området«, og at han dermed anbefaler »at man holder op med at grave«?

Transportministeren

15-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 514

Mener ministeren, at resultatet af Frihedsbrevets ni vandprøver stemmer overens med By & Havns udtalelser om, at det ikke vil have konsekvenser for havmiljøet at grave i havbunden i forbindelse med anlægsarbejdet af Lynetteholm?

Transportministeren

15-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 515

Mener ministeren på baggrund af Frihedsbrevets ni vandprøver, at myndighederne og By & Havn foretager tilstrækkelig med kontrol af anlægsarbejdets miljøkonsekvenser, og hvis ikke vil ministeren så tage ansvar for at sikre bedre kontrol?

Transportministeren

15-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 518

Hvad vil Danmark gøre for at sikre, at Israel ikke genoptager sine angreb på Gaza, efter at gidslerne er frigivet, og de 6 uger, som den første fase af våbenhvilen er afgrænset til, er gået?

Udenrigsministeren

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 519

I lyset af den indgåede våbenhvile mellem Israel og Hamas vil ministeren så redegøre for, hvad ministerens overvejelser er om faren for israelsk territorial ekspansion, og hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at Israel ikke udvider sit territorium igennem en besættelse af hele eller dele af Gaza?

Udenrigsministeren

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 520

Hvad mener ministeren, at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at sikre, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas betyder fri og uhindret adgang for nødhjælp, læger, psykologer og andre nødvendige faggrupper, og for at blokaden af Gaza ophæves?

Udenrigsministeren

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 521

Hvad mener ministeren at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at igangsætte efterforskning og dokumentation af krigsforbrydelser og folkedrab, herunder at sikre fri og uhindret adgang for internationale efterforskere og journalister til Gaza?

Udenrigsministeren

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 526

Hvad mener ministeren om, at Frihedsbrevet ved at tage vandprøver ved gravearbejdet til Lynetteholmen har dokumenteret voldsom forurening af Øresund med giftige tungmetaller, der kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker, der bader i Københavns havneområder, hvis giftstofferne spredes med strømmen?

Miljøministeren

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 537

Med viden om de konsekvenser, som artiklen »Ny lov kan tvinge København til at øge hastigheden på 38 strækninger: »Et kæmpe fejlskud«« i Berlingske Tidende den 17. januar 2025 peger på, herunder at man ifølge borgmestre og rådmænd på mange strækninger i Københavns Kommune og Odense Kommune bliver nødt til at ophæve den hastighedsgrænse på 40 km/t, som man netop har fået indført, og at planlagte tiltag i kommunen bliver umuliggjort, er det så stadig ministerens opfattelse, at lovforslaget er hensigtsmæssigt for at sikre kommunernes mulighed for at nedbringe antallet af trafikulykker og støj?

Transportministeren

17-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 560

Vil ministeren redegøre for, hvordan rådmand Christian Buddes (V) udtalelser i Århus Stiftstidende den 19. januar om, at han og byrådsgruppen løbende har været i kontakt med ministeren om, at flere elementer i Århus’ grønne mobilitetsplan er »uspiselige for os«, hvortil det tilføjes, »Mange byer er på vej med begrænsninger i biltrafikken, men Aarhus er nok gået allerlængst i det, der er en krigserklæring mod bilisterne. Derfor er jeg glad for, at ministeren har lyttet«, harmonerer med ministerens forklaring om, at lovforslaget om ny vejlov har til formål at regelforenkle og spare 22 årsværk, som det fremgår af artiklen »Ny lov kan tvinge København til at øge hastigheden på 38 strækninger: »Et kæmpe fejlskud«« af 17. januar 2025 fra Berlingske og af ministerens svar på spørgsmål nr. S 537, at hvor det fremgår »med lovforslaget lægges der op til en objektiv og administrativt enkel model, så reglerne kan håndteres med mindre bureaukrati«?

Transportministeren

23-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 596

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentiel giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?

Miljøministeren

30-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 632

Hvordan vil ministeren sikre, at PostNord, som er ejet af den danske og svenske stat, overholder gældende overenskomster og sikrer ordentlige arbejdsforhold for alle ansatte, herunder også dem der er ansat gennem outsourcede firmaer?

Transportministeren

05-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 676

Hvad mener ministeren om, at regeringens kommende lovforslag om amerikanske soldater på dansk jord vil medføre mulighed for at tilsidesætte lovmæssige hensyn til natur og miljø?

Ministeren for grøn trepart

13-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 731

Hvordan harmonerer regeringens planer om at slække på EU’s bæredygtighedskrav til 2000 danske virksomheder med Danmarks rolle som grønt foregangsland?

Erhvervsministeren

25-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 817

Vil ministeren tage initiativ til at udarbejde en uafhængig miljøfaglig vurdering af udledningen af næringsstoffer fra jordopfyldningen i Lynetteholms fase 1 til havmiljøet, og mener ministeren, at det er forsvarligt at fortsætte opførelsen af Lynetteholm, så længe der er usikkerhed om udledningernes faktiske omfang, og der derfor er tvivl om, hvorvidt Danmark overholder EU’s vandrammedirektiv og landets egen miljøbeskyttelseslovgivning?

Transportministeren

12-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 818

Vil ministeren tage initiativ til en miljøfaglig og en juridisk vurdering af, om Biofos vil være i stand til at foretage en kompenserende rensning af fosfor og nitrat i fornødent omfang, da Biofos efter lov om miljøbeskyttelse i forvejen er forpligtet til at rense spildevandet optimalt og i den forbindelse ikke kan indgå en aftale med By & Havn, som samtidig kan være lovlig?

Transportministeren

12-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 870

Vil ministeren på baggrund af opfordring fra Astma-Allergiforbundet og de igangværende undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening fra Københavns Lufthavn og ud fra et forsigtighedsprincip om at værne om børns sundhed bede Københavns Lufthavn om at aflyse det planlagte lufthavnsløb den 3. maj 2025, hvor børn mellem 9-15 år inviteres til at løbe 2,9 km på en landingsbane?

Miljøministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 871

Vil ministeren på baggrund af opfordring fra Astma-Allergiforbundet og de igangværende undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening fra Københavns Lufthavn og ud fra et forsigtighedsprincip om at værne om børns sundhed bede Københavns Lufthavn om at aflyse det planlagte lufthavnsløb den 3. maj 2025, hvor børn mellem 9-15 år inviteres til at løbe 2,9 km på en landingsbane?

Transportministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1000

Hvorfor har ministeren ikke som lovet under samrådet den 27. februar 2025 om partikelforurening fra Københavns Lufthavn i løbet af marts fremlagt en plan for reduktion af forurening fra ultrafine partikler fra lufthavnen?

Miljøministeren

22-04-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1016

Hvad mener ministeren om, at transportvirksomheden SCT har dumpet 450.000 tons jord med byggeaffald på en mark i Kagerup?

Miljøministeren

23-04-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1049

Hvilken betydning mener ministeren, at statens nye ejerskab af Københavns Lufthavn vil have for statens ansvar for at nedbringe den sundhedsskadelige partikelforurening fra Københavns Lufthavn?

Finansministeren

30-04-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1050

Er ministeren enig i, at det vil styrke borgerne på Amagers viden, handlemuligheder og tryghed, hvis de fik adgang til Københavns Lufthavns målinger af partikelforurening?

Transportministeren

30-04-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1059

Hvad vil ministeren på baggrund af det nye handlekatalog fra marts 2025 konkret gøre for at reducere udledningerne fra ultrafine partikler fra Københavns Lufthavn?

Miljøministeren

02-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1060

Hvad mener ministeren om, at 17 forældrebestyrelser på vegne af 1.091 børn i daginstitutioner i Tårnby Kommune har skrevet et brev, hvor de udtrykker bekymring for deres børns helbred på grund af partikelforurening fra Københavns Lufthavn?

Miljøministeren

02-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1069

Hvordan forholder ministeren sig til opfordringen fra Danva og Danske Vandværker til at udvide grundlaget for VAP-programmet (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand) med etablering af flere VAP-marker for at sikre bedre repræsentativitet og realitetstro test af pesticider?

Miljøministeren

06-05-2025
(2024-25)

Din søgning gav 43 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200