Alle Udenrigsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 165 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Spørger Dato

§20-spørgsmål S 657

Mener ministeren, at Israels krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i de besatte palæstinensiske områder taler for, at den danske regering skal arbejde for, at associeringsaftalen mellem EU og Israel suspenderes eller ændres, når EU-Israel-Associeringsrådet mødes senere i denne måned?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

10-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 656

Hvilke skridt mener ministeren den danske regering bør tage i anledning af præsident Donald Trumps dekret om at ramme Den Internationale Straffedomstol (ICC) og personer, der arbejder for domstolen, med sanktioner, og hvad mener ministeren der kan og bør gøres for at sikre fortsat respekt for og opbakning til domstolen?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

10-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 642

Vil ministeren i lyset af den amerikanske indefrysning af udviklingsbistand i 90 dage tage initiativ til, at tilbyde en krisepakke der delvist dækker tabene til de NGO’er, der rammes direkte af indefrysningen, så de humanitære konsekvenser heraf holdes på et absolut minimum?

Udenrigsministeren

Karsten Hønge (SF)

07-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 69

Vil ministeren beskrive, hvordan man i Norge lykkedes med at finde en løsning på den kendte konflikt mellem sámere og Statkraft i Fosen Vind-projektet, så Folketinget får bedre indsigt i hvilke løsningsmodeller, der kan være, når store grønne anlægsprojekter i udviklingslandene risikerer at krænke folks rettigheder samt projekter, hvor danske virksomheder er involveret, som var tilfældet i Norge? Det ønskes en redegørelse af processen, samarbejdet med den oprindelige befolkning, aktivister, staten og de involverede virksomheder samt den endelig model for aftalen.

Udenrigsministeren

Sascha Faxe (ALT)

07-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 68

Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler danske nødhjælpsorganisationer står til at miste i lyset af den amerikanske indefrysning af al udviklingsbistand i 90 dage?

Udenrigsministeren

Karsten Hønge (SF)

07-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 67

Det fremgår af tyske medier, at et antal ældre tankskibe siden den russiske invasion i Ukraine er solgt af tyske rederier og i dag indgår i Ruslands såkaldte ”skyggeflåde”. Vil ministeren oplyse, om danske rederier på tilsvarende vis siden invasionen i februar 2022 har solgt skibe, der i dag indgår i den nævnte ”skyggeflåde”, hvilke danske rederier der i givet fald er tale om, samt om regeringen agter at gøre noget for at forhindre fremtidige salg af denne art? Der henvises til artiklen ”Russische Schattenflotte: Millionengeschäft für norddeutsche Reeder“, www.ndr.de, den 4. februar 2025.

Erhvervsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

05-02-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 624

Mener ministeren, at den danske regering skal bruge sit nære forhold til Rwandas regering, der bl.a. indbefatter betydelig økonomisk bistand, til at lægge pres på præsident Paul Kagame for at få ham til at indstille sin aktive støtte til M23-oprørerne i DR Congo i betragtning af den senere tids optrapning af konflikten, de mange dødsofre og risikoen for en ny, omfattende krig i DR Congo?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

04-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 66

Vil ministeren i forlængelse af svar på URU alm. del - spørgsmål 286 (folketingsåret 2023-24) redegøre for, hvad det betyder, at man ikke har kunnet identificere CPR-nummeret på 65 personer? Betyder dette, at disse personer slet ikke har noget gyldigt opholdsgrundlag?

Beskæftigelsesministeren

Mikkel Bjørn (DF)

03-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 65

Vil ministeren i forlængelse af svar på URU – alm. del spørgsmål 286 (folketingsåret 2023-24) redegøre for antallet af ydelsesmodtagere af førtidspension og folkepension, der i dag har ophold uden for Danmarks grænser, og som i 2006 kom til Danmark i forbindelse med evakueringen fra Libanon?

Beskæftigelsesministeren

Mikkel Bjørn (DF)

03-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 64

Vil ministeren som opfølgning på det afholdte samråd E i Udenrigsudvalget den 29. januar 2025 redegøre for de nærmere bevæggrunde for, at Danmark i november 2023 valgte at intervenere i en sag om anklager om folkedrab begået af Myanmar ved Den Internationale Domstol i Haag? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorfor Danmark omvendt ikke har valgt at intervenere i den af Sydafrika anlagte sag mod Israel ved Den Internationale Domstol, der ligeledes omhandler anklager om folkedrab?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

03-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 63

I lyset af angreb på Al-Mawasi-flygtningelejren i Gaza den 13. juli 2024, hvor mere end 90 civile blev dræbt og mere end 300 civile blev såret, og pressemeddelelsen fra FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder den 20. juni 2024, hvori det fremgår, at ikke blot stater, men også våbenfabrikanter og firmaer, der investerer i disse uden at modvirke disse våbenvirksomheders overførsler til Israel kan bevæge sig fra at være forbundet med til at være direkte medskyldige i brud på menneskerettighederne (”Press Release: States and companies must end arms transfers to Israel immediately or risk responsibility for human rights violations: UN experts”, ohchr.org). Vil ministeren på den baggrund redegøre for, om dette påvirker Danmarks EU-retslige og internationale forpligtelser, Jf. de 8 kriterier for EU-regler for eksportkontrol (særligt kriterie 2), som siger ”Respekt for menneskerettighederne i modtagerlandet og dette lands respekt for den humanitære folkeret”?

Udenrigsministeren

Victoria Velasquez (EL)

03-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren på et lukket samråd redegøre for regeringens overvejelse i lyset af Trump-administrationens beslutning om at indefryse al amerikansk udviklingsbistand i 90 dage, undtaget livsnødvendig humanitær støtte, så bistanden alene tjener amerikanske interesser? Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvordan regeringen – eventuelt i regi af EU, det nordiske samarbejde eller i koalition med andre ligesindede lande – vil arbejde for at styrke den internationale indsats for at bekæmpe fattigdom, klimaforandringer og skrøbelighed i verdens fattigste lande, herunder også det multilaterale samarbejdes centrale placering for at nå FN’s verdensmål og fremme grundlæggende menneskerettigheder? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorvidt Danmark har tænkt sig at styrke den udviklingspolitiske og normative indsats for kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i lyset af USA’s beslutning om at genindføre Mexico City Policy, der forbyder støtte til organisationer, der informerer om, henviser til eller udfører abort?

Udenrigsministeren

Sascha Faxe (ALT), Trine Pertou Mach (EL)

03-02-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 62

Vil ministeren oversende sit talepapirer fra samrådet den 31. januar 2025 om ministerens brug af privatfly siden regeringsdannelsen i 2022, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål G?

Udenrigsministeren

31-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 61

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 31. januar 2025 om registrering af personer født i Taiwan som født i Kina, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål F?

Udenrigsministeren

31-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 60

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2025 om regeringens tiltag som følge af rapporter om krigsforbrydelser i Gaza, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål E?

Udenrigsministeren

29-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 575

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han agter at efterleve Udenrigsministeriets strategi fra 2021 om, at man som udgangspunkt ikke vil give langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage imod deres egne statsborgere?

Udenrigsministeren

Brigitte Klintskov Jerkel (KF)

27-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 59

Vil ministeren kommentere rapporten ”Evidence of Maersk Shipments to Israeli Military” (Palestinian Youth Movement, november 2024) og oplyse, om regeringen finder det kritisabelt, at skibe fra den danskejede koncern A.P. Møller – Mærsk i meget stort omfang transporterer militært udstyr til Israel, samtidig med at Israels premierminister begæres fængslet mistænkt for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

27-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 555

Hvad mener ministeren om den nyvalgte amerikanske præsidents dekret om ophævelse af sanktioner mod voldelige bosættere i det besatte palæstinensiske område Vestbredden, og hvad mener ministeren skal være Danmarks og EU’s reaktion?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

22-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 554

Hvad er ministerens reaktion på den nyvalgte amerikanske præsidents trusler mod Panamas suverænitet, og har regeringen til hensigt at bakke op om Panamas territoriale integritet?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

22-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 58

Vil ministeren redegøre for, om der pågår forhandlinger mellem den danske regering og den syriske regering om hjemsendelse af syriske flygtninge i Danmark? Hvis ministeren endnu ikke har taget initiativ til at skabe kontakt til den syriske regering med henblik på hjemsendelse af syriske flygtninge, vil ministeren da redegøre for, hvornår dette arbejde agtes påbegyndt?

Udenrigsministeren

Peter Skaarup (DD)

20-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 57

Vil ministeren oplyse, hvordan man fra dansk har sikret og vil sikre, at de samlet 775 millioner regeringen har valgt at støtte Palæstina med i 2023, 2024 og nu 2025 reelt går til humanitær støtte - og ikke går til opbygning af terrororganisationen Hamas, opbygning af tunneller, våbenindkøb, kamptræning osv.? Der henvises til Udenrigsministeriets pressemeddelelse den 16. januar 2025 med overskriften: ”Ny dansk millionstøtte på vej til Palæstinakrisen efter aftale om våbenhvile”

Udenrigsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

20-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 56

Kan ministeren bekræfte, at Danmark de seneste 20 år ikke har ydet udviklingsbistand til det israelske folk, mens man samtidig har givet palæstinenserne milliarder af skattefinansieret udviklingsbistand? Og vil ministeren i tabelform oplyse, hvor meget udviklingsbistand den danske regering har givet til Palæstina og Israel hvert år de seneste 20 år?

Udenrigsministeren

Nick Zimmermann (DF)

20-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 536

Mener ministeren, at den åbne støtte til præsident Trumps modkandidat under den amerikanske valgkamp i 2024 har enten styrket eller svækket Danmarks muligheder for at løse den samarbejdskrise, vi har med USA lige nu?

Udenrigsministeren

Morten Messerschmidt (DF)

17-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 55

Vil ministeren redegøre for, hvem der modtager de 75 mio. kr., som regeringen den 16. januar 2025 annoncerede til Gaza, hvis ikke de gives til Hamas, Islamisk Jihad eller andre af de toneangivende kræfter i Gaza?

Udenrigsministeren

Nick Zimmermann (DF)

17-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 531

Hvad agter ministeren at gøre, herunder i FN’s Sikkerhedsråd, for at sikre, at Israels forbud mod FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) ikke får negative konsekvenser for UNRWA’s arbejde, og for at sikre, at UNRWA fortsat kan agere som den humanitære rygrad i Gaza?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 530

Hvad mener ministeren at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at sikre, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas betyder fri og uhindret adgang for nødhjælp, læger, psykologer og andre nødvendige faggrupper, samt for at sikre, at blokaden af Gaza ophæves?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 523

Er ministeren enig i, at Udenrigsministeriet bør målrette mandskabskraft og økonomiske ressourcer mod at sikre, at Danmark kan understøtte hjemsendelsen af syrere fra Danmark?

Udenrigsministeren

Charlotte Munch (DD)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 521

Hvad mener ministeren at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at igangsætte efterforskning og dokumentation af krigsforbrydelser og folkedrab, herunder at sikre fri og uhindret adgang for internationale efterforskere og journalister til Gaza?

Udenrigsministeren

Leila Stockmarr (EL), Trine Pertou Mach (EL)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 520

Hvad mener ministeren, at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at sikre, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas betyder fri og uhindret adgang for nødhjælp, læger, psykologer og andre nødvendige faggrupper, og for at blokaden af Gaza ophæves?

Udenrigsministeren

Leila Stockmarr (EL), Trine Pertou Mach (EL)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 519

I lyset af den indgåede våbenhvile mellem Israel og Hamas vil ministeren så redegøre for, hvad ministerens overvejelser er om faren for israelsk territorial ekspansion, og hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at Israel ikke udvider sit territorium igennem en besættelse af hele eller dele af Gaza?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL)

16-01-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 518

Hvad vil Danmark gøre for at sikre, at Israel ikke genoptager sine angreb på Gaza, efter at gidslerne er frigivet, og de 6 uger, som den første fase af våbenhvilen er afgrænset til, er gået?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL)

16-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 54

Det fremgår af en artikel i Dier Spiegel (”Risiko auf hoher See - So funktioniert Russlands Schattenflotte“, www.spiegel.de, den 13. januar 2025), at russisk råolie i stor stil sejles med skibe fra Ruslands skyggeflåde til olieraffinaderiet Vadinar i Indien, hvor olien raffineres og eksporteres fra Indien til bl.a. Europa uden at være omfattet af sanktioner. Det fremgår endvidere, at olieeksporten fra Indien til Tyskland er vokset kraftigt siden indførelsen af sanktioner mod Rusland. Vil ministeren oplyse, om den danske regering har sikret sig, at olieprodukter, der er produceret af russisk råolie, ikke eksporteres sanktionsfrit til Danmark fra Indien eller andre lande?

Skatteministeren

Trine Pertou Mach (EL)

13-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 53

Vil ministeren redegøre for, hvorfor URU alm. del – spørgsmål 272 (folketingsåret 2023-24) er besvaret i fortrolig form henset til, at svaret ikke indeholder personfølsomme oplysninger, og vil ministeren i den forbindelse uddybe, hvilke dele af svaret der begrunder fortrolighed? Vil ministeren på den baggrund besvare det oprindelige spørgsmål som et offentligt svar?

Beskæftigelsesministeren

Mikkel Bjørn (DF)

08-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 52

Kan ministeren i forlængelse af svarene på URU alm. del – spørgsmål 24 og §20-spørgsmål S 319 (folketingsåret 2024-25) bekræfte, at regeringen kan beslutte et stop for våbenhandel med et land, uagtet at landet ikke er omfattet af internationale sanktioner? Der henvises til artiklen ”Regeringen sætter stop for våbeneksport for millioner til endnu en golfstat”, www.information.dk, den 17. januar 2019, hvoraf det fremgår, at den daværende VLAK-regering i 2018-19 besluttede at stoppe dansk våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater med henvisning til krigsforbrydelser og alvorlige brud på menneskerettigheder på et tidspunkt, hvor EU’s medlemslande ikke kunne enes om en fælles linje i forhold til de to lande.

Justitsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

06-01-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 51

Hvordan bedømmer ministeren chancerne for, at USA’s præsident Joe Biden gør alvor af sit løfte om at lukke fangelejren i Guantánamo, og hvad kan den danske regering gøre for at fremme en lukning inden præsidentskiftet i USA den 20. januar 2025? Der henvises til artiklen ”Biden ‘determined’ to close Guantanamo Bay in next 6 months, WH says — after life in prison plea deal for 9/11 terrorists”, New York Post, den 1. august 2024.

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

19-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 50

Kan ministeren oplyse, om Sayed Mehdi Mohammad Khademi, ifølge Udenrigsministeriets Protokol, har været tilknyttet den iranske ambassade i Danmark?

Udenrigsministeren

Zenia Stampe (RV)

18-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 49

Hvordan harmonerer det med regeringens udtalte ønske om at begrænse irregulær migration fra Afrika, at produktionen af fiskemel og fiskeolie – med efterfølgende eksport til bl.a. Danmark – har som konsekvens, at mennesker fra Senegal og Mauretanien føler sig presset ud på livsfarlige migrationsruter med henblik på at komme til et EU-land? Der henvises til Danwatch-artiklen ”Skagen-firma blandt synderne: Overfiskeri fører til masseflugt fra Vestafrika”, danwatch.dk, den 6. december 2024.

Udlændinge- og integrationsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

18-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 48

Mener ministeren, at den nordjyske virksomhed FF Skagen bidrager konstruktivt til de globale bæredygtighedsmål ved at aftage store mængder af fiskemel og fiskeolie fra produktion i Senegal, hvor produktionen, der bl.a. er på kinesiske hænder, har gjort mennesker, der indtil for få år siden levede af at fange og sælge fisk, arbejdsløse? Der henvises til Danwatch-artiklen ”Skagen-firma blandt synderne: Overfiskeri fører til masseflugt fra Vestafrika”, danwatch.dk, den 6. december 2024.

Erhvervsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

17-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 47

Hvordan harmonerer det med målsætningerne i regeringens Afrikastrategi, at – bl.a. kinesiskejede – fiskeolie- og fiskemelsfabrikker og rovfiskeri efter fisk til produktionen skaber arbejdsløshed blandt de befolkningsgrupper, der indtil for få år siden har levet af at fange og sælge spisefisk i lande som Senegal og Mauretanien? Der henvises til Danwatch-artiklen ”Skagen-firma blandt synderne: Overfiskeri fører til masseflugt fra Vestafrika”, danwatch.dk, den 6. december 2024.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Trine Pertou Mach (EL)

17-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 46

Vil regeringen arbejde for, at Den Europæiske Investeringsbank indstiller sit samarbejde med den israelske Bank Leumi, der har filialer i ulovlige bosættelser på Vestbredden, og som gennem sine aktiviteter bidrager til opretholdelse og udbygning af bosættelserne?

Erhvervsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

17-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 444

Hvad er ministerens holdning til lånebetingelserne for EU-lån til Ukraine, jf. Ukraineplanen for perioden 2024-2027 og det ekstraordinære MFA-lån (makrofinansiel assistance), samt risikoen for at Ukraine kan blive fanget i en gældsspiral ligesom andre lande, der har fået samme type af lån fra EU og IMF, eftersom vi udsteder det ekstraordinære MFA-lån, for at Ukraine kan betale afdrag og renter for de forrige lån?

Udenrigsministeren

Theresa Scavenius (UFG)

16-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 443

Hvad er ministerens holdning til de reformbetingelser for Ukraine, som er beskrevet i kapitel fem og seks i Ukraineplanen, der handler om privatisering af statsejede banker og offentligt ejede virksomheder?

Udenrigsministeren

Theresa Scavenius (UFG)

16-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 442

Hvad mener ministeren om Israels aktuelle ageren i de besatte Golanhøjder og planerne om at øge omfanget af folkeretsstridige israelske bosættelser i området, og hvordan mener ministeren, at de nævnte initiativer påvirker stabiliteten i regionen og mulighederne for en fredelig overgang til demokrati i Syrien?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

16-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 45

Vil ministeren redegøre for resultaterne af processen med at finde årsagen og begrundelserne bag det danske praksisskift om registrering af mennesker med pas fra Taiwan som værende fra Kina? Vil ministeren også redegøre for egne overvejelser vedrørende påvirkningen af retssikkerheden for den enkelte borger som følge af den ændrede praksis, samt hvilke overvejelser der ligger bag, at Danmark øjensynligt er det eneste land i EU, som fører denne linje for registrering ? Der henvises til ”Løkke sagde, at han ville se på Taiwan-sag. Herfra blev det kun værre”, www.berlingske.dk den 18. oktober 2024.

Udenrigsministeren

Sascha Faxe (ALT)

16-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 44

Hvordan ser regeringen på muligheden for at yde støtte til ammunitions- og minerydning i Syrien, så civilbefolkningen kan skabe grundlaget for trygge og værdige liv, hvor børn går i skole og befolkningen kan gå på arbejde under sikre forhold?

Udenrigsministeren

16-12-2024
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 43

Hvordan vil Danmark arbejde for at sikre nødhjælp til hele Syrien, herunder til de kurdiske områder i det nordøstlige Syrien, hvor den humanitære situation i forvejen var meget kritisk, og hvor nye interne flygtningestrømme og væbnede kampe truer med at forværre behovene for akut hjælp?

Udenrigsministeren

16-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 437

Mener ministeren, at der bør lægges et intensiveret pres på den israelske regering for at sikre medicinsk evakuering af patienter fra Gaza, set i lyset af anmodningen fra WHO om, at europæiske lande skal modtage patienter fra Gaza og den klare begrundelse i arrestordren fra ICC på premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, hvor ICC finder rimelig grund til at tro, at de to personer bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

12-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 434

Mener ministeren, at Amnesty Internationals seneste rapport om Israels folkedrab på palæstinensere i Gaza giver anledning til at ændre den danske kurs over for Israel ved f.eks. at stoppe enhver eksport, direkte og indirekte, af våben, militært udstyr og komponenter til Israel og undersøge mulighederne for at indføre sanktioner mod Israel, og mener ministeren, at Danmark kan undlade at handle, når der er en forpligtelse til at forhindre folkedrab i folkedrabskonventionen?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

12-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 433

Hvad mener ministeren om Israels ulovlige invasion af og angreb på Syrien med potentiale til at undergrave stabiliteten, og mener ministeren, at dette brud på folkeretten vil forbedre en i forvejen vanvittig skrøbelig situation i Syrien?

Udenrigsministeren

Trine Pertou Mach (EL)

12-12-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 420

Er ministeren enig i, at Udenrigsministeriet hurtigst muligt bør engagere sig i arbejdet for at få hjemsendt syriske flygtninge på midlertidige opholdstilladelser, eksempelvis ved snarest at etablere diplomatiske forbindelser med Syriens kommende regering?

Udenrigsministeren

Peter Skaarup (DD)

12-12-2024
(2024-25)

Din søgning gav 165 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200