Hvad er Statsrevisorernes beretninger?

I Statsrevisorernes beretninger undersøger man et bestemt forvaltningsområde i et eller flere ministerier. Statsrevisorerne kommer med ca. 25 beretninger om året til Folketinget.

Beretningerne kan f.eks. handle om, om en minister har forvaltet en lov korrekt, eller om resultaterne af loven har levet op til formålene.

Den ansvarlige minister skal så svare på, hvad ministeren vil gøre helt konkret for at rette op på den kritik, Statsrevisorerne er kommet med i deres beretning.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne følger op på en beretning, indtil de påpegede problemer er løst. Det kan nogle gange tage flere år.

Beretninger fra Statsrevisorerne kan også give anledning til, at folketingsmedlemmerne stiller spørgsmål og forespørgsler og får svar og redegørelser fra ministre. Beretningerne kan også behandles i fagudvalgene.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.