Hvad er et borgerforslag?

Borgerforslag er en ordning, hvor borgere har mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ og efterfølgende få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslag er et forslag, som en borger og mindst 3 medstillere (som alle har stemmeret til folketingsvalg) stiller. Hvis 50.000 personer (med stemmeret til folketingsvalg) støtter forslaget, og det overholder reglerne for borgerforslag, overgår det til Folketinget. Her vil det blive korrekturlæst og sat ind i en skabelon for beslutningsforslag, som de ser ud i Folketinget.

Beslutningsforslaget kan herefter blive behandlet i Folketinget som et almindeligt beslutningsforslag.

Borgerforslag oprettes og støttes på siden borgerforslag.dk. Ordningen blev første gang etableret i januar 2018.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.