Europa-Parlamentets politiske ledelse besøgte Christiansborg

03.06.2025

Vigtige emner var på bordet, da Folketinget tog imod den øverste politiske ledelse fra Europa-Parlamentet.

Fotograf: Ólafur Steinar Rye Gestsson

Europa-Parlamentets formandskonference, under ledelse af formand Roberta Metsola, besøgte Folketinget den 3. juni 2025 forud for det danske EU-formandskab. Formandskonferencen består af lederne af de otte politiske grupper i Europa-Parlamentet. Det er en fast tradition, at de aflægger det kommende formandsland et besøg forud for formandskabet.

Formiddagen bød på møder med regeringen, hvor statsminister Mette Frederiksen var vært.

Efter frokost overgik værtskabet til Folketinget under ledelse af Folketingets formand Søren Gade. Her mødtes formandskonferencen desuden med det øvrige Præsidium samt partiernes EU-ordførere. Her blev de aktuelle udfordringer i EU diskuteret. Blandt andet i forhold til den sikkerhedspolitiske situation og krigen i Ukraine samt Europas konkurrenceevne.

Efter mødet i Folketinget tog formandskonferencen til Amalienborg, hvor de var i audiens hos D. M. Kongen og Dronningen.

Større
Større
Større
Større