Mere end 71.000 unge mellem 14 og 17 år fra hele landet deltager i det landsdækkende Skolevalg 2024. De skal fra mandag den 15. januar og 3 uger frem prøve kræfter med politik og demokrati i et autentisk tilrettelagt valgkampsforløb, der arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Skolevalg styrker det repræsentative demokrati

Det er femte gang, at de 3 ældste årgange fra alle landets skoler bliver inviteret til at være med i det landsdækkende Skolevalg. Første gang var i 2015. Valget blev dengang fulgt tæt af et hold forskere fra Københavns Universitet. Deres forskning viste, at elevernes deltagelse i Skolevalg styrkede deres politiske selvtillid, det gjorde dem bedre til at genkende politiske ideologier, og det styrkede elevernes tiltro til det politiske system.

»Vi kan ikke tage vores demokrati for givet. Det er resultatet af generationers politiske kampe. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag. De skal diskutere emner og problemer med hinanden, som er vigtige for samfundet. Og de skal finde ud af, hvilket politisk parti der bedst repræsenterer netop deres holdning. Demokrati er noget, man skal lære og øve sig på. Derfor er det så vigtigt, at vi forbereder vores unge på at deltage i det repræsentative demokrati. De skal opleve, at det er meningsfyldt, og at det nytter noget at engagere sig,« siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

710 skoler fra 96 kommuner er med i Skolevalg 2024

Hvert andet år bliver alle landets 8.-10. klasser inviteret til at deltage i Skolevalg. I Skolevalg 2024 deltager 710 skoler fra 96 kommuner. De skal arbejde med politiske mærkesager, lave nyhedsindslag, deltage i debatter med ungdomspartierne og stemme til det landsdækkende Skolevalg den 1. februar. På valgaftenen afsløres resultatet på en direkte tv-transmission fra Landstingssalen på Christiansborg.

»Jeg er glad for, at elever i hele landet får smagt på, hvad demokrati er i praksis. For én ting er at læse om det i samfundsfag. Noget andet er at få det ind under huden ved at deltage i politiske debatter med sine klassekammerater, tage stilling til mærkesager og rent faktisk selv at smide en seddel i stemmeboksen. Jeg er sikker på, at det er lærerigt og giver eleverne en indsigt i, hvilket privilegie det er at vokse op i et demokrati som det danske. Jeg håber, at eleverne tager nye erfaringer med sig, når forløbet slutter. Forhåbentligt får endnu flere mod på at få medbestemmelse over forhold, der påvirker deres hverdag. For eksempel ved at stille op til elevrådene, hvor de kan være med til at beslutte skolens skærmpolitik og indrette klasselokalerne,« siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Debatter over hele landet

Op til selve valghandlingen den 1. februar får eleverne mulighed for at opleve og deltage i debatter med ungdomspolitikere fra alle Folketingets partier. De politiske ungdomspartier stiller op til partilederdebat i Landstingssalen på Christiansborg den 25. januar. Derefter og til og med den 1. februar vil der være debatter med ungdomspolitikere på ca. 400 skoler fordelt over hele landet.

»Vi ved fra vores egen demokratianalyse, at langt størstedelen af danske unge har en holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig i. Desværre ser vi også, at mange unge ikke føler, at ens holdninger er værd at lytte til – det, vi kalder lav demokratisk selvtillid. Vi kan ikke tage demokratiet for givet, og derfor er det vigtigt, at vi danner hver ny generation til demokratiet. Her er skolevalget en rigtig god indgang til demokratisk deltagelse. Og i en tid med relativt færre unge i forhold til ældre befolkningsgrupper er det ekstra vigtigt, at vi unge deltager og gør vores stemme gældende – det bidrager skolevalget til. Der skal lyde en stor ros til alle de frivillige fra de ungdomspolitiske organisationer, der de næste uger rejser landet tyndt for at deltage i de små 400 debatter, der bliver afholdt på landsplan,« siger Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF.