Folketingets åbning – dagen i billeder

04.10.2023

I går åbnede Folketinget, og et nyt folketingsår er skudt i gang. Her kan du se billeder fra den festlige dag.

Et nyt folketingsår er skudt i gang, og fotograf Ólafur Steinar Rye Gestsson dokumenterede fejringen. 
 
Åbningen begyndte traditionen tro kl. 10.00 med gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke for Folketingets medlemmer, ministre og inviterede gæster.
 
Præcis kl. 12.00 begyndte folketingsårets første møde i Folketingssalen. Kort forinden ankom H.M. Dronningen H.K.H. Kronprins Frederik, H.K.H. Kronprinsesse Mary og H.K.H. Prinsesse Benedikte til Christiansborg, hvor de blev modtaget af Folketingets Præsidium med formanden, Søren Gade (V) i spidsen.
 
Årets første møde åbnes altid af det medlem, som har siddet længst tid i Folketinget. I år var det Pia Kjærsgaard (DF), som har været medlem af Folketinget i mere end 39 år.
 
Første punkt på dagsordenen var valg af Folketingets formand og Præsidium. Søren Gade (V) blev genvalgt som formand, og Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M), Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD) blev valgt som næstformænd.
 
Da formanden og næstformændene var blevet valgt, holdt statsminister Mette Frederiksen (S) sin åbningstale, hvori hun gjorde status over rigets tilstand.
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større