Folketinget åbner for booking af besøg

20.04.2023

Tirsdag den 2. maj 2023 åbner Folketinget for booking af undervisningstilbud for skoleåret 2023/24 og omvisninger for efterårssæsonen 2023.

Fra tirsdag den 2. maj 2023 kl. 9.00 er det muligt at booke undervisningstilbuddene ”Politiker for en dag”, ”Dig og demokratiet”, ”Hvem bestemmer” og ”Få styr på EU” for skoleåret 2023/24. 

Der bliver samtidig åbnet for booking af omvisninger og kunstomvisninger for efterårssæsonen 2023.

Du kan booke dit besøg på Folketingets hjemmeside, ved at ringe til Besøgstjenesten på 33 37 32 21 eller ved at sende en mail til [email protected].