Udbud af nyt mødestyrings- og afstemningssystem til Folketinget
Folketinget udbyder nyt mødestyrings- og afstemningssystem til Folketingssalen og 11 andre mødelokaler samt et transportabelt system.
Udbuddet omfatter en kontrakt vedr. anskaffelse, vedligeholdelse og support af et nyt mødestyrings- og afstemningssystem samt tilhørende udstyr. System og udstyr skal leveres og monteres til brug i Folketingssalen og 11 andre mødelokaler i Folketinget. Det nye system skal have integration til en række af Folketingets øvrige systemer.
I en række af mødelokalerne skal der installeres udstyr, der muliggør tolkning, og der skal leveres et transportabelt system, som kan anvendes ved møder, som Folketingets udvalg arrangerer uden for Christiansborg.