Mandag den 28. februar bragte Jyllands-Posten et indlæg af Folketingets formand om den fælles digitale samtale. 

Efter aftale med Jyllands-Posten bringes indlægget her i sin helhed. 

Den demokratiske samtale er grundstenen i en velfungerende offentlighed. Man afsøger de bedste argumenter for og imod den problemstilling, der er til diskussion.

Det sker i det nære demokrati, når medlemmer af en boligforening taler sig til rette om at udskifte ejendommens tag. Og det sker i det store demokrati, når Folketinget drøfter og vedtager lovforslag, der lægger rammerne for, hvordan vi lever sammen i Danmark. I begge tilfælde er det samtalen, der skaber forandringen. 

Da jeg var ung folketingskandidat, kunne Ivar Hansen (V) og jeg samle flere hundrede tilhørere til vælgermøde i vores fælles opstillingskreds. 

De tider er forbi. Man kan ikke dreje tidens hjul tilbage. Jeg er ikke romantiker.
Mandag den 28. februar bragte Jyllands-Posten et indlæg af Folketingets formand om dna den 28. januar 

I dag foregår en stor del af vores fælles samtaler på de sociale medier.  

De er på mange måder en gave for demokratiet. Mange får nem og hurtig adgang til information og netværk. De får mulighed for at tage del i beslutningerne og være med til at sætte præg på samfundsudviklingen. 

Men medaljen har en bagside.  

En hård tone med grove og nedsættende skældsord er en svøbe ved de sociale medier.   

Det er, som om mange træder ud af den sociale kontekst, når de sidder ved tastaturet. De glemmer, at der er et andet menneske bag profilerne på de sociale medier. Mange sætter trumf på deres argumenter ved at bruge ord og vendinger, som de ikke kunne drømme om at bruge ansigt til ansigt med samtalepartneren. 

En undersøgelse har vist, at 68 procent afholder sig fra at tage ordet i de digitale samtaler på grund af tonen. 

Løsningen er ikke at vende de sociale medier ryggen. Det er her, folk er i dag. Det er her, de deler deres meninger. Og det er her, de folkevalgte forklarer deres politik og er i dialog med mange vælgere.  

For nylig gennemførte Folketingets Præsidium en høring om fremtiden for den demokratiske samtale på sociale medier. Her havde partiernes gruppeformænd lejlighed til at stille spørgsmål til tre eksperter. 

Folketinget ønsker at tage et medansvar for brugen af de sociale medier, fordi de har en kæmpe betydning for information og meningsdannelse i samfundet. Det er her, mange – især unge – får deres nyheder. 

I den traditionelle medieverden har aviser, radio og tv en redaktionel linje. De udvælger nyhederne og står til ansvar for deres valg. Aviser har et politisk ståsted, som kan være mere eller mindre tydelig. Det kan læserne have i baghovedet, når de forholder sig til nyhedsdækningen.    

Det er anderledes med sociale medier som fx Facebook og Twitter. De stiller platforme til rådighed, men er kommercielle virksomheder, der lever af reklamer.   

Vi kan som forbrugere ikke gennemskue deres såkaldte algoritmer. Det er matematiske formler, der skaber trafik. Algoritmerne får bestemte nyheder og ytringer til at poppe op, når vi logger os på. Det kan føre til meningsbobler, hvor vi bliver bekræftet i vores holdninger og ikke får præsenteret nye vinkler.   

Det er et demokratisk problem, som vi skal have gjort noget ved, hvis vi skal bruge de sociale medier til at tale sammen om samfundsanliggender. 

Folketingets indsats stopper ikke med den omtalte høring. Det er sagen alt for vigtig til. Vi skal blive klogere på de sociale mediers betydning for den demokratiske samtale og den fri meningsdannelse. Og på, hvordan de påvirker folkevalgtes arbejde og trivsel.     

Folketingsmedlemmer hører til dem, der lever med de sociale mediers skyggeside med hadefulde ytringer og sågar trusler mod dem selv og deres familier. 

Der er næppe tvivl om, at vi skal fremme en mere konstruktiv anvendelse af de sociale medier for at forløse deres potentiale for den fælles samtale. 

Det kræver en flerhed af indsatser. 

Digital dannelse hos den enkelte, dvs. evnen til at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.

Åbenhed i de virksomheder, der driver platformene. 

Og det kræver nok også noget af os som lovgivere. 

Folketinget har med høringen indledt en proces, og vi vil fortsat have emnet højt på dagsordenen.