I år har Folketinget nemlig præsidentskabet i Nordisk Råd med Bertel Haarder (V) som præsident og Annette Lind (S) som vicepræsident.

Nogle af de særligt prioriterede politiske emner i Nordisk Råd er det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde, klimaindsats, grænsehindringer, turismesamarbejde og ungeindsats, der handler om at inddrage de unge i debatten om det nordiske sprog og kulturfællesskab.

Annette Lind (S) glæder sig til at komme i dialog med de unge: »De unge har i dag allerede en stærk fælles stemme på klimaområdet. Det bør de også få i højere grad i det nordiske samarbejde. Derfor vil Danmarks præsidentskab være præget af inddragelse af og indflydelse fra de unge, da det er dem, der skal bære det nordiske fællesskab og demokratiske værdier videre.«

Nye udfordringer i den nordiske region

En helt særlig omstændighed har det seneste år udfordret det nordiske samarbejde, nemlig coronapandemien.

»Nu, et år efter at coronakrisen ramte os i Norden, ved vi for alvor, hvor hårdt det rammer, når vi ikke samarbejder og står sammen. Vi har oplevet, at pendlere ikke kunne komme på arbejde, familier ikke kunne besøge hinanden, skilsmissebørn var i klemme og kærester på tværs af de nordiske grænser ikke kunne ses. For vores borgere – ud over at være nationale statsborgere – er også i høj grad nordiske borgere i et nordisk fællesskab med fri bevægelighed. Pandemien har tydeliggjort udfordringerne ved det nordiske samarbejde, men det står således også tydeligere i dag end nogen sinde: Vi har behov for mere og tættere nordisk samarbejde,« siger Bertel Haarder.

Et stærkt beredskab for nordiske borgere

Vigtigheden af et stærkt, samlet samarbejde på tværs har netop vist sin tydelige relevans i lyset af den verdensomspændende epidemi, og her står det danske præsidentskab klar til at møde udfordringerne med ønske om fælles fodslag:
»De nordiske lande har – især hvis vi arbejder sammen - alle forudsætninger for, at være blandt verdens førende vedrørende forskning, udvikling og produktion. En fælles nordisk satsning på dette område vil kunne bidrage til vores fremtidige sikkerhed og være en konkret måde at forebygge nye kriser på,« siger Annette Lind.  

Derfor vil det danske præsidentskab arbejde for en afklaring af mulighederne for nordisk samarbejde på det militære og civile beredskabsområde. Pandemien det sidste år har udtrykkeligt vist et behov for netop dette. 

»De nordiske beredskaber bør f.eks. samarbejde tæt, når det gælder akut hjælp under kriser, indkøb af udstyr og gensidig orientering. De trusler, vores lande og folk står over for, kender jo ingen landegrænser. Det gælder både virus, cybertrusler og klimaændringer. For at sikre vore folk i Norden et så stærkt beredskab som muligt, kræves forslag til løsninger set fra et samlet nordisk perspektiv. Udvikling og etablering af et fælles nordisk beredskabscenter, eventuelt som en del af en af vore nuværende fælles institutioner, kunne være et skridt frem mod et stærkere samarbejde. Coronakrisen har vist os, at udvikling og produktion af vacciner, medicin, testudstyr m.m. er vitale beredskabsværktøjer i kampen mod virus,« forklarer Bertel Haarder.

Det nordiske samarbejde står ved en skillevej

For både Bertel Haarder (V) og Annette Lind (S) markerer Nordens dag netop i år en god grund til at reflektere over værdien af det nordiske samarbejde og vælge den retning, der styrker samarbejdet.

»I 2020 så vi, hvad alternativet er, når de nordiske regeringer ikke har talt godt sammen. Det nordiske samarbejde står ved en skillevej, og vi bør vælge retningen, der fører os tættere sammen, styrker samarbejdet og skaber en mere tryg hverdag for borgerne. Vi har jo en stærk tradition for samarbejde i Norden. Og Norden kan og bør stå sammen og gå forrest der, hvor vi kan!«, fortæller de. 

»Noget af det, der gør det nordiske samarbejde særligt, er, at det er et af de mest omfattende og ældste regionale politiske samarbejder i verden. Vi tager internationalt ansvar og er en udadvendt region, som har et omfattende samarbejde med en række internationale organisationer og vores nabolande, når vi f.eks. bekæmper menneskehandel og beskytter miljøet i Østersøen og i det arktiske område. Vi er blandt de højest uddannede befolkninger i verden og satser meget på at samarbejde om forskning både internt i Norden og med internationale partnere, f.eks. når vi bekæmper konsekvenser af klimaforandringerne. Vi ligger også i toppen i mange af de internationale målinger for åbenhed, tillid, ytringsfrihed, miljø og lykke. Det nordiske samarbejde har mange muligheder, og det er nu, vi skal handle og blive bedre til at udnytte de muligheder. Hvis vi ved den skillevej, som vi nu står ved, vælger samarbejdsretningen og konkrete fælles løsninger, som styrker det nordiske samarbejde, vil vi kunne udvikle bedre løsninger, der ikke skaber unødige hindringer og problemer for de nordiske folk. Således kan vi lære af dette lavpunkt i vores samarbejde og stå sammen for et endnu stærkere Norden til gavn for os alle i regionen,« understreger Bertel Haarder.