Udenrigsministeren fra det arealmæssigt største land i Afrika, Algeriet, havde fundet vej til Folketinget i går, den 10. januar 2019, og i den forbindelse havde ministeren ønsket at mødes med Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget for at drøfte emner af fælles interesse, herunder den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i Algeriet og regionen.

Det blev til en god og spændende drøftelse mellem parterne om bl.a. Algeriets mangeårige vej mod fred, stabilitet og demokratiske strukturer i en region præget af ustabilitet og konflikter. Algeriet grænser op til bl.a Libyen, Mali og Niger, hvor udfordringerne i øjeblikket er store, og de nære udsigter er ikke ligefrem lyse. Udenrigsministeren berettede også - på formfuldendt fransk - om landets kamp mod ekstremisme og radikalisering især blandt unge. 

Flere folketingsmedlemmer spurgte også ind til konflikten i og om Vestsahara og udenrigsministerens vurdering af mulighederne for at løse den fastlåste situation. Der blev også spurgt til Algeriets håndtering af primært ulovlig migration sydfra og ulovlig migration videre til Europa (der er kun 160 km fra Algeriet til Spaniens fastland), og i den anledning også til relationerne mellem EU og Algeriet. EU og Algeriet undertegnede i 2002 en associeringsaftale, og EU er i dag Algeriets vigtigste samhandelspartner. EU-landene aftager op mod 60 pct. af landets eksport, og næsten halvdelen af landets import kommer fra EU-lande.

Situationen i Algeriet

Den politiske situation i Algeriet lige nu er præget af forberedelserne til det ventede præsidentvalg i april 2019. Indtil videre ser det ud til, at den 81 årige siddende præsident Bouteflika, som har været præsident siden 1999, vil stille op til genvalg og dermed til et femte mandat. Valget imødeses med spænding i både Algeriet og i udlandet. En demokratisk og stabil magtoverdragelse er af stor betydning ikke bare for den algeriske befolkning, men også for Algeriets nabolande og for Europa.

Danmark og Algeriet

Danmark og Algeriets relationer går helt tilbage til det 17. århundrede, hvor en fredsaftale mellem Algeriet og Danmark-Norge blev indgået i 1772. I 2017 genåbnede Danmark sin ambassade i Algeriet efter 7 års lukning, og genåbningen er blevet meget positivt modtaget. En af ambassadens mange opgaver er eksportrådgivning til danske virksomheder. Algeriet, som har godt 42 mio. indbyggere, var Danmarks 49. største eksportmarked for varer i 2017, og Algeriet aftog varer for 1,7 mia. kr., hvilket svarer til 0,26 pct. af den samlede eksport. Der var tale om en stigning på 28 pct. ift. 2016. Langt hovedparten af varerne er medicinske og pharmaceutiske produkter. Værdien af vareimporten fra Algeriet er langt mindre. Flere danske virksomheder såsom Novo Nordisk, Mærsk Line og FLSmidt er engageret i Algeriet.

Den algeriske udenrigsminister mødtes også under sit besøg i Danmark med medlem af Folketingets Præsidium, Henrik Dam Kristensen (S), og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), og han var også på besøg i FN-Byen og Forsvarsakademiet. Udenrigsministeren skal også besøge Finland.

Faktaboks: det politiske system i Algeriet

Forfatningen stammer fra 1976 og er senest ændret i 2016. Forfatningen fastslår, at landet er et demokrati med flerpartisystem. Præsidenten, som er statsleder og øverstbefalende for hæren, vælges ved direkte valg hvert femte år. Præsidenten udpeger en regeringsleder, hvorefter regeringslederen sammensætter en regering, der står til ansvar over for Den Nationale Folkeforsamling, som er parlamentets underhus.  Parlamentet har to kamre, som begge er lovgivende. Den Nationale Folkeforsamling har 462 medlemmer som vælges ved direkte valg hvert femte år. Mere end 30 partier/lister er repræsenteret i Folkeforsamlingen. Den Nationale Befrielsesfront (FLN) har dog været det dominerende parti siden selvstændigheden i 1962. Overhuset, Nationsrådet, har 144 medlemmer, hvoraf 96 vælges af regionale myndigheder og 48 udpeges af præsidenten. Valgperioden er seks år.

Flerpartisystemet blev indført i 1989. I 1996 blev det forbudt at danne politiske partier på etnisk eller religiøs baggrund – et forbud der først og fremmest var rettet mod islamiske partier, herunder Den Islamiske Frelserfront.