Gå på opdagelse i e-Folketingstidende

24.10.2018

e-Folketingstidende giver dig nu digital adgang til alle de mange trykte bind af Folketingstidende fra 1953 til 2008.

Med den nye, digitale adgang kan du nu bladre og søge i de enkelte bind af Folketingstidende, folketingsårbøgerne og Årbog & Registre.

Folketinget sikrer på den måde, at alle får digital adgang til de parlamentariske dokumenter fra 1953 og frem – og at det bliver nemmere og hurtigere at skaffe dokumentation for den historiske lovgivning.

De næste skridt i 2019

I første halvdel af 2019 lancerer vi folketingstidende.dk med et nyt design, der samler de ældre dokumenter siden 1953 med de nyeste dokumenter.

Med den næste opdatering får du også mulighed for at foretage avancerede søgninger på tværs af samlinger, hvilket gør dokumenterne endnu mere tilgængelige.

Læs mere om digitalisering af de historiske dokumenter