Information om pressens adgang ved Folketingets åbning den 2. oktober 2018
Ved Folketingets åbning den 2. oktober 2018 gælder der de samme regler for pressens adgang, som også gælder til hverdag. Som journalist eller fotograf har du adgang til Folketinget med et gyldigt pressekort.
Som journalist får du adgang til Folketinget via Folketingets besøgsindgang. Hvis du har priv. adgang og adgangskort til Folketinget, kan du benytte hovedindgangen, som til hverdag. Når du har fået adgang til Folketinget, skal du følge anvisninger fra Folketinget betjente og respektere de afspærringer, som er sat op.
Adgang til presselogen ved åbningen kræver akkreditering
Hvis du i forbindelse med åbningen ønsker at opholde dig i Folketingets presseloge, hvor du kan følge åbningen i Folketingssalen direkte, er det nødvendigt at søge om akkreditering hertil. Der er et begrænset antal pladser til rådighed. Adgang til resten af huset kræver ikke akkreditering.
I forbindelse med åbningen er det særligt pressefotografer, som bliver prioriteret i forhold til adgang til presselogen, da øvrige journalister har mulighed for at følge transmissionen fra åbningen på et tv på deres redaktion.
Hvis du ønsker at søge om adgang til presselogen under åbningen, skal du skrive til [email protected]
Du skal skrive: navn, medie, mobil nr. og funktion (fotograf eller journalist)
Det er en forudsætning, at du har pressekort.
Ansøgningsfrist er torsdag den 27. september kl. 12.00.
Du får besked om din anmodning om akkreditering til presselogen er imødekommet, mandag den 1. oktober 2018.
Hvis du har spørgsmål om pressens adgang til Folketinget, kan du kontakte Folketingets Servicecenter på tlf. 3337 3299 eller via [email protected]