Portræt af fhv. formand for Folketinget Mogens Lykketoft
Fredag den 20. januar 2017 afsløres maleren Roald Als' portræt af fhv. formand for Folketinget Mogens Lykketoft
Afsløringen foregår ved en reception i Samtaleværelset kl. 12.15.
Efterfølgende er Folketinget vært ved en frokost for inviterede gæster.
I forbindelse med afsløringen holder Folketingets formand Pia Kjærsgaard, Mogens Lykketoft og Roald Als tale.
Umiddelbart efter receptionen bliver portrættet hængt op sammen med de øvrige formandsportrætter tæt på Folketingssalen, hvor det kan ses i forbindelse med omvisninger i Folketinget.
Mogens Lykketoft har efter almindelig sædvane selv valgt Roald Als til at udføre portrættet.
Til Pressen: Der er adgang via Besøgsindgangen mod forevisning af pressekort samt via hovedindgangen for presse med adgangskort udstedt af Folketinget. Af praktiske hensyn ønskes tilmelding på forhånd. Der vil være mulighed for at fotografere/optage billeder i Samtaleværelset under receptionen.