Folketinget på Bogforum 2014

17.11.2014

 

Folketingets Oplysning og Folketingets EU-Oplysning deltog på Bogforum 2014 i Bella Center den 7. - 9. november. Vanen tro bød standen på oplysning, undervisningsmaterialer og demokratiquiz.

Der var stor spørgelyst hos de besøgende på Folketingets stand - og ikke mindst store quizlyst. I quizzen ”Tip en 13’er” deltog i alt 483 personer.


Tillykke til vinderne
Desværre skulle der kun udtrækkes tre vindere. Det blev:
- Steffen fra Humlebæk
- Claus fra København N
- Marianne fra København NV

De tre heldige vindere får tilsendt biografibilletter – god fornøjelse.


Spørgsmål og svar
For de nysgerrige bringer vi her de 13 rigtige svar:

Hvor mange behandlinger skal et lovforslag igennem?
1: Tre behandlinger

Hvilket land er det nyeste medlem af EU?
X: Kroatien

Hvornår begynder et nyt folketingsår?
2: den 1. tirsdag i oktober

Danmark seneste EU-formandskab var i?
1: 2012

Hvem kan udskrive et Folketingsvalg?
X: Statsministeren

Hvilket område er Margrethe Vestager blevet ny EU-kommissær for?
2: Konkurrence

Hvor mange stående udvalg er der i Folketinget?
X: 26

Kan man være medlem af både Folketinget og Europa-Parlamentet?
X: Nej

Hvem fik flest personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014?
1: Morten Messerschmidt

Hvad hedder den ø Christiansborg ligger på?
2: Slotsholmen

Hvilket EU-land har haft flest folkeafstemninger om EU (8 stk.)?
2: Irland

Hvad hed det danske parlament før 1953?
1: Rigsdagen

Hvor mange medlemmer har det nuværende Europa-Parlament?
X: 751

Senest opdateret: [18.11.2022]