Ny beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

17.09.2014

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

Formålet med beretningen er at kortlægge og vurdere Fødevareministeriets arbejde med at minimere risikoen for underkendelser.

Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Hvad er processen for og årsagerne til, at Kommissionen giver Danmark underkendelser på arealordningerne?
  • Fungerer de danske kontroller, der skal understøtte udbetalingen af arealstøtte, hensigtsmæssigt, og medvirker kontrollerne til at sikre, at udbetalingen af arealstøtte sker på et korrekt grundlag?
  • Har Fødevareministeriet iværksat tilfredsstillende initiativer, der kan medvirke til at mindske risikoen for underkendelser fra Kommissionen?

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.30 på Statsrevisorernes hjemmeside.