Ny beretning om udviklingen af de nationale test
Statsrevisorerne offentliggør i dag kl. 16 beretning nr. 5/2009 om udviklingen af de nationale test
Formålet med undersøgelsen er at vurdere Undervisningsministeriets forberedelse og styring af projektet om de nationale test.
Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
- Har Undervisningsministeriets forberedelse af projektet forud for kontraktindgåelse været fyldestgørende?
- Har Undervisningsministeriet risikostyret projektet i kontraktfasen i forhold til risici, der kunne påvirke projektets indhold, tid og økonomi?
- Lever de nationale test op til kravene til indhold, tid og økonomi?
- Har Undervisningsministeriets oplysninger til Folketinget fra februar 2005 til udgangen af 2009 givet et korrekt billede af projektets status?
Beretningen kan ses på Rigsrevisionens hjemmeside i klausuleret udgave fra kl. 13. Klausuleringen indebærer, at beretningen ikke bør omtales offentligt før kl. 16. Beretningen kan også afhentes kl. 13-16 i Statsrevisorernes Sekretariat, Prins Jørgens Gård 2, 1240 Købehavn K.
Beretningen behandles på Statsrevisorernes møde i dag 20. januar kl. 13.
Statservisorernes bemærkning til beretningen bliver offentliggjort kl. 16. her på hjemmesiden under Nyheder