Aftalen indebærer en mere enkel og mindre gunstig aflønning af folketingsmedlemmer og ministre. Det betyder, at politikernes aflønning fremover i højere grad kan sammenlignes med de forhold, der gælder på resten af arbejdsmarkedet. Aflønningen af folketingsmedlemmer bliver fremover på niveau med visse afdelingschefer i staten, mens aflønningen af ministre bliver på niveau med de departementschefer, som de samarbejder med til daglig.

Aftalen har været undervejs siden Vederlagskommissionen kom med dens anbefalinger i 2016. Det politiske flertal har valgt at tage udgangspunkt i de principper, som Vederlagskommissionen lagde til grund for en reform af politikernes aflønning, men har valgt at fravige nogle af kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gunstig ordning.

Grundtanken i den nye ordning er, at politikerne primært skal aflønnes, mens de varetager deres hverv ­– frem for senere i form af eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal aflønningen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for overenskomstansatte på arbejdsmarkedet.

Aftalen betyder, at det skattefrie omkostningstillæg afskaffes og eftervederlagsperioden forkortes væsentligt. Endelig reduceres politikernes pensionsvilkår markant.

Samlet set betyder aftalen, at politikervederlaget forhøjes i forhold til i dag, eftervederlagsperioden forkortes fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder for ministre og fra 24 måneder til 12 måneder for folketingsmedlemmer, og der indføres en arbejdsmarkedspension for politikere svarende til almindelige vilkår på arbejdsmarkedet. Hermed skabes en både gennemsigtig og moderne aflønningsform for fremtidige folketingspolitikere og ministre.

Fuldt indfaset vil der være en årlig besparelse på 30 mio. kr. i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 pct. af de nuværende udgifter. Over et livsforløb vil folketingsmedlemmer og ministre generelt få en lavere indkomst sammenholdt med den nuværende ordning. For et gennemsnitligt folketingsmedlem vil reformen medføre et fald i indkomst på ca. 81.000 kr. pr. år i hvervet efter skat, mens en almindelig minister vil opleve et fald på ca. 536.000 kr. pr. år efter skat i ministertiden. Der er således tale om en væsentlig reduktion af politikernes samlede indtægter.

Aftalen indebærer desuden, at der vil blive set på politikernes barselsvilkår. En arbejdsgruppe under Folketingets Administration vil med teknisk bistand fra Beskæftigelsesministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udarbejde forslag til nye vilkår for politikernes barsels- og forældreorlov, så nuværende og fremtidige folketingsmedlemmer i videst muligt omfang vil få de samme vilkår som dem, der gælder på arbejdsmarkedet.

Reformen omfatter nye politikere, der efter næste valg for første gang vælges til Folketinget eller udnævnes til minister. De nuværende politikere vil fortsætte på den nuværende ordning, da de allerede har optjent pensionsrettigheder på den gamle ordning.

Aftalen udmøntes ved lovforslag i den kommende samling (2025-26), således at den kan få virkning efter næste folketingsvalg.

Kontaktoplysninger på aftalepartierne:

Socialdemokraterne: Sebastian Carstensen, seniorkonsulent i presseafdelingen 61 62 53 41

Venstre: Hans Skovgaard Andersen, mediechef 61 62 47 45

Socialistisk Folkeparti: Sigrid Rasmussen, pressechef 61 62 51 30

Liberal Alliance: Peter Bollerup Andersen, pressechef 61 62 39 72

Moderaterne: Cecillie Fisker Nielsen, vikarierende pressechef, 33 37 58 51

Det Konservative Folkeparti: Filip Lauritzen, pressechef 61 62 50 39

Radikale Venstre: Sally Skak, fungerende pressechef 61 62 56 80

Alternativet: Julie Kragh, presseansvarlig 61 62 59 84

Fakta:

Aftalen

Faktaark 1 - Hovedpunkter i aftalen

Fakatark 2 - Økonomi

Fakatark 3 - Eksempler MF'ere

Faktaark 4 - Eksempler ministre