Tak for det, formand. Tilbage i september lancerede regeringen sit politiske reformprojekt – det var i Fredericia – og det kunne ikke blive stort nok. Her 3 måneder senere virker det lidt, som om det er gået i regeringens glemmebog og forhandlingerne står lidt stille, måske også på grund af de netop overståede finanslovsforhandlinger. Ikke desto mindre er det noget, der bekymrer mig ganske meget, for der er brug for reformer, hvis vi skal afhjælpe den mangel på arbejdskraft, vi ser i øjeblikket, der er brug for reformer, hvis vi skal sikre vores velstand, og der er brug for reformer, hvis vi skal sikre vores velfærd, hvis vi skal have flere mennesker i arbejde, og hvis vi skal kunne sikre, at det kan betale sig at arbejde.
I forhold til det sidste havde jeg en interessant oplevelse her i kommunalvalgkampen, hvor jeg for rundt i det ganske land. Et af de steder, jeg besøgte, var det tidligere Lindøværft, hvor bl.a. Fayard huserer nu og har værft. Der kom jeg forbi, fordi deres fællestillidsmand, Bjarne, havde skrevet til mig og bedt mig om at holde fast i Venstres forslag om at løfte topskattegrænsen. Det, han sagde, var:
Den grønne omstilling kræver en ekstraordinær indsats fra alle håndværkere; når året går på hæld og udendørsarbejdet bliver trist, gråt, vådt og koldt, skal man virkelig trække på de sidste batterier for at finde den sidste energi til at yde den ekstraordinære indsats.
Det er Bjarne ikke den eneste der tænker. Jeg får mange af den slags henvendelser, og det er fra sygeplejersker, det er fra lastbilchauffører, det er fra flittige mennesker rundtomkring i hele Danmark, som betaler topskat.
Det leder frem til mit spørgsmål: Er statsministeren ikke enig med Venstre i, at vi skal give de her mennesker en håndsrækning, sådan at vi sikrer, at det også for dem kan svare sig at yde den sidste ekstra indsats på arbejdet, og sådan at vi kan gøre noget ved den mangel på arbejdskraft, som mange arbejdsgivere råber op om?