Spm. nr. S 625

17) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Er det fortsat som anført i »Helhedsplan – for et stærkere Danmark« regeringens politik at sænke topskattesatsen, såfremt der kan samles et flertal for dette?

Værsgo, hr. Jens Joel.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er det fortsat som anført i »Helhedsplan – for et stærkere Danmark« regeringens politik at sænke topskattesatsen, såfremt der kan samles et flertal for dette?

Ministeren.

Altså, regeringen har jo præsenteret en skattereform eller et udspil til at lette skatten. Det indeholdt – det er fuldstændig rigtigt – forslag til at lette topskatten. Det forhandlede vi med Dansk Folkeparti, og der var ikke opbakning til at sænke topskatten. I stedet var der opbakning til at give en helt almindelig hårdtarbejdende dansker – en helt almindelig LO'er eller HK'er – som virkelig har fortjent at blive belønnet for at tage på arbejde, en skattelettelse. Det har vi gjort sammen med Dansk Folkeparti. Spørgerens parti stemte imod – uforståeligt! Så de penge, der var afsat til at lette topskatten, har vi brugt på at lette skatten et andet sted, så dem kan vi ikke bruge igen. Man kan kun bruge pengene én gang. Det, der står i det her regeringsgrundlag, står vi naturligvis ved. Men der er ikke udsigt til, at der er en stor sum penge til at lette skatter for, inden der kommer et folketingsvalg. Og der er heller ikke udsigt til, at der er opbakning i Folketinget til at bruge den sum penge på at lette topskatten. Så det har jeg meget svært ved at se for mig.

Spørgeren.

Skatteministeren siger, at det, der står i regeringsgrundlaget, står man naturligvis ved. Er det rigtigt forstået, at der også er en ambition om at sænke topskatten?

Ministeren.

Altså, regeringen har jo et regeringsgrundlag, og det havde den tidligere regering også. Noget kommer man igennem med, noget kommer man ikke igennem med. Den skattepolitik, jeg står for som skatteminister, er jeg stolt af, og det er en skattepolitik, der gør, at helt almindelige hårdtarbejdende danskere, f.eks. HK'eren, der sidder i kassen i Fakta – arh, HK'eren sidder måske ikke i kassen, men ude på kontoret – har fået en skattelettelse. Og det er skattelettelser, der bliver rullet ud i de kommende år, og topskatten er ikke lettet med en bøjet 25-øre. Det blev den til gengæld i den socialdemokratisk ledede regerings tid.

Spørgeren.

Men det er jo rørende, at skatteministeren har så travlt med at snakke om folk, der sidder i kassen i Netto. Det, jeg spørger til, er, at det, der står i regeringsgrundlaget, er, at man vil sænke topskatten. Og så spørger jeg: Er det stadig væk skatteministerens intention? Og så kan man jo ikke svare, at man har sænket skatten for nogle andre. Spørgsmålet lyder: Ønsker man at sænke topskatten, som der står i det regeringsgrundlag, skatteministeren siger han står ved?

Ministeren.

Jeg vil godt komme med den indrømmelse over for spørgeren, at jeg har meget svært ved at se for mig, at regeringen skulle komme igennem med den del af regeringsgrundlaget, inden der kommer et folketingsvalg, al den stund at de penge, der var til at sænke skatten, har vi besluttet at bruge på noget andet. Så formelt set er det stadig regeringens ambition at levere på regeringsgrundlaget, men jeg oplever hverken i Finansministeriet eller i Statsministeriet eller i mit eget ministerium, at der sådan er hemmelige forhandlinger om en stor, hemmelig skattereform. Så det kommer vi nok ikke igennem med, må jeg være ærlig og indrømme.

Fru Lea Wermelin.

Okay, jamen så kom vi måske lidt tættere på det nu, og det er jo sådan set bare det, som vi ret simpelt spørger til. Er det regeringens holdning, at topskatten skal sænkes? Vi støtter ikke regeringen i det, og vi synes, det er en rigtig dårlig idé, men vi kan jo ikke rigtig få skatteministeren til sådan set at stå ved det, der står i regeringsgrundlaget, og hvad det egentlig er, som man arbejder for i regeringen. Men det vil vi da rigtig gerne have et klart og konkret svar på.

Ministeren.

Jamen vi har jo arbejdet for at sænke topskatten; det har jeg gjort som skatteminister, og det har vi haft masser af forhandlinger om. Det ville Socialdemokraterne ikke være med til, på trods af at de lempede topskatten ret voldsomt. Den største topskattelettelse i nyere tid er den, spørgerens parti stod for tilbage i 2012. Man ville ikke være med til at gå videre. Dansk Folkeparti ville heller ikke være med til det.

De penge, regeringen havde sat af til en skattereform, bl.a. til en sænkelse af topskatten, har vi valgt at bruge på at give helt almindelige hårdtarbejdende danskere, bl.a. en kasseassistent, en stor skattelettelse. Det står jeg ved, og det er alle i regeringen glade for at vi er kommet igennem med. Kommer vi igennem med resten af vores regeringsgrundlag? Har vi penge til det inden et folketingsvalg? Nej. Så formelt set er det, der står i regeringsgrundlaget, jo regeringens politik. Er det realistisk, at vi kan levere på det, og arbejder vi for det? Nej, for det kan nok ikke lade sig gøre, inden vi når et folketingsvalg.

Spørgeren.

Det er sådan lidt udenomssnak, hvor man er meget optaget af at tale om nogle andre skattelettelser end dem, som man rent faktisk skrev ind i sit regeringsgrundlag. Og jeg kan godt forstå det, for det var en rigtig dårlig sag, og der er ikke særlig mange danskere, som er enige med regeringen i, at der skal gives topskattelettelser. Men helhedsplanen kaldte regeringen »Helhedsplan – for et stærkere Danmark«. Er det skatteministerens holdning, at Danmark ville blive stærkere, hvis der blev gennemført topskattelettelser?

Ministeren.

Altså, samfundsøkonomisk er det jo meget, meget fornuftigt at ændre på topskatten, for det gør, at danskerne arbejder mere og vi bliver rigere. Ud fra sådan en rimelighedsbetragtning kan man også sige, at topskatten er en skat for folk, der er meget flittige, fordi de ofte er nogle, der arbejder mere, bl.a. de mange medlemmer af Dansk Metal, som rammes af topskatten, fordi de arbejder i mange timer.

Men det ændrer jo ikke ved, at de penge, regeringen havde sat af til det, har vi brugt på noget andet – dem kan vi ikke bruge igen – og vi ikke har penge. I øjeblikket diskuterer vi at bruge penge på sundhedsområdet og en række andre velfærdsområder. Så den del af regeringsgrundlaget tror jeg nok jeg må sige at vi nok ikke kommer igennem med, men det tror jeg ikke er en overraskelse for nogen, hverken her i salen eller udenfor.

Hr. Jens Joel til det sidste spørgsmål.

Jamen så kan vi jo så konstatere, at regeringen havde afsat nogle penge til at lette topskatten. Dem var der heldigvis nogle andre partier der fik lavet en anden prioritering på. Nu er de penge der så ikke mere.

Kan jeg så ikke bare få skatteministeren til at sige, om de penge, man havde sat af – som skatteministeren kalder det – kom fra råderummet, og om man dermed også kunne have investeret dem i noget af det, vi har brug for derude, nemlig flere pædagoger i daginstitutionerne, bedre behandling på sygehusene eller et eller andet andet? For det virker jo, som om skatteministeren har meget travlt med at sige, at regeringen havde sat penge af til det, og så er der ikke nogen, der ville være kommet til at bøde for det. Men ville man igen kunne skaffe sig sådan et råderum, hvis man var villig til at prioritere det og skære ned på velfærden?

Ministeren.

Altså, man kan jo kun bruge penge én gang. Det er også derfor, at Socialdemokraterne har sat hele den her debat i gang. For jeg tror, man er ked af det i Socialdemokratiet over, at mit parti, Venstre, har sagt: Det der med topskatten kommer vi ikke til at gå til valg på. Det er man ked af, for så smuldrer skræmmekampagnen. Det skulle man jo bare være glad for. Men man kan kun bruge penge én gang, og de penge, der var i den her valgperiode, har vi brugt på at sænke skatten for helt almindelige hårdtarbejdende danskere, og vi er jo ikke kommet igennem med at lette topskatten.

Tak til skatteministeren, tak til hr. Jens Joel, og tak til fru Lea Wermelin. Det var slut på spørgsmål nr. 17.

Vi går nu over til spørgsmål nr. 18 til skatteministeren. Hovedspørgeren er fru Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet, og medspørgeren er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Og det er fru Ane Halsboe-Jørgensen, der starter.