Spm. nr. S 621

15) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) (medspørger: Benny Engelbrecht (S) ) :

Idet ministeren har udtalt, at de vedtagne nedsættelser af skatter og afgifter i årene frem til 2025 er et »minimumsbeløb« for skattenedsættelser, hvor meget mere mener Venstre så at skatter og afgifter skal nedsættes med, skulle man genvinde regeringsmagten?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Idet ministeren har udtalt, at de vedtagne nedsættelser af skatter og afgifter i årene frem til 2025 er et »minimumsbeløb« for skattenedsættelser, hvor meget mere mener Venstre så at skatter og afgifter skal nedsættes med, skulle man genvinde regeringsmagten?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal svare på det spørgsmål. Jeg står naturligvis ved det, der er citeret – det er fuldstændig rigtigt. Jeg er skatteminister i en regering, der har et ønske om at sænke det strukturelle skattetryk. Det har vi gjort ved at lette skatten for langt over 20 mia. kr. i den her valgperiode. Noget af det bevæger sig så ind i næste valgperiode, ca. 9 mia. kr. Det er et minimum, og hvor meget mere vil afhænge af, hvem der sidder i den regering, hvem der støtter den regering, hvad regeringsgrundlaget kommer til at være. Men jeg vil sige, at det ville være meget overraskende, hvis jeg som skatteminister ikke ønskede at sænke det strukturelle skattetryk yderligere. Det vil jeg sådan set mene er min opgave med det regeringsgrundlag, der ligger. Omvendt kan jeg jo ikke spå om, hvad der sker efter et folketingsvalg. Og deraf kommer formuleringen »et minimum«.

Spørgeren.

Men det må man jo så også tage som udtryk for, at det er skatteministerens holdning, at man i en ny valgperiode – skulle regeringen genvinde regeringsmagten – vil gå efter at nedsætte skatter og afgifter yderligere.

Det, der ligger i øjeblikket i regeringens politik, er jo en reserve på de her ca. 14 mia. kr. – altså at man med vilje underfinansierer den offentlige velfærd de kommende år, så hver gang der bliver to ældre mere, afsætter man penge til én, hver gang der bliver to børn mere, der har behov for at blive taget ordentligt vare på i daginstitutionerne, afsætter man penge til ét barn mere. Og så er der fritaget nogle penge i stedet for til at sætte skatter og afgifter ned. Jeg går ud fra, at det er dem, skatteministeren tænker på, når han laver sådan et interview som det, han har givet til PolicyWatch, og hvorfra formuleringen om, at det er et minimumsbeløb, kommer.

Så skatteministeren kan måske løfte sløret mere for, hvor mange af de her milliarder han egentlig synes skulle gå til at sætte skatter og afgifter yderligere ned.

Ministeren.

Jamen jeg har jo forklaret, hvad der ligger i begrebet »et minimum«. Det er de 9 mia. kr., vi har aftalt, og det sker helt automatisk, hvis ikke Socialdemokraterne ruller fri telefon, skattelettelser til den helt almindelige HK'er tilbage. Det har vi jo ikke fået noget svar på. Og det kunne man frygte lidt.

Kommer der så mere? Jamen jeg forestiller mig da, at der kan være skatter og afgifter, der skal sættes ned. Altså, halvdelen af en pakke trefarvet is er skatter og afgifter. Måske skulle man lempe på isafgiften. Der er en lang række ting, man kunne gøre. Hvad det er, kommer jo helt an på, hvad der sker efter et folketingsvalg. Så selv om spørgeren gerne vil have et svar, kan jeg ikke give det i dag, men bare sige, at de 9 mia. kr. er et minimum.

Spørgeren.

Jeg kan forsikre skatteministeren om, at det, vi har sagt, står vi ved – altså f.eks. den lettelse omkring fri telefon, som primært kommer til at gå til topskatteydere, vil vi ikke gennemføre. Bortset fra det er der ikke nogen ændringer på personskatten. Men det her er jo et spørgsmål om Venstres politik og om regeringens holdning. Og der er afsat de her 14 mia. kr. til at sætte skatter og afgifter ned med, og man må forstå, at i stedet for at de skal bruges på velfærdspolitikken, er det her, man skal ind og finde penge til at sætte skatter og afgifter ned. Og det bekræfter skatteministeren jo med sit svar i dag.

Ministeren.

Nej, sådan kan man ikke udlægge det. Når vi har sænket skatten, er det for at gøre Danmark rigere. Det var i øvrigt den skattepolitik, som den tidligere, socialdemokratiske regering førte – det var, at man sænkede skatten på arbejde, gjorde Danmark rigere og øgede arbejdsudbuddet. Og når den velstand skabes som følge af bl.a. skattelettelser, eksport til udlandet, at Danmark er konkurrencedygtigt, så er der penge til velfærd. Så derfor er det ikke et spørgsmål om, om der er råd til skattelettelser og velfærd. Hvis man tænker sådan, er man gammeldags, og det er faktisk heller ikke særlig socialdemokratisk. Og sådan tænker jeg ikke som liberal skatteminister. Der er både råd til at sænke skatten og til at fremtidssikre velfærden.

Vi skal over til medspørgeren nu, og det er fru Lea Wermelin. Hun har de næste to spørgsmål. Værsgo.

Det er da altid interessant at høre en liberal kloge sig på, hvad god socialdemokratisk politik er, men som socialdemokrat kan jeg fortælle ministeren, at vi mener, at der skal være penge til velfærden først, og det er jo det, der er hele problemet med regeringens politik, nemlig at der ikke er råd til den velfærd. Og jeg møder ikke nogen der, hvor jeg møder vælgere, som siger, at de gerne vil have skattelettelser, tværtimod vil de gerne have, at vi investerer i vores daginstitutioner, i vores ældrepleje, i vores skoler og andet. Derfor er det jo også interessant at høre lidt mere konkret, hvad det er, ministeren mener i forhold til de her skattelettelser. Vil ministeren arbejde for, at skatten bliver lettet yderligere? Er det det, som ministeren går på arbejde for efter et valg? Det synes jeg sådan set danskerne har krav på at få at vide.

Ministeren.

Altså, der er jo masser af afgifter, som vi har lettet i fællesskab – Socialdemokraterne har også stemt for. Vi har verdens højeste elafgift, som er en forhindring for den grønne omstilling. Vi diskuterer at lette skatten på overskudsvarme i øjeblikket – noget, Socialdemokraterne også støtter. Så er der bilbeskatning, hvor man må sige, at det har været samfundsøkonomisk fornuftigt at sænke bilbeskatningen. Sådan er der jo en masse områder, hvor det giver god mening for vores samfund at skrue lidt ned for afgiftstrykket. Vi er i top tre af lande i verden med det højeste skattetryk. Derfor siger jeg bare, at i forhold til det, regeringen har fået igennem, altså de 9 mia. kr., der ligger inde i næste valgperiode, kan det godt være, at man på nogle områder vil gå lidt videre – om det er i millioner eller milliarder, skal jeg ikke kunne sige noget om, men det ville da være overraskende, hvis jeg mente noget andet.

Så vil jeg bare sige, at det jo er rigtigt, at man møder nogle vælgere, der hellere vil have velfærd, men vores opgave som politikere er at fortælle dem, hvor pengene kommer fra, og pengene kommer jo ikke, ved at vi ansætter flere i den offentlige sektor. Pengene kommer, ved at vi er konkurrencedygtige, ved at vi sælger varer til udlandet, ved at samfundskagen bliver større, og derfor bliver vi også nødt til at tage den hat på bare en gang imellem.

Spørgeren.

Vi vil rigtig gerne diskutere, hvordan vi gør Danmark rigere, men vi vil også bare gerne lægge vores politik klart frem, og det er, at vi vil prioritere velfærden. Vi oplever, at de offentligt ansatte løber for stærkt, og at der er brug for flere hænder, men ikke flere skattelettelser. Det er jo derfor, vi spørger ministeren i dag, og det er et meget lidt konkret svar i virkeligheden. Er det millioner, er det milliarder, er det afgifter, er det skatter? Hvad er det egentlig ministeren mener, når ministeren siger, at der er det her minimumsbeløb? Altså, hvad er det, ministeren går til valg på?

Ministeren.

Jamen jeg beskriver jo bare virkeligheden, og det forsøger Socialdemokraterne så at politisere og få mig til at sige, at regeringen har en eller anden kæmpe skatteplan. Det har vi ikke. Jeg siger, og det står jeg ved, at vi har vedtaget skattelettelser til helt almindelige hårdtarbejdende danskere for 9 mia. kr., der først bliver gennemført i den næste valgperiode. Kommer vi til at gøre mere på skatte- og afgiftsområdet? Ja. Og jeg vil også vædde med – jeg vil tage et væddemål med spørgeren – at når den borgerlige regering genvinder regeringsmagten og vi gennemfører nogle af de ting, vil Socialdemokraterne også stemme for, ikke for det hele, men for noget.

Tak til fru Lea Wermelin. Så går vi tilbage til hovedspørgeren, der har det sidste spørgsmål. Værsgo.

Hvis man skal prøve meget kort at afrunde det: Skatteministeren bekræfter, at man gerne vil have flere nedsættelser af skatter og afgifter – det kommer i et eller andet omfang til at gå ud over det, man kunne have brugt på at forbedre forskellige velfærdsområder. Så må jeg sige, at når man i øvrigt følger med i pressedækning, i forhold til at der blev lavet et stort interview i går, så bliver det simpelt hen svært helt at hitte rede på, hvad skatteministeren mener. Der er stor forskel på det, der bliver sagt her, og hvad der blev sagt i går, og jeg forstår ikke den beskedenhed. I går skulle skattetrykket ned mod 40 pct., man ville af med 80-100 mia. kr. i skatter og afgifter, og i dag er det sådan lidt: Måske, ja, vi skal nok se lidt på det. Hvad er det egentlig regeringen mener? Man har tænkt sig at sætte skatter og afgifter ned, er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jamen vi vil da gerne sænke elafgiften yderligere, og jeg er sikker på, at der også er partier i regeringen, der gerne vil sænke bilbeskatningen yderligere, og der er masser af skatter, som det samfundsøkonomisk giver god mening at sætte ned, men vi skal jo finde noget finansiering til det, og vi skal også have råd til et veludviklet velfærdssamfund. Men modsat Socialdemokraterne, som vil føre en skattepolitik, hvor Danmark bliver fattigere – så bliver vi måske lidt mere lige, men vi bliver fattigere – ønsker regeringen at gøre samfundskagen større, for så bliver, som Kampmann, gammel socialdemokratisk statsminister, sagde, arbejdernes andel også større.

Tak for det. Det var spørgsmål nr. 15.

Nu går vi over til spørgsmål nr. 16. Der er hovedspørgeren fru Lea Wermelin, og hendes kollega fra Socialdemokratiet fru Ane Halsboe-Jørgensen er medspørger, og spørgsmålet er til skatteministeren.