Spm. nr. S 638

1) Til skatteministeren af:

Henning Hyllested (EL) :

Kan ministeren svare på, hvorledes regeringen vil sikre, at man fremadrettet forhindrer et afgiftstab som følge af for lavt vurderet CO 2 -belastning for biler, et afgiftstab, som ifølge en rapport fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet i perioden fra 2010 til 2016 er opgjort til samlet 24 mia. kr. i Danmark?

Værsgo til at læse op.

Spørgsmålet lyder: Kan ministeren svare på, hvorledes regeringen vil sikre, at man fremadrettet forhindrer et afgiftstab som følge af for lavt vurderet CO 2 -belastning for biler, et afgiftstab, som ifølge en rapport fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet i perioden fra 2010 til 2016 er opgjort til samlet 24 mia. kr. i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne som indledning slå fast, at jeg overordnet synes det er klogt, at bilers brændstoføkonomi er afspejlet i afgifterne, sådan at der for meget klimavenlige biler, der kører langt på literen, betales mindre i afgift end for brændstofslugende og mindre klimavenlige biler. På den måde sikrer vi, at bilafgifterne giver et økonomisk incitament til at passe på vores miljø og vores klima. Og det er faktisk en struktur, der er ret unik for Danmark.

Med den indretning af afgifterne efter CO 2 -belastning blev vi følsomme over for snyd med opgørelserne, og der har jo været forsøg på at forskønne målinger af egentlig forurening – det tror jeg også at hr. Henning Hyllested tidligere har spurgt ind til – og det er naturligvis dybt beklageligt.

Derudover bliver bilerne heldigvis mere effektive, og det skal vores afgifter selvfølgelig afspejle. Derfor er jeg også glad for, at regeringen har lavet en aftale med Dansk Folkeparti i efteråret, hvor vi har aftalt, at grænsen for, hvor langt biler skal kunne køre på literen for at få fradrag i registreringsafgiften, sættes kraftigt op, ligesom tillægget til registreringsafgiften for biler med ringe brændstoføkonomi sættes kraftigt op. Og fremadrettet har vi altså efter min opfattelse som skatteminister med den aftale, regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, fundet en model, der sikrer, at vi fastholder tilskyndelsen til at vælge biler, der har en lav CO 2 -udledning, for dermed at imødekomme, at bilernes CO 2 -udledning konstant reduceres som følge af den teknologiske udvikling – altså ikke en fuldstændig teknologineutral bilbeskatning, men dog en bilbeskatning, der er mere teknologineutral end den, vi havde før. Og det skulle også gerne beskytte det provenu, som staten får ind på registrerings- og bilafgifter, og som jo går til en lang række andre ting i vores velfærdssamfund.

Tak. Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Uanset de nye grænser for god brændstoføkonomi osv., som skatteministeren jo også henviser til, er de jo stadig væk afhængige af, at de oplysninger, som der foreligger på den enkelte bil, altså den enkelte bilmodel og biltype, er korrekte. Vi har tidligere været inde omkring det her, og nu er der kommet en rapport, der påviser, at Danmarks tab kan være på helt op til 24 mia. kr. i perioden fra 2010 til 2016. Det er jo ganske mange penge, som jeg vil tro at skatteministeren meget gerne ville have fingre i, hvis det var muligt.

Men det handler jo så også om det fremadrettede, og jeg vil spørge: Hvad er det, regeringen har gjort, og hvad gør man for at sikre sig, at de oplysninger, man nu får, altså de opgivelser, der nu kommer fra bilproducenterne, er korrekte? Altså, hvad gør man som skatteminister for at sikre sig, at man rent faktisk får det provenu i kassen, som man er berettiget til, uanset at grænserne er blevet hævet?

Værsgo.

Nu siger hr. Henning Hyllested, at jeg meget gerne vil have de her milliarder i kassen, men det vil jeg faktisk ikke. Jeg vil gerne have, at alle betaler den skat, de skal, men regeringen har jo en aktiv dagsorden om at sænke beskatningen på biler. Vi synes, biler skal være billigere, for at flere danskere kan have råd til en bil. Den kollektive trafik fungerer jo fint i de større byer, men ude på landet, hvor jeg ved at hr. Henning Hyllested også har – hvis ikke sine rødder, så i hvert fald en stor viden om forholdene – kan det være svært, og der skal vi bruge bilerne.

Så jeg har ikke noget ønske om at øge beskatningen, men jeg har naturligvis et ønske om at sørge for, at alle betaler den rigtige skat. Og vi lægger os op ad de EU-regler, der gælder for test. Vi har også tillid til, at man fremadrettet – selv om man må sige, der har været problemer bagudrettet – finder ud af at få testet på den rigtige måde, så det ikke er muligt at snyde.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Om man gerne vil have pengene i kassen eller ej, okay, det kan vi skændes om eller være uenige om i lang tid. Men vi er vel enige om, trods alt, at reglerne skal overholdes. Og når man nu beviseligt har haft bilproducenter, som simpelt hen har løjet deres bilmodeller bedre rent brændstoføkonomisk og dermed også CO 2 -udledningsmæssigt, når man har løjet dem bedre, end de i virkeligheden er, så synes jeg jo, det vil være naturligt – ikke mindst som skatteminister, men i det hele taget – at man prøver at gardere sig imod, at det fortsat sker, og at man derfor kommer til at mangle penge i kassen.

Værsgo.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg er enig med hr. Henning Hyllested i, at vi skal sørge for, at vi har sikret indtægterne, for staten tjener mange milliarder på registreringsafgiften og på bilbeskatningen. Vi er et af de lande i verden, hvor vi – selv efter de sænkelser, regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti – betaler mest i bilbeskatning. Og jeg er sikker på, at mange danskere synes, det er alt for meget, og godt kunne tænke sig, vi satte afgiften yderligere ned.

Men nu har vi lavet en aftale, som vi betragter som langtidsholdbar, og vi mener også, den tager højde for de udfordringer, der måtte komme. Og hvis der skulle vise sig nye udfordringer, er jeg sikker på, at aftalepartierne vil være med til at rette lovgivningen til, så vi beskytter vores afgiftsprovenu, samtidig med at vi jo heller ikke kommer i en situation, hvor vi pludselig får mange flere milliarder ind end det, vi egentlig havde forestillet os. For milliarderne kommer jo ikke fra bilproducenten. De kommer jo fra de danskere, der køber en bil.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Ja, men det bygger alligevel på nogle af de opgivelser, som bilproducenterne kommer med. Her synes jeg jo altså, at problemet er, at de lande, som typegodkender, er de selv samme lande, som også er bilproducerende, eller som bilproducenterne befinder sig i, og det har jo vist sig, at den mekanisme er ikke god, det er ikke sundt, at der er den der kobling. Det er derfor, at vi synes – og det vil jeg da gerne høre ministerens kommentar til – at en mulighed jo er, at man rent faktisk i Danmark laver nogle stikprøvekontroller. De kunne udføres af Dansk Teknologisk Institut, eller DTU, eller hvem der nu kunne lave den slags ting, så man hele tiden selv, når man nu som land har baseret sit afgiftssystem på det her, har kontrol med, om der opgives korrekt.

Værsgo til skatteministeren.

Altså, hvis alle lande havde en registreringsafgift som den danske, hvor brændstoføkonomien var så afgørende for beskatningen, så ville jeg måske købe hr. Henning Hyllesteds påstand om, at nogen kunne finde på at manipulere med de her målinger, men Danmark er et af de små lande i Europa. Jeg tror simpelt hen ikke på, at store bilproducenter, der sælger biler i hele verden, vælger at lave forkerte målinger af brændstoføkonomien for at sælge lidt flere biler i Danmark. Det er vi simpelt hen for lille et land til.

Så er der spørgsmålet omkring særlige test. EU laver jo en lang række test som følge af den skandale, der var i Tyskland med Volkswagen, så derfor tror jeg, at det bedste er, at man opnormerer EU-testen i stedet for at gå dansk enegang. Men hvis det ikke lykkes, så er det jo værd at overveje.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet.

Der et nyt spørgsmål til skatteministeren fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.