Spm. nr. S 309

22) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) :

I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentationen af skattereformen?

Spm. nr. S 309

22) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) :

I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentationen af skattereformen?

Værsgo.

Tak for ordet, formand. I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentationen af skattereformen?

Ministeren.

Tak. Formålet med regeringens skattereform, som vi jo desværre ikke er kommet i hus med endnu, men som vi forhåbentlig kommer i hus med, er at gøre Danmark rigere, at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det vil sige, at de lettelser, man giver, giver man til dem, der er på arbejdsmarkedet, og man giver så mulighed for bl.a. at sænke skatten i bunden med et målrettet jobfradrag, så det rent faktisk kan betale sig for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, at bevæge sig ind på det. Og når man gør det i verdens mest lige land, som Danmark er, øger man uligheden, men i virkeligheden giver man øgede muligheder for, at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, kan komme ind på arbejdsmarkedet og få del i den velstandsstigning, som kommer i Danmark og har været der i de forgangne år.

Så ja, vi laver en skattereform, hvor man øger uligheden, og det gør vi, velvidende at det er det, vi gør. Så derfor kan man godt sige, at vi gør det med åbne øjne.

Spørgeren.

Jamen tak for at gentage det ærlige svar, som det jo sådan set er. Jeg tror, at vi var mange, der blev delvis forbløffede, men i hvert fald også chokerede over den ærlighed, hvormed regeringen sagde: Nu laver vi en skattereform, hvor vi med åbne øjne eller bevidst øger uligheden. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også i løbet af de sidste 10 års krise er sket enorme forskydninger af indkomst i det her land, og der er også sket nogle enorme forskydninger, med hensyn til hvem det er, der har måttet bære konsekvenserne af krisen. Nu har vi så en regering, der laver en skattereform, hvor man først siger, at man øger uligheden med åbne øjne, og så viser det sig senere – bl.a. i svar 68 til Finansudvalget – at man sådan set øger uligheden mere, end man gjorde, da man præsenterede den.

Men vil ministeren så ikke også i tillæg til det svare på, om det ikke ville være muligt at lave en skattereform, hvor man ikke øgede uligheden, altså hvor man mere målrettet gik efter at lempe skatten for lige præcis dem med de korte uddannelser og lave lønninger. Det er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål er: Mener ministeren oprigtigt, at problemet er så stort, at det ikke kan betale sig at arbejde, altså sådan som ministeren påstår?

Ministeren.

Altså, for en del danskere kan det ikke betale sig at arbejde, og jeg forstår et eller andet sted godt, at man ikke gør det, hvis man ikke rigtig tjener noget på at flytte sig fra passiv offentlig forsørgelse ud i arbejdslivet. Der kan være moralske argumenter for, at man bør gøre det alligevel, men vi har også behov for at skabe nogle økonomiske incitamenter.

Men det, jeg sagde før, og det, jeg sagde ved præsentationen af skattereformen, vil jeg godt understrege: Det er jo ikke et mål i sig selv for regeringen at øge indkomstuligheden, men hvis man vil sikre sig, at det bedre kan betale sig at arbejde, så kommer man til at øge Ginikoefficienten. Og det gjorde den tidligere regering, som spørgerens parti også var med i, da de lavede en skattereform tilbage i 2012.

Spørgeren.

Men mener ministeren det oprigtigt? Det er jo sandt, at vi lavede en skattereform tilbage i 2012 – altså, vi lavede en skattereform, velvidende at vi gerne ville tilgodese en række grupper på arbejdsmarkedet, og det gjorde vi bl.a. ved at hæve topskattegrænsen – men mener ministeren, at det er et argument for at fortsætte yderligere ned ad det spor?

Ministeren.

Altså, jeg noterer mig bare, at den socialdemokratiske regering i 2012 lavede en skattereform, som også indebar nogle betydelige ændringer med hensyn til ligheden eller uligheden i Danmark, og dengang mente man, at det faktisk var rigtig fornuftigt, for ellers havde man vel ikke gjort det. Det var fornuftigt, og mit eget parti lagde stemmer til den skattereform, fordi det blev sikret, at det kunne betale sig at arbejde.

Som svar på spørgerens sidste spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke kan se, hvordan man kan lave en skattereform, hvor man sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og samtidig opnår mindre ulighed. Jeg vil meget gerne modtage et spørgsmål om det, hvis der er nogen, der har et bud på, hvordan man gør det. Men det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre.

Spørgeren med det sidste spørgsmål.

Hvor stopper det, altså ifølge den logik, som ministeren lægger frem, hvor man gør det, fordi der blev lavet en skattereform i 2012, som også var med til at øge uligheden, dog stadig mindre end det, som regeringens nye skattereform lægger op til? Altså, hvornår siger vi, at nu har vi ligesom ændret i skattesystemet på en måde, hvor vi mener, at det efter regeringens logik kan betale sig at arbejde? Eller stopper det først, når vi når nul?

Ministeren.

I regeringen mener vi i hvert fald, at det bud, vi har lagt frem, er ganske fornuftigt. Det må man tage stilling til. Det kommer også an på den økonomiske situation. Altså, uligheden bliver jo mindre i Danmark, hvis vi f.eks. rammer ind i en økonomisk krise, eller kan blive mindre. Og hvis nogle af Danmarks rigeste mennesker forlader landet, bliver vi et mere lige land, men også et fattigere land. Så jeg vil bare advare imod at bruge den der Ginikoefficient som det, man laver sin politik efter, for så får man ikke skabt en situation, hvor vi i Danmark bliver rigere som nation, og det må da være vores formål, uanset hvilket politisk udgangspunkt vi har.

Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Der er et spørgsmål mere til skatteministeren, nemlig fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.