L 5 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 31-10-2014
Betænkning afgivet 26-11-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-12-2014
3. behandlet, vedtaget 09-12-2014
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget går ud på at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland. Protokollen blev underskrevet den 22. juli 2014.

Protokollen medfører, at Danmark fremover kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder i Irland, af deres lønindkomst. Desuden medfører ændringen, at Danmark kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder om bord på et fly eller skib i international trafik for et irsk luftfartselskab eller rederi. Den danske skat af lønindkomsten nedsættes med en evt. betalt irsk skat, dog højst den danske skat af indkomsten.

Med protokollen bringes den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse med, hvad der i mange år er aftalt i de andre danske overenskomster, ligesom det sikres, at personer, der er hjemmehørende i Danmark, også beskattes i Danmark efter danske regler. Med protokollen er der således bl.a. taget et skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping i luftfarten.

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 6 mio. kr. Forslaget skønnes at medføre administrative engangsomkostninger på ca. 25.000 kr. til systemtilretninger.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: