Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om en national undersøgelse af plejeboligenheder.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 11.12.2014).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Forslagsstillerne vil med forslaget, B 43, pålægge regeringen inden udgangen af april måned at udarbejde en national undersøgelse af plejehjemmene og plejeboligerne i Danmark. Jeg vil gerne starte med at kvittere for Enhedslistens forslag om en national undersøgelse af forholdene på landets plejehjem. Regeringen kan sådan set støtte op om tankerne bag initiativet. Vi synes også, det er en god idé at få et mere samlet overblik over, hvordan det ser ud ude på plejehjemmene og plejecentrene.

Jeg er sikker på, at vi alle er enige om, at vi skal sikre nogle rigtig gode rammer for de beboere, der bor på vores plejehjem, og at vi selvfølgelig skal have et kompetent personale, der kan give en rigtig god pleje. Derfor er det også vigtigt, at indsatsen på plejehjemmene på bedst mulig måde understøtter beboernes mulighed for at bevare mest mulig indflydelse på og medbestemmelse i eget liv. Derfor fører vi i regeringen en socialpolitik, der skal medvirke til at videreudvikle og fremtidssikre vores velfærdssamfund, en socialpolitik, hvor vi holder hånden under grupper af svage ældre, som ikke kan klare sig selv, en politik, der understøtter plejehjemsbeboernes trivsel og ikke mindst deres livskvalitet.

Der har i de seneste år været gennemført en del analyser af og igangsat en række initiativer om netop plejehjem og plejeboliger. I 2012 kom eksempelvis Ældrekommissionens rapport om livskvalitet og selvbestemmelse i plejeboliger og plejehjem. Kommissionen fik bl.a. gennemført en forskningsbaseret undersøgelse af plejehjemsbeboernes livskvalitet, og undersøgelsen viste, at indflytning på et plejehjem løfter beboernes livskvalitet markant, og at langt hovedparten af plejehjemsbeboerne har en høj livskvalitet. Livskvaliteten ved at flytte på plejehjem bliver bl.a. meget bedre med hensyn til den personlige pleje, oplevelsen af at føle sig tryg og i at have kontrol over sin egen hverdag.

Undersøgelsen viste da også, at det er mere vanskeligt for plejehjemmene at forbedre beboernes livskvalitet, når det gælder social kontakt og selvfølgelig også deltagelse i aktiviteter. Som opfølgning på Ældrekommissionens rapport blev der derfor igangsat et program om livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Som led i programmet blev medarbejderne og deres mellemledere bl.a. opkvalificeret til i højere grad at sætte fokus på plejehjemsbeboernes livskvalitet, og det blev også undersøgt, hvordan frivillige kan medvirke til at øge antallet af aktiviteter også på plejehjemmene.

Regeringen har også gennemført en række andre initiativer, der har forbedret forholdene på plejehjemmene. Med finanslovsaftalen for 2014 har kommunerne fået et permanent økonomisk løft på 1 mia. kr. årligt til netop ældreområdet, og vi ved, at kommunerne har anvendt en god del af ældremilliarden i både 2014 og 2015 til at forbedre vilkårene for plejehjemsbeboerne. Pengene er bl.a. brugt til bedre normeringer i aftentimerne, kompetenceudvikling af personalet og faktisk også til at få mere liv på plejehjemmene.

Det anslås også, at cirka to ud af tre plejehjemsbeboere lider af demens, og at antallet vil stige i de kommende år. Derfor har vi senest med satspuljeaftalen for 2015 afsat midler til en række initiativer, der bl.a. skal forbedre forholdene for de demente plejehjemsbeboere og personalets viden om demens. Der er eksempelvis afsat midler til oprettelse af rejsehold med ekspertise i demens, som skal støtte udvalgte demensnøglepersoner på plejehjem, samt til et projekt om et redskab til at målrette plejen af demente, der skal styrke plejehjemspersonales muligheder for netop at tilpasse plejeindsatsen til de demente beboeres individuelle behov.

Derudover er der i satspuljeaftalen bl.a. afsat 50 mio. kr. til demensindretning af eksisterende plejeboliger, så en større del af plejeboligerne tager højde for dementes særlige behov. En mere demensegnet boligindretning kan bl.a. bidrage til at forebygge situationer, som fører til magtanvendelse, ligesom det kan forebygge, at demente forvilder sig væk.

Vi har således allerede en del af viden om forholdene på plejehjem, og vi har på baggrund af den viden igangsat en række initiativer.

Når det er sagt, er det helt klart min fornemmelse, at der er bred enighed om, at vi har behov for fortsat at have fokus på, hvordan kommunerne og de enkelte plejehjem og plejecentre håndterer udfordringerne med at sikre trivsel og kvalitet i plejen af de svageste ældre.

Derfor er jeg, som jeg også var inde på indledningsvis, enig i intentionerne bag det her forslag fra Enhedslisten, som vi behandler i dag. Det er sådan set også baggrunden for, at jeg selv igangsætter en landsdækkende undersøgelse, der inden for en kort tidshorisont skal give et samlet og opdateret billede af, hvad vi ved om forholdene på vores plejehjem og plejeboliger.

Undersøgelsen skal i høj grad basere sig på eksisterende viden på området, og hovedtemaerne for undersøgelsen vil være beboernes trivsel og mulighed for deltagelse i aktiviteter, de fysiske rammer, den sociale- og sundhedsfaglige indsats bl.a. i forhold til de demente beboere, brugen af tvang, normeringer, bl.a. antal medarbejdere og deres uddannelsesbaggrund, samt hvordan plejehjemspersonalets ressourcer anvendes allerbedst muligt i forhold til det, der er vigtigt, nemlig plejeopgaven. Det er planen, at undersøgelsens resultater vil blive præsenteret for alle Folketingets partier ultimo august 2015.

Da regeringen således selv igangsætter en undersøgelse af forholdene på plejehjemmene og plejeboligerne, kan regeringen ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag. Tusind tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak til ministeren for talen. Jeg er da glad for de positive bemærkninger, der bliver sagt om det forslag, vi har fremsat. Jeg er jo også glad for, at ministeren så åbenbart har ladet sig inspirere af vores forslag. Vi er jo ikke så firkantede i Enhedslisten, at tingene absolut skal være på vores måde, så det er jo glædeligt, at ministeren så selv tager initiativ til sådan en undersøgelse. Tidsrammen skal vi jo så heller ikke skændes så meget om. Jeg erkender også, at den 1. april måske var lige lovlig optimistisk.

Mit spørgsmål går så på, om ministeren kunne tænke sig at indkalde alle Folketingets partier til en drøftelse af den undersøgelse, som ministeren vil sætte i værk. Nu fik vi jo lige nogle overskrifter. Jeg synes, det lød vældig godt, men det var måske en god idé, at man indkaldte alle Folketingets partier, inden man satte undersøgelsen i værk, sådan at man ligesom kunne få partiernes input til, hvad det er, der skal undersøges. Det mener jeg ville være i tråd med den ånd, vi har behandlet hele det her spørgsmål i i Folketinget. Jeg vil også gerne kvittere for det møde, vi havde hos ministeren her i sidste uge. Det var jo også fint at indkalde alle partier, vel vidende at vi ikke er enige om alting, men her har vi en vigtig fælles dagsorden.

Derfor vil jeg så gerne lige gentage spørgsmålet: Vil ministeren indkalde Folketingets partier, sådan at vi kan komme med vores input til, hvordan vi synes, at sådan en undersøgelse skulle gennemføres?

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for kvitteringen. Det er rigtigt, Enhedslisten er ikke firkantet, Enhedslisten er positiv, og det vil jeg selvfølgelig også kvittere for. Jeg synes, det er en god idé at fortsætte i den positive ånd, som vi et eller andet sted har behandlet det her emne i, og også med den omsorgsfuldhed, som vi også har behandlet hele det her område med, for som vi var enige om på vores møde, jeg tror, det var i sidste uge eller i forrige uge, er det et område, der, som jeg også sagde i min tale, er en udfordring, som bliver en udfordring, og som vi kommer til at forholde os til. Der er rigtig, rigtig mange demente mennesker ude på de forskellige plejecentre og sådan set også ude på plejehjemmene, og dem skal vi selvfølgelig tage hånd om.

Jeg vil selvfølgelig også gerne have de input, der nu måtte være, fra de forskellige partier. Det synes jeg sådan set også er en god idé. Og som vi også aftalte på mødet, er det her jo en del af vores arbejde. En anden del af vores arbejde er jo også den fælles dag, som vi også aftalte at vi skal holde. Den glæder mig selvfølgelig også til.

Hr. Finn Sørensen.

Ja, men så bliver det jo en kvittering for en kvittering for en kvittering. Det er rigtig positivt, at ministeren er åben over for det. Jeg tror, det er fantastisk vigtigt, for den bedste måde at få et konstruktivt samarbejde om det her spørgsmål på er jo ved, at alle partier bliver indbudt og får lov at give deres besyv med. Så ved vi godt, at ja, det er ministeren, der i den sidste ende sætter undersøgelsen i gang, men der er jo allerede lyttet en hel del, synes jeg at jeg kan høre. På den måde vil vi jo sikre os, at de ældre ikke bliver kastebold for en politisk kamp om vilkårene på plejehjemmene. Jeg synes, det er en positiv start på en forhandling, tak for det.

Ministeren.

Jeg glæder mig også til det videre arbejde, og jeg glæder mig helt klart over den positive ånd, det her er blevet modtaget i. Jeg synes også, hr. Finn Sørensen er inde på noget meget vigtigt: at der ikke er nogen, som har ageret på en måde, så nogen bliver – for at bruge det udtryk – politisk kastebold. For det er et rigtig alvorligt emne, da det er mennesker, det handler om. Det er i den grad noget, som vi kommer til at forholde os til i fremtiden, og startskuddet blev allerede taget her for nogle uger siden.

Så er det fru Anne-Mette Winther Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu var ministeren meget detaljeret i sin fortælling, med hensyn til hvad der skal ske og hvad der er sat i værk, og derfor bliver jeg meget nysgerrig, når der også bliver talt om en demensdag.

Er det sådan, at det rejsehold, der nu bliver sendt rundt, er et, ministeren selv sammensætter, og at vi derfor ikke bruger Nationalt Videnscenter for Demens, som vi ellers har finansieret via bl.a. satspuljen? Det er en forskningsenhed i Danmark, der leverer et rigtig flot stykke arbejde med at give kendskab ude i kommunerne, overalt; de har værktøjer, som de netop bruger til at mangfoldiggøre viden.

Der skal jeg også spørge: Er det i forbindelse med de demensdage, som Nationalt Videnscenter for Demens holder i maj, at den demensdag kommer til at ligge, eller skal vi have flere initiativer her i løbet af foråret?

Ministeren.

Jeg undrer mig sådan set over spørgsmålet, for vi aftalte jo netop på det møde, som hr. Finn Sørensen egentlig også refererer til, at holde en dag, der ikke handler om demensdagene, som ligger i midten af maj – men en dag, hvor vi sætter fokus på hele det her område, altså måske mere et politisk fokus, hvor vi ser på at lave nogle retningslinjer, mens mit udgangspunkt er, at de demensdage er af mere faglig karakter. Jeg er ret sikker på, at fru Anne-Mette Winther Christiansen også var der sammen med fru Karen Ellemann, og at man i øvrigt også der nævnte det rejsehold, og at den viden, den specialiserede viden, der efterhånden er, selvfølgelig også skal inddrages i det videre arbejde, vi skal lave.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg beklager meget. Jeg sad sammen med Nationalt Videnscenter for Demens i samme time og fik netop der spørgsmålet: Hvor er vi henne i alt det her, for det er så vigtigt, at vi sammenholder viden og også ved, hvad hinanden gør. Det er dumt, hvis vi hele tiden laver parallelforløb, når nu kommunerne allerede i dag ved, at de kan kontakte Nationalt Videnscenter for Demens; der får de en god basisstart og en kort uddannelse af både medarbejdere og andre aktører, der har behov for at vide noget om demens.

Men når nu ministeren siger, at rejseholdet skal ud, hvordan er det så med Finn Sørensens spørgsmål om en mulighed for sammen at sætte dagsordenen for den undersøgelse? Jeg hørte Finn Sørensen bede om en forhandling, hvor alle partierne blev inviteret. Jeg hørte ikke ministeren præcis sige, at det er en interesse, man har.

Ministeren.

Så er det altså måske en god idé at spole filmen lidt tilbage, for det her bliver jo vist. Jeg synes sådan set, jeg kvitterede for det og også sagde, at det var en god idé at få input fra de forskellige partier – sådan som vi sådan set også gjorde det i sidste eller forrige uge, hvor vi inviterede alle ordførerne.

Men jeg anerkender helt klart, at Venstre har to ordførere på det her område, og at det derfor nogle gange er den ene og andre gange den anden, der kommer. Det kan selvfølgelig skabe lidt forvirring, og den kan man kun imødekomme, ved at vi i hvert fald – det regner jeg også med sker – får sendt alt materialet ud til begge ordførere, og at ordførerne selvfølgelig også får talt sammen.

Fru Karin Nødgaard for en kort bemærkning.

Tak. Vi kan sige, at hvis der sendes materiale ud, skal man huske i hvert fald alle partier også ud over alle ordførere. Men jeg vil gerne lige holde fast i noget om den her undersøgelse, som ministeren nu siger skal sættes i værk. Vi har jo igennem længere tid været bekendt med, at der er sket store besparelser rundtomkring i kommunerne på ældreområdet. Jeg ved godt, at ministeren henviser til en ældremilliard, der er afsat, men vi ved, at 1,3 mia. kr. faktisk også er det, vi ser af besparelser på ældreområdet i kommunerne.

Derfor vil jeg egentlig gerne høre nærmere. Såfremt man nu får lavet den her undersøgelse, kommer der et resultat. Og så skal det jo ikke bare stå på en reol. Hvad skal der så egentlig ske derefter? Hvad forventer ministeren, der skal bruges af penge på at lave undersøgelsen; hvad hvis det viser sig, at resultaterne af undersøgelsen peger på noget, som kommer til at koste noget, og hvor der skal være nogle forbedringer osv. osv.? Hvordan har ministeren egentlig tænkt sig at føre det hele til ende? Det synes jeg ville være meget oplagt at høre, inden vi egentlig finder ud af, om vi skal stemme for det her forslag eller ej.

Ministeren.

Der er sådan set ikke noget odiøst i det. Når man sætter den slags ting i gang, får man jo selvfølgelig på et tidspunkt noget viden, som man kan stå på, og ud fra den viden tager man nogle politiske beslutninger. Det har man gjort i mange, mange år i det her hus, ved jeg. Hvad det kommer til at koste er en politisk afvejning, og det kommer jo igen an på, hvad man finder ud af, og hvilke resultater der kommer frem lige præcis i den undersøgelse. Hvor meget undersøgelsen koster, kan jeg ikke sådan lige huske på stående fod, men det kan jeg vende tilbage til. Med hensyn til besparelserne florerer der nogle forskellige tal, og jeg vil gerne sende nogle tal over. Jeg har dem ikke lige med her – de ligger nede på min stol – men så vidt jeg husker, blev der i 2014 brugt 100 mio. kr. på ældreområdet, og så kom milliarden oven i. Det kan selvfølgelig være udtryk for rigtig mange ting. Men jeg sender selvfølgelig gerne de tal over så hurtigt som overhovedet muligt.

Fru Karin Nødgård.

Jamen det synes jeg ville være yderst relevant at få. Nu står der i Enhedslistens forslag bl.a. noget om personalenormeringer. Og når man får resultatet af en sådan undersøgelse, vil jeg da – uden at kende det – umiddelbart formode, at det risikerer at vise, at normeringerne ikke er gode nok. Vi har jo haft drøftelsen med ministeren og i Socialudvalget om brugen af stofseler osv., altså at folk har været overladt til sig selv, selv om man har ligget i stofsele osv. Det vil sige, at der kan jeg allerede se, at det faktisk højst sandsynligt vil komme til at koste noget. Det må jo også være nogle tanker, som ministeren har gjort sig i forhold til det her forslag, så det vil jeg egentlig gerne have et svar på. Hvad har man tænkt sig at gøre på de områder, hvor vi allerede ved bare at læse ordene kan se, at det nok vil være noget, der vil være lidt omkostningstungt?

Ministeren.

Jamen hvis jeg havde et svar på, hvad jeg har tænkt mig at gøre på de her områder, så ville det være rimelig odiøst at sætte en undersøgelse i gang. Altså, det siger næsten sig selv. Vi sætter jo netop en undersøgelse i gang for at blive klogere på det her område. Og som jeg også sagde under nogle af de sidste punkter i min tale, så er det netop normeringen, antallet af medarbejdere, uddannelsesbaggrund og selvfølgelig også, hvordan plejecentrenes og plejehjemmenes ressourcer bliver brugt bedst muligt.

Det er jo i al ydmyghed, at man sætter sådan en undersøgelse i gang, og man aner jo ikke, hvad resultatet bliver, og man aner selvføgelig heller ikke, hvad de politiske forhandlinger munder ud i efterfølgende. Vi har jo først resultatet i august måned, og når vi har det, indkalder jeg selvfølgelig til møder. Så må vi se, hvad vi kan blive enige om, og først derefter ved man, hvad økonomien er, og man kan ikke bypasse den proces på nogen som helst måde.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Anne-Mette Winther Christiansen som Venstres ordfører.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at rejse en meget væsentlig debat om forholdene på landets plejehjem. I Venstre ser vi, at det er vigtigt, at man husker at behandle de ældre medborgere med respekt og ansvarsfuldhed.

Konkret ligger der jo i Enhedslistens forslag, at der skal udarbejdes en national undersøgelse af landets plejehjem og plejeboliger, og for at citere lidt af den står der også, at den skal afdække forhold for beboerne i de kommunale plejeboligtilbud. I undersøgelsen bør indgå en vurdering af bemanding og faglighed hos plejepersonalet – hvilket også lige er blevet diskuteret lidt med ministeren – og de fysiske rammer. Undersøgelsen skal også inddrage forholdene for den del af beboerne, der lider af demens. Når den så er færdig, skal vi alle sammen mødes og se den. Jeg kan godt forstå, at Enhedslisten spørger, om vi ikke kunne mødes og se den, inden den bliver sat i værk.

Beslutningsforslaget her er jo lavet på baggrund af en række pressehistorier. Nogle gange skal man jo lade være med at lave politik på en enkeltsag, mens det andre gange er rigtig nyttigt, at vi ligesom løfter den og bruger den som et pejlemærke, fordi den kan være en motivator til at få vurderet, om det her er noget, som er mere landsdækkende, og om det er en ting, vi skal være bedre til at tage hånd om.

Når jeg siger det, vil det jo sikkert undre, at vi så bagefter siger, at vi ikke lige hundrede procent synes, at det her beslutningsforslag er det, vi skal stemme om. Jeg vil jo rigtig gerne have, at det bliver behandlet i udvalget; jeg vil rigtig gerne have, at vi laver et sagligt undersøgende arbejde om det i forhold til ministeriet, at vi får skrevet en beretning, hvor vi får skrevet vores konklusioner, altså hvad vi som udvalg synes, for med vores beretning kan vi også pålægge regeringen at være tydelig. Jeg er meget optaget af de eksisterende vilkår, altså hvordan det er lige her og nu, og ja, lad os så se, hvordan vi fremadrettet får den her undersøgelses konklusioner ind.

Så jeg blev noget motiveret, da jeg hørte ministerens ridse op, hvordan den undersøgelse kunne se ud. Lad os tage ministerens tale og få skrevet en beretning, der rammer det hele ind, og derved få handling på hele forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen det vil jeg da gerne med det samme komme med en kommentar til, og den er jo positiv på den måde, at det vil vi da bestemt være indstillet på at vi tager en forhandling om i udvalget. Et sådant forsøg på at lave en fælles beretning kan jo netop, som ordføreren siger, være fremskyndet af ministerens positive tilsagn, så det vil vi være åbne over for.

Det eneste, jeg selvfølgelig skal melde ud, er jo, at de kriterier, vi gerne vil have undersøgt, som vi har beskrevet her, selvfølgelig er det, vi vil slås for, og som også kommer til at ligge til grund for undersøgelsen, fordi vi tror, at de emner, vi har nævnt, som bør undersøges, er dem, vi skal have en fuld fælles klarhed over som forudsætning for, at vi kan lave nogle gode handlinger på det her område. Så hvis ordføreren mener, at der er nogle ting i vores forslag, som er overflødige eller forkerte, vil jeg da gerne høre det med det samme, sådan at man kan danne sig et indtryk af, hvad man siger ja til, hvis man siger ja til, at vi prøver at lave en beretning i udvalget.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at jeg lige har hørt ministeren ridse noget op, og det har jeg brug for at se på tryk for at få sammenlignet det med Enhedslistens. Jeg synes måske ikke, at der var en superstor forskel, men lad os lige få sammenlignet tingene, og lad os tage udvalgsbehandlingen for at få drøftet og forhandlet det, som vi altid plejer at gøre. Jeg er sikker på, at vi når i hus med at få lavet en løsning, så vi får en undersøgelse sat i gang.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Vi er jo enige om, at vi kan gøre det forsøg, og det er måske bare sådan en gammel skade, at man gerne med det samme vil høre, hvis der er nogle ting, nogen er faldet over. Der har jo været rimelig god tid til at læse Enhedslistens forslag. Jeg kan godt forstå, at vi ikke lige alle sammen fik skrevet så hurtigt, hvad ministeren sagde, men det kan vi jo læse bagefter. Men med hensyn til den politiske indholdsdebat, er det jo en luksussituation, vi pludselig er kommet i her, forstået på den måde, at der jo allerede fra starten af, næsten inden vi er kommet i gang, tegner sig en meget positiv holdning til at gøre noget i den her retning, og så kan vi lige så godt tage skridtet videre og få taget proppen af flasken. Har vi foreslået nogle dumme ting, vil jeg da gerne diskutere det med det samme. Tak.

Ordføreren.

Jeg har sagt, at jeg glæder mig til at tage den i udvalget, og lad os så få forhandlet og få lavet en beretning på det.

Tak til Venstres ordfører. Fru Astrid Krag som socialdemokratisk ordfører.

Alle har ret til en tryg og værdig alderdom. Det er en socialdemokratisk hjertesag, og det er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Det har det sådan set altid været, og derfor vil jeg bare indledningsvis sige til hr. Finn Sørensen, at han ikke behøver at lyde helt så forundret over, at der lader til at være en forbrødring her i Folketingssalen, med hensyn til at vi skal have en undersøgelse, og at der også efterfølgende skal handles. Vi er heldigvis også allerede godt i gang.

Sidste år var der knap 45.000 danskere, der boede i plejeboliger eller på plejehjem målrettet ældre; her taler vi selvfølgelig om mange af vores allermest skrøbelige medborgere, f.eks. anslår man, at to tredjedele af dem lider af demens. Vi har selvfølgelig et særligt ansvar for, at netop de her mennesker, som har knoklet gennem et langt liv for at skabe det Danmark, vi kender i dag, også får den hjælp, de har brug for, og at vi i fællesskab tager hånd om dem nu, hvor de ikke længere kan klare sig selv. Det har vi løbende gjort indsatser for – som fællesskab, som samfund – senest med satspuljeaftalen i efteråret, hvor vi jo satte gang i flere tiltag for at hjælpe demente og jo også gjorde det med et langt større beløb, end det tidligere har været tilfældet.

I den oprindelige nationale handleplan for demensindsatsen havde den daværende VK-regering afsat 30 mio. kr. fra 2010 til 2014. Med satspuljen fra november sidste år videreudvikler vi den handlingsplan og gør det jo heldigvis med et langt højere beløb. Fra 2015 til 2018 er der mere præcist afsat det firedobbelte, nærmere bestemt 121,4 mio. kr., og det siger jeg jo ikke, fordi der er en konkurrence om, hvem der kan smide de fleste penge efter et område, men fordi det også siger noget om, at vi kan få en langt større tyngde med den indsats, vi sætter gang i. Vi kan nå meget længere, end man har kunnet hidtil. Det er jeg også sikker på vi er enige om at glæde os over. Det er nogle midler, der dels går til at videreføre Nationalt Videncenter for Demens, dels går til en række initiativer på socialområdet, hvorom vi jo er samlet i dag.

Der er bl.a. en pulje på knap 18 mio. kr. til aflastning af pårørende til demente i egen bolig; det er rigtig vigtigt, at vi sætter ind i forhold til det meget store ansvar, de typisk står med. Der er også et initiativ på 50 mio. kr. til demensboliger, som skal gå til at gøre noget fremadrettet, altså ombygge bolig- og fællesarealerne på plejecentre, så de i højere grad passer til dementes behov. Og så har vi det demensrejsehold – som jo bl.a. Venstres ordfører allerede har været inde på, og hvortil der er afsat 20 mio. kr. – som skal rejse rundt i landet og uddanne udvalgt plejepersonale i, hvordan man bedst giver den pleje, demente har brug for. Efterfølgende vil de, der har fået uddannelsen, fungere som demensnøglepersoner på deres arbejdsplads og sørge for, at den nødvendige viden breder sig som ringe i vandet.

Vi har altså et højt ambitionsniveau på demensområdet, og vi har også et aktivitetsniveau, der er tilsvarende højt, men vi kan selvfølgelig altid gøre mere, og der er også behov for at blive klogere på, hvad der allerede nu er sat i gang; som ministeren var inde på, er der en stor del af midlerne fra ældremilliarden, der netop også bliver brugt til den her målgruppe, og det er jo penge, der typisk er brugt til at udvikle noget nyt, prøve noget af det, man endnu ikke har gjort, som vi med gavn kan få udbredt viden om i hele landet.

Derfor er jeg også glad for, at ministeren har taget initiativ til at få lavet en undersøgelse af forholdene på plejehjem og i plejeboliger. Den undersøgelse skal jo kaste lys over en række ting, som også ministeren var inde på. Vi kan tage konkrete mennesker som eksempel: En ældre herre på 93 år, Aage, har levet et langt liv som landmand, han har fået alzheimer, han er på plejehjem, han har svært ved det meste, han ved ikke, hvem han er, eller hvor han er, og indimellem bliver han meget ked af det. Det må personalet kunne rumme og håndtere, samtidig med at de også må hjælpe ham med det mest basale som personlig hygiejne, på en værdig måde. Det tror jeg vi kan være enige om ikke er nogen let opgave; hvem som helst kan ikke løfte den.

Så hvad er det for en uddannelsesbaggrund, det personale, der hjælper Aage, har? Hvor ofte er de syge, og hvem kan man så kalde ind som vikar? Ja, det er jo noget, det ville være rart at få ikke et enkelt nedslag på, men et mere generelt billede på – ikke kun for Aage, men for alle, der står i Aages situation. Det kan vi kigge på bredt. Hvad gør man, når Aage bliver udadreagerende, utryg og vred? Bruger man magtanvendelse? Hvilke typer magt bruger man? Hvorfor gør man det? Hvad har alternativerne været? Det er jo bare nogle af de ting, som undersøgelsen skal kaste lys over, og som jeg tror vi alle sammen er dybt optaget af, og derfor er jeg rigtig glad for det, ministeren har sagt i dag, og jeg er også glad for, at det lader til, at vi alle sammen er optaget af, om vi kan lave en fælles beretning i udvalgsarbejdet.

Derfor er vi sådan set fra Socialdemokraternes side enige i intentionen bag Enhedslistens beslutningsforslag, men vi afviser det også, fordi ministeren har taget initiativ til en undersøgelse, og den håber vi også Enhedslisten stiller sig bag, og det er jo sådan set også det, jeg allerede har hørt i dag, selv om Enhedslistens ordfører ikke har fået lov til at være på talerstolen endnu. Så jeg skal ikke lægge hr. Finn Sørensen ordene i munden, men bare sige, at jeg ser rigtig meget frem til resultatet af det arbejde, der er sat i gang fra ministerens side.

Der er en kort bemærkning fra Finn Sørensen.

Tak, og også tak til ordføreren for de positive bemærkninger. Jamen hvis jeg virker sådan lidt undrende, skyldes det jo nok den kendsgerning, at jeg flere gange, siden jeg kom i Folketinget og vi fik en ny regering, hvilket så ikke var min skyld alene, jo har foreslået regeringen og skiftende socialministre – det har ikke været den samme – at der blev iværksat sådan en undersøgelse som den, vi har prøvet at beskrive her. Det er hver gang blevet afvist med, at man sådan set havde tilstrækkelig viden.

Sidste gang, jeg foreslog det, var, bortset fra det møde, vi havde i sidste uge, hvor det ikke blev kommenteret, ved de netop overståede finanslovsforhandlinger. Det er hver gang blevet afvist med, at man egentlig syntes, at man havde den tilstrækkelige viden, og derfor kan jeg selvfølgelig godt blive lidt overrasket, når jeg så pludselig hører, at der nu er interesse for det – det er jeg jo så kun glad for.

Hvad det videre arbejde angår, så har jeg jo allerede sagt ja til, at vi skal forsøge at lave en beretning i udvalget; det kan sikkert kvalificere det forslag, vi har lavet. Og jeg er glad for, at ministeren vil indkalde partierne, inden undersøgelsen bliver sat i gang, sådan at partierne får mulighed for at påvirke den. Om vi så står bag den undersøgelse, der bliver sat i gang, vil jo vise sig ud fra de forhandlinger, der så kommer. Tak.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg hørte et spørgsmål i det, hr. Finn Sørensen sagde.

Hr. Finn Sørensen siger: Nu er der interesse for det. Altså, min oplevelse er nu nok, at der er blevet arbejdet med det her emne kontinuerligt under den nuværende regering. Der er blevet handlet på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Senest blev der i forbindelse med satspuljeforliget indgået en meget stor aftale om demens, hvor jeg godt ved at Enhedslisten ikke er med, men hvor der, som jeg nævnte i min tale, har været det firedobbelte beløb til rådighed, i forhold til hvad der var i den tidligere demenshandleplan, vi havde her i landet. Ældremilliarden er i mange af kommunerne rundtomkring blevet brugt til særlige indsatser for netop den her målgruppe.

Nu var der ikke noget spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, men jeg må bare sige, at jeg ikke helt kan genkende det billede, hr. Finn Sørensen gerne vil tegne, af, at nu er der pludselig interesse for det. Men det er da dejligt, hvis Enhedslisten også vil være med til at gå konstruktivt ind i drøftelserne om den undersøgelse, vi skal have lavet.

Hr. Finn Sørensen.

Nu hedder det, jeg foretager mig lige nu, en kort bemærkning. Man behøver ikke nødvendigvis stille et spørgsmål – det har jeg fundet ud af efter at have overværet adskillige forhandlinger.

Jeg tror, ordføreren misforstår mig. Jeg har jo ikke på nogen måde udtalt mig negativt om den indsats, som satspuljepartierne og regeringen i øvrigt har foretaget på det område, tværtimod. Vi kan sagtens rose ting, vi ikke selv er med til at aftale; det er slet ikke noget problem. Det, jeg refererer til, er, at det her konkrete forslag, som vi behandler i dag, jo er et, Enhedslisten har stillet tidligere, nemlig at vi fik en sådan grundig undersøgelse af situationen på plejehjemmene. Det, jeg sagde, var bare, at det indtil nu er blevet afvist, og nu er der ikke en sådan afvisning, og det er jeg da bare glad for og tilfreds med. Tak.

Ordføreren.

Jamen hvad der har været på bordet og ikke været på bordet bag de lukkede døre til en finanslovsforhandling, kan selvfølgelig kun dem, der sad rundtom det bord, vide, så det, hr. Finn Sørensen siger der, kan jeg jo ikke rigtig knytte en kommentar til.

Så skal jeg da undskylde, hvis jeg lød knibsk, da jeg konstaterede, at der ikke var noget spørgsmål. Jeg vil fremover respektere, at hr. Finn Sørensen og andre ordførere har al ret til at tage ordet bare for at sige noget og ikke nødvendigvis for at spørge om noget. Sådan skal det være – ret må være ret.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Karin Nødgaard som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at ældreområdet er et meget centralt område i Dansk Folkepartis politik. Og for Dansk Folkeparti er det altafgørende, at der er ordentlige forhold for de ældre medborgere, der af en eller anden årsag har brug for samfundets støtte og hjælp. Gennem de seneste år har vi jo set flere og flere sager, større eller mindre, hvor vi har oplevet, at der er blevet skåret i støtten og hjælpen til de ældre, at de tilbud, som de har fået, er blevet forringet, at kommunerne også har sparet mere og mere på ældreområdet, og at der reduceres i tilbuddene, som ellers skulle forøge livskvaliteten og gøre hverdagen lettere for ældre at overskue og også overkomme.

Det er således, at Dansk Folkeparti deltager aktivt i debatter og forhandlinger på ældreområdet. Vi fik jo i sin tid sat hjemmehjælp på dagsordenen, så der blev nedsat en hjemmehjælpskommission. Vi har også været med til at få justeret nogle lovforslag, så de måske fra at have været ikke så gode kunne blive lidt mere acceptable, sådan at vi kunne se, at det faktisk var noget, der kunne gøre, at noget blev forbedret. Der kan jeg f.eks. nævne forslaget om rehabilitering. Der har også været ældrechecken, som jo gennem årene har været diskuteret meget. Det var jo egentlig også et tiltag, som kom fra Dansk Folkeparti, og som i starten mødte meget modstand og kritik, men som i dag heldigvis er blevet en fast del af vores velfærdssamfund.

I forhold til satspuljen, som Dansk Folkeparti jo også er med til at forhandle, har det også været vigtigt for os, at der skulle afsættes midler, sådan at man kunne forøge livskvaliteten for ældre, forbedre forholdene også for de demente og deres pårørende og også senest i forhold til at få indrettet nogle demensegnede boliger. Det kunne også være i forhold til det at støtte ældre, som lige pludselig skal agere i en ny samfundsorden i forhold til f.eks. det teknologiske samfund. Desværre er det jo sådan, at satspuljen ikke altid har de største beløb, og derfor kan man godt sige, at man kunne ønske sig lidt mere i forhold til netop ældreområdet.

Enhedslistens forslag har nogle udmærkede fokusområder, som ønskes belyst yderligere. Og det er jo netop områder, som på godt og ondt har været en del i fokus de senere år. Nogle af de områder, der nævnes, er nogle, som vi allerede er i gang med at belyse og kigge på, både på udvalgsmøder, men også i forhold til dialog med ministeriet og ministeren. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi i den første omgang her i hvert fald får opsamlet nogle fakta: Hvad ligger der egentlig allerede på bordet? Hvad er det, man har i ministeriets arkiver? For der må jo egentlig allerede ligge en del tilgængeligt, som kan summeres op og inddrages i de drøftelser, som vi så skal have, og som jeg kan forstå alle partier bliver inviteret til.

Jeg synes også, det vil være oplagt, at ministeriet tager kontakt til KL og beder om de relevante oplysninger på de forskellige områder, som man ønsker at få belyst, sådan at vi faktisk landspolitisk ved, hvad det er, vi kan inddrage, og hvad vi kan arbejde videre med. Jeg anerkender helt klart Enhedslistens ønske om, at der kigges på området. Vi er i gang med noget af det, men der er ingen tvivl om, at der er mere, og at der er mangler. Jeg mener, at vores indsats skal styrkes, ved at vi skal presse på og beslutte, at der skal ske forbedringer på ældreområdet, så vi får et samfund, hvor f.eks. demente og deres pårørende får bedre forhold, hvor ingen ligger i stofseler uden opsyn, hvor ældre ikke udskrives for hurtigt, fordi det er forbundet med besparelser, hvor der er ordentlige bemandinger på plejecentrene osv. osv.

Afslutningsvis vil jeg så sige, at det er vigtigt, at ældre modtager den pleje og omsorg, de har krav på, og det skal vi sikre og helst bredt politisk, altså at der sker nogle forbedringer på ældreområdet. Jeg håber, at de drøftelser, som ministeren nu siger der bliver inviteret til – og forhåbentlig også, at vi alle sammen kan være med til at påvirke det, der bliver meldt ud, der skal undersøges – vil ske meget snart, for der er ingen tvivl om, at det her drejer sig om at få handlet forholdsvis hurtigt. Jeg er enig med hr. Finn Sørensen i, at man måske har været lidt for optimistisk i forhold til den dato, der har været fremsat på forslaget, men jeg er sikker på, at der allerede findes så meget tilgængeligt, at vi faktisk allerede i dag godt kan danne et godt grundlag for at arbejde videre med området. Dansk Folkeparti indgår meget, meget gerne og meget positivt i de drøftelser, der skal ske fremover.

Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Det er dejligt at høre, at Dansk Folkeparti også bakker op om, at vi får sat en undersøgelse i gang. Jeg tog ordet, fordi Dansk Folkepartis ordfører startede sit indlæg med at beskrive, hvordan alting er blevet værre og værre. Det er altså ikke et billede, jeg kan genkende, og derfor vil jeg bare bede Dansk Folkepartis ordfører bekræfte følgende – vi kan lave et par enkelte nedslag. Kan Dansk Folkepartis ordfører ikke bekræfte, at ældrechecken, som Dansk Folkepartis ordfører selv fremhæver, er blevet hævet med næsten 40 pct. under den nuværende regering? Og kan Dansk Folkepartis ordfører ikke bekræfte, at den nationale handleplan for demens under den borgerlige regering havde 30 mio. kr. at gøre godt med, men at der nu med den seneste aftale er 121,4 mio. kr. at gøre godt med, og at det alt andet lige betyder, at vores indsats kan række længere?

Det er to konkrete nedslag, der jo altså tegner et andet billede end det, hvor det kun bliver værre og værre, som Dansk Folkepartis ordfører ellers brugte den første del af sin tale på at fortælle os her i salen og alle, der måtte følge med derhjemme.

Ordføreren.

Jeg håber så også, at Socialdemokraternes ordfører hørte, hvad jeg sagde, nemlig at der er kommet flere og flere områder, hvor der bliver sparet, og hvor vi kan se, at der er problemer. Jeg vil sige, at når Enhedslisten laver det her, er det jo ikke, fordi de lige pludselig vil trylle nogle problemer frem, men det er, fordi de kan se, at der er nogle problemer. Jeg gav selv nogle eksempler på, at vi ved, at der er nogle, som har ligget i stofseler og ikke har haft tilsyn osv. Vi kan se, at der har været forhold, hvor man måske ikke har fået skiftet ble osv. osv. Så jeg siger, at der er nogle områder, der skal kigges på.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at alt er blevet dårligere eller ringere. Og jeg vil da sige, at jeg tror, det har været godt både for den foregående regering og også for den nuværende regering, at Dansk Folkeparti har siddet med ved bordet, når vi har forhandlet om nogle af de her områder, netop for at få afsat midler. Det tror jeg såmænd jeg sagtens kunne få ministeren til at indrømme, i forhold til når vi f.eks. har siddet ved satspuljeforhandlingerne, og også de tidligere socialministre under den nuværende regering – hvem er det, der egentlig har sat det på dagsordenen?

Jeg synes, der er ting, der er blevet bedre, men der er sandelig også meget, som er skidt. Jeg nævnte jo også det med de kommunale besparelser. Kommunerne er trængt på det område.

Fru Astrid Krag.

Jeg vil egentlig også gerne spørge ind til det, for hvad er det for et grundlag, Dansk Folkepartis ordfører har for at sige, at kommunerne har sparet på ældreområdet i forbindelse med de kommunale budgetter? Jeg er med på, at man i nogle af de kommuner, hvor der har siddet udvalgsformænd for Dansk Folkeparti, har sparet på ældremaden eller på andre måder har sparet, for det har jo været belyst af pressen, at der er eksempler på det. Men når vi kigger overordnet på de kommunale budgetter, vil jeg gerne vide, hvad det er for nogle tal, Dansk Folkepartis ordfører bruger til at sige, at der er sparet på ældreområdet. Det er ikke nogen tal, jeg kender. Ifølge de tal, jeg kender, bruger man 100 mio. kr. mere på ældreområdet nu, end man gjorde året før. Så det vil jeg gerne høre om, for man kan jo ikke bare stå og slynge ud, at det er så sort på den måde. Det vil jeg gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om.

Så vil jeg bare sige, at jeg tror, vi skal passe på med at stå herinde i Folketingssalen og lade hinanden høre, at det er den ene part, der særlig har ansvaret for, at det her bliver løftet. Jeg oplever faktisk det her som en dagsorden, vi alle sammen er dybt optaget af, selv om Dansk Folkeparti gerne vil tage æren alene.

Ordføreren.

Det var noget af en politisk svada, der kom der, når man tænker på, at man måske også en gang imellem skal være god til at rose hinanden. Det synes jeg måske så godt den nybagte socialdemokrat kunne tage ved lære af, for det synes jeg faktisk at have hørt andre ordførere fra det parti godt har kunnet gøre. Jeg synes, vi skal blive bedre til det; vi skal blive bedre til at anerkende, at der faktisk er nogle, der sætter noget på dagsordenen. Det mener jeg også fru Astrid Krag burde gøre i forhold til det her. Nu brugte ordføreren ordet ansvar, men det har ikke noget med det at gøre, nej, det drejer sig om, at man bare nævner nogle ting, i forbindelse med hvad der er sket af forbedring. Det er, fordi vi har en talerstol, at vi skal gøre det. Så det synes jeg overhovedet ikke der er noget mærkeligt i.

Så vil jeg gerne, når vi taler om besparelser på ældreområdet, sige, at jeg ved, at ordføreren selv har oplevet, hvordan der har været besparelser på området. Nu nævnte ordføreren selv det med madordning osv., altså hvordan man har sparet på det område, så det er jo ikke noget, der er ukendt.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

I Danmark bor der knap 45.000 ældre i plejeboliger og på plejehjem, og mindst to tredjedel af dem har demens. I Det Radikale Venstre ønsker vi at være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at også de her mennesker kan bevare mest mulig indflydelse og medbestemmelse i eget liv, og det gør mig glad, at det på trods af alt det andet, vi kan diskutere og være rygende uenige om herinde i Folketinget, er min oplevelse, at det her er noget, som vi står meget fælles om.

Den seneste tid har der været en stribe dårlige historier, som sætter spørgsmålstegn ved, om forholdene på vores plejehjem er gode nok. Der har faktisk været så meget dårlig omtale, at jeg fik en besked på Twitter af en sygeplejerske fra Roskilde, som ville høre, om ikke nok jeg ville komme med hende ud at se, hvor fantastisk et plejehjem faktisk kan være med nærværende og hjertelige medarbejdere – og dem er der heldigvis mange af.

Helt grundlæggende tror jeg jo på anerkendende politik, hvor vi lærer af de gode eksempler og gør, hvad vi kan herindefra for at sikre, at vi kommer til at gøre endnu mere af det, der fungerer godt. Men noget tyder også på, at der er grund til at få et samlet billede af indsatsen rundtomkring, og derfor vil vi også gerne være med til at indsamle mere viden om beboernes trivsel, de fysiske rammer, demensindsatsen, brugen af tvang og normeringer og kompetencer.

Som ministeren var inde på, kan vi have sådan en undersøgelse klar til august, og det gør mig egentlig meget glad, at Enhedslisten også har taget godt imod det, for man bliver jo altid sådan en lille smule glad som radikal, når det kan lykkes, hvis det altså kan lykkes at gøre det her hen over midten og måske endda med opbakning fra alle partier i Folketinget.

Så håbet fra min side er, at det her kan være en fælles sag for os, og med den begrundelse vil vi stemme Enhedslistens forslag ned.

Tak den radikale ordfører. Fru Trine Mach som SF's ordfører.

I SF er vi ligesom resten af Folketingets partier meget optaget af forholdene på danske plejehjem, og vi er meget optaget af de mange beboere med demens, da de har nogle helt særlige sociale og sundhedsmæssige behov.

Vi er som alle andre rystet over de historier, der har været fremme i medierne i den seneste tid, om helt urimelige forhold for nogle af vores ældre medborgere. Det har vi som andre partier stillet spørgsmål om til ministeren, og derudover har vi, som I ved, også fra SF's side opfordret ministeren til at se på, om man kan udarbejde nogle nationale retningslinjer for demensplejehjem i Danmark på linje med, hvordan man har gjort det i Sverige. Vi er glade for, at ministeren er med på ideen, og at vi i sidste uge blev indkaldt til en god og indledende drøftelse i ministeriet om sagen.

Jeg oplever faktisk, som det er blevet sagt flere gange, at der er en bred politisk opbakning til at forbedre forholdene for de op mod 90.000 danske borgere, der lever med en demenssygdom, og vi skal holde fast ved, at det er det, der er udgangspunktet, altså den brede politiske opbakning.

Jeg ser faktisk også Enhedslistens forslag som udtryk for samme, og vi bakker op om, at der er behov for en undersøgelse af forholdene i plejeboliger og på plejehjem, som kan indgå i vores fælles politiske indsatser for at forbedre forholdene for de ældre medborgere. Og jeg glæder mig over, at ministeren i princippet og i praksis anerkender og støtter det om end i en lidt anden form, og at man nu vil igangsætte en undersøgelse.

For at sige det sådan lidt politisk ukorrekt, er jeg egentlig bedøvende ligeglad med, om det er den enes eller den andens undersøgelse, der får æren; det afgørende er, hvad vi får ud af det her, og at vi i fællesskab rykker videre på at forbedre den nuværende situation. Jeg håber, at vi kan holde fast ved den her politiske enighed, som vi oplever, så vi overordnet kan få truffet de beslutninger, der kommer ældre medborgere til gode, for det har de rigtig meget brug for. Vi har jo sat en proces i gang i sidste uge, i hvert fald sådan som vi ser det fra SF's side.

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslisten i, at vi mangler systematiseret viden om en række forhold på danske plejehjem, og jeg forstår godt, at forslaget blev fremsat tilbage i starten af vinteren 2014. Men forslaget er nok lige rigeligt altomfattende, og som fru Karin Nødgaard var inde på, er der jo flere ting, der allerede er sat i gang, som man ikke nødvendigvis behøver at gentage, hvis man skal bruge ressourcerne rigtigt.

Nogle af de ting, vi fra SF's side synes er vigtige, er selvfølgelig fokus på demenssygdomme; det er jo afgørende, at undersøgelsen zoomer ind på den problemstilling, når to ud af tre plejehjemsbeboere lider af en sådan sygdom. Det er også afgørende, at undersøgelsen kortlægger normeringer på plejehjemmene og ser på normeringen i forhold til antallet af beboere med demens. Derfor er det vigtigt at få afdækket og vurderet normeringerne; det er ikke alene et kvantitativt mål, det er også et kvalitativt mål.

Så er det selvfølgelig vigtigt at få vurderet personalets faglige kompetencer. For eksempelvis mener vi, at der bør være læger med specialviden om demens tilknyttede alle plejehjem i Danmark. Det er altså ikke kun et spørgsmål om normeringer, men også om, at det personale, der er der, har den tilstrækkelige opdaterede faglighed på det konkrete plejehjem.

Vi synes også, at det ville være interessant at få en diskussion af den underernæring, der er blandt ældre på en række plejehjem. Vi synes, at det er vigtigt at se på de forskellige teknologiske muligheder, der er, som flere også har været inde på her fra talerstolen. Vi synes, at det er vigtigt at få kigget på brugen af tvang og selvfølgelig at få set på den generelle trivsel, og hvordan beboere kan få mulighed for at deltage i aktiviteter og fortsat være med til at bestemme og bevare styring i deres eget liv.

Alle de ting er der flere, der har sagt her fra talerstolen, så derfor vil jeg gerne afslutningsvis sige, at vi er rigtig glade for, at Enhedslisten tog initiativet til den her undersøgelse. Jeg synes i virkeligheden, at vi alle sammen har været med til det i vores debatter og i det arbejde, der har foregået igennem meget lang tid. Men lad os finde et niveau og et format, der gør, at vi får det, vi har brug for, for at kunne handle – og ikke mere og ikke dobbelt.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at ministeren vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse af det her, også så vi kan høre lidt nærmere om, hvad det er, ud over den oplistning, ministeren foretog fra talerstolen, altså hvad det konkret er, ministeren påtænker at lave en undersøgelse på baggrund af. Tak.

Tak til SF's ordfører. Fru Thyra Frank som Liberal Alliances ordfører.

Tak, hr. formand. Beslutningsforslaget om en national undersøgelse af plejeboligenheder, der er fremsat af Enhedslisten, har rigtig mange gode intentioner, som Liberal Alliance kan støtte. Fokus på områder som demens, sundhedsfaglighed, bemanding og pårørendepolitikker er meget vigtigt. Og vi har allerede anbefalinger og undersøgelser at gribe fat i. F.eks. kom Ældrekommissionen med sin rapport om livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem i 2012. Det handlede om at skabe hjem i stedet for institutioner, om omsorg og livsglæde frem for regler og stive systemer. Det handlede om at sætte den enkelte beboer i centrum.

Derfor var der fokus på fem værdier, der skal sikre vores gamle et trygt, værdigt og anstændigt liv hele livet: indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Disse anbefalinger fordrer selvfølgelig, at man lægger »plejer« på hylden og skaber en værdibaseret og synlig ledelse, hvor personalet tør vise vej og se på mulighederne frem for begrænsningerne.

Jeg bliver trist, når jeg hører historier om svigt i ældreplejen, men vi har på mange måder allerede undersøgelser og anbefalinger at gribe fat i. Vi ved bl.a. allerede, at der er et meget højt sygefravær, og også, at brugen af vikarer er alt for høj. Når der tales om normering, handler det for mig ikke kun om selve bruttonormeringen, men også om, hvordan normeringen bliver fordelt mellem det administrative personale og dem, der har med det praktiske arbejde at gøre.

Liberal Alliance ser frem til det videre arbejde i udvalget, og jeg støtter til fulde hr. Finn Sørensens forslag om, at ministeren indkalder alle partier til at give deres input til undersøgelsen, før denne sættes i gang.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Per Løkken som konservativ ordfører.

Enhedslisten bringer et vigtigt område til debat med dette forslag. Vi anerkender også, at det er forfærdeligt, når der sker ledelsessvigt i plejesektoren, som fører til svigt over for plejehjemsbeboere. Vi bakker selvfølgelig op om, at ældre borgere skal modtage den hjælp og omsorg, de har krav på. Vi anerkender også, at der er stigende udfordringer på ældreområdet, særlig i forhold til stigningen i antallet af demente. Som vi har hørt, boede der i 2014 ca. 44.000 borgere i plejeboliger og på plejehjem målrettet ældre. Det anslås, at to tredjedele af dem har en form for demenssygdom.

Vi ved også, at der har været gennemført en række analyser og igangsat en række initiativer vedrørende forholdene på plejehjem og i plejeboliger, og i dag har ministeren og regeringen så bebudet, at vi skal have en undersøgelse, som vi ser frem til videre drøftelse af.

Vi har også i Socialudvalget drøftet indsatsen på demensområdet, og vi støtter, at vi i stedet for flere undersøgelser iværksætter konkrete tiltag, der forbedrer forholdene lokalt. Vi vil gerne være med til at drøfte de nationale rammebetingelser: Hvor anvender man best practice, og hvordan foretager man audits, altså evaluering af det, man gør, så ledere og personale på det enkelte plejehjem bliver mere kompetente og lærer af den erfaring, de har opbygget?

Vi vil også gerne være med til at drøfte, hvordan vi sikrer, at der er et fast og kompetent personale på et område med stigende kompleksitet i forhold til kontakten til den enkelte borger. Vi vil gerne drøfte boligform og boligindretning, og hvordan man som borger og pårørende bliver bedre til at håndtere demens. Vi mener, det er vigtigt at have en forebyggende indsats og iværksætte konkrete initiativer. I stedet for at skabe mere bureaukrati og tilføre flere akademiske medarbejdere, bør vi kigge på, hvordan vi kan tilføre flere varme hænder, så vi prioriterer den personlige kontakt til de ældre borgere.

Endelig tror vi heller ikke på, at ledelsessvigt kan løses med nationale undersøgelser som den, Enhedslisten lægger op til her. Vi hylder det kommunale selvstyre og mener, at man lokalt har de bedste forudsætninger for at give de ældre medborgere den rette omsorg, som passer netop lige til dem. Det skal vi styrke med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere lokalt. Så De Konservative støtter ikke op om det konkrete beslutningsforslag, men vi ser frem til at drøfte forslaget fra ministeren i udvalget, hvor undersøgelsen er baseret på eksisterende viden. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak, og tak for en konstruktiv debat. Nogle gange er det jo meget godt at blive skuffet, for hvis man nu har været pessimist og haft pessimistiske forventninger, er det godt at blive skuffet. Men lidt pessimistisk er jeg da blevet efter at have opholdt mig her i Folketinget i 3 år, så derfor brugte jeg faktisk en del tid i går på at skrive en tale, hvor jeg grundigt dokumenterede alle de mange sager, vi har fået fra den verden, vi taler om, og som jo tyder på, at tingene ikke helt er, som de bør være, og at vi desværre nok må se i øjnene, at vi – ikke nødvendigvis som et generelt billede, men alt for mange steder – ikke yder plejehjemsbeboere og ældre den pleje og den omsorg og giver dem det værdige liv, som de fortjener. Jeg havde nok også, tror jeg, skrevet et par bemærkninger om, hvem der havde et politisk ansvar for det.

Men den tale vil jeg springe over på baggrund af den konstruktive debat, der har været, og så notere mig til min store glæde, at alle, ministeren og alle ordførerne, erkender, at her er en meget vigtig opgave for os, nemlig at få fuldstændig klarhed over, hvad situationen egentlig er på landets plejehjem – jeg skal så huske at sige: måske med undtagelse af De Konservative. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstod meldingen dér. Men ellers har alle andre i hvert fald klart sagt, at der er nogle gode intentioner i Enhedslistens forslag, og at dem bakker man som sådan op.

Ministeren har sagt, at han vil iværksætte en undersøgelse. Ministeren har på et klart spørgsmål også givet et klart svar, nemlig at han meget gerne vil indkalde Folketingets partier, så vi kan få et medejerskab til en sådan undersøgelse. Det er yderst tilfredsstillende, og det håber jeg så kommer til at ske meget hurtigt. Det skal det jo, både af hensyn til den videre behandling af det her forslag og ikke mindst af hensyn til den udmærkede tidsfrist, ministeren har sat. Man kunne altid ønske, at det gik hurtigere, men okay, der er et stykke arbejde, der skal gøres, så august måned er vel også fint.

Der er vel kun én bemærkning, jeg vil komme med i forhold til undersøgelsens grundlag, for vi får jo så lejlighed til at kigge på alle pindene og se, om det nu er, som vi hver især ønsker det skal være. Det handler om, at ministeren siger, at den skal bygge på eksisterende viden. Der kan jeg da i hvert fald nævne et punkt, hvor vi ikke har nogen eksisterende viden, og det er lige nøjagtig, hvad angår det centrale spørgsmål om normering og faktisk bemanding og fordelingen af bemandingen og personalets kompetencer.

Nu hørte jeg til min tilfredshed, at ministeren nævnte, at både bemanding og kompetencer skal undersøges, men jeg vil bare sige, at der ikke findes nogen kvalificeret undersøgelse af det. Jo, FOA's undersøgelse er vel også kvalificeret, for de har spurgt deres personale, der klart peger på, at der er mangler her. Men en undersøgelse, som alle vil kunne sige er et fælles objektivt grundlag, findes ikke. Så der er i hvert fald et område, hvor der skal indhentes ny viden.

Jeg er meget enig med fru Thyra Frank, når hun siger, at det ikke er nok at se på det samlede antal ansatte på plejehjemmene. Man skal se på, hvordan de er fordelt. Det var ordføreren for De Konservative også inde på. Det er jo ikke ligegyldigt, om der er en hel masse administrativt personale, men ikke ret mange ude ved fronten, om man så må sige. Og det er bestemt heller ikke ligegyldigt, hvordan deres kompetencer er.

Man kan sige, at det, jeg siger her, om fokus på normering, bemanding og kompetencer jo faktisk er et af de punkter, som Plejehjemskommissionen fremhævede i den undersøgelse, som de fik Socialforskningsinstituttet til at lave – eller også var det en, de havde lavet af sig selv – på side 25. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med at læse det op, I har læst det før. Men kig på det igen, for allerede der bør advarselslamperne jo blinke, når man ser på, hvordan personalet selv oplever situationen på plejehjemmene. De synes generelt, de har en positiv relation – de siger endda en meget positiv relation – til beboerne. Beboerne er ikke helt enige i det, men det er generelt nok meget godt.

Men så kommer der alle de betænkeligheder, personalet har. Der er en meget stor andel af dem, der angiver, at de ikke mener, at kvaliteten i omsorgen og plejen er tilstrækkelig god, osv. osv., og at mange af dem egentlig ønsker sig et andet job, fordi de ikke synes, det er tilfredsstillende at arbejde der. Så der er nok noget ny viden, vi skal indhente. Jeg syntes lige, jeg ville hejse det lille flag.

Så vil jeg også gerne kommentere en enkelt ting, der har været oppe i debatten. Det er spørgsmålet om Nationalt Videnscenter for Demens. Det blev rejst af Venstres ordfører. Jeg vil bare bekræfte, hvad jeg også har gjort på forskellige møder, at vi har et godt institut, center, der. Vi har brugt nogle penge på at få det op at stå, og så skal vi selvfølgelig gøre brug af den viden også i den proces, vi skal i gang med nu her.

Jeg vil bare endnu en gang sige tak for en god debat. Jeg ser frem til behandlingen i udvalget, jeg ser frem til samarbejdet med ministeren, og jeg vil selvfølgelig skynde mig hjem og brygge på et udkast til en beretning, som vi så kan behandle i udvalget, så vi også lever op til vores ansvar for, at vi rykker lidt hurtigt på det her. Så tak for en god debat.

Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Krag. (Astrid Krag (S): Nej, det er en fejl). Nå, det er en fejl. Så er der ikke nogen kort bemærkning. (Finn Sørensen (EL): Det var nemlig kun en kommentar, det var ikke et spørgsmål). Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.