Spm. nr. S 3240

2) Til statsministeren af:

Martin Geertsen (V):

Vil statsministeren redegøre for, om statsministeren fuldstændig kan afkræfte, at PET er blevet brugt som undskyldning for at dække over andre grunde til, at Henrik Sass Larsen ikke kunne beklæde en ministerpost, jf. statsministerens udtalelser til TV 2 den 9. maj 2012 om, at Henrik Sass Larsen ikke er en farlig mand?

Spm. nr. S 3240

2) Til statsministeren af:

Martin Geertsen (V):

Vil statsministeren redegøre for, om statsministeren fuldstændig kan afkræfte, at PET er blevet brugt som undskyldning for at dække over andre grunde til, at Henrik Sass Larsen ikke kunne beklæde en ministerpost, jf. statsministerens udtalelser til TV 2 den 9. maj 2012 om, at Henrik Sass Larsen ikke er en farlig mand?

Hr. Martin Geertsen.

Vil statsministeren redegøre for, om statsministeren fuldstændig kan afkræfte, at PET er blevet brugt som undskyldning for at dække over andre grunde til, at Henrik Sass Larsen ikke kunne beklæde en ministerpost, jf. statsministerens udtalelser til TV 2 den 9. maj 2012 om, at Henrik Sass Larsen ikke er en farlig mand?

Statsministeren.

Altså, hr. Martin Geertsen kan spørge på alle mulige måder, men hvis man stiller det samme spørgsmål igen og igen, får man også stort set det samme svar. Derfor skal jeg sige, at vi i Danmark mig bekendt har den tradition, at statsministre ikke kommenterer den procedure, der anvendes ved sikkerhedstjek af kommende ministre. Det synes jeg er en fornuftig og rigtig tradition, og den har jeg valgt at videreføre. Hvis hr. Martin Geertsen er i tvivl, vil jeg også godt understrege det, jeg sagde i besvarelsen af det forrige spørgsmål, som lignede det her spørgsmål rigtig meget, nemlig at det er den til enhver tid siddende statsminister, som indstiller til dronningen, hvem der skal udnævnes som ministre. Så der er ikke så meget mere at tilføje i den her sag.

Hr. Martin Geertsen.

Her er vi jo i virkeligheden inde ved noget af det allermest centrale i den her sag, nemlig at Politiets Efterretningstjenestes informationer er blevet anvendt til at acceptere hr. Henrik Sass Larsens undskyldninger for ikke at kunne deltage i en socialdemokratisk ledet regering. Og mere og mere tyder jo på, at der er meget, meget lidt at komme efter i bestræbelsen på på daværende tidspunkt at holde hr. Henrik Sass Larsen uden for en socialdemokratisk ledet regering.

Hr. Henrik Sass Larsen kunne ikke blive minister, fordi der var et eller andet galt. Hvad det så var, kan vi jo ikke få at vide, men der var dog ikke mere galt, end at han så, som nævnt før, kunne blive gruppeformand for Danmarks næststørste partis folketingsgruppe. Det er den ene del, der gør, at sagen så at sige falder fra hinanden. Den anden er, at det tilsyneladende – kunne jeg se på Ritzau her for få minutter siden – er sådan, at den såkaldte Kampsag fra Køge også falder fra hinanden.

Når det mere og mere tyder på, at der ikke rigtig er noget at komme efter i den sag, altså at der ikke i PET's informationer er noget argument for at holde hr. Henrik Sass Larsen uden for en regeringsdannelse, kan man vel ikke fortænke både mig og andre i at give spekulationerne frit løb, al den stund at statsministeren ikke vil svare på de spørgsmål, statsministeren bliver stillet. Et af de spørgsmål, man jo stiller sig selv, er, om der kunne være andre grunde til, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister i en socialdemokratisk ledet regering. Kunne der være politiske grunde til, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister i en socialdemokratisk ledet regering? Kunne der være partier i regeringskonstellationen, som ikke brød sig om, at hr. Henrik Sass Larsen skulle være f.eks. finansminister?

Er statsministeren ikke enig i, at når statsministeren ikke vil forklare, hvorfor hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister, så giver det jo næring til, 1) at der kunne være politiske grunde til, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne blive finansminister, og 2) at statsministeren rent faktisk har holdt PET ud i strakt arm for at undgå, at hr. Henrik Sass Larsen kunne blive minister i en socialdemokratisk ledet regering?

Statsministeren.

Jeg synes, at Venstres ordfører skulle stoppe sine fantasifulde spekulationer. Jeg synes ikke, det klæder Venstre at gå ind i den slags spekulationer. Det her er jo ikke for sjov. Det er rent faktisk en alvorlig sag, og jeg synes egentlig, at Venstre som det store parti, det er, bør respektere, at der i Danmark er en tradition for, at statsministre ikke kommenterer det sikkerhedstjek, der er i forhold til kommende ministre. Hvad er det, der gør det så svært for Venstre at acceptere, at statsministre ikke kommenterer det sikkerhedstjek? Jeg synes, det er en fornuftig og en rigtig tradition, som jeg har valgt at videreføre. Hvorfor er det, at Venstre ikke accepterer, at der er en sådan tradition?

I forhold til det konkrete sikkerhedstjek af hr. Henrik Sass Larsen undrer det mig egentlig også, at Venstre ikke kan forstå, at jeg hverken kan eller vil kommentere det, fordi det jo netop er en sag, hvori der indgår personfølsomme oplysninger. Det er oplysninger, som er undergivet tavshedspligt efter forvaltningsloven eller straffeloven. Hvad er det i de sætninger, som er så svært for Venstre at forstå?

Hr. Martin Geertsen.

Jeg er meget, meget enig med statsministeren i, at det her er en ganske alvorlig sag, som handler om andet end ganske regulær politisk polemik, for det handler nemlig om, at statsministeren bygger sin vurdering af, hvorvidt hr. Henrik Sass Larsen kan blive en del af en socialdemokratisk ledet regering, på informationer fra Politiets Efterretningstjeneste. Det er en alvorlig sag, hvis det er sådan, at statsministeren har holdt Politiets Efterretningstjeneste ud i strakt arm for at undgå hr. Henrik Sass Larsen som en del af en socialdemokratisk regering.

Jeg spurgte før, og jeg vil gerne spørge igen: Hvad i alverden er det, der er sket, siden hr. Henrik Sass Larsen blev undergivet det sikkerhedstjek forud for regeringsdannelsen i september-oktober måned? Hvad er det, der har ændret sig siden da, der gør, at man lige pludselig kan tage hr. Henrik Sass Larsen til nåde og gøre ham til en central del af det parlamentariske grundlag for den siddende regering? Statsministeren kan vel ikke fortænke nogen i at undre sig over det hændelsesforløb.

Statsministeren.

Som jeg også sagde før, synes jeg, at Venstre skal spinde sig selv ud af de her meget fantasifulde spekulationer, man har spundet sig ind i. Stop det, Venstre!

For det, der er sagens kerne – og det ved ordføreren også godt – er, at man jo ikke skal have en sikkerhedsgodkendelse og ikke bliver sikkerhedstjekket i forbindelse med at blive formand for folketingsgruppen, men der er procedurer for sikkerhedstjek i forhold til ministrene. Dem vælger jeg ikke at kommentere; det har mine forgængere heller ikke gjort; jeg vælger at fortsætte den tradition.

Jeg har egentlig en fornemmelse af, at spørgeren godt forstår, at der er nogle omstændigheder ved sikkerhedstjek, som selvfølgelig gør, at man ikke kan kommentere dem, fordi der er tale om fortrolige oplysninger. Jeg tror egentlig godt, at ordføreren forstår, hvad det handler om.

Hr. Martin Geertsen for sidste omgang.

Men det ændrer jo sådan set ikke ved, at statsministeren fortsat ikke har svaret på, hvad det er, der er sket siden september-oktober måned. Sandheden er jo, at der ikke er sket noget som helst. Derfor beder jeg sådan set bare i al stilfærdighed statsministeren om at redegøre for, hvorfor i alverden hr. Henrik Sass Larsen kan blive formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Jeg antager nemlig, at hvis de informationer, som statsministeren er i besiddelse af, og som jeg ikke er i besiddelse af, om hr. Henrik Sass Larsens almindelige moral i forhold til, hvad han har gjort, forhindrer ham i at blive minister, så havde man næppe sat ham i spidsen for Danmarks næststørste partis folketingsgruppe. Og igen: Det kan man vel ikke fortænke nogen i at undre sig over. Det er derfor, at nogle selvfølgelig kommer til den konklusion, at statsministeren har holdt Politiets Efterretningstjeneste ud i strakt arm for at undgå hr. Henrik Sass Larsen som minister i Danmark.

Statsministeren.

Jeg synes, at hr. Martin Geertsen skulle stoppe med sine spekulationer. Jeg kan kun sige det, jeg har sagt tidligere: Jeg vil af principielle årsager ikke kommentere den procedure, vi har for sikkerhedstjek af kommende ministre. Det har tidligere statsministre ikke gjort, og det agter jeg heller ikke at gøre.

Så skal jeg minde hr. Martin Geertsen om, at tillidsposter i de enkelte folketingsgrupper ikke kræver en sikkerhedsgodkendelse – så enkelt er det.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af fru Mette Hjermind Dencker.