Spm. nr. S 3239

1) Til statsministeren af:

Martin Geertsen (V):

Vil statsministeren redegøre for, hvorfor Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister i den nuværende regering, når nu statsministeren til bl.a. TV 2 den 9. maj 2012 udtaler, at »Jeg tror aldrig, der er nogen, der har sagt, at Henrik Sass Larsen er en farlig mand. Det har jeg i hvert fald aldrig sagt eller ment på nogen måde«?

Hr. Martin Geertsen, værsgo.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder som følger:

Vil statsministeren redegøre for, hvorfor hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister i den nuværende regering, når nu statsministeren til bl.a. TV 2 den 9. maj 2012 udtaler, at »Jeg tror aldrig, der er nogen, der har sagt, at Henrik Sass Larsen er en farlig mand. Det har jeg i hvert fald aldrig sagt eller ment på nogen måde«?

Statsministeren.

Som hr. Martin Geertsen ved, er det langtfra første gang, at jeg bliver stillet et spørgsmål, der vedrører det meget omtalte sikkerhedstjek af hr. Henrik Sass Larsen. Jeg har faktisk besvaret nærmest utallige spørgsmål om emnet både her i Folketingssalen, i skriftlige besvarelser og også i samråd. Derfor må jeg også sige, at det undrer mig, at spørgeren nu rejser spørgsmålet igen. Det kan i hvert fald næppe komme bag på spørgeren, at jeg svarer det samme, som jeg har svaret alle de andre gange, jeg er blevet stillet netop det her spørgsmål. Det er jo samme spørgsmål i forskellige varianter.

Svaret er, at vi i Danmark, ikke mig bekendt i hvert fald, ikke har en tradition for, at statsministre kommenterer den procedure, der anvendes ved sikkerhedstjek af kommende ministre. Det er en fornuftig og en rigtig tradition, som jeg har valgt at videreføre. Så jeg håber, at spørgeren har forståelse for, at jeg af principielle årsager ikke vil kommentere den procedure, der anvendes ved sikkerhedstjek af ministre. Og i forhold til den konkrete diskussion om sikkerhedstjek af hr. Henrik Sass Larsen så hverken kan eller vil jeg kommentere den, fordi det jo netop er en sag, hvor der indgår meget personfølsomme oplysninger. De er undergivet tavshedspligt efter forvaltningsloven og efter straffeloven.

Hr. Martin Geertsen.

Grunden til, at jeg bliver ved med at stille det her spørgsmål, er, at jeg af statsministeren bliver ved med at få den type svar.

Jeg skal sige, at jeg har været en af de første, som har ønsket hr. Henrik Sass Larsen tillykke med, at han er blevet gruppeformand hos Socialdemokraterne. Jeg tror ikke, at der er nogen partier, som kan have en kapacitet som hr. Henrik Sass Larsen gående rundt uden at bruge ham til noget fornuftigt.

Men det, som undrer mig i den her forbindelse, er, at man som hr. Henrik Sass Larsen kan blive vraget som potentiel minister for mindre end 7-8 måneder siden og så lige pludselig som en fugl Føniks stå op af asken og nu bestride en post, som jo næsten må siges at være vigtigere end en ministerpost, nemlig en gruppeformandspost i Danmarks næststørste parti. Vi har her at gøre med en mand, hr. Henrik Sass Larsen, som for 7-8 måneder siden var så farlig, at han ikke kunne bestride en ministerpost i kongeriget Danmark, og nu er han så så lidt farlig, at han faktisk kan blive gruppeformand for Danmarks næststørste parti.

Se, det er det, der er det principielt vigtige og grunden til, at det her spørgsmål bliver rejst igen nu. For hvad er det, der er foregået fra september-oktober 2011 og så frem til nu? Hvordan er hr. Henrik Sass Larsen blevet mindre farlig, om jeg så må sige, fra september-oktober 2011 og til nu? Det er det ene spørgsmål. Hvad er det, der er sket i den mellemliggende periode? Det synes jeg er principielt vigtigt, ikke af polemiske årsager, men fordi vi har at gøre med vigtige sager. Vi har at gøre med Politiets Efterretningstjeneste, og vi har at gøre med regeringsdannelse i kongeriget Danmark. Så det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål til statsministeren er, om statsministeren mener, at det var en forkert vurdering, som statsministeren foretog i forbindelse med regeringsdannelsen. Var det en forkert vurdering ikke at tage hr. Henrik Sass Larsen med i en regering og gøre ham til eksempelvis finansminister, som han ellers, så vidt jeg har kunnet læse både på og mellem linjerne, var udset til at blive?

Statsministeren.

Først vil jeg gerne slå fast, at hele sprogbruget, som spørgeren anvender, altså ordet farlig, må stå helt for ordførerens egen regning. Jeg har ikke brugt de udtryk, og det ligger mig egentlig ganske fjernt. Så det står helt for ordførerens egen regning, hvordan han opfatter tingene. Det skal bare ikke lægges mig i munden, at jeg har brugt den slags udtryk. Så det vil jeg gerne understrege meget kraftigt.

Så skal jeg minde spørgeren om, at tillidsposter i den enkelte folketingsgruppe jo ikke er noget, der kræver sikkerhedstjek eller sikkerhedsgodkendelse, og det er sikkert også spørgeren bekendt, at det forholder sig sådan. Det er den socialdemokratiske folketingsgruppe, som helt enstemmigt har valgt hr. Henrik Sass Larsen som gruppeformand. Det har min fulde opbakning. Jeg synes, det er en rigtig god idé. Hr. Henrik Sass Larsen og jeg har arbejdet tæt sammen igennem rigtig mange år, og jeg glæder mig til at gøre brug af hr. Henrik Sass Larsens kompetencer som gruppeformand. Så er den vel i virkeligheden ikke længere. Der var en ministerudpegning for 7-8 måneder siden. Nu har vi en gruppeformand hos Socialdemokraterne. Der er ikke så meget mere at sige om den sag.

Hr. Martin Geertsen.

Jeg misunder sådan set også statsministeren, som også er formand for Socialdemokraterne, at man har sådan en kapacitet som hr. Henrik Sass Larsen på sit hold. Jeg synes også, vi har gode folk hos os, men hr. Henrik Sass Larsen er bestemt en kapacitet. Og jeg kunne heller ikke finde på at blande mig i den her sag, medmindre det var et spørgsmål om inddragelse af Politiets Efterretningstjeneste som en eller anden form for coverup i forhold til en regeringsdannelse her i landet.

Når statsministeren siger, at jeg ikke skal skyde statsministeren i skoene, at statsministeren har anvendt udtrykket farlig om hr. Henrik Sass Larsen, er jeg sådan set med på det. Men et eller andet må der jo have været om, at hr. Henrik Sass Larsen havde foretaget sig noget, som gjorde, at han ikke kunne være minister i en dansk regering. Det undrer mig bare, hvis det har været så alvorligt, at man ikke kunne blive minister i en dansk regering, hvordan i alverden statsministeren så tør blåstemple, at hr. Henrik Sass Larsen bliver gruppeformand i Danmarks næststørste parti.

Statsministeren.

Der er mange steder, hvor jeg er nødt til at minde ordføreren om historien, og et af punkterne er jo, at det var hr. Henrik Sass Larsen selv, der bad mig om at se bort fra ham, da jeg skulle udpege ministre. Så er den sådan set ikke så meget længere, for det var sådan, det foregik.

Hr. Martin Geertsen, sidste omgang.

Sagen har en særlig karakter. Hr. Henrik Sass Larsen har gjort noget, som så i øvrigt ikke gør ham specielt farlig, men det havde dog en karakter, der gjorde, at statsministeren accepterede hr. Henrik Sass Larsens afbud – i anførselstegn – til at indtage en ministerpost i den socialdemokratiske regering. Hvordan i alverden hænger det så sammen? Statsministeren kunne jo sådan set bare have sagt: Hr. Henrik Sass Larsen, jeg accepterer ikke din undskyldning for ikke at være minister i en socialdemokratisk ledet regering, du har bare at komme med på holdet.

Statsministeren.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at undgå misforståelser om, hvem der udnævnes til minister. Det er til enhver tid landets siddende statsminister, der til Hendes Majestæt Dronningen indstiller, hvem man ønsker som ministre, og der er ikke nogen andre, der udnævner ministre. Det er ikke Politiets Efterretningstjeneste, det er ikke nogen andre. Det er statsministeren. Det er mig, der gør det. Der er ikke så meget mere at sige om den sag. Vi har gennemdiskuteret den på alle mulige måder i Folketinget, og jeg har ikke mere at tilføje.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til statsministeren af hr. Martin Geertsen.