Spm. nr. S 926

23) Til videnskabsministeren af:

Henrik Brodersen (DF):

Mener ministeren ikke, at det er problematisk kun at rådføre sig med et kommercielt foretagende som TDC, som ministeren gjorde, da hun besvarede spørgsmål nr. S 726 om fibernetkabel til Læsø, når man ikke samtidig rådfører sig med Energinet.dk, som skal lægge et elkabel over til øen og ønsker at lægge et fibernetkabel til energistyring samtidig?

Hr. Henrik Brodersen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand.

Mener ministeren ikke, at det er problematisk kun at rådføre sig med et kommercielt foretagende som TDC, som ministeren gjorde, da hun besvarede spørgsmål nr. S 726 om fibernetkabel til Læsø, når man ikke samtidig rådfører sig med Energinet.dk, som skal lægge et elkabel over til øen og ønsker at lægge et fibernetkabel til energistyring samtidig?

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Tak for det. Jeg mener, at præmissen for det stillede spørgsmål er forkert, for Videnskabsministeriet har været i kontakt med Energinet.dk inden mit svar på spørgsmål nr. S 726 – det var vi faktisk den 15. december 2010 – og jeg har fået refereret: at Energinet.dk ikke havde aktuelle planer om at nedlægge et fiberkabel. Citat slut.

Den 14. januar 2011 oplyste Energinet.dk, at selskabet først den 23. december 2010 besluttede sig endeligt for selv at finansiere et fiberkabel til Læsø. Spørgsmål nr. S 726 blev som bekendt besvaret den 22. december, altså før Energinet.dk ændrede holdning.

Så kan jeg i øvrigt orientere om, at Energinet.dk også har oplyst, at beslutningen om at nedlægge et fiberkabel alligevel ikke var truffet på baggrund af den forudgående debat om fiberforsyningen til Læsø. Så beslutningen blev ifølge Energinet.dk truffet af hensyn til forsyningssikkerheden med hensyn til el på Læsø, hvor datatransmission var vigtig.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Da jeg tog sagen op, var det jo, fordi der lå noget historik om, at der ikke rigtig var midler til at få det her fibernetkabel med over til Læsø. At de så senere har fundet ud af, at det måske var en meget god idé alligevel, og at de også selv kunne have glæde af det, skal kun glæde mig; det skal jeg absolut ikke tage nogen ære for.

Mit bud var bare på det tidspunkt, at der altså her var en enestående chance for at få et fibernetkabel og dermed noget bredbånd til Læsø for en umanerlig billig penge, set i det lys, at hvis det skulle gøres senere som en selvstændig operation, ville det koste meget, meget mere. At der er truffet beslutning om, at det nu kan komme derover, skal jeg kun hilse velkommen, for det er en af de måder, vi kan få nogle af yderområderne med på, og det må man i den grad sige at Læsø er.

Men det bekymrende for mig var bare, at der med det samme blev ydet modstand, ved at man sagde: Vi kan ikke bidrage på den her måde til at få løftet et område, der i den grad halter bagud. Og det var derfor, som jeg sagde før, at jeg tog handsken op. Derfor vil jeg bare spørge, om ministeren er indstillet på, at man for eftertiden skal følge op på sådan nogle sager og også sørge for, hvis der er tvivlsspørgsmål, med hensyn til om det er bæredygtigt, at se på, om der ikke er en mulighed for at få det løftet.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg har jo tilkendegivet – heldigvis i mange anledninger og mange steder – at jeg hylder den markedsbaserede udrulning af for den sags skyld bredbånd, men i det hele taget af vores teleydelser herhjemme. Det betyder jo, at det er vigtigt, at vi også får skabt efterspørgslen, altså at det er markedet, der bestemmer. Det er jo også tilfældet i forbindelse med Læsø, og det må være årsagen til, at TDC allerede havde udlagt et kabel.

Så jeg tror, at spørgeren og jeg deler glæden over det og finder det vigtigt, at vi får connectet Læsø, og det synes jeg at meget tyder på at markedsvilkårene kan sørge for.

Tak, så er det hr. Henrik Brodersen.

Det svar, som ministeren gav mig i første omgang på mit tidligere spørgsmål, gik jo netop på, om det var noget, som kunne løftes herindefra, sådan at det med yderområderne ikke blev en skåltale den ene gang efter den anden. Jeg har jo snakket med TDC, men jeg har så sandelig også snakket med nogle af de lokale folk, som kunne få gavn af det her. De siger, at det er rigtigt, at TDC har kabel til Læsø, men at de ikke kan udbyde, sådan at det på nogen måde er lig med det øvrige land. Her er et eksempel på, at Læsø Kommune må købe sig en 2020-forbindelse og skal give 35.000 kr. i oprettelse, og at der er en drift om året på omkring 60.000 kr.

Hvis man ville have en virksomhed, som måske havde brug for tilnærmelsesvis det samme, ville det jo ikke være på lige vilkår med fastlandet. Så når TDC siger, at der er alt det net, der skal være på Læsø, så er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Tak, så er det videnskabsministeren.

Nu nævner spørgeren yderområderne. Jeg har det lidt svært med det udtryk, og jeg ved heller ikke, om jeg kan sige, at jeg selv kommer fra et nede i Sønderjylland. Men jeg kan i hvert fald sige, at Sønderjylland nok alligevel ikke lige er den sådan allerallermest centrale del af landet. I Sønderjylland har vi den situation, at vi faktisk har landets allerstørste udbredelse af bredbånd, men desværre også den mindste benyttelse af det. Så man kan ikke konkludere sådan pr. automatik, at yderområderne er underforsynede.

Det gælder simpelthen om, at vi får fremmet efterspørgslen, og at vi så også er opmærksomme på at dele med borgere og med kunder, hvad det egentlig er, der er af rige muligheder ved at benytte bredbånd. Jo bedre vi alle sammen bliver til at formidle det, desto mere øger vi også efterspørgslen i alle egne af Danmark. Det har jeg jo en stor interesse i. Regeringen har en målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til minimum 100 Mbit i sekundet. Så vi skal ud i alle kroge af landet, og vi er rigtig godt på vej.

Tak, så er det hr. Henrik Brodersen.

Hvad det angår, kan man sige, at den debat deltog jeg også i, for jeg mente ikke, at man nødvendigvis skulle koble 20 pct. af Danmarks befolkning af ved kun at tage de 80 pct. og sige, at det er dem, der skal have højhastighed, og at resten må nøjes. Det passer sådan cirka med, at alle dem, der bor uden for byskiltene, så ikke skal have noget.

Jeg står jo bare her, for ministeren og jeg er muligvis langt hen ad vejen enige om, hvordan det her skal være. Jeg synes også, at når man ser på det øvrige land, ser det jo ud, som om det på mange måder er blevet lagt ned med bredbåndskabel, også i forskellige selskaber, hvor staten har været inde over. Så hvis man havde gjort det i det tilfælde her med Energinet.dk, så tror jeg ikke, at der havde været det store problem.

Tak, så er det videnskabsministeren.

Det eneste, jeg kan sige dertil – og jeg er enig i, at vi nok er enige meget langt hen ad vejen – er, at det er vigtigt at fastholde den markedsdrevne udrulning. Vi skal ikke til at give statsstøtte. Det ville simpelt hen virke sløvende på implementeringen. Vi skal holde fast i, at det er kunderne, der efterspørger, og kunderne skal jo i den grad bare gå ud og efterspørge ydelser, gerne efterspørge dem hos flere, og finde det tilbud, der passer dem bedst.

Tak. Hermed er spørgsmålet sluttet. Det næste spørgsmål er også til videnskabsministeren af hr. Henrik Brodersen.

Hr. Henrik Brodersen for oplæsning af spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)