Det første punkt på dagsordenen er:

1) Eneste behandling af B 250:

Indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (vedrørende Jesper Langballe (DF)).

Af Udvalget for Forretningsordenen.

(Fremsættelse 14.06.2010 i betænkning fra Udvalget for Forretningsordenen).

Hr. Søren Espersen som ordfører, værsgo.

På Dansk Folkepartis vegne har jeg besluttet mig til at tage ordet i forbindelse med denne anmodning fra justitsministeren om samtykke til, at hr. Jesper Langballes immunitet ophæves, således at Folketinget ifølge grundlovens § 57 tillader, at der kan rejses tiltale mod hr. Langballe for overtrædelse af straffeloven.

I Folketinget har vi jo en meget lang tradition for, at enhver anmodning af denne karakter fra justitsministeren følges, og at tilladelse gives uden debat. Anmodninger om ophævelse af immunitet er dermed faktisk blevet til en ekspeditionssag.

Når jeg således stik mod sædvane tager ordet her i sagen om hr. Jesper Langballe, er det, fordi anmodningen fra justitsministeren har at gøre med en ganske særlig paragraf i straffeloven, nemlig § 266 b, den såkaldte racismeparagraf. Anmodningen er dermed speciel, for mens tidligere anmodninger har drejet sig om tiltalerejsning for handlinger som eksempelvis spritkørsel, skatteunddragelse, overgreb mod mindreårige, vold, bedrageri og svindel af enhver art, drejer sagen her sig netop ikke om handlinger. Denne sag drejer sig alene om en ytring, om en holdning, og udtalelsen rummer ingen fremsat trussel.

Det er præcis det, der giver denne sag en ganske særlig karakter, som nok fortjener et ord med på vejen, inden Folketinget nu om lidt givetvis vedtager at ophæve hr. Langballes immunitet. Jeg vil i denne forbindelse ikke gå nærmere ind på selve udtalelsens eller holdningens substans. Den har allerede i månedsvis været endevendt og debatteret, og den er også uinteressant for en principiel diskussion om, hvorvidt en folketingsmand nu ved anklagemyndighedens mellemkomst søges forhindret i at have en bestemt holdning.

Dette er så egentlig resultatet af, at denne fortvivlende paragraf, 266 b, i sin tid blev indført i straffeloven. I parentes bemærket var SF dengang, med folk som Aksel Larsen og Poul Dam på forsædet, i øvrigt stadig væk så fornuftigt et parti, at man selvfølgelig ikke ville medvirke til at gennemføre denne paragraf. Men i dagens Danmark oplever vi altså nu, at en folketingsmand slæbes i retten for at have en holdning og for at have fremkommet med en ytring, som ikke i det allermindste rummer nogen trussel.

Det er slemt nok, at almindelige danskere – i gåseøjne – i årenes løb er blevet slæbt ind og dømt efter denne latterlige paragraf, men at en folketingsmand, som ifølge grundloven nyder en ganske særlig beskyttelse, og som i sagens natur netop forventes at have holdninger og i offentligheden uafladelig at give udtryk for dem, af alle skal slæbes i retten, fordi han har en holdning, er en skændsel for det frie folkestyre og beviser til fulde, at § 266 b er en såvel latterlig som folkestyreskadelig paragraf, som bør afskaffes hurtigst muligt. Dansk Folkeparti agter derfor i den kommende tid at lægge et alvorligt pres på regeringen for at formå denne til at fremsætte et lovforslag om paragraffens afskaffelse.

Dansk Folkepartis folketingsgruppe vil ved denne afstemning trykke på den gule knap som en markering af, at vi som et parti, der hylder lov og orden, derfor ikke ønsker at forhindre anklagemyndigheden i at rejse tiltale mod hr. Jesper Langballe, men samtidig som en markering af vor dybeste foragt for en straffelov, som vil forbyde holdninger.

Hr. Jesper Langballe selv har meddelt mig, at han agter at stemme for, altså at trykke på den grønne knap, da han ikke ønsker at gemme sig bag immuniteten, og han oplyser over for mig, at han vil have en mulighed for igennem en retssag at fastslå sandhedsværdien af sin ytring om æresdrab.

Tak. Hr. Søren Krarup.

I 1970 fremsatte den daværende justitsminister, Knud Thestrup, forslag til en ny form for lovgivning i Danmark. Forslaget var bestemt af, at FN i 1965 havde vedtaget en konvention om alle former for racediskrimination, og justitsministerens lovforslag gik ud på at kriminalisere, som det hed, »udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro …«, det, der blev til § 266 b i straffeloven.

I en kronik i Berlingske Tidende den 8. november 1970 kritiserede jeg lovforslaget og skrev:

Også forhen har ytringsfriheden haft den begrænsning, at enhver måtte stå til ansvar for sine ytringer over for domstolene, men ytringsfriheden har ikke før haft den begrænsning, at der var visse meninger, det var lovstridigt at ytre. En sådan amputation undergår ytringsfriheden nu. Ved lov vil landets øvrighed forbyde sine borgere at nære visse sympatier og ytre visse antipatier, og ad lovens vej vil øvrigheden således konstituere en bestemt livsanskuelse.

Enhver, der kunne og ville tænke, måtte erkende, at der med dette lovforslag var tale om et skæbnesvangert anslag imod ånds- og ytringsfriheden i Danmark. Det forhindrede ikke, at Knud Thestrups lovforslag blev vedtaget i Folketinget, men der var trods alt en enkelt, der havde sans for det skæbnesvangre ved lovforslaget, for SF's ordfører, Poul Dam, påtalte, at hermed blev begrebet race for første gang indført i dansk lovgivning, dette vulgære begreb, der var nazismens grundbegreb, og som kun kan anvendes der, hvor nazismen har sat problemstillingen.

Jeg vil heller ikke undlade at berette, at Aksel Larsen under et besøg i Seem præstegård undsagde lovforslaget og mente, at det ikke ville blive vedtaget.

Det blev det altså alligevel, og lige siden har vort offentlige liv været hærget og vansiret af denne ensrettende og i sidste instans totalitære tankegang, ifølge hvilken statsmagten forfølger og straffer dem, der tænker forkert.

Nej, der er ikke forkerte tanker. Hvor der er åndsfrihed og ytringsfrihed, straffer man ikke ytringer. Man straffer handlinger. Ordet er og skal være frit i et retssamfund og et demokrati, mens handlingen naturligvis skal kunne være genstand for retsforfølgelse og straf.

Sådan begyndte § 266 b, og siden 1970 har det offentlige liv i Danmark været skændet og korrumperet af begrebet racisme, der altså har sit udgangspunkt i nazismens menneskeforståelse, og som kan bruges til at mistænkeliggøre og dæmonisere det frie ord og den åbne debat. Vi er nogle stykker, der kan bevidne det. Fra 1970 til i dag har debatten i Danmark været terroriseret af tankegangen bag § 266 b.

Det er på tide at gøre op med denne totalitære tankegang og hævde det frie ord. Det er derfor nødvendigt at sige fra i dag, hvor et folketingsmedlem, der som en af de meget få i Danmark til fulde har analyseret og gjort op med racismebegrebet, skal forfølges af det. Jeg afviser den karikatur på lov og ret, som § 266 b udgør. Jeg vender ryggen til denne betændte retsforståelse ved at nægte at deltage i spillet, og jeg stemmer derfor ikke, når en betændt lov om lidt søges fremmet ved et lovforslag om at ophæve hr. Jesper Langballes parlamentariske immunitet.

Tak. Hr. Anders Samuelsen.

Jeg vil bare lige kort sige, at Liberal Alliance sådan set er fuldstændig enig i hr. Søren Krarups principielle holdning vedrørende racismeparagraffen. Vi ønsker den ophævet, men sagen er jo den, at den eksisterer i dag, og selv om jeg fornemmer, at der er nogle, der vil undlade at stemme hos DF, og at der er nogle, der vil stemme gult, stemmer vi selvfølgelig for, for vi bliver nødt til at forholde os til, hvad der er landets love på nuværende tidspunkt. Så må vi tage kampen om det på et andet tidspunkt.

Men det var en principiel opbakning til de synspunkter, som også SF tidligere har stået for, at det er en dybt problematisk lovparagraf, der ligger bag det her.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Vi stemmer om udvalgets indstilling, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 88 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, Jesper Langballe (DF), Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 18 (DF).

Denne vedtagelse vil nu blive givet til justitsministeren.